Nytårsaften 2005 brød jeg om eftermiddagen helt sammen, fordi jeg ikke kunne holde tanken ud om, at jeg to dage senere skulle retur til et job, der ikke gjorde mig glad. Oven i hatten følte mig totalt kikset, fordi jeg havde det sådan, og det gjorde, at jeg næsten ikke kunne holde ud af have det, som jeg havde det. Knap et halvt år tidligere havde jeg nemlig stolt fortalt hele verden, at jeg havde fået (intet mindre end) drømmejobbet, og at jeg oven i købet kun ville have 25 sekunders transporttid til arbejde fremover. Slå den! Og nu sad jeg så Nytårsaften og vandede høns og ønskede, at jeg…