Et af de spørgsmål, jeg har fået rigtig mange gange fra frustrerede forældre, er variationer over det her:

Hvis det er en gave at få søskende, hvorfor skændes de så hele tiden?

Måske sidder du med de samme tanker. Måske føles det som om, der er uendelig lang vej til bare en lille smule søskendekærlighed og til bare et kvarter uden konflikter. Måske kender du også frustrationen. Afmagten. Sorgen over at føle sig som en mere eller mindre mislykket forælder. Og bekymringen på børnenes vegne. Bliver det nogensinde bedre?

For det var jo ikke derfor, I fik flere børn. Det var jo for at give dem den gave, vi går og siger, at det er at få søskende. At give dem mulighed for at få samme dejlige relationer til hinanden, som du har haft og har til dine søskende. Eller for at give dem de muligheder for at opbygge et stærkt søskendeforhold, som dine forældre ikke hjalp dig og dine søskende med, og som du savnede.

Og nu sidder I her….Fulde af frustration.

Lad os lige se lidt nærmere på, hvad den der søskende-gave indeholder. For der er uden tvivl rigtig meget godt i at have søskende. Masser af muligheder for helt særlige relationer og et helt unikt sted at lære og træne vigtige sociale kompetencer.

Søskende-gaven giver bl.a.:

✔ Legekammerater lige ved hånden.

✔ Gratis daglig social træning.

✔ Mulighed for at lære at gebærde sig i en gruppe.

✔ Erfaring med at kunne dele opmærksomhed og tid.

✔ Træning i at læse andres signaler.

✔ Øvelse i at mærke sig selv, egne grænser og behov i relation til andre.

✔ Mulighed for at lære glæden ved at glædes på andres vegne.

✔ Rum til at udøve medfødt empati.

✔ Masser af øvelse i forhandlingsteknik i praksis.

✔ Træning i kommunikation og formulering af holdninger og budskaber.

✔ Nogen at være på hold med mod de voksne.

✔ Vidner til sit liv.

✔ Nogen at have historie med – også når de voksne ikke er der mere.

✔ Osv…..

Men hvad nu hvis det ikke føles som en gave? Hvad gør man så?

Ligesom enhver anden gave skal søskende-gaven også pakkes ud, før nogen har glæde af den. Nogen gange kan båndet stramme. Tapen vil måske ikke give slip. Eller den er pakket ind i så mange lag papir, at man kan blive helt i tvivl om, om man nogensinde når ind til den – eller om der overhovedet er noget inde i den.

Så når dine børn har konflikter, er det ikke tegn på, at de ikke har fået en gave i hinanden. Eller at de fik den tarvelige udgave af søskendegaven. Det er tværtimod tegn på, at de er i gang med at pakke den ud og finde ud af, hvad den kan bruges til. Når vi har konflikter med nogen, er det jo netop fordi, der er noget på spil. En relation. Et behov. En følelse. Et håb.

Tænk i læring.

Vores børn er skabt til at lære. De søger hele tiden erfaringer. Er nysgerrige. Undersøger. Samler viden. Søskenderelationen byder på store muligheder for at lære helt essentielle ting om det at være menneske og det at være i relation.

Og du kan hjælpe dem.

Første step i den retning er at bruge en kop kaffes tid på at reflektere over, hvad det egentlig er, du gerne vil lære dine børn om at være menneske? Være søskende? Være en del af en familie? Være i relation?

Hvad er dine drømme på dine børns vegne, når det gælder det at være søskende?

Næste step er at begynde at se deres konflikter som muligheder for læring, i stedet for som noget der forstyrrer relationen, og som helst skal udryddes så hurtigt som muligt.

Det er præcis i konflikterne, der er noget på spil og der, hvor du kan hjælpe dine børn til at få nye oplevelser og erfaringer med at blive hørt og forstået, og få øje på hvilken betydning de selv og deres handlinger har for andre medlemmer af familien og relationen til dem.

Det er virkelig betydningsfuld viden og kompetencer at få med sig i livet.

Ud med dommeren – ind med mægleren

Der er mange måder at håndtere konflikter på, så alle får mulighed for at lære noget af den, og dermed kunne gøre noget andet, som er mere hjælpsomt næste gang.

En af måderne du kan hjælpe dine børn til at hjælpe sig selv og hinanden, er ved at stoppe med at tænke din rolle i konflikthåndteringen, som en dommer der skal afgøre, hvem der har ret, og hvem der skal give sig. Det er der ikke meget læring for børnene i, og derfor opstår den samme konflikt oftest igen og igen allerede kort tid efter. Og på den måde har du sikret dig fast arbejde.

Se i stedet dig selv som en mægler, hvis opgave er at kigge bag om børnenes adfærd og i stedet få øje på deres intentioner. Du skal ikke medbringe løsningen, men sammen med børnene gå lidt på detektivarbejde i, hvad der skete, hvilke intentioner de hver især havde, og hvilke umødte behov, der gav anledning til konflikten.

Derefter kan I sammen finde den bedste løsning på konflikten. Den løsning vil være langt mere holdbar, fordi du har givet dig tid til at lytte til begge parter, har inddraget børnene og ladet dem få ejerskab, og fordi ingen er blevet dømt ude, som den der skulle give sig eller som tog fejl.

Jeg har efterhånden arbejdet med rigtig mange forældre, der har efterspurgt hjælp til relationen mellem deres børn. Og jeg har set rigtig mange skuldre sænke sig og mange vejrtrækninger blevet roligere, når det går op for forældrene, at det ikke er deres opgave at finde en løsning på deres børns (mange) konflikter, men at løsningen er noget de finder sammen med børnene.

For hvordan skulle vi også lige kunne have en løsning parat til alting hele tiden? Ikke så mærkeligt at mange forældre kan blive pressede, når deres børn har konflikter, hvis de tror, at ”rigtige forældre” altid ved, hvad de skal gøre i alle situationer.

Søskenderelationen er fuld af muligheder for læring og for at få erfaringer med sig selv og med at være i relation til andre, som er vigtige for os.

Og du kan som forælder hjælpe dine børn med at få den læring og de vigtige erfaringer, hvis du tør byde konflikterne indenfor og være til rådighed for, at dine børn kan få øje på sig selv og hinanden med alle de behov og følelser og intentioner, der hører til at være barn og menneske. På den måde kan I sammen finde en løsning – vel at mærke en, der holder meget længere end 2 minutter.

Ahhh, kan du mærke skuldrene sænke sig?

Rigtig god fornøjelse!