Der er ingen tvivl om, at det er et stort spring du tager, når du vælger at blive hjemmegående, mens dine børn er små.
Du taler sikkert med veninder, søskende, din mor og din mand om det. Overvejer det frem og tilbage. Skriver måske lister ”for” og ”imod”. Læser stribevis af bøger, artikler og blogindlæg, der vedrører børns psykologi, andres erfaringer efter at have prøvet dét, skattemæssige/ tilskudsmæssige fordele og ulemper, moderrolle og identitet osv. osv.
Alle har en mening om det. Samfundet, din arbejdsgiver og din mand har forventninger til dig i din nye rolle som mor/hustru/borger/medarbejder.
Tankerne flyver rundt i hovedet på dig; hvordan skal du komme tilbage på arbejdsmarkedet efter at have været væk så længe; kan du overhovedet ”holde det ud”; hvad med din egen-tid; hvad med din lange uddannelse, skal den så bare lægges bag dig….??
Prøv lige at vende blikket indad. Prøv at mærke efter.
Lad bøger, artikler, andres holdninger og økonomiske skrupler ligge lidt.
Hvad mærker du inderst inde i din mave?
Det er nemlig her, du finder svaret på, hvad der er det rigtige for dig.
Skab lige et øjebliks ro og fred. Luk dine øjne og søg ind i din Kerne.
Hvad sker der herinde, når du bare er dig? Hvad er det i virkeligheden, der holder dig tilbage fra at tage springet og blive mor til hjemmeunger?
Er det, fordi du vil savne dit job? Er det pga. din arbejdsgivers forventning om, at du snart kommer tilbage fra barsel?
Hvem/hvad tager du ansvar for, hvis du vælger at gå hjemme? Giver det mening for dig?
Hvem/hvad tager du ansvar for, hvis du vælger at aflevere dit barn i vuggestuen og selv tager på arbejde? Giver det mening for dig?
Din nye rolle som mor har medført nye værdier i dit liv, der påvirker din identitet.
Det er helt naturligt, selvom det måske kan virke en smule forvirrende for dig; især hvis du tidligere opfattede dig selv som primær karrierekvinde og yderst passioneret omkring dit arbejde.
Det kan virke meget overvækdende at mærke den helt nye side af dig selv komme snigende med moderrollen.
Men den nye side er kommet for at blive!
Selvfølgelig er moderinstinktet og den naturlige ekstremt tætte binding til det helt lille spædbarn helt exceptionelt stort og vil føles mindre bastant i takt med, at barnet bliver større og mere ”selvkørende”.
Hvad fortæller disse nye værdier og følelser dig? Ønsker du at integrere dem fuldt i din identitet? Er det overhovedet muligt ikke at gøre det?
Mit bedste råd til kvinder, der overvejer at blive hjemmegående i en periode er altså:
Vend blikket indad, lyt til din indre stemme og mærk efter i din mave. Det er her du finder dit rigtige svar.
0 kommentarer