I august 2016 sagde Månedens hjemmepasser sit job op, som jordemoder, og tog hendes ældste datter ud af vuggestuen for at hjemmepasse hende. Nu snart 4 år senere er der kommet tre ekstra børn til, der også hjemmepasses, og hendes webshop MiniE.dk kører nu på tredje år.

Månedens Hjemmepasser – juni 2020 er:

Louise Aarestrup

Louise er 31 år og bor i Ry sammen med sin kæreste og børnenes far Paw. Paw arbejder til dagligt som IT teknolog. Sammen har de børnene Effie på 5 år, Ebba på 3 år, Elle på 2 år og lille lillebror Eik på 4 måneder. Louise er uddannet jordemoder og kommer oprindeligt fra Lemvig på vestkysten.

Hjemmeunger har i denne måned fået lov til at komme lidt tættere på Louise og spørge ind til hendes liv som hjemmepasser og virksomhedsejer.

Hvorfor valgte du at hjemmepasse dine børn? – og var det et nemt valg?
– Ja! Beslutningen var faktisk rimelig lige til. Jeg havde det simpelthen ikke godt med, at mit barn skulle passes ude og af andre end hendes primære omsorgspersoner, når hun ikke var ældre, end hun var. Jeg forsøgte at sige til mig selv, at det var helt normalt. At alle havde det sådan, når deres lille barn var i pasning. Men det var ligesom ikke nok til, at jeg fik det bedre. Jeg flyttede ret hurtigt vores datter fra vuggestue til en privat dagplejer, hvor hun var eneste barn – for så kunne hun da få 1 til 1 pasning. Og det måtte da hjælpe! Jeg omlagde dernæst alle mine jordemodervagter fra skiftende vagter til 100 % nattevagter, da jeg så ville få én vagt mindre i ugen, og derfor kunne have hende mere hjemme. Når jeg kom hjem efter nattevagterne kl. 9 om morgenen, var jeg nødt til at sove. Men jeg lå og rodede rundt i sengen og sov elendigt uden at kunne finde ro ved, at min Effie var i pasning, mens jeg bare sov. Som oftest opgav jeg ved 12-tiden og hentede hende hjem efter bare 3 timers søvn. Jeg følte det som om mit hjerte blev kørt over og havde denne her tunge knude i brystkassen, der først lettede, når Effie var hjemme igen.

– Jeg gjorde altså en masse i at få det til at fungere, for det kunne alle andre jo. Jeg kendte ingen andre, der hjemmepassede og havde aldrig tænkt andet end, at mine børn jo selvfølgelig skulle i institution. Til sidst måtte jeg dog kaste håndklædet i ringen og bøje mig i støvet for mine indre instinkter og mit efterhånden ret flossede moderhjerte. Jeg sagde mit job op som jordemoder og tog Effie hjem. Det var en kæmpe lettelse. Mit hjerte blev ikke længere revet i tusind stykker, og det føltes virkelig helt rigtigt fra det øjeblik beslutningen var taget. Den følelse er så bare vokset og vokset lige siden!

Mødte du forståelse for dit valg om at blive hjemmepasser i dine omgivelser?
– Ja – og nej. Til at starte med, synes de fleste, at det var helt fint. Et halvårs tid efter jeg havde taget Effie hjem, gik jeg på barsel med Ebba, og her virkede det ligesom til at være acceptabelt selv at passe sit eget barn, der var i hvert fald ikke mange, der stillede spørgsmål. Men efterhånden som Effie blev ældre og nåede den klassiske børnehavealder ved de 3 år, blev der stillet flere spørgsmål fra særligt den ældre generation af familien. Det føltes mere og mere radikalt og modstrømsk at holde hende hjemme, når hun var så stor (altså vel og mærke kun 3 år!!). Her blev jeg igen grebet af den der: Hun-skal-da-åbenbart-helt-sikkert-i-institution-for-det-gør-alle-andre følelse. Så vi forsøgte at starte hende op i en lille hyggelig Steiner børnehave. Men pigebarnet sagde ret hurtigt nej tak og kom så med hjem igen. Igen var det en kæmpe lettelse, da vi tog hende ud af børnehaven og fandt igen ro ved, at vi nu heldigvis bare kunne være hjemme. Jeg fortryder den dag i dag, at jeg ikke bare fulgte mit hjerte fra starten af. Jeg skulle have ignoreret den ældre generations smådømmende kommentarer sidst på aftenen til julefrokosterne og bare have hvilet i, at Effie trives rigtig godt hjemme – og at jeg elsker at have hende hjemme! Og så er den jo sådan set ikke længere.  

Hvad var din største bekymring omkring at blive hjemmepasser, før du tog valget?
– Jeg havde ganske få bekymringer, da jeg dengang traf valget. Det føltes simpelthen så rart at have truffet beslutningen, at der faktisk ikke rigtig var noget, der kunne skyde mig ned. Generelt er jeg nok også den ret optimistiske type – jeg tror på alt nok skal gå fint, indtil andet er bevist.  Min store pige er generelt hende jeg som oftest har bekymringer om. Det er hende og jeg, der sammen går i front på det her hjemmepasser-projekt. Hun er og bliver bare prøvekluden i kraft af, at hun er vores første barn. Jeg tror egentlig, det er sundt at føle bekymring og jævnligt sætte spørgsmålstegn ved, om det vi har gang i lige nu, også er det der giver mest mening for os. Men bliver jeg ramt af for meget modvind på en dårlig dag eller udfordret af vores nærmeste familie på vores værdier og ideologi, så kan jeg blive virkelig vred over deres (og generelt samfundets) manglende forståelse for småbørnspsykologi og den adskillelseskultur, vi lever i.

Har tilværelsen som hjemmepasser levet op til dine forventninger?
– Åh ja for pokker og meget mere til! Jeg elsker hjemmelivet og (næsten) alle dets facetter. For det første er tiden med børnene jo bare uvurderlig og uerstattelig. Jeg ville ikke – ikke for noget i verden – bytte hjemmelivet med børnene ud. Den tid er vigtig for mig at få med – og ligeså vigtig tror jeg denne tid er for børnene. Jeg synes mine børn er nogle søde sjove mennesker, og jeg elsker at kramme dem, trøste dem og ja, bare være sammen med dem. Så hvorfor ikke gøre det hele dagen lang?

– Vi har fået et rigtigt stort netværk med andre hjemmepassere, legestue, legeaftaler osv. og ses med andre så godt som alle hverdage. Jeg nyder at komme ud hver dag til nybrygget kaffe og bruge tiden på folk, jeg virkelig holder af, mens mine børn leger med børn, de virkelig holder af. Jeg trives virkelig i denne her slow living tilværelse og har meget mere overskud. Både til alt det praktiske, der skal gøres for at få hverdagen til at hænge sammen (handle, tøjvask, rengøring), men også meget mere overskud til at tage på cafe med mine veninder eller dyrke tid med min kæreste, når børnene er puttet. Da jeg arbejdede som jordemoder var jeg ofte helt færdig efter en vagt, både fysisk og mentalt brugt op. Jeg havde ikke overskud til noget som helst andet end at lave aftensmad og putte barn. Det giver derfor meget mere mening for mig at leve et liv, hvor det, der giver mig en masse værdi i hverdagen, bliver skaleret op, og det der ikke gør – det nedprioriteres eller lukkes simpelthen helt ude af mit liv lige nu. Jeg skal da helt sikkert arbejde som jordemoder igen på et senere tidpunkt! Men med så små børn, er det ikke et 37 timers job, der giver min hverdag værdi.

Hvad har I gjort for, at det økonomisk har kunne hænge sammen?
– Da jeg havde besluttet mig for at sige mit job op og tage Effie hjem, begyndte de mere praktiske formaliteter selvfølgelig at melde sig. Hvad med økonomien? Barselsdagpenge? Kunne vi få tilskud til pasning? Her begyndte jeg så at lege med tanken om at starte en webshop med bæredygtige produkter og besluttede ret hurtigt, at det var det, jeg ville satse på ift. finansiering af det kommende hjemmepasserliv. Det tog 10 mdr. med aftenarbejde efter puttetid og hele vores opsparing, og så gik shoppen live. Det er nu 3 år siden. Webshoppen hedder Mini E og er opkaldt efter Effie. Jeg ville faktisk have kaldt shoppen for Lille E – men det navn var optaget. Det næste navn i samme dur var Mini E, og jeg besluttede, at det jo egentlig var endnu bedre, da det samtidig er internationalt. Så Mini E it is!

Du og din mand er ejerne af webshoppen Mini E. Hvorfor valgte I at starte Mini E?
– Jeg startede egentlig udelukkende webshoppen for at sikre os økonomisk i de kommende år, hvor jeg ville hjemmepasse. Jeg har aldrig gået med en drøm om at blive selvstændig og var egentlig rigtig glad for mit arbejde som jordemoder – jeg kunne bare ikke forene det med et liv som mor til et lille barn. Vi havde brug for noget, der kunne finansiere vores liv sammen med min kærestes ret almindelige løn. Jeg var slet ikke i tvivl om, hvad jeg ville sælge. Jeg brugte stofbleer til Effie og er generelt optaget af bæredygtighed og økologi. Så det blev en webshop med økologiske og bæredygtige produkter til småbørn og økologisk bevidste familier.

 – Efter at have startet webshoppen op og har været igennem hele den proces det at starte noget stort op fra bunden, så er Mini E dog virkelig blevet mit hjerteblod. Jeg brænder virkelig for de produkter, vi sælger, og for alle vores mange kunder, der kommer tilbage og handler igen og igen. Til at starte med kunne det godt være svært for mig at overlade opgaver i shoppen til andre med ro i maven. Jeg har mest lyst til at varetage det HELE selv. Det var fx meget svært at give pakkedelen fra mig. Men med børnene hjemme 24/7 er det bare ikke realistisk. Gid det var!

Hvordan startede I jeres virksomhed op?
– Jeg begyndte at opsætte alt det tekniske, skrive kategoritekster, oprette produkter osv., mens jeg stadig arbejdede som jordemoder og ventede på, at min opsigelse trådte i kraft. Jeg husker særligt, hvor vildt og grænseoverskridende det var at købe domænet www.MiniE.dk. Det var virkelig skelsættende for mig, fordi jeg nu følte, at der ikke var nogen vej tilbage. Nu skulle jeg virkelig opstarte en webshop! Samtidig købte jeg også domænet til Norge og Sverige. Thinking big, you know.

– Vi havde dengang en opsparing på 200.000 kr. efter begge at have arbejdet i Norge. Den brugte jeg rub og stub, og så var vi da så småt i gang. Min kæreste har været skeptisk og urolig til tider, men har i bund og grund altid troet på mig, når jeg sagde, at det her nok skulle lykkes! Og det er meget heldigt, da halvdelen af opsparingen jo teknisk set var hans!

Hvordan får du hverdagen til at fungere som hjemmepassene mor til fire samtidig med, at du har egen virksomhed?
– Når jeg er alene med børnene i hverdagene, så kommer de 100 % i første række. Selvom det tit hiver og strider I mig for at få svaret hurtigt tilbage på en mail fra en kunde, så har jeg lært af bitter erfaring, at det gør mig virkelig stresset og kortluntet, hvis jeg skal pendulere mellem børnene og MiniE og forsøge at slå til 100 % begge steder. For at det her kan fungere for mig, så er de to ting nødt til at være ret adskilt. Det resulterer i, at jeg arbejder om aftenen efter kl. 20.30, når alle 4 børn er puttet – og kun dér. Det giver selvfølgelig nogle sene aftener og meget lidt søvn, men ja… det er sådan, det må være lige nu. Vi har desværre ingen bedsteforældre tæt på, som kan hjælpe i hverdagene. Jeg har måtte outsource en del af opgaverne, efterhånden som webshoppen er vokset, fordi jeg simpelthen ikke selv kan varetage det hele på de få timer, der ligger efter kl 20.30. Pakkedelen viste sig fx at være meget svær at varetage selv, hvis jeg samtidig gerne ville have, at vores kunder fik leveret deres pakker allerede dagen efter, de var bestilt. Kundeservice er også uddelegeret! Her hjælper vi rigtig mange kunder via mails med både nye bestillinger og returvarer, men også bare med spørgsmål til stofbleer, barnevogne, osv.

– Det har alt i alt betydet, at jeg ikke har trukket en eneste krone ud af MiniE endnu. Overskuddet bruges lige nu på at aflønne, de der arbejder for mig. Havde jeg ikke haft børnene hjemme, så havde det selv sagt været et helt andet senarie – men det er bare ikke sådan tingene er. Efter mange frustrationer og følelsen af ikke rigtigt at slå til nogen af stederne, så har jeg (endelig) accepteret og fundet roen i, at børnene tager alt min tid – og det faktisk er sådan, det skal være. At jeg så intet tjener på webshoppen endnu, er en anden sag :D. Jeg har for lang tid siden lovet min kæreste, at vi en dag bliver rige. Men jeg har ikke lovet ham, hvornår og heller ikke, hvad vi bliver rige på. Vi er for eksempel ret rige på børn, hvis jeg selv skal sige det!:D

Hvad er de største fordele og ulemper ved at være hjemmepasser med egen virksomhed?
– Det er et fuldtidsjob at hjemmepasse sine unger. Det er også et fuldtidsjob at drive sin egen virksomhed. At forene de to ting er tidmæssigt ret vanskeligt, da der jo kun er 24 timer i et døgn. Det havde i hvert fald været meget lettere, hvis jeg kun gjorde én af tingene.  Men det kan altså lade sig gøre! Har man bedsteforældre eller andre, der ville kunne tage børnene en eftermiddag eller to om ugen, så tror jeg, man ville være meget godt stillet!

– Af fordele er jo helt sikkert, at virksomheden nok på sigt ville kunne finansiere hjemmepasserlivet. Det er derudover også fedt at føle, at min hjerne faktisk bliver brugt til andet end bare leverpostej og legeaftaler. Er du hjemmepasser med egen virksomhed, så er du spændt godt for, ja! Men du får til gengæld også det bedste fra to verdener. Du får al tiden med dine børn og får samtidig lov til virkelig at bruge dig selv og knokle igennem.

Har du et godt råd til andre hjemmepassere, der gerne vil starte deres egen virksomhed op?
– Mit generelle råd til alle – hjemmepasser eller ej – er nok, at du virkelig skal tænke dig om i forhold til, hvad du vil bruge din tid her på jorden på. Dagen i dag, får du aldrig lov at opleve igen. Så hvis du har den mindste lillebitte iværksætter drøm i maven… så før den da ud i livet! Du har kun ét liv! Ja, meget kan gå galt og hvad nu hvis. Men den der intet vover, intet vinder… <3

– Det var langt mere tidskrævende at starte en webshop, end jeg havde forestillet mig. Det var ikke svært, men tidskrævende. Der ligger tusindvis af timer, blod, sved, tåre og nederlag i at få det hele op at køre, og herfra ligger der stadig mange timer i at drive shoppen hver dag. Det er hårdt arbejde, men virkeligt fedt at se noget du selv har skabt rejse sig fra støvet. Jeg vil klart anbefale det til andre, der bare overvejer det en smule.

– Der er sikkert mange måder at kombinere hjemmelivet og egen virksomhed på. Har man bedsteforældre man kan trække på, er det virkeligt en stor hjælp. Vi overvejer selv, om vi skal hyre en til at passe de 3 store en enkelt dag om ugen, sådan at jeg kunne slippe for at arbejde så meget om aftenen. Men igen, det koster af overskuddet i biksen og tager af min tid med børnene. Det er lige med at finde den gyldne middelvej, og den er der jo kun mig selv til at skabe. 

Hvordan har du udviklet dig som ”hjemmepasser” – er der ting, du gør anderledes i dag end tidligere?
– Om jeg har udviklet mig de sidste 3-4 år? Ja, jeg har udviklet mig helt vildt – både af at få flere børn og af at opstarte en virksomhed, men mest af alt nok af at hjemmepasse. Det er grænseoverskridende og ofte lidt i modvind, når man skiller sig ud på den måde, vi gør, og bevidst sejler i modsat retning af alle andre. Men dét at gå imod samfundets normer og være stålsikker i sin sag, om at lige netop dén retning er den rigtige FOR OS – det har virkelig givet mig rygrad og mod til at gøre en masse ting, jeg tidligere forpassede af skræk for at skille mig for meget ud. Da du spurgte, om jeg ville stå frem som månedens hjemmepasser og lave dette interview, tænkte jeg med det samme JA! Lad mig endelig bidrage til, at vi får hjemmepasningen frem i lyset! Og ja, her sidder jeg jo så.

De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.
– Jeg går tit i slikskålen fra aftenen før og spiser lidt i løbet af morgenen sammen med min kaffe. Det er hurtigt, nemt og super fristende for mig. Jeg ved ikke, hvorfor slik bare smager bedre om morgenen??

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?
– Som nu! Men med 1 barn mere <3 Jeg drømmer altså lidt om en baby 5! 

Nævn et ”guldkorn” som en af dine børn har sagt i løbet af den sidste uge
Mig: Er der nogle, der ved, hvem der har tegnet på væggen med kuglepen inde på legeværelset?

Effie 5 år: JA! Dét så jeg! Det var far! Og jeg sagde til ham, at han ikke måtte!

Eller…

Effie: Mor, er du kødæder eller planteæder?

Mig: Jeg er vel sådan set begge dele.

Effie: Så du er faktisk BÅDE en T-rex og en Triceratop?

Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Louise’s svar på jeres spørgsmål.

Har du mulighed for at uddybe, hvilke reaktioner jeres datter havde, da I startede hende op i børnehave?
– Ja, selvfølgelig. Da vi startede vores datter op i børnehaven gik det super fint til at starte med! Den første dag sagde hun farvel og løb direkte ind i børnehaven, uden at blinke eller se sig tilbage. Hun ville rigtig gerne lege med alt det nye legetøj! Men efter 14 dage havde hun leget med det hele, og så sagde hun egentligt temmelig klart, at hun ikke gad være der mere. Hun syntes, der var for mange børn. Hun ville ikke derover, når vi skulle køre hjemmefra om morgenen, og fik jeg alligevel lokket hende med ud i bilen, så ville hun med mig hjem igen, så snart vi var kommet ind af døren i børnehaven. Hvis hun ville med hjem igen – så tog vi hende med hjem igen og prøvede igen dagen efter. Vi er aldrig gået fra hende mod hendes vilje.

– For os har det aldrig været en nødvendighed i forhold til pasning, at hun skulle i børnehave, da jeg alligevel hjemmepassede hendes søskende. Det har udelukkende været tænkt som et tilbud til hende, hvis hun havde lyst – og det havde alle andre børn jo lyst til, tænkte jeg! En dag begyndte hun at græde allerede, da vi kørte ned af vejen til børnehaven, og der tænkte jeg “Nej, de kan sige, hvad de vil, men det her kan fandme ikke være det rigtige!”. Vi gik ikke ind i børnehaven den dag. Vi vendte blot om og kørte direkte hjem og meldte hende ud. Det var virkelig en enorm lettelse!

Hvilke lege laver I derhjemme, hvor alle dine børn kan være med?
– For at være helt ærlig? Jeg leger meget sjældent med mine børn. Jeg gider ikke sidde og lægge stemme til Twillight Sparkle fra My Little Pony, og jeg er elendig til rollespilslege som far, mor og børn. Jeg synes simpelthen, det er dødkedeligt, og det tror jeg lynhurtigt børnene mærker. Her tænker jeg, at det er vigtig at være autentisk!

– Mine børn er super gode til at lege selv, og især min ældste kan fordybe sig i flere timer helt alene med Duplo eller andet småtteri. De 3 ældste på 5, 3 og 2 år bruger rigtig meget tid hver dag på at lege sammen – enten alle 3 eller 2 af dem sammen. De fleste lege er alle de 3 store med i. Vores yngste på 4 mdr. er naturligvis ikke med i så meget endnu. Min kæreste står for de vilde lege, som børnene virkelig elsker højt. Han tonser med dem, kaster dem op i luften, leger fangeleg, gemmeleg og hopper på trampolin med dem. Alle 3 er vilde med far <3

– Nu skal det ikke lyde, som jeg ikke laver noget med børnene, jeg deltager bare kun selv aktivt i aktiviteten, hvis jeg har oprigtigt lyst til det. Hvis ikke jeg har lyst, så ser jeg bare på eller hjælper dem med det, de nu laver. Vi læser tit bøger sammen, jeg synger for dem, vi hører musik, danser, maler, tegner, kysser, krammer, putter og giver kildeture. Eller snakker. Der går rigtig meget tid på snak <3

Går I i en legegruppe, bruger I legestuer eller andre lokale tilbud?
– JA! Vi bruger legestuen i Silkeborg og er super glade for det! Tirsdag og torsdag er det for 1-3 årige (søskende er dog velkomne, så her kommer alle 4 børn med). Onsdag er det kun for de store børn 3-6 år uden forældre. Mine to ældste på 3 år og 5 år går her sammen fra kl. 9-12 hver onsdag. De andre hverdage i ugen har vi typisk legeaftaler med andre hjemmepassere. Legestuen er dog virkelig et skønt samlingssted for børnene og ikke mindste en uvurderlig mulighed for mig for at møde ligesindede og andre der, ligesom os, har valgt at leve med vores små børn tæt på os gennem de første år.

Du skriver, at du gerne vil arbejde som jordemoder igen. Tror du, det bliver svært at komme ind på arbejdsmarkedet igen, efter du har været hjemmegående?
– Tja, altså det er klart, at der hele tiden sker nye ting indenfor faget – men meget er også det samme. En fødsel er… ja, en fødsel. Og har været det i millioner af år <3 Jeg er klar over, at jeg skal have fulgt op på de nyeste retningslinjer, osv., inden jeg starter op igen, men ærligt talt er det slet ikke noget, jeg bekymrer mig om. Jeg kommer til at have været væk fra faget i 7-10 år i alt, forestiller jeg mig. Jovist, det er mange år at være væk. Men jo intet ud af alle de år jeg fortsat har tilbage på arbejdsmarkedet? De 7-10 år er lige nu. Som i nu. De kan ikke skubbes, flyttes eller fjernes. Mine børn er kun små NU. De bliver det aldrig igen. De år her fylder mig med noget, der er så værdifuldt, at intet job nogensinde vil kunne sidestilles hermed.

– Jeg tror ikke, at de her 7-10 år væk fra jordemoderfaget nødvendigvis kommer til skade mit CV og mine muligheder for at få job. Det kommer i hvert fald an på øjnene der ser 🙂 Jeg kommer til at være et helt andet menneske, når jeg vender retur til arbejdsmarkedet igen – ja faktisk en helt anden jordemoder 🙂 Den rejse skulle alle, der har lyst, virkelig have mulighed for at tage på!