Hos månedens hjemmegående leves livet ud fra familiens værdier. Dagligdagen fyldes op med det, som er vigtigst for hende og familien, og det traditionelle danske hamsterhjulet blev brudt for mange år tilbage. I dag lever hun livet på hendes måde på en lille gård i Egebjerg bakker.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående – april 2017 går til:

Frida Fødegård

Frida er 37 år, uddannet Cand mag. i filosofi og kommer oprindeligt fra Midtjylland. I dag bor hun på Sydfyn sammen med hendes mand Mikkel Fødegård. Sammen har de fire børn – Magne 7 år, Ylva 6 år, Alvin 4 år og Burre 2 år.

Til dagligt driver Frida og Mikkel Fødegården Stenbjerglykke sideløbende med, at alle fire børn bliver hjemmepasset eller hjemmeskolet.

Hvis du kan kende familien, kan det være, at du så med da programserien ‘Far, Mor og børn’ blev sendt på DR. Programmet gjorde familien landskendt for deres anderledes livsstil, bare fødder, rugbrød, hjemmefødsler i det fri og deres glade børn. I dag kan du følge familien og gårdens liv på deres hjemmeside eller på deres facebookside.

Hvorfor valgte du at blive hjemmegående/passe dine børn hjemme?

– Det var et naturligt valg. Formålet har hele tiden været at gøre tingene sammen som familie.

Hvor lang tid regner du med at være hjemmegående?

– Hele familien driver gården sammen, og det håber vi kan foregå sådan på ubestemt tid. På den måde er jeg ikke hjemmegående i helt gængs forstand.

Mødte du forståelse for dit valg om at blive hjemmegående?

– De fleste synes vist, vi var så sære i forvejen, at det ikke gav mening at stille spørgsmål ved, at vi nu også ville det 🙂

Hvad var din største bekymring omkring at blive hjemmegående, før du tog valget?

– Den gang var vi unge og nok lidt overmodige og så ikke mange bekymringer🙂. Da vi kun havde ét barn, var der nogle overvejelser om legekammerater, men som vi fik flere børn, blev det hurtigt manet i jorden.

– Nu, hvor børnene er lidt større, er behovet for stimuli anderledes, og vi mødes ugentligt med andre familier med jævnaldrende børn.

Har tilværelsen som hjemmepasser levet op til dine forventninger?

– At være hjemmepasser er ikke nogen statisk tilstand, men en dynamisk proces hvor man hele tiden skal være opmærksom på sine børns behov og tilpasse dagligdagen efter dem. På den måde ændrer hverdagen sig løbede og er svær at parre op imod bestemte forventninger.

– Men jeg er glad og taknemmelig hver eneste dag for at kunne opleve verden sammen med mine børn.

Hvad har været den største gevinst ved at være hjemmegående?

– Den største gevinst er helt sikkert sammenhængskraften i familien og børnenes engagement og glæde ved at være en del af en samlet hverdag.

– Vi lever ét liv – og vi gør det sammen!

Hvad har du/I gjort, for at det økonomisk har kunne hænge sammen? – Vi har hørt lidt om Mikkels salg af virksomhed, men har I lavet nye tiltag?

– Vi har hele tiden arbejdet hen imod at drive gården som en (familie)virksomhed og dermed skabe indtægt på baggrund i de ting, som vi foretager os sammen hver dag.

– Det er nok en rimelig radikal måde at indrette sig på, fordi det medfører en økonomisk risiko, men til gengæld har vi noget at arbejde sammen for og om, og det er utroligt givende.

– Hvis man vil følge den model, så må man naturligvis spare op inden da (virksomheden var vores opsparing), eller arbejde deltid under opstarten.

Hvordan kan en dag se ud hos jer?

06:00 Vi står op og gør morgenmaden klar
07:00 Børnene vækkes med morgensang
07:15 Morgengrød
10:00 Mellemsnack
11:30 Frokost
12:30-14:00 Burre sover middagslur
14:15 Eftermiddagssnack
16:00 Aftensmad påbegyndes
17:30 Aftensmad
19:00 Alvin og Burre puttes
20:00 Magne og Ylva puttes

– Ind imellem disse tidspunkter arbejder vi for tiden eksempelvis med at lave såjord, forspire planter, klargøre bede, fodre dyr, harve marken med hestene.

– Børnene deltager skiftevis i de aktuelle opgaver og leger frit på gården, dog er pasning af høns og katte en obligatorisk opgave for Magne og Ylva.

Er du selv blevet hjemmepasset som barn?

– Jeg blev passet af nabokonen indtil skolealderen. Det var et trygt og meget hjemligt miljø med en høj grad af kontinuitet.

– Min mand blev passet hjemme indtil skolealderen.

Hvordan hjemmeskoler I?

– Det er mest mig, som står for undervisningen, og det er gårdschooling! Børnene har meget lidt siddende undervisning på nuværende tidspunkt, og vi håber at bevare det sådan så vidt muligt.

– I stedet sker skolingen som en naturlig del af hverdagen. De startede med tal, da de skulle kunne tælle æggene. Bogstaver startede på deres egen opfordring, fordi de var nysgerrige og kunne se potentialet i den måde, vi brugte det på. Finder vi en blomst i naturen, som vi ikke kender, så slår vi den op i en bog og læser om den.

– Børnene er meget interesseret i det og opfinder nu deres egne stavelege og læser små bøger for hinanden. I det hele taget er det bærende princip, at det er deres interesse ud fra hverdagens oplevelser, som driver undervisningen.

– Det bliver naturligvis en udfordring at blive ved at finde materiale nok i hverdagen til at fortsætte med den model på de højere klassetrin, men vi tror på, at det kan lade sig gøre.

Hvilke udfordringer, synes du, der kan være ved at passe fire børn hjemme i forskellige aldersgrupper og samtidig have arbejdet på gården?

– Man bliver tit afbrudt midt i sine gøremål, og det kan derfor være svært at holde fokus på en given opgave. Spredningen i alder betyder ikke så meget, men tingene bliver væsentlig nemmere, når der ikke er børn under 2 år. Så bliver de bare mere selvkørende og i højere grad en del af flokken.

Mødes I fast med forskellige familier, for at børnene kan lege sammen? eller hvor finder I legekammerater til jeres børn?

– Vi er nogle stykker, som forsøger at mødes fast hver onsdag her hos os. Målet er et skabe nogle langvarige relationer, hvor læring sker i et arbejdende fællesskab med andre mennesker.

Hvordan får du små pauser til dig selv i hverdagen?

– Pausen er efter kl. 20 🙂

Hvilke projekter har I fokus på i øjeblikket?

– Lige nu er al fokus på at gøre klar til sæsonen. Forspire, harve jorden, lave bede osv.

De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.

– Søde sager🙂

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

– Forhåbentlig nogenlunde ligesådan🙂

Nævn et ”guldkorn” som en af dine børn har sagt i løbet af den sidste uge.

– Alvin har her i weekenden præsteret en klassiker. Han tissede på toilettet sammen med farfar og spurgte tørt:  “Du farfar… hvorfor har din tissemand skæg?” hvorefter farfar havde lidt svært ved at ramme kummen.

Så fik I læsere igen ordet, og her kan I læse Fridas svar på jeres spørgsmål.

Kommer der flere udsendelser om jeres familie?

– Der er ikke nogen planer om det. Men der er som sådan heller ikke noget i vejen for, at der bliver lavet en opfølgning.

Hvad er jeres tilgang til ”børneopdragelse”?

– Man skal sørge for, at børnene er mætte i forhold til deres behov og så samtidig ikke være bange for at stille krav til dem.

– Vi oplever, at børns ”adfærds problemer” i høj grad handler om, at deres selvværd ikke har det så godt. Føler de sig kompetente, og føler at de har en relevant rolle i familien, så oplever vi, at konflikter i det store hele undgås. Man må altså sørge for, at børnene har mulighed for at udfolde deres talener, bliver anerkendt for det og frem for alt har en relevant rolle i familien. At være placeret i institution er ikke en relevant rolle men en stadfæstning af, at barnet er i vejen og frem for alt må holdes væk, imens forældrene sørger for familiens overlevelse. Der er ikke nogen større straf for et barn, som fra naturens side bærer et stort ønske om at være en hjælp til familiens overlevelse, at blive placeret på sidelinjen på den måde.

– Selv om barnet er i institution, må man altså finde en rolle til barnet i familien, som viser barnet, at de har en relevans. Hygge og ros efter aftensmaden gør det ikke, der skal være opgaver, som barnet løser, så det føler, det har en eksistensberettigelse og bidrager til det, som betyder allermest – familiens opretholdelse. Dermed også indirekte sagt, at det er en god idé at have nogle faste pligter, som naturligvis må tilpasses barnets alder og formåen. Man kan med fordel afholde morgenmøde, hvor alle aftaler, hvad der skal gøres i dag, og hvilke mål man arbejder hen imod, så barnet inkluderes i beslutningerne og føler sig taget seriøst (idet børn er slemme til at bekymre sig, må man dog være påpasselig med, hvad de inkluderes i og afmåle sit sprog).

– Udover at lykkedes med stimuli må forældre tilsvarende stille krav og vise børnene, at de ved, hvad der er op og ned. Er forældrene vage og vægelsindede, viser det børnene, at de ikke kan regne med dem og deres autoritet nedbrydes stille og roligt – det kan blive så galt, at børnene begynder at vise afsky overfor forældrene, fordi de ikke kan leve op til den lederrolle, som et barn er fuldstændig afhængig af at kunne læne sig opad. Man må undgå at gå ind i magtkampe, som man ved, der er en risiko for at tabe og ikke komme med tomme trusler. Der kan passende opfindes en aftalt konsekvens ved ”ulydighed”, så barnet lærer at respektere forældrenes rolle som vejleder og så konsekvensen kan tage pladsen for hævede stemmer  og ukonstruktiv skældud. Børns brug af medier og dermed fri adgang til information af forskellige lødighed udenom forældrene, hjælper heller ikke – luk deres gadgets ned og tag kontrollen 🙂

Hvad er jeres tanker om det at gøre tingene anderledes end de fleste?

– Der er ikke to mennesker, som lever fuldstændig ens, så i princippet er alle ”anderledes”. Spørgsmålet er bare, hvor udpræget det tager sig ud. Vi har ikke et mål om at være i opposition eller være på en bestemt måde, men vi har et udpræget mål om at være os selv. Og om at agere på en måde så det vi føler, vi er inderst inde får lov at komme ud. Det er en svær balancegang og står i modsætning til at udleve sig selv spontant og impulsivt. Man skal give sit indre god tid og gode rammer til at komme ud og vise, hvad det egentlig består af og så prøve stille og roligt at give det plads til at vokse på en balanceret måde.

Risikerer man ikke mobning ved at være anderledes?

– Der er altid nogle, som gerne vil mobbe, men deres yndlingsofre er folk, der udtrykker usikkerhed ligesom dem selv. Derfor betyder det meget, hvor afbalanceret man udtrykker sig. Der kan forældre gøre meget ved ikke at pådutte deres børn noget, som gør dem utrygge. Samtidig kan forældrene aktivt fravælge miljøer, hvor der ikke er plads til diversitet og sørge for at opbygge positive omgangskredse.

– Det lyder måske voldsomt, men det er naturligvis indenfor forældres magt, og måske endda pligt, at udvælge og skabe egnede, opbyggelige miljøer til deres børn, også selvom det måtte kræve flytning, jobskifte og andre former for personlige fravalg.

Tror I mit barn bliver ”sært” af at gå hjemme?

– Sært er måske lidt voldsomt, men hvor godt det kommer til at gå afhænger i høj grad af om ovenstående ihukommes, og om det er barnets eget ønske at være hjemme. Forældrerollen som lærer og (vej)leder er meget vigtig, og hvis forældrenes indflydelse erstattes af en mediebrugerflade, så har forældrene ikke nogen mulighed for at leve op til deres ansvar. Så må det gå galt…hjemmepasning er fantastisk, men ansvaret er meget stort, og indsatsen skal være ligeså.

– De grundlæggende pointer med at opbygge børns selvværd gennem meningsfulde roller og at optræde som en troværdig leder overfor sit barn kan altid bruges. De gælder uanset, hvem man er, og hvor man bor…