Månedens hjemmegående - juli 2017
Juli: Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen

Interview – Månedens hjemmegående juli 2017

Månedens hjemmegående tog den seje kamp op mod det manglende hjemmepasningstilskud i hendes kommune. Uden at nedgøre andres pasningsvalg, stod hun ved hendes mening, selvom fordomme og uvidenheden om hjemmepassere blev kastet mod hende. I sidste ende blev byrådet overbevist og tilskuddet blev indført.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående – juli 2017 går til:

Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen

Pernille er 33 år, gift med Jakob på 34 år og mor til Karla og Arthur på 2 år, som hun har hjemmepasset siden fødslen. Pernille har læst til pædagog, men måtte stoppe uddannelsen, da hun blev syg under sin fertilitetsbehandling. I dag er hun i stedet politisk aktiv og stiller op til byrådet i Kolding kommune sideløbende med, at hun hjemmepasser. Pernille håber at kunne læse til sygeplejerske omkring samme tid, som Karla og Arthur starter i børnehave.

Pernilles mand Jakob har i mange år arbejdet i tøjbranchen, men har de sidste 5 års tid arbejdet som handicaphjælper. Her arbejder han fast hver 5. døgn og har så fire dage fri, hvor han kan være sammen med Pernille og børnene.

Familien bor i Sdr. Bjert, nær Kolding. Nærmere fortalt bor de på Bjærtgaard, som er en nedlagt gård, der er blevet omdannet til 13 forskellige boliger. Her har de en stor fælles gammel dansk have, udsigt til marker, og en fælles legeplads.

Hvis du ikke allerede følger Pernille på Instagram, kan du følge hende her. Ellers kan du læse med her, hvor vi har fået lov til at komme lidt tættere på Pernille og spørge ind til hendes liv som hjemmegående.

Månedens hjemmegående - juli 2017
Hvorfor valgte du at passe dine børn hjemme?

– Det kom egentlig helt naturligt til mig. Institution var aldrig i mine tanker. Jeg talte med min mand om det, og han var med på den fra starten. Vi aftalte, at det skulle være på ubestemt tid, hvor vi ind i mellem tager det op til revurdering. Men vi alle trives i det, så vi er så lykkelige for vores beslutning.

– Min mand og jeg kæmpede i tre år, for at jeg blev gravid. Det var opslidende. Det var under denne proces, at jeg sagde til min mand, at blev jeg en dag gravid, ville jeg have børnene hjemme. Børn er små i så kort tid, og jeg vil bare gerne have det hele med. Jeg vil gerne, at Jakob og jeg er deres primære personer, at vi er dem som former dem, giver dem knus, kys, trøster dem og giver dem den start på livet, som vi ønsker, de skal have. Det bedste er, at se Arthur og Karlas forhold udvikle sig til hinanden, på godt og ondt. De kan være stride ved hinanden, men størstedelen af tiden er de, de bedste venner, som giver hinanden møsser og knus.

 

Hvor lang tid regner du med at være hjemmegående?

– Børnene er skrevet op til børnehave september 2018. Vores plan er, at de skal være der cirka 15 timer om ugen. De skal i børnehave, så de kommer ud blandt andre børn uden os. Det kan man gøre på mange måder, men jeg tror, at det bliver vores løsning.

 

Mødte du forståelse for dit valg om at blive hjemmegående i dine omgivelser?

– Det har været en blanding. Men mest positivt🙂. Da jeg kæmpede for at få indført tilskud til hjemmepasning i Kolding kommune, kørte jeg en debat på Facebook. Her fik jeg virkelig mange ubehagelige kommentarer med på vejen. Men jeg føler mig så sikker i vores sag, at jeg lader det prelle af mig.

 

 

Hvad var din største bekymring omkring at blive hjemmegående, før du tog valget?

– Jeg har faktisk ikke som sådan haft nogle bekymringer i forhold til at være hjemmegående.

 

Har tilværelsen som hjemmegående levet op til dine forventninger?

– JA! Men det er selvfølgelig virkelig hårdt nogle dage, hvor overskuddet måske ikke er det højeste. Min mand og jeg er rigtig gode til at give hinanden plads, sådan at vi lige kan være alene ind i mellem. Men når det er sagt, så kommer vi til at se på denne tid, som den bedste tid i vores liv.

 

Hvad har været den største gevinst og det største afsavn for dig ved at være hjemmegående?

– Den største gevinst er klart tiden med min familie, hvor der ingen stress og jag er. Det største afsavn er alenetid, hvis man godt må sige det som mor🙂.

 

Hvad har I gjort, for at det økonomisk har kunne hænge sammen?

– Under min graviditet og det første år af børnenes liv levede vi af én indkomst, nemlig min mands. Det sidste års tid har jeg været på SU, da jeg manglede nogle enkeltfag. Fra nu og et år frem får jeg tilskud til hjemmepasning.

– Jakob og jeg får det til at fungere, fordi vi stort set ikke bruger nogle penge på os selv. Vi købte en lille økonomisk bil kontant fra 2011, som nærmest koster mindre end et buskort om måneden, vi har fravalgt tv-kanaler, laver madplaner osv. Men jeg synes ikke, vi mangler noget, vi har bare skruet ned for luksusdelen.

 

Månedens hjemmegående - juli 2017

 

Hvordan kan en dag se ud hos jer?

Kl. 08.00: Vi vågner og spiser morgenmad.

Fra kl. 08.30-10.30: Det er meget forskelligt. Er vejret til det, er vi ude, tager på tur, går ned til hestene længere nede af vores vej, tager ud og handler, gør rent, leger, læser, synger, danser, ser klip på YouTube, øver farver, tal, snakker, Jakob løber med dem i joggeren osv.

Kl. 10.30: Spiser vi frokost.

Kl. 11.00: Putter enten Jakob eller jeg dem oppe i deres senge, til de sover.

Når de sover, slapper jeg af, eller forbereder valgkamp og mit lokale frivillige arbejde på Stenderup halvøen eller mødes en sjælden gang med en veninde (Hvis min mand er hjemme).

Kl. 13.30: Børnene vågner, og vi spiser boller, frugt eller lignende.

Kl. 14.00-17.00: Igen er det meget forskelligt. Enten noget af ovenstående ellers mødes vi med andre børn, tager i centeret, Legoland (Har sæsonkort), er ude, hopper på trampolin, tager på stranden, tilbringer tid med bedsteforældre, er i kolonihave eller noget helt andet.

Kl. 17.30: Spiser vi aftensmad.

Kl. 18.00-19.00: Læser, bader, danser, putter osv. Generelt er vi gode til at koble helt fra sammen med børnene i løbet af dagen.

Kl. 19.00: Putter en af os dem.

Kl. 19.45-?: Voksentid.

– Selvom at jeg har en virkelig god seng, så lægger jeg mig ind til børnene og sover hver nat.

 

Er du selv blevet hjemmepasset som barn?

– Ja, jeg var hjemme sammen med min mor indtil skolestart. Det var min lillesøster og lillebror også. Jeg husker det virkelig trygt. Vi boede ude på landet, så vi legede rigtig meget udenfor. Min mor byggede hule til os, vi kørte på gokarts, havde geder løse og drev vist vores mor til vanvid sommetider 😊. Jeg husker det som den allerbedste barndom, for jeg kunne være sammen med min mor og søskende dagen lang. Den eneste dårlige ting ved det var, at min far så arbejdede virkelig meget, så savnede man jo ham.

– Da den yngste i min søskendeflok startede i skole, blev min mor dagplejer. Så vi har altid haft vores mor tæt på.

 

 

Hvordan fik du indført tilskud til hjemmepasning i Kolding Kommune?

– Da vi valgte, at jeg skulle være hjemmegående, vidste jeg ikke, at man i nogle kommuner kunne få tilskud til hjemmepasning.

-Det er nemlig sådan, at det er op til den enkelte kommune, om man vil tilbyde et sådan tilskud. Beløbet er også meget forskelligt fra kommune til kommune. Reglerne siger, at den enkelte kommune må give op til 85 % af, hvad det minimale tilskud til institution udgør, og som i Kolding kommune er på ca. 7.500 kr. Desuden må man få tilskuddet op til 1 år pr. barn og højest for tre børn. Man må ikke have en indkomst ved siden af og man skal derudover godkendes til at kunne få beløbet.

– Men da jeg fandt ud af, at man i Haderslev, Vejle og Fredericia kommune kunne få tilskuddet, altså de omkringliggende kommuner til Kolding kommune, tænkte jeg, at så var det ikke helt urimeligt at få dette indført i Kolding også.

– Jeg vidste, vi havde en borgmester, som altid lytter, så jeg tog kontakt til Jørn Pedersen. Jeg fik styr på alle facts, tal og hvordan andre kommuner havde gjort.

– Jeg skrev på Facebook Kolding, og spurgte om der var andre i Kolding kommune, der ville gøre brug af dette tilbud, hvis det blev aktuelt, og hvad folks generelle holdning var til det. Det blev en debat, der kørte over flere dage, og som jeg brugte enormt meget energi på. Folk skrev: ”Hvorfor skal vi betale for, at du går hjemme med dine børn”, hvortil jeg svarede: ”Hvorfor skal min mand og jeg betale for det tilskud, som du får til dine børn i institution?”, hvortil de fleste svarede: ”Hvilket tilskud?”. Så jeg brugte meget tid på at oplyse folk om, at en institutionsplads langt fra kun koster egenbetalingen. Jeg fik beskeder smidt i hovedet med, at jeg ikke skulle have haft børn, børn skal ud og socialiseres, have knubs, være sammen med andre voksne og at pædagoger er uddannet til at tage sig af børn. Jeg mener jo, at man som mor/far sagtens kan varetage sine børns behov, ellers havde man vel ikke fået børn. Jeg holdt hele vejen igennem en pæn tone, oplyste folk og fortalte igen og igen, at fordi vi har truffet et andet valg, så har jeg intet imod andre sender deres børn afsted. Det jeg ønsker er, at der skal være flere valg. Det kan ikke passe, at det eneste valg er institution. Men jeg var fokuseret og vedholdende. Jeg lagde vægt på, at det var mærkeligt, at man kunne ansætte en privat passer i hjemmet eller sende sine børn i dagplejer, men så snart at det var en forælder, så kunne man ikke, kun hvis man passer andres børn.

– Kolding ugeavis kontaktede mig efter, at de havde set min debat på Facebook Kolding og spurgte, om de måtte komme og besøge mig til en snak. Det blev til en forside historie. Dog med en lidt uheldig overskrift ”Pernille vil have penge for at passe egne børn”, det var negativt ladet og valget om at være hjemmegående havde jeg jo taget, tilskud eller ej. Men artiklen var rigtig god, og havde en god virkning.

– Vælger andre at gå ind i kampen, og ikke bliver kontaktet af diverse aviser, så kontakt dem endelig selv.

– Jørn Pedersen gik ligesom jeg ind for det frie valg, og det kom på dagsordenen og senere vedtaget, som et forsøg i to år. Så mit råd er at finde nogle lokalpolitikere, som ligesom dig/jer går ind for det, brug de sociale medier, hold hele tiden din sti ren, læg vægt på det frie valg og hav styr på tal, facts og lad være med at nedgøre andres valg. For vi som hjemmegående ønsker jo heller ikke, at andre skal nedgøre vores valg, men at vi i stedet omfavner, at vi alle gør det på forskellige måder.

 

Hvilken forskel gør det for dig som hjemmegående, at du nu kan få tilskud?

– Den allerstørste forskel er anerkendelsen. Anerkendelsen fra politikerne om, at det frie valg bliver mere og mere frit. Jeg har altid været stolt af vores beslutning, men en del mennesker har svært ved at forstå vores valg. Men ved at flere og flere af os tager kampen op, og er med til at begrave alle de fordomme, der kan være omkring, det at være hjemmegående, kan vi være med til at flere og flere hiver et år eller to ud af kalenderen, og tilbringer mere tid med familien. Det er langt fra et valg, jeg vil hive ned over hovedet på folk, for det er ikke for alle, og det er HELT okay.

– Sidst men ikke mindst, så er det enormt rart at få en del af det tilskud, som ville følge mine børn i en institution. Vi lever af en indtægt, og min mand tager ekstra vagter, men de penge kommer til at gøre godt for mine børn. Flere har ytret, at det er mærkeligt, at man får løn for at passe egne børn. Jeg ser det ikke som en løn, fordi at jeg ikke ser det som et arbejde, men netop som ordet siger: Et tilskud til mine børn, og altså ikke en løn til mig.

 

Månedens hjemmegående - juli 2017

 

Hvorfor har du valgt at stille op til byrådet i Kolding Kommune?

– Jeg har altid haft en naturlig interesse i politik. Da jeg var 12 år, skrev jeg i min dagbog, at jeg ville være politiker, når jeg blev stor. Jeg har altid haft en mening om stort set alt. Jeg er dog med alderen blevet meget bedre til at vide, hvornår man skal holde mund, og hvilke meninger der reelt giver mening for andre mennesker.

– Jeg ved, at jeg har gode værdier i livet. Jeg går ind for, at man har frie valg i livet, at man først og fremmest skal tage ansvar for sig selv i den grad, som man kan. Jeg vil have endnu flere frie valg til familierne. Jeg vil være med til, at vi anerkender, at familierne skal have mulighed for mere tid med deres børn. Om det er fleksibel børnepasning, i form af modulpasning, kortere dage i folkeskolen eller en mere ensartet kvalitet i institutionerne. Jeg vil være familiernes stemme, for jeg føler det helt ind i hjertet. Man skal huske, at man ikke behøver at gøre det forventede. Det er okay at stoppe op ind imellem og træffe de valg, som er de helt rigtige for din familie.

– Jeg har desuden en kæmpe kærlighed for Stenderup halvøen, hvor vi bor. Hvorfor jeg er kommet med i Stenderup halvøråd, byggegruppe og velkomstgruppe. Jeg ønsker at være ”ambassadør” for at andre får øjnene op for dette fantastiske sted, ikke kun Stenderup halvøen, men hele Kolding kommune. For det er i sandhed en rigtig god kommune at bo i. Men vi kan blive endnu mere eftertragtede, og det vil jeg kæmpe for. Nu stopper jeg mig selv, for jeg kunne næsten skrive en bog om, hvorfor jeg stiller op 😊.

 

Hvordan kombinerer du dit politiske erhverv med livet som hjemmegående?

– På et tidspunkt måtte jeg lave en aftale med min mand, for kombinationen blev faktisk en overgang for meget, og jeg følte, at jeg skulle være to steder på samme tid. Vi valgte, at jeg satte tidspunkter i kalenderen, hvor jeg kunne trække mig tilbage og fokusere på politikken. Det har hjulpet at dele det op. Det vigtigste for mig er mine børn, og den tid vi skal nyde sammen. Så jeg kombinerer det ved at planlægge tiden rigtigt. Min mand nyder sin alene tid med dem, så det er altid med ro i kroppen, at jeg fokuserer på noget andet, end at være mor.

– Når man er sammen med sine børn, så meget som jeg er, er det vigtigt for mig at have noget andet, som ikke omhandler mine børn. Noget der definerer mig, udover at være mor.

 

 

Til sidst – De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.

– Folk griner af mig, når jeg siger, at jeg virkelig godt gad have en rengøringsdame. Men når man bruger hjemmet så meget, som vi gør, og man har to tornadoer i huset, så er det virkelig svært at holde et rent og pænt hjem.

 

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

– Der går begge vores børn i skole. Jeg har forhåbentligt haft en periode i byrådet og er netop blevet valgt ind på ny. Og så har vi købt huset, vi bor i nu og fået en hund.

 

Nævn et ”guldkorn” som en af dine børn har lavet i løbet af den sidste uge.

– Arthur og Karla er begyndt at synge. Især Arthur er vild med det. Han synger ”lillefinger, hvor er du”, og Nik og Jay´s ”lækker”. De øver sig på farver, og kan nu genkende gul, lilla, blå, sort og grøn. De er begyndt at slå koldbøtter og beskylde hinanden for hinandens prutter. Og så var det ugen, hvor de skulle sove uden os for anden gang i deres liv, og ifølge dem har de kun levet af is og kage det døgn, vi var væk 😊.

Her kan du læse, hvilke spørgsmål Pernille fik af følgerne på hjemmeunger.dk

4 kommentarer

  • Kit Louise Strand

    Skøn historie! Held og lykke med familielivet! Har selv fire voksne børn, der blev hjemmepasset, og jeg nød hvert minut!

  • Christina S

    Hej Pernille.
    Ville du også gå hjemme med begge børn, hvis din mand arbejdede 8-16 hver dag? Altså ar du skulle være alene det meste af dagen?

    Og lige et til spørgsmål.
    Har du legegruppen du benytter/mødes med, eller får dine børn nok af bare at være sammen med hinanden? 🙂

    Vh Christina

  • Rikke Friis Reitzel

    I er mega seje. Og jeres børn vil komme så stærke og hvilene i sig selv ud i verden. Jeg går også hjemme i kolding. Og herfra skal der lyde et kæmpe Tak for din kan om tilskud. Du har gjort en kæmpe forskel i vores liv, om det så kun er for et år. Mange glade hilsner og klap på skulderen. Rikke Friis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.