Mange kvinder –måske især nybagte mødre- er så bekymrede for, om de nu gør det godt nok i moderrollen. Kilometervis af bøger om børneopdragelse bliver studeret for at bekræfte, at ”du er på rette vej”, og at ”du gør det helt rigtige”.

Og jo, der er sikkert mange gode råd at hente. Personligt har jeg dog aldrig åbnet så meget som én bog om opdragelse og/eller sengelægning. Hvad skulle en forfatter dog kunne fortælle mig, som han/hun ved bedre end mig selv om mine børn og mig? Måske kan det lyde arrogant, men det er bestemt ikke min mening. Det jeg mener, er, at jeg stoler fuldt ud på mit eget moderlige instinkt, min fornuft, min livserfaring og ikke mindst min egen indfølingsevne i forholdet til mine børn.

Det er noget ganske andet mht. barnets fysiske, emotionelle, psykiske og motoriske udvikling samt sygdomme. Disse bøger har givet mig rigtig fin støtte og tryghed, når jeg har været i tvivl om udviklingen gik  forventeligt; ved børnesygdomme, babymad etc. Jeg anser disse bøger som opslagsværker, hvor fagpersoner gengiver, dét de har ”målt og vejet” sig frem til.

Stol på dig selv

Når det kommer til ”opdragelse” er sagen en ganske anden –i hvert fald for mig! Her er det jo mig som dét helt unikke individ og mine børn som helt unikke individer, der er tale om.

Og hvis jeg skulle til at handle ud fra noget, jeg havde læst i en bog og så vurdere resultatet af det bagefter, ville jeg ikke kunne handle autentisk. Slet ikke, hvis min handling stred lidt i mod, hvem jeg er….

Mit budskab til dig er, at det er vigtigere for dine børn at kunne spejle sig i en autentisk mor end, at du foretager noget, der er ”lige efter bogen”. En autentisk mor er i kontakt med sine værdier og handler ud fra dem. Selvfølgelig kan det for nogen være rart at få et godt råd i en ”fastlåst situation”.

Men overordnet set, så stol på dig selv. Stol på, at du rent faktisk ved bedst, hvad der er rigtigt for netop jer i jeres familie. Det er ok, at du måske ikke fuldt ud kan sætte ord på, hvorfor du gør det ene eller andet, men en god mavefornemmelse er et fuldt ud godt argument.

Gør det helt rigtige

Da jeg selv sad med min første lille trold –den smukkeste baby af alle ; ) – blev jeg helt hed om ørerne, når jeg hørte om, hvordan de andre i mødregruppen kunne jonglere med forfatternavne og begreber som ”Godnat og sov godt”.

For jeg anede ikke, hvad det gik ud på. Og jeg må indrømme, at det løb mig koldt nedad ryggen, da jeg hørte om familiernes sengelægnings-projekter ud fra ”opskriften” fra netop denne bog.

Alligevel tænkte jeg, at det måske nok var ”det rigtige” også at prøve ”Godnat og sov godt”-opskriften og fik derfor en omhyggelig gennemgang af en veninde. Jeg tvang altså mig selv til at undergrave mine egne moderinstinkter og værdier.

Det projekt gik selvsagt SLET IKKE! Min lille dreng græd så hjerteskærende, at jeg stadig i dag (8 år efter) får svedige håndflader bare ved tanken! Heldigvis lyttede jeg til min mavefornemmelse kun ca. 20 min. inde i projektet. Jeg var ikke tro mod mig selv i forsøget. Jeg gik på et alt for stort kompromis med mine egne værdier. Godt, at mine følelser advarede mig og hurtigt fik mig på andre tanker.

Sagen var jo den, at jeg elskede at trave frem og tilbage med ham. Vugge ham i mine arme, indtil han helt fyldt op af min kærlighed og ømhed for kunne falde søvn helt tæt opad mig.

Måske synes nogen i mødregruppen, at jeg var fjollet og overbeskyttende og alt muligt andet…men jeg vidste dybt inde, at jeg var tro imod mig selv; så det var det helt rigtige for mig og min lillemand.