Når jeg kigger på mit barn, som jeg fødte i sommeren 2011, kommer tanken – kan det virkelig passe, at den lille trold allerede er blevet så stor, at hun skal starte i skole nu? Men skole og SFO livet er der ingen vej uden om, og hun er så klar. På sin helt egen måde er hun hel klar til alt det, der skal til at ske. Men jeg, som forældre, skal øve mig i at finde hendes helt unikke tegn på hendes modenhed og ikke spejle hende i alle de andre store børnehavebørn, som skal til at starte i skole.

Jeg er uddannet lærer og har før prøvet at have skolestartende børn. Jeg vil gerne dele lidt af mine tanker og ideer til, hvordan man støtter sit barn i at blive klar til at møde de udfordringer, som skolen byder på.

Kontakt til voksne

Et barn, der skal starte i børnehaveklasse skal hverken kunne alle tallene, bogstaverne, kunne regne eller læse. De bliver mødt at voksne, som er eksperter i at lære fra sig, og i samarbejde med dem, skal I nok få lært barnet alt det, de skal lære, inden de går ud af 0. klasse.

Børnene skal derimod trænes i at turde spørge om hjælp og tage kontakt til voksne. Det kan man blandt andet gøre ved at opfordre barnet til at købe sin egen is hos købmanden. Stil dig i baggrunden, og lad barnet selv betale og få penge tilbage.

Du kan også prøve at hjælpe barnet med at spørge bibliotekaren om hjælp til at finde yndlingsbogen. Kommer I ikke så meget på biblioteket, så opfordre barnet til at tage kontakt til venner af familien, som de ikke ser så tit, når I ser dem. Eksempelvis ved, at barnet selv skal spørge om et glas eller om, hvor toilettet er. Det giver børnene redskaber til at kontakte voksne, de ikke kender, og de fleste skoler er store, så ikke alle voksne de møder, er kendte ansigter.  Så har man et lidt forsigtigt barn, er der virkelig meget læring for barnet i at kunne tage kontakt til nye voksne.

Hjernegymnastik

Vedholdenhed og koncentration kan også trænes der hjemme. Lad være med at rose barnet for en sjusket tegning. Støt barnet i, at det betaler sig at gøre sig umage og koncentrere sig. Et barns sjuskede tegning kan i stedet være en indgang til dialog om, hvad den forestiller, men lad være med at rose barnet for noget, I ved, det kan gøre bedre. Har barnet brugt sin fantasi, så anerkend det og ikke tegningen. Det er dog vigtigt at anerkende, at barnet er der, hvor barnet er. Ikke noget med at sammenligne. Nogle børn tegner flotte mennesker, når de starter i skole og andre stadig tændstiksmænd.

For at styrke barnets koncentration kan ‘tal til tal’ tegninger og ‘farv efter tal’ tegninger være en god øvelse. Her træner barnet tallene, finmotorikken, hukommelsen og koncentrationen.

Kortspil som fisk, UNO og krig er også oplagte og fantastiske spil til at styrke koncentrationen, og så er det en rigtig hyggelig måde at være sammen med sit barn på.

Kims leg – legen, hvor man lægger 10 ting på et bord, fjerner en ting, lægger et klæde over, og hvorefter barnet skal finde den ting, der mangler, er også en sjov leg. Den er også sjov for voksne, og så kan den leges på mange måder, både inde og ude. Udvikle legen med barnet, så træner du også forhandlingsevnen. Min datter er ekspert i det og nok også lidt for god ind i mellem, så ind i mellem er det de svære kompromis, der trænes.

Selvhjulpenhed

Hvor skal tøjet hen, når det bliver taget af der hjemme? Hos os er det i vasketøjskurven, og det sker tit, at bukserne bliver trådt af, strømperne ender inde i bukserne, og tøjet i en bunke på værelset. Ja og hvad så, jeg samler det jo bare op på vejen og smider det til vask.

Et barn, der går i 0. klasse og skal have idræt, skal selv have styr på sit tøj. Læreren har ikke tid til at vende 28 par bukser om og lede efter strømper. Så hjælp dit barn med at kunne vende sine bukseben og lægge tøjet sammen i en pæn bunke – det får de brug for at kunne, og så får mor også øjnene op for ikke bare at rydde op efter børnene.

Kan dit barn selv tørre sin krop efter badet? Her er der også en god ting at få øvet. Det er nemlig ikke nemt at få tøjet på en våd krop, og det er ikke helt nemt at tørre ryggen selv.

Hjemme hos os, havde vi en dårlig vane med altid at smøre børnenes mad til dem. Det var dumt på mange måder, og vi fandt først ud af det, da vores store søn, efter en påskefrokost i 0. klasse kom hjem og sagde, at han ikke havde fået andet end et stykke rugbrød uden noget, fordi han ikke kunne smøre smør på brødet. Nu skal de selv smøre deres mad og spise med kniv og gaffel. Læring ved middagsbordet – ja tak! Ro til de voksne og motorisk træning i topklasse.

Følelser og venner

Min datter skal starte i skole, et sted hun kender rigtig godt. Hendes storebror går på skolen, og derfor har hun sin daglige gang der. Men ikke alle er så heldige, og så kan der være store følelser forbundet med at skulle starte et nyt sted. For at afhjælpe det lidt kan man bruge et par weekender på at lege på skolens legeplads. Gå rundt og se området. Kig ind af vinduerne og være nysgerrige sammen med dit barn – hvad er skolen for et sted?

Skolen har prøvet det mange gange før at tage i mod nye børn, som ikke kender hinanden. Så jo mere forældrene tror på, at det nok skal gå, og snakker sig ind i, hvor spændende det er at få nye venner, jo tryggere bliver barnet også. Måske er det bedst ikke at snakke så meget om alt det nye og ukendte, men bare være nysgerrige sammen nede på skolens legeplads. Hold fast i, at I kender jeres barn bedst og skift oftest er sværest for forældrene.

I den kommende tid kommer I, som forældre, virkelig også på prøve der hjemme. Børnene bruger meget energi på bare at være til, når de skal skifte fra børnehave til skole – både op til, under og efter skiftet. Når de kommer hjem, viser de sig som små djævle, der leder efter konflikter. Men rolig nu, det er en fase. De har bare brugt alt deres hjerneenergi i skolen og er trætte. Her er det frem med det store overskud, for 0. klasse forvandler ikke børn til små djævle. De har bare ikke mere overskud, når de kommer hjem. Husk, hvor stressende det er at starte på nyt arbejde for voksne, som har en kæmpe værktøjskasse med erfaringer. Det har børnene ikke. Lige så snart de har fundet sig til rette, så skal I bare se dem blomstre og håbe på, at I kan følge med! For så går det stærkt med deres udvikling.

At være skoleforældre er fantastisk, også selv om det er et definitivt farvel til ens lille barn. Så velkommen til den nye epoke både dit barn og I forældre skal til at træde ind i.