Stol på dig selv som mor
Mange kvinder –måske især nybagte mødre- er så bekymrede for, om de nu gør det godt nok i moderrollen. Kilometervis af bøger om børneopdragelse bliver studeret for at bekræfte, at ”du er på rette vej”, og at ”du gør det helt rigtige”.
Og jo, der er sikkert mange gode råd at hente. Personligt har jeg dog aldrig åbnet så meget som én bog om opdragelse og/eller sengelægning. Hvad skulle en forfatter dog kunne fortælle mig, som han/hun ved bedre end mig selv om mine børn og mig? Måske kan det lyde arrogant, men det er bestemt ikke min mening. Det jeg mener, er, at jeg stoler fuldt ud på mit eget moderlige instinkt, min fornuft, min livserfaring og ikke mindst min egen indfølingsevne i forholdet til mine børn.
Det er noget ganske andet mht. barnets fysiske, emotionelle, psykiske og motoriske udvikling samt sygdomme. Disse bøger har givet mig rigtig fin støtte og tryghed, når jeg har været i tvivl om udviklingen gik forventeligt; ved børnesygdomme, babymad etc. Jeg anser disse bøger som opslagsværker, hvor fagpersoner gengiver, dét de har ”målt og vejet” sig frem til.
Stol på dig selv
Når det kommer til ”opdragelse” er sagen en ganske anden –i hvert fald for mig! Her er det jo mig som dét helt unikke individ og mine børn som helt unikke individer, der er tale om.
Og hvis jeg skulle til at handle ud fra noget, jeg havde læst i en bog og så vurdere resultatet af det bagefter, ville jeg ikke kunne handle autentisk. Slet ikke, hvis min handling stred lidt i mod, hvem jeg er….
Mit budskab til dig er, at det er vigtigere for dine børn at kunne spejle sig i en autentisk mor end, at du foretager noget, der er ”lige efter bogen”. En autentisk mor er i kontakt med sine værdier og handler ud fra dem. Selvfølgelig kan det for nogen være rart at få et godt råd i en ”fastlåst situation”.
Men overordnet set, så stol på dig selv. Stol på, at du rent faktisk ved bedst, hvad der er rigtigt for netop jer i jeres familie. Det er ok, at du måske ikke fuldt ud kan sætte ord på, hvorfor du gør det ene eller andet, men en god mavefornemmelse er et fuldt ud godt argument.
Gør det helt rigtige
Da jeg selv sad med min første lille trold –den smukkeste baby af alle ; ) – blev jeg helt hed om ørerne, når jeg hørte om, hvordan de andre i mødregruppen kunne jonglere med forfatternavne og begreber som ”Godnat og sov godt”.
For jeg anede ikke, hvad det gik ud på. Og jeg må indrømme, at det løb mig koldt nedad ryggen, da jeg hørte om familiernes sengelægnings-projekter ud fra ”opskriften” fra netop denne bog.
Alligevel tænkte jeg, at det måske nok var ”det rigtige” også at prøve ”Godnat og sov godt”-opskriften og fik derfor en omhyggelig gennemgang af en veninde. Jeg tvang altså mig selv til at undergrave mine egne moderinstinkter og værdier.
Det projekt gik selvsagt SLET IKKE! Min lille dreng græd så hjerteskærende, at jeg stadig i dag (8 år efter) får svedige håndflader bare ved tanken! Heldigvis lyttede jeg til min mavefornemmelse kun ca. 20 min. inde i projektet. Jeg var ikke tro mod mig selv i forsøget. Jeg gik på et alt for stort kompromis med mine egne værdier. Godt, at mine følelser advarede mig og hurtigt fik mig på andre tanker.
Sagen var jo den, at jeg elskede at trave frem og tilbage med ham. Vugge ham i mine arme, indtil han helt fyldt op af min kærlighed og ømhed for kunne falde søvn helt tæt opad mig.
Måske synes nogen i mødregruppen, at jeg var fjollet og overbeskyttende og alt muligt andet…men jeg vidste dybt inde, at jeg var tro imod mig selv; så det var det helt rigtige for mig og min lillemand.
Indlægget er skrevet af coach, Emilie Krogh, som også selv været hjemmegående.
Husker du at lytte til dit eget hjerte? Skriv en kommentar nedenfor
Emilie Krogh
Emilie Krogh er tidligere hjemmegående, nu life coach, eksistentiel vejleder og sygeplejerske. Læs mere om hende på www.emiliekrogh.com og www.icare4u.dk.
Du vil muligvis også synes om
Er du opmærksom på køn i hverdagen?
Saftig elskov efter puttetid
12 kommentarer
Manja Rytter
Kære Emilie
Hvor er det fint skrevet, det med at du jo faktisk elskede at holde ham i dine arme… Vores børn har alle fået samme tur, og i dag sover de bedst som en stor bunke hundehvalpe ovenpå os og hinanden. Det er faktisk vildt hyggeligt, selvom man somme tider må fjerne et lille knæ fra sit ribben midt om natten.
Emilie Krogh
Kære Manja
Tak for din positive kommentar!
Smiler og bliver helt varm om hjertet over din “som en stor bunke hundehvalpe”-beskrivelse : )
KH Emilie
Anne
Av, ja, det gør ondt at tænke på Godnat og sov godt- metoden. Vi brugte den desværre da vi var uerfarne førsteganges-forældre. Og jeg har stadig traumer over det jeg udsatte mig selv og min lille søn for. Nu advarer jeg mod den, når jeg kan. Jeg synes det er horribelt at promovere en “metode” der opfordrer forældre til at lade helt små babyer skrige alene i deres senge. Langt hellere synes jeg man skal hjælpe børn med at falde i søvn indtil de i det mindste er store nok til at forstå, at mor og far ikke forsvinder, når de går ud af rummet (hvilket sker ved 16 mdr alderen så vidt jeg ved). Inden da er det jo næsten tortur at forlade dem og lade dem græde. Her, anden gang, har jeg hjulpet mit barn med at falde i søvn, han har aldrig fået lov at græde. Og han er et trygt og roligt barn der er glad for at være i sin seng. Til forskel fra storebror, der først sover i gennem nu hvor han er 2,7 år. Så ja, – lyt til dit hjerte, det er den bedste guide.
Emilie Krogh
Lige præcis, Anne. Vores hjerte og mavefornemmelse lyver aldrig for os.
Tak for din kommentar!
KH Emilie
Anne
PS: Ikke dermed sagt, at børn skal have lov at græde alene når de er fyldt 16 mdr. Men jeg tror man kan være ret sikker på, at det er alt for hårdt (og måske også skadeligt) for børn der er yngre end det at blive forladt grædende. Det tager tid at lære at falde i søvn selv, og jeg tror også man skal se på sit barn. Jeg møder ind imellem den holdning at børn helt ned til fire mdr skal lære at falde i søvn selv, ikke må tages op når de græder osv. Det er helt urealistisk, tror jeg….
Mette C. Pedersen
Emilie, jeg synes at du kommer med en rigtig god pointe – det med at mærke sin egen intuition og “mavefornemmelse” tror jeg, at mange mødre kan have svært ved. Da jeg i 2009 skulle have mit 3. barn, havde samfundet udviklet sig vildt i forhold til f.eks 1998, hvor jeg fik mit første barn. Jeg blev bombarderet med brochure, foldere og råd til stort set alt…. Jeg tænkte dengang inde i mig selv, at det var godt, at jeg ikke var førstegangsfødende, fordi så var jeg nok blevet lidt skræmt og meget forvirret over hele den “nu skal vi fortælle dig hvad du skal gøre”-verden.
Spørgsmålet er også, hvor meget plads samfundet giver til de “autentiske” mennesker. Hvis vi alle får at vide, hvordan vi skal gøre det hele… og det så slet ikke passer med den person, som vi er… ja så kommer den indre konflikt – det er jo uundgåeligt. Mødre idag må lære at stole på deres ur-instinkt – fordi det er med garanti stadig tilstede dybt inde i de fleste kvinder.
Emilie Krogh
Kære Mette
Ja, det er blevet en hel industri at fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. I min verden sår det mere tvivl og forvirring i den “nye mor” end det er hjælp og støtte.
Selvfølgelig har nogen brug for meget rådgivning (og dem kunne sundhedsplejersken og lægen så tage sig ekstra af), men langt størstedelen af os “ved godt”, hvad vi skal gøre, når vi står med vores guldklump. Alle brochurerne er kun med til at så tvivl i os om vi mon nu “er gode nok”.
Tak for din kommentar!
KH Emilie
Tina
enig med anne og mette i det de skriver…så flot skrevet…har aldrig selv ladet mine børn græde i søvn – de skal nok få det lært og mit hjerte har ikke kunne bære det
Emilie Krogh
Kære Tina
Godt, at du lytter til dit hjerte. Når vi gør det som mødre, ved vi, at vi gør “det helt rigtige” for os selv og vores børn.
Tak for din kommentar!
KH Emilie
Tina
Tak emilie det er jo en balance gang for man høre jo altid et eller andet eller læser som de kloge har skrevet og så tester man det…har jeg også prøvet dog ikke ret længe for skal have mit hjerte med i det jeg gør og prøver på med børn – hvis du forstår…har heller aldrig haft tralvt med at få dem ind på eget værelse…de skal nok sige til når de ikke gider og ligge i mors seng om natten ( da de var små )
Anja
Jeg er lige faldet over hjemmesiden, tak for det 🙂 Den er virkelig fin og jeg kan godt lide den ikke-dømmende vinkel på familielivet.
Jeg er førstegangsmor og har læst en hel masse, både bøger og magasiner. Jeg synes det er fedt at læse om børn – det er jo min lille guldklump jeg sidder og læser om – det er da fantastisk 🙂 Jeg synes også det er rart at vide hvor vi er på vej hen. Ikke fordi det skal gå i et bestemt tempo, men jeg kan nu bedre slappe af når jeg har en lille ide om hvad der sker i lillepigens hoved. Så kan jeg se på hende og tænke – det var dog fantastisk at hun kan det og det, det har hun lært næsten helt selv. Wauw!
Jeg synes bøgerne er et fint supplement til intuitionen. Bøgerne skal man bare lære at tackle, lige så vidt som alle mulige kommentarer fra andre om hvad der er godt for ens barn. Det kan være fine inspirationskilder, men i sidste ende ved forældrene og barnet selv, hvad der er den bedste løsning.
Mvh. Anja
Jane Thoning Callesen
God pointe Anja – jeg har selv et hav af gode bøger om børn, simpelthen fordi jeg interesserer mig meget for deres udvikling og for børnepsykologi generelt. Men bøgerne er blot til inspiration, hygge og ideer – det er jo altid een selv, der bestemmer i hverdagen. Der hvor det går ‘galt’ er vel, hvis man mister modet til at følge ens eget hjerte, og i stedet føler sig nødsaget til at følge dogmatiske programmer fra bestemte bøger. Rigtig hjertelig velkommen til dig her på http://www.hjemmeunger.dk! Og tusind tak for dine pæne ord om siden, som virkelig varmer mit hjerte. KH Jane