”Månedens hjemmegående” kræver ikke den store præsentation i de hjemmegåendes kredse. Hun er en erfaren en af slagsen og har i flere år haft sin egen blog, hvor hun beretter om hendes periodiske hjemmegående liv med fem børn.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående – juni 2017 går til:

Kristina Hobbs

Kristina er 40 år og bor til dagligt i Helsinge med hendes mand Roy og deres fem børn – Bastian 14 år, Molly 11 år (har begge haft kortere perioder med orlov), Silvia 7 år (hjemmepasset fra 2 år til 4,5 år), James (hjemmepasset indtil 2 år og 9 måneder og igen fra 4 år og 9 måneder indtil skolestart i august) og Ava 22 måneder (hjemmepasset).

Kristina har en kandidat i antropologi fra Københavns Universitet, mens Roy har sin egen snedkervirksomhed Squareleaf, hvor han bygger bæredygtige snedkerkøkkener.

Til september 2017 regner Kristina med, at hendes tid som hjemmepasser er ovre, og vi har fået lov til at spørge ind til den kommende store ændring i hendes hverdag.

Hvor lang tid har du været hjemmepasser?

– Jeg har i hele mit forældreskab på 14 år haft perioder, hvor jeg tog børnene hjem fra institution/skole i forskellige konstellationer og af forskellige årsager. Det har altid handlet om deres trivsel fremfor mit studie eller job. Ikke som princip sådan udtalt, men sådan havde jeg det bare. Jeg har aldrig haft det som dogme at passe selv. Jeg gør bare det, der får mine børn og mit hjerte til at falde til ro. Sådan retrospektivt tror jeg, at det er sådan, det hænger sammen.

– Første gang, jeg egentlig tog en pause og gav børn orlov, var, da vi blev genhuset pga. skimmelsvamp. Jeg var på vej på feltarbejde til mit speciale og havde alle mulige vanskelige informantaftaler i hus med overlæger og andre vigtige informanter. Men vi havde ikke et fast sted at bo, og børnene og min mand var så syge pga. det der djævlens skimmel. Så jeg lejede et sommerhus udenfor sæsonen til os for næsten ingenting, og så tog jeg børnene med derop i 6 uger. De (havde kun to dengang) gik i vuggestue og børnehave. Allerede der opdagede jeg, at dagene jo bare gik, og at det var pragtfuld bare at være os og dem, vi mødte i hverdagen. At have tid. Det var slet ikke mærkeligt, og jeg kan huske, at vi gik i karbad hele tiden og sov middagslur i en bunke.

– Så gik der nogle år, hvor jeg gjorde min kandidatgrad færdig og blev gravid med nr. 3. Jeg fik job, og Silvia kom i vuggestue som 10 mdr. gammel baby samme sted, som hendes 2 søskende gik. Jeg overvejede kort at passe hende selv, men jeg gjorde ikke alvor af det, og jeg husker ikke hvorfor!

– Samme sommer blev jeg lykkeligvis sagt op i en sparerunde, og så blev jeg gravid igen. Jeg var gravid og jobsøgende i 7 mdr. uden at hjemmepasse, men børnene havde masser af fridage, og min skoledreng gik ikke i SFO.

– Så blev James født, og så flyttede vi 4 mdr. efter fra Frederiksberg C til Helsinge. Silvia havde gået i vuggestue i lidt over 1 år (på deltid), så jeg regnede med, at hun skulle i institution. Men hun reagerede som 2- årig voldsomt på at flytte og var så ked af det. Jeg var jo på barsel med James og hjemme alligevel. Og så faldt det mig ind, at jeg jo kunne passe hende selv. Så efter 14 dage i den lokale institution meldte jeg hende ud igen. Ahhhh. Så gik jeg hjemme med James og Silvia, men Bastian og Molly gik i skole. Da Silvia var 4,5 år ville hun gerne i børnehave. Så det kom hun. Og da James var 2 år og 9 mdr., ville han altid gerne hen og lege i Silvias børnehave. Så da startede han, og så startede jeg på jobsøgning, virksomhedspraktik og løntilskudsjob – og blev gravid. Silvia gad ikke sin børnehave til sidst, så hun var med mig på job i 2 mdr., inden jeg gik fra. Og så har jeg været hjemmegående siden, først kun med Ava, mens James var i deltidsbørnehave, og siden november også med James hjemme.

Hvorfor har I valgt, at du ikke skal være hjemmegående mere?

– Med 4 børn på Lilleskole, som jo er forældrebetalt, og med mange børn, der gerne vil gå til musik og sport, har vi meget store udgifter i hverdagen. Det handler primært om økonomi, at jeg skal i arbejde. Hvis vi skal spare mere, så er det musikundervisningen til børnene, der ryger – og det synes jeg er for høj en pris. Vi VIL have dem på den skole, de går på nu, så der kan ikke spares.

Hvilke følelser har du i forhold til dit kommende ”nye” liv?

– Jeg tror, at det bliver fint. Ava skal i en institution, vi kender godt, og de andre 4 børn skal være sammen på en virkelig fantastisk skole. Jeg har haft så mange forskellige jobs og netværk, så jeg går egentlig ikke så meget op i, hvordan min hverdag bliver. Jeg har sådan en grundfølelse af, at jeg nok skal få strikket en god hverdag sammen til os alle. Vi har været sammen som familie i mange forskellige hverdage, så denne ændring skal nok gå også.

Er du i gang med at søge job? Eller har du allerede erhvervet dig et?

– Jeg holder kontakt med nogle gode fikspunkter i mit netværk. Jeg ved endnu ikke, om jeg skal være selvstændig skribent, medhjælpende hustru i min mands firma, eller om jeg skal søge job. Det vil tiden nok vise.

Skal du bruge din oprindelig uddannelse, eller vil du prøve nye veje?

– Hm…Antropologi handler meget om at forstå og formidle andre perspektiver på virkeligheden. Det er en fantastisk uddannelse. Min uddannelse er en integreret del af mig, det er et par briller, jeg ikke kan tage af, og som i den grad har indflydelse på, hvordan jeg agerer i verden. Uanset hvad jeg laver, bruger jeg mine antropologi-briller.

– Helt nye veje vil jeg ikke gå. Det trænger jeg ikke til.  Det betyder ikke så meget for mig, hvad jeg laver, mere hvordan og med hvem. Det handler for mig om, hvilken hverdag, min familie og jeg har. Jeg trænger ikke til at skulle ud og præstere en hel masse nyt. Jeg vil gerne finde en god balance mellem at bruge de kompetencer, jeg har tillagt mig gennem mit liv, både formelt uddannelsesmæssigt, i lønnede jobs, som hjemmepasser og indenfor det frivillige arbejde, og så nye kompetencer, som mit kommende arbejde muligvis åbner muligheder for at udvikle.

Er du nervøs for, at nogen arbejdsgivere vil se ned på din periode, som hjemmepasser, eller at det kan være sværere at komme i job?

– Næh, ikke spor. Det betyder ingenting for mig, hvad andre synes om hjemmepasning. At passe egne børn hjemme er jo så forskelligt fra person til person, det er umuligt at have en objektiv holdning til. Kvaliteten af børnenes liv og hverdag kommer jo i den grad an på den, der hjemmepasser. Det er måske ikke alle forældre, der er kompetente hjemmepassere. Og folk, der er imod hjemmepasning, de har måske gode grunde til det, hvad ved jeg.

– De må gerne have en anden mening end jeg. Jeg tror ikke, at det som sådan er sværere at komme i job, fordi jeg har været hjemmepasser. Sværere end hvad? End hvis jeg havde været borte fra arbejdsmarkedet af en anden grund? Så nej. Jeg tror, at hjemmepasser-tilværelsen er en stærk beslutning i forhold til fx at være væk fra arbejdsmarkedet pga. sygdom eller blot ledighed.

Har du en god ide til, hvad man skal skrive i CV’et for perioden som hjemmegående?

– Et CV er et personligt dokument. Det skal afspejle én som menneske. Som hjemmepasser har jeg haft rygende travlt med frivilligt arbejde på rigtig mange planer, og det har jeg lært utroligt meget af og har opdyrket et stort netværk og en masse erfaringer.

– Jeg vil klart anbefale, at man som hjemmepasser prøver at kaste sig ud i frivillig beskæftigelse – ikke for at ”få noget på CV’et”, men fordi det giver tilværelsen kant, det giver dynamik og udfordring, og det er skønt at flytte sig. Bare 5 timer om ugen. Start en legestue eller en anden frivillig forening, eller bliv aktiv i en eksisterende. Giv støtte til flygtninge på en eller anden måde. Bliv mentor. Bliv spejderleder. Skriv frivilligt for en sammenslutning af noget, du elsker at lave (strik, havearbejde, klatring, etik, gaming etc).  Et eller andet. Sats lidt. Og tag børnene med. Jeg har startet foreninger, hvor børn kunne gå til Heltetræning, til børneballet og babydans, til Coding Pirates her i Helsinge, og nu Gribskov Legestue. Det er en fryd.

Hvad tror du bliver de største udfordringer og glæder i din kommende hverdag i forhold til nu?

– At få tid til at ”nå omkring” alle 5 børn. Og få tid til min dejlige have. Og få tid i det hele taget. Det bliver udfordringen. Det er også en udfordring nu!

– Glæden – tja, det bliver forhåbentlig at opleve alle 5 børn blive stimuleret og have det sjovt med andre voksne end jeg, som kan give dem noget andet, end jeg kan. Det kan være meget berigende at opleve, at børnene kommer hjem med julelys i øjnene over et eller andet skønt, de har lært i børnehave eller skole. Hvor jeg ikke var tilstede.

Hvor vil de største ændringer i jeres hverdag være?

– Jeg gætter ikke så meget på, hvordan ændringerne bliver. For det kommer jo meget an på, hvor jeg skal arbejde og hvor meget. Det vil fortsat være 100% mig, der tager mig af hus og hjem og børn, det har det altid været. Så jeg tror måske ikke, at det bliver så meget anderledes, andet end at alle 5 børn skal ud af huset.

– Om morgenen skal der bare være ro på fremover, så vi ikke vælter ud i verden med hastværk. Vi får ofte varm morgenmad, noget med vafler, spejlæg eller friske boller. Blablabla det lyder jo vildt rosenrødt, men jeg er blevet ret ferm til at fikse den slags på 2 sekunder med alle mulige forberedelsestricks… Og så går jeg hverken i bad eller sætter hår eller lægger make-up om morgenen, så dér sparer jeg også lidt tid🙂.

Hvad tror du, at du kommer til at savne fra hjemmepasserlivet? Og hvad vil du ikke savne?

– Jeg vil nok savne at lade James og Ava stå op, når de har lyst. Og at vide alt om, hvad de gerne vil lege og med hvem. Og at kunne lade dagen gå, bare lade det ske.

– Jeg ser frem til, at det er mindre vanskeligt at gå til lægen, tandlægen og andre special-aftaler. Det er mega bøvlet med den slags, når man hjemmepasser og er nødt til at tage børn med. Og der er rigtig mange af den slags aftaler, når man har 5 børn og er fyldt 40, og skroget klager sig, gebisset rasler, kroppen får knæk og vrid osv.

Dine råd til alle os kommende eller nuværende hjemmegående/hjemmepassere.

– Lad dogmerne være.

– Gør det, der skaber glæde i hverdagen. Hverdagen er der mest af, det er den, der skal være skønnest i familien, ikke weekenden eller ferien.

– Tag dit liv som primær for dine børn alvorligt, men ikke dig selv alvorligt.

– Søg råd, læs bøger, spørg løs – men ikke om alt og hele tiden. Vælg dine kampe med omhu og lad andre tage over på områder, hvor tingene måske kan gøres på en anden måde og af en anden end dig.

– Sig PYT hver eneste dag.

– Lær dit barn noget hver eneste dag – bare 1 ting.

– Vær venlig og gavmild mod andre, så får du det 1000 gange igen, når du oplever de egenskaber hos dit barn.

– Lev med dine mange, mange fejl og mangler og sig undskyld, når du er en idiot. Man lærer, så længe man lever.

– Syng.

– Gå udenfor hver dag.

– Hav barnet med i alle dagligdags aktiviteter og pligter, så er der masser at lave.

– Forvent ikke tak, respekt eller ros fra andre over dine valg og de ting, du gør. Gør rent, bag brød, puds vinduer og vær hjemmepasser, hvis det gør DIG glad, og hvis det virker for familien, og lad være med at gå op i, hvad andre siger til det. Både på godt og ondt. Anerkendelse fra andre skal du ikke regne med og ikke leve for. Heller ikke svigermors. Lær dig selv at være ligeglad. Lige glad. Altså glad, uanset hvad.

Hvilke spare råd har du gjort brug af i din tid som hjemmegående?

– Mange, men ikke alle. Jeg bruger rub og stub af alt spiseligt, bager, sylter, fryser ned. Genbrugstøj, genbrugslegetøj og genbrugsmøbler. Dyrker mad og æg i haven. Ingen frisør eller træningscenter eller abonnementer. Ingen byture eller restauranter. Skralder gerne mad. Slukker lys, skruer ned for varmen og tager uldtrøje på.

– Men vi er ikke gode til at spare på badevandet og elsker karbade. Og vi køber for mange pølsehorn til ungerne på tanken. Og giver for store gaver.

Har du ellers gang i nogle nye projekter?

– Bruger al min tid på haven, hvor jeg har gang i alle mulige projekter, og i den legestue, vi har her i Gribskov. Vi er nyligt blevet en frivillig forening med eget hus, så der er masser af rum til at vise initiativ og få ting til at ske. Det er virkelig sjovt at finde ud af at få noget til at lykkes med andre handlekraftige, autonome hjemmepassere! Øver mig også i at skrive i mange forskellige genrer. SEO-tekster, nyhedsbreve, artikler, julekalendere, klummer, oversættelser. Jeg håber at kunne leve af at være tekstforfatter før eller siden.

De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.

– Jeg har et stort temperament og råber, når jeg bliver gal. Mine børn hader det, og det gør jeg også. Jeg kan slet ikke forsvare det og prøver heller ikke. Jeg arbejder altid på at tælle til 10, før jeg reagerer. Nogle gange virker det. Og så spiser jeg nogle gange Kinder Mælkesnitter. Det er for klamt. Og så har jeg kronisk dårlig samvittighed, hver eneste gang jeg drikker et glas vin. Min mand er helt afholdende, så når jeg drikker vin, er det ofte alene. Måske 3 glas om ugen. Men det giver mig skyld med skyld på.

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

– Jeg aner det virkelig ikke! Men jeg tror ikke, at jeg har fået flere børn. Og jeg er helt sikkert stadig gift med min skønne mand, og vi bor også her i Helsinge i vores dejlige, firkantede hus på toppen af bakken. Forresten er huset lige ved siden af vores til salg, så kom og bliv min nabo på Engstien 3!

Nævn et ”guldkorn” som en af dine børn har sagt i løbet af den sidste uge.

– En af mine sønner, James på 5 år, spurgte mig her til aften: ”Hvorfor sidder du altid og skriver, når vi andre er gået i seng? Er det fordi, at det er hemmeligt? Er du spion eller sådan noget?”.

Så fik I læsere igen ordet, og her kan I læse Kristinas svar på jeres spørgsmål.

Har du tips til bøger/artikler/guides til at lære at skrive fondsansøgninger?

– Jeg er autodidakt, så desværre nej. Jeg har suget til mig af andres erfaringer under mit studie (kandidat i antropologi), hvor alle er vant til at skulle søge midler for at kunne forske. Derudover har jeg gode erfaringer med at ringe og spørge fonden først og prøve at etablere et forhold. Men jeg søger også fonde, som giver afslag, dem er der da helt klart flest af. Fondssøgning er hårdt arbejde, der kræver ofte rigtig mange timer. 

Der blev talt om Kristinas jordbærbed: Hvorfor dækker man jorden med fåreuld? Og hvad gør det godt for?

– Om uld og jorddække, læs her i Camilla Plums nyhedsbrev, hvor hun beskriver det🙂.  

– Det handler jo om, at indenfor økologisk havebrug er jorddækning alfa og omega. Bar jord er det mest u-økologiske, der findes, for det findes jo netop ikke i naturen og forstyrrer den naturlige balance på alle mulige måder. Sørger man for at have jorden mellem planterne dækket til med uld, kompost, haveaffald (pas på ukrudt), grønsagsrester, halm eller andet organisk materiale, så gør det jorden blød og lækker og næringsrig, samtidig med at den holder på vandet. Bakterier og krible krable har en fest under jorddækket, og så gør de ikke så meget skade på dine afgrøder. Jeg har scoret uld hos en lokal fåreavler i store, sorte sække.