Kan en hjemmepasser tilværelse passe sammen med et liv med egen virksomhed?? For denne måneds hjemmegående kan det. Hun har etableret en virksomhed fyldt med legeskum samtidig med, at hun hjemmepasser hendes to yngste børn.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående – august 2017 går til:

Vinnie Runge

Vinnie er 33 år og hjemmegående mor med egen virksomhed. Hun er gift med Morten på 48 år, som har to store drenge fra et tidligere ægteskab. Frederik på 21 år, som bor i Odense med sin kæreste. Mens Jakob på 19 år bor sammen med Vinnie og Morten. Sammen har de tre fælles børn. Gustav på 5,5 år, og Karl og Alma på 1,5 år.

Vinnie og familien bor i et ældre hus i den sønderjyske by Bredebro, hvor Morten er født og opvokset. I det sidste års tid har Vinnie og Morten brugt en del af deres sparsomme voksentid på at starte virksomheden Skum, som Vinnie driver samtidig med, at hun er hjemmegående med Karl og Alma.

Vinnie er oprindeligt uddannet socialrådgiver og efterfølgende cand.soc fra Aalborg universitet og har i en periode arbejdet som konsulent for et opholdssted for unge. Vinnie har ligeledes været ansat som familierådgiver i sammenlagt syv år.

For Vinnie har det altid været et ønske at hjemmepasse hendes børn, mens de er helt små. Og som hun selv siger:  ”Jeg gør det, fordi jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der kan passe bedre på mine børn end os forældre. Heldigvis er min mand enig i, at det er værd at ofre andre ting i vores liv for at kunne skabe denne mulighed for tid sammen med børnene. For os er det et stort privilegium og luksus i vores hverdag at kunne give børnene tiden sammen med os. Vi ser det som et gode, at vi kan have rolige morgenstunder, hvor vi ikke skal skynde os ud af døren for at aflevere børnene i en institutionsverden, hvor det er mere vanskeligt at skabe individuel tid og tage individuelle hensyn”.

Hjemmeunger har i denne måned fået lov til at komme lidt tættere på Vinnie og spørge ind til hendes liv som hjemmegående med egen virksomhed.

Hvorfor har du valgt at blive hjemmegående og passe dine børn hjemme?

– Jeg er opvokset med, at min mor var hjemmegående og før hende min bedstemor. Måske derfor har jeg i mange år – også før jeg fik børn – tænkt på, og haft ønsket om at blive hjemmegående, mens mine børn var små. Alligevel har det været et svært valg for mig at sige min stilling op for at gå hjemme med børnene. 

– Mens jeg var på barsel med min ældste søn Gustav, fyldte det rigtig meget for mig, at jeg havde et stort ønske om at gå hjemme og passe ham. Samtidig var det meget svært for mig at springe ud af “den normale arbejdscirkel”. Dels fordi det er et spring at forstille sig sin økonomi ud fra en indkomst. Men mest af alt var jeg bekymret for, om jeg stadig ville være attraktiv for arbejdsmarkedet, når jeg vendte tilbage igen. Jeg var også bekymret for, hvad andre ville tænke om mit valg. Derfor turde jeg ikke tage springet efter min første barsel med vores ældste søn. Heldigvis ville mine forældre gerne passe Gustav hos dem, og det endte derfor med, at min mor blev ansat som hjemmepasser for Gustav. På den måde følte jeg mig tryg til at tage nogle flere år på arbejdsmarkedet.

– Efter barsel med Alma og Karl følte jeg mig anderledes afklaret med mit ønske om at gå hjemme hos de små. Jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg også har værdi på arbejdsmarkedet, den dag jeg vælger at vende tilbage på fuld skrue igen. Jeg tænker endda, at det har værdi for mit cv, at jeg har erfaring med at træffe et anderledes valg og kan håndtere det stressede liv, det kan være at være hjemmegående, uden de store muligheder for pauser til sig selv.

Hvor lang tid regner du med at være hjemmegående?

– For første gang i mit liv har jeg ingen masterplan. Min plan rækker frem til slutningen af 2017, og så laver vi en ny… Umiddelbart tænker jeg, at jeg har et ønske om, at Alma og Karl skal være hjemme hos os frem til de skal i børnehave. Men om det fortsætter med at være mig, der går hjemme, ved vi ikke. Somme tider taler vi om, at det måske på sigt bliver min mand, der går hjemme hos børnene. Så vi laver et skifte, hvor jeg kommer tilbage til at arbejde med det sociale arbejde, mens han kunne blive virksomhedsejer/hjemmegående.

Mødte du forståelse for dit valg om at blive hjemmegående?  

– Den største mur at bestige har uden tvivl været den, jeg selv byggede op, hvor jeg har frygtet for, hvordan andre ville tænke om mit valg om at passe børnene hjemme. Men efter jeg selv er blevet mere afklaret (og stolt) af mit valg om at have mine børn hjemme, er det blevet meget lettere at tale med andre om mit valg.

– Generelt set har jeg mødt stor forståelse. En del har spurgt til de økonomiske overvejelser. Ligesom mange har haft et behov for at fortælle, hvorfor de ikke kunne træffe samme valg.  Men selvom det generelt har været positive snakke, så savner jeg alligevel, at det i højere grad var socialt acceptabelt og gav større anerkendelse at være hjemmepasser. Jeg har i hvert fald aldrig haft et vigtigere job – eller et mere krævende, og alligevel er det som om, det ikke klinger helt så fedt, som havde jeg knoklet mig træt på det mere almindelige arbejdsmarked.

Har tilværelsen som hjemmegående levet op til dine forventninger?

– Da jeg valgte, at jeg skulle gå hjemme, forestillede jeg mig, at nu skulle jeg endelig have en køkkenhave, hvor mig og ungerne kunne gå og plukke høsten fra. Og det gør vi… Jeg har fået nogle kasser med bl.a. tomater og jordbær. Men meget af det har ungerne gravet op, vendt rundt og flyttet på, og udbyttet fra høsten er (meget) begrænset. Mest af alt er tiden gået med at se på planterne og rode i jorden, og vi har fået mere vasketøj ud af det. Samlet set en succes – både med køkkenhave og livet som hjemmegående. Men rigtig meget af det er praktiske gøremål sammen med børnene, og en liste af ting som vi aldrig rigtig når igennem.

Hvad har I gjort, for at det økonomisk har kunne hænge sammen?

– For os har der været et langt tilløb til, at jeg blev hjemmepasser, og vi har i tiden op til fået indrettet vores økonomi efter, at vi kan klare os for en af vores indtægter. Vi har f.eks. skåret ned på rejser, og vi har altid kun haft en bil, som mange ville have valgt større, ud fra at vi er seks mennesker i husstanden.

Hvordan kan en dag se ud hos jer?

– Vores dage ligner hinanden og kan skitseres ud fra en struktur, hvor vi:

Kl. 5-6: Vi står op og får morgenmad.
Kl. 6-7: Vi hygger os på sofaen – os voksne med en kop kaffe.
Kl. 7-8.30: Vi bliver klar til at cykle Gustav i børnehave.
Kl. 9-10: Typisk leger vi ude i haven.
Kl. 10: Lidt formiddagsmad efterfulgt af en lur.
Kl. 10-11: Jeg arbejder/svarer mails og gør forsendelser klar.
Kl. 12: Middagsmad og leg.
Kl. 13: Vi cykler hen og henter storebror og afleverer pakker på vejen.
Kl. 15.30: Morten kommer hjem fra sit arbejde som familierådgiver, og han leger med børnene i en times tid.
Kl. 16-17: Jeg arbejder lidt eller løber en tur.
Kl. 17-18.30: Aftensmad, aftenbad og derefter er der rolig tid (tv/rolig leg i stuen).
Kl. 18.30-19.30: Puttetid.
Kl. 20-22.30: Voksentid.

Hvorfor valgte du at starte Skum?

– På mange måder er det et spring i en helt anden retning, at jeg er startet ud som selvstændig med salg af børnemøbler. Men samtidig ligger det til mig at tænke i en kreativ retning, ligesom det giver mig energi at være aktiv og have mange bolde i luften.

– Jeg har i flere år haft en nysgerrighed ift. at blive selvstændig. Hvor jeg har gået med tanker om, hvordan det på sigt kunne blive muligt at få et mere fleksibelt arbejdsliv. Dels et arbejdsliv, hvor jeg kunne arbejde færre timer, end den typiske 37 timers arbejdsuge, og dels finde en vej til større fleksibilitet for, hvornår arbejdstimerne skulle afvikles. Fra start har jeg tænkt i mere traditionelle retninger ift. mit tidligere arbejdsliv og uddannelser, hvor jeg har overvejet muligheder for at blive selvstændig indenfor det sociale område. Men en blanding af timing, held og tilfældighed fik mig til at starte virksomhed med salg af motorikmøbler til børn.

– Mine børn var ret hurtigt interesseret i at rejse sig op ad alt, og fordi de var to, følte jeg et behov for at få nogle møbler, der kunne fremme deres aktive udvikling og give dem bløde og sikre forhold at udvikle dem i. Det oplagte valg havde været at købe Bobles redskaber. Men jeg savnede nogle gode madrasser, der kunne sikre et godt og sikkert underlag for legen. Ligesom jeg savnede et mere billigt alternativ til motorikmøblerne. Det ene ledte til det andet, og det endte ud i, at jeg fik etableret et samarbejde med en producent af skummøbler i Letland.

Hvordan får du hverdagen til at fungere som hjemmepasser og virksomhedsejer?

– Det er både det perfekte match og en daglig udfordring at få livet som hjemmepasser til at gå op med livet som selvstændig. Jeg er taknemlig for at have muligheden for begge dele. På den måde har jeg alle guldstunderne med mine børn samtidig med, at jeg har et arbejdsliv, der er fleksibelt og frit, og noget jeg selv er med til at skabe og forme.

– I hverdagen arbejder jeg med virksomheden, når der er tid og plads. Jeg har ikke timer på, hvor meget jeg arbejder, eller hvornår. I praksis vil det sige, at jeg svarer på mails, når de små er i gang med en leg sammen. Ligesom jeg arbejder, når de sover til middag, og også gerne et par aftener i ugen. Jeg lader de små være med i det omfang, det giver mening. Eksempelvis pakker vi forsendelser ned i løbet af formiddagen, og cykler hen og afleverer dem på vores vej hen efter storebror i børnehaven.

– Men med to små aktive børn på 1,5 år og storebrødre på 5,5 år og 19 år, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg kunne ønske mig mere tid til virksomheden.

– Hos os er tid altid en mangelvare, og jeg føler mig dagligt udfordret af at prioritere, hvad der er realistisk, jeg kan nå i løbet af dagen. Det er en øvelse at acceptere, at jeg ikke kan nå alt det, jeg gerne vil. Men når det er sagt, så er jeg hver dag taknemmelig for at have muligheden for at skabe et anderledes børneliv og arbejdsliv.

Hvad giver det dig at have din egen virksomhed, samtidig med at du hjemmepasser?

– Først og fremmest giver det mig energi at være aktiv. Jeg kan lide at få muligheden for at starte noget op og med små skridt udvikle det. For mig er det en tilfredsstillelse at sætte mig ved min computer og få oplevelsen af at have en “arbejdsidentitet”.

Hvad er de største fordele og ulemper ved at være hjemmepasser med egen virksomhed.

– For mig er det betydningsfuldt, at jeg bidrager til vores økonomi og har en aktiv hverdag med kontakt til andre mennesker. Samtidig er jeg udfordret af, at det meste af min tid går sammen med børnene, og jeg derfor skal være meget effektiv, når der er tid og ro til arbejde.

Dine gode råd til andre hjemmepassere, der gerne vil starte deres egen virksomhed op.

– Som selvstændig og hjemmepasser til dit barn/dine børn, tror jeg, det er vigtigt, at du – tør springe ud i det nye, der venter dig, – kan arbejde i uro, – og kan holde ud at være bagefter med en række af arbejdsopgaver både ift. virksomheden, men også huslige opgaver, som må nedprioriteres for at få tiden til at række.

De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.

– Jeg køber helt klart for meget slik til mine børn, og udover den sundhedsmæssige udfordring, giver det ekstra rengøring, ekstra vasketøj og et unødigt forbrug – så det er svært at forstå, jeg fortsætter😉.

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

– For første gang i mit liv har jeg ikke en bestemt plan, jeg følger. Jeg håber, virksomheden bliver ved med at vokse, og det fortsat er muligt, at enten jeg eller min mand har virksomheden og dermed en fleksibel arbejdstid, der gør det muligt at være meget sammen med børnene.

Nævn et karaktertræk som dine børn har arvet efter dig?

– Alle mine børn har været så heldige at arve mit temperament. Det medfører døre, der smækker, og skrig og skrål. Vi krydser fingre for, at det aftager med årene og vokser til energi og selvstændighed i livet.

Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Vinnies svar på jeres spørgsmål.

Er der andre hjemmegående i nærheden af jer, som i mødes med?

– Tak for spørgsmålet. Jeg ville ønske, det var muligt med legegrupper (og netværk for os mødre) her i det sønderjyske. Men desværre er det tætteste netværk i Esbjerg, som er en times kørsel fra os. Det bliver derfor for omstændigt for os (også ud fra at have to børn jeg skal afsted med og ingen bil). Her mærkes det tydeligt, at der er få, der er hjemmepassere, og det er vanskeligt at netværke med andre med en lignende hverdag. Vi mødes med mine veninder, der har børn. Børnene er heldigvis meget jævnaldrene, og på den måde kan vi få lidt af det ad den vej, men det ville være rigtig godt med muligheden for legestuer.

Hvordan gjorde du til starte med? Meldte du dig ud af fagforening og a-kasse? Fik din mand dit fradrag? Jeg er nervøs for springet ift. min karriere, og hvordan det bliver, når jeg engang vil tilbage på arbejdsmarkedet. Har du nogle råd ift. dette?

– Jeg har selv haft de samme tanker og bekymringer, og jeg kan stadig ikke sige mig helt fri for dem. For mig er valget blevet lettere af, at jeg på det personlige plan er blevet afklaret med, at det er mit ønske at have mine børn hjemme en periode – og så klarer vi resten hen ad vejen og bliver klogere undervejs.

– Rent praktisk har vi gjort det sådan, at jeg beholder mit eget fradrag. Men kun fordi jeg har virksomheden ved siden af – og derfor selv bruger det til min personlige indkomst fra virksomheden. Jeg er også stadig i a-kasse (dog ikke fagforening). Det er altid vanskeligt at råde andre, og det virker også naivt og sige, at alt nok skal løse sig undervejs, så længe man vælger ud fra ens ønsker. Når det handler om at fravælge en indtægt, handler det selvfølgelig også om vilje til at prioritere i ens forbrug, som f.eks. bil og rejser.

– Ift. at vende tilbage til arbejdsmarkedet trøster jeg mig ved, at jeg har mindst 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, når jeg vender retur – så mon ikke vi når det😉. Håber du finder frem til den rette løsning for jer.