Forældreskab og børn - generelt

Guide: Er du udbrændt?

Nytårsaften 2005 brød jeg om eftermiddagen helt sammen, fordi jeg ikke kunne holde tanken ud om, at jeg to dage senere skulle retur til et job, der ikke gjorde mig glad. Oven i hatten følte mig totalt kikset, fordi jeg havde det sådan, og det gjorde, at jeg næsten ikke kunne holde ud af have det, som jeg havde det.

Knap et halvt år tidligere havde jeg nemlig stolt fortalt hele verden, at jeg havde fået (intet mindre end) drømmejobbet, og at jeg oven i købet kun ville have 25 sekunders transporttid til arbejde fremover. Slå den!

Og nu sad jeg så Nytårsaften og vandede høns og ønskede, at jeg ikke havde været så åbenmundet – og at jeg i det hele taget aldrig havde sagt ja til det job.

Seks måneder senere var jeg i fuld gang med en ny karriere som selvstændig. Og det var helt klart for mig, at der var en dybere mening med, at jeg lige skulle stifte bekendtskab med ”drømmejobbet”, inden jeg kunne hoppe ud som selvstændig.

 

Tvivl er normalt

I slutningen af juli måned skrev Manja en befriende ærlig klumme her på Hjemmeunger.dk om ikke at orke mere.

Og jeg tror ikke, at Manja er ene om ikke at orke mere og i stedet drømme om job og social kontakt og børn i institution. Jeg tror heller ikke, Manja er ene om at være i tvivl. I tvivl om, hvorvidt hun gør det rigtige for sig selv og sine børn.

Du er eksperten i dit liv, og derfor er du i bund og grund den eneste, der kan beslutte om det, du er i gang med, giver mening, eller om der skal justeres. Men ekspert eller ej: det er altid rart med lidt mentale redskaber, så her får du mine input til at hjælpe dig på vej.

 

Derfor er du udbrændt

Hvis du brænder ud – eller ikke orker mere – er det fordi, du gennem en længere periode ikke har lyttet ordentligt til dig selv. Min erfaring er, at der er to primære årsager til den manglende lytten:

1. Du bekymrer dig over, hvad andre mon tænker.

Måske har du skullet forsvare din beslutning om at gå hjemme med dine børn (fordi det i dagens Danmark virker lidt gammeldags at vælge kødgryderne frem for den udfarende karriere), og nu føler du pludselig, at du taber ansigt, fordi du ikke synes, det er så sjovt alligevel. Du frygter måske at blive mødt med: ”Det var det, jeg sagde!”?

2. Du er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Vi vil så gerne træffe de rigtige beslutninger, men ved at fortælle os selv, at der er rigtige og forkerte beslutninger (og at det gælder om at tage de rigtige), spænder vi faktisk ben for os selv. Men forestil dig lige, at du er brandmand, sygeplejerske eller læge på et hospitals traumecenter, eller ambulancefører osv. I deres verden er der ikke plads til at tænke i rigtige beslutninger, for ofte er der én faktor der styrer alle beslutninger: mangel på tid.

Derfor ved mennesker, der arbejder under pres, at det handler om at træffe optimale valg. Altså valg, der afspejler hvad der er bedst under de givne omstændigheder. Det rigtige ville måske være at lægge trafikofferet på operationsbordet med det samme, men hvis der er 30 minutter til nærmeste hospital, nytter det jo ikke noget, og så gælder det altså om at justere og træffe det optimale valg i stedet. Kan du se forskellen?

 

Accepter dine følelser

Hvordan hjælper du så dig selv videre?

Hvis du kan mærke, at udbrændtheden banker på, vil jeg som det allerførste anbefale dig bare at rumme alle de følelser, du har. Også selv om de ikke er rare.

Hvis du ikke orker mere, så orker du ikke mere. Drømmer du om atter at blive udearbejdende og få kollegaer, så er det, hvad du drømmer om. Synes du, det er belastende at være ”reduceret” til mor og ikke have tid nok til dig selv, så er det sådan du har det. Rum ALLE dine følelser og lad være med at dømme dem.

Vid også, at dine følelser blot afspejler, hvordan dit liv er lige nu. Ofte begynder vi at tænke i worst case scenarier, som kræver, at vi skal til at forholde os til og tage beslutninger om 100 ting, der måske aldrig bliver relevante.

Ja, vist orker du ikke mere (lige nu!), men det er jo ikke ensbetydende med, at du nødvendigvis skal tilbage til et fuldtidsjob, eller at børnene skal i institution fra 7-17.30 hver dag.

 

Tag små skridt

1. Begynd med at skrive alle de følelser ned, du har lige nu – uanset hvor ubehagelige eller grimme eller kontroversielle, de måtte være. Bare skriv dem ned uden at dømme dem og uden at gå i problemløsnings-tilstand.

2. Kig på listen og brug lidt tid på at tænke over, hvad der er årsag til dine følelser.

3. Når du kan mærke, at du har fat i, hvad der ligger til grund for dine følelser, og de ikke længere føles ømme som betændte sår, så er du klar til at gå i problemløsnings-tilstand. I stedet for at tænke sort/hvidt (som f. eks.: hvis jeg har det sådan, bliver jeg nødt til at komme tilbage og få et fuldtidsjob), skal du nu tænke i optimale løsninger. Altså: hvordan kan jeg med SMÅ justeringer imødekomme de følelser, jeg har?

4. Lav en liste med ALLE de muligheder, der er – og der skal være mindst 20 løsningsforslag på din liste. Lad være med at tænke over, om mulighederne lader sig udføre i virkeligheden – den her øvelse drejer sig om at lege og være kreativ og tænke ud af boksen.

5. Når du har mindst 20 løsningsmuligheder, vælger du de tre løsninger, du foretrækker (og disse tre skal være mulige at udføre i det virkelige liv).

6. Vælg den af de tre løsninger, du mener, er den optimale for dig lige her og nu. Og tænk så over hvilke små skridt, du kan tage for at støtte op om din løsning. Hvilket lillebitte skridt kan du tage allerede nu for at komme i gang? Vær konstruktiv og kreativ – og husk, at det handler om, at du skal flytte dig fra A til B. Ikke fra A til Å!

Har udbrændthedens grimme skygge også banket på hos dig? Hvordan tacklede du det? Del dine erfaringer med os nedenfor.

Liselotte Vejborg
Indlægget er skrevet af Liselotte Vejborg, forfatter til “Sådan holder du hovedet koldt – en guide til dig, der venter på barn”, der er baseret på Liselottes egne erfaringer med at vente sammenlagt 7 år på at adoptere samt happiness-kogebogen, “Lykkelig som bare pokker”.

Liselotte Vejborg er mor til sønnen Noah og forfatter til bogen ”Lykkelig som bare pokker” – en happiness-kogebog, der giver dig en enkel opskrift på en gladere hverdag (og et 30-dages program, hvis du gerne vil holdes lidt i hånden). Læs mere om Liselotte på http://liselottevejborg.dk/.

3 kommentarer

  • Jane Thoning Callesen

    Tak Liselotte – det er bare så rigtigt, når du skriver, at det handler om at træffe de mest optimale (og ikke det perfekte) valg – og at selv småbitte ændringer kan gøre stor forskel ift motivationen.

  • Marianne

    TAK! Det var en dejlig tekst at læse. Ja, så afgjort har jeg mærket udbrændtheden. Jeg drømmer om: Et fuldtidsjob, hvor jeg er betydningsfuld, laver noget indenfor mit fag, samtidig med at jeg passer hus og børn, eller i hvert fald at børnene kun skal passes et par timer om dagen, af andre end min mand og jeg. Jeg går hjemme lige nu på “forældreløn” som det charmerende kaldes, men om en uge flytter vi til drømmehuset ude på marken (lejet, men alligevel) tæt på familien, og i så desværre i en anden kommune som ikke yder hjemmepasningstilskud. Jeg SKAL derfor finde et job, og tror det smitter af på børnene, for dagene er blevet trælse og de kan mærke min frustration over at penge skal betyde så meget. Og så tænker jeg, at det også bare kan være ligemeget, de får det sikkert også bedre af at komme i dagpleje og børnehave, end at gå hjemme med sure mig, og jeg kan komme ud og arbejde som ingeniør igen sådan som jeg er uddannet til… Vi kan ikke strække budgettet mere end det er, og det er surt at leve for så lidt, selv om det er gået. Måske er det også medvirkende til den udbrændte følelse. Jeg er dog fast besluttet på at det ikke skal knække mig. Men for pokker det er hårdt nogen gange…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.