Institutioner er ikke bedst
I går fortalte danske medier samstemmende, at børn der er i børnehave de første tre år efter barselsorlovens udløb, tilsyneladende klarer sig bedre i skolen end børn, der passes hjemme. Faktisk klarer institutionsungerne sig 2,2 % bedre til folkeskolens afgangseksamen, blev der sagt.
Jeg forestiller mig, at regeringen har klappet i hænderne og spist avisen til dessert i går, for sådan en nyhed passer perfekt med Socialdemokraternes ønsker om tvungen børnehave til alle børn, og til regeringens udspil om heldagsskoler og institutioner som forskoler.
Som journalist kan jeg også se appellen i historien. Den har en klar nyhedskrog, er nem at finde case og ekspertkilder på og så er den prut færdig, og man kan skynde sig i kantinen.
En usaglig formidling
Men som hjemmegående mor og part i sagen blev jeg simpelthen så træt i går. Træt af den evindelige klapjagt på os, der gerne selv vil passe vores børn, og træt af mine gamle kolleger i mediebranchen, der mageligt og bekvemt lod al kritisk sans ligge i penalhuset.
Lad os se på et par punkter, de med fordel kunne have grebet fat i:
1. Undersøgelsen er baseret på 125.000 børn fra perioden 1987-1992. Altså et 25 år gammelt datamateriale. Institutionernes betingelser har siden ændret sig, og et udepasningsliv fra slutfirserne kan på ingen måde sammenlignes med et vuggestueliv i dag.
Desuden er livet som hjemmegående ikke længere noget, man vælger, fordi man ikke kan finde et arbejde, eller fordi det er normen. Det er et velovervejet, velfunderet og aktivt valg, man tager for at give sit barn den allerbedste start på livet. Undersøgelsen kan derfor ikke bruges til at forudse, hvordan nutidens børn vil klare sig.
2. Undersøgelsen handlede slet ikke om, hvorvidt børnene var i børnehave eller blev hjemmepasset. Forskerne kiggede udelukkende på tal fra Danmarks statistik om, hvorvidt barnets mor var hjemmegående, deltidsarbejdende eller fuldtidsarbejdende efter barselsorloven.
Undersøgelsen fortæller altså intet om, hvorvidt børnene af de fuldtidsarbejdende mødre blev passet i en vuggestue, dagpleje, hos naboen eller af en kærlig bedsteforælder. Eller om børnene af de hjemmegående måske fik lov at passe sig selv. Man skulle ellers tro, det er kvaliteten af voksenkontakten, som har den største betydning.
Der er derfor ikke belæg for at sige, at børnehavebørn per definition klarer sig bedst, eller at det skulle være institutionerne i sig selv, der er årsag til karakterforskellen.
3. De 2,2 % blev udråbt som en signifikant forskel. Men er den nu også det?
Med en gennemsnitskarakter på eksempelvis 7, vil forskellen betyde en karakter på 7,15.
I mine øjne en meget lille forskel, der kan forklares med mange andre faktorer, end hvorvidt barnets mor har været fuldtidsarbejdende eller hjemmegående.
Forskellen på drenge og pigers resultater til folkeskolens afgangseksamen er til sammenligning meget større – omkring 10 %.
4. Det er i det hele taget misvisende at lade resultater fra folkeskolens afgangseksamen ligge til grund for overskrifter som “institutionsbørn klarer sig bedst”. For hvad vil det sige at klare sig godt?
Mange fagpersoner, heriblandt børnepsykologerne Ulla Dyrløv og John Halse, børnepsykiater Gideon Zlotnik og et hav af udenlandske forskere påpeger, at den stress og adskillelse som det lille barn udsættes for, når det er i institution dagen lang, kan føre til permanente skader i barnets hjerne og udvikling.
Et emne, der ofte sættes fokus på i Norge og Sverige (som sjovt nok også tilbyder bedre muligheder for hjemmegående forældre).
Institutioner kan svække indlæringen
Dagen før danske journalister med sensationsskum i munden fortalte, at institutionsbørn klarer sig bedst, bragte norsk TV2 således en dybdegående historie om, at det kan være skadeligt for små børn at gå i institution.
Den tyske professor i adfærdspsykologi, Liselotte Ahnert, har nemlig dokumenteret, at et barn udsættes for et markant forhøjet kortisolniveau – altså stress, når det starter i institution ved et-års-alderen, og at stressen varer ved i månedsvis.
Den norske overlæge og kortisolekspert, Per Medbø Thorsby, fortæller at et langvarigt højt stressniveau kan svække hukommelsen og indlæringsevnen og reducere immunforsvaret.
Hjemmeliv er lige med nærvær
Men, søde Johannes Langkilde, det er naturligvis lettere at sende en journalist på hjemmebesøg hos en barslende mor, krydre det med nogle tal og konkludere at børnehavebørn er klogere, end at formidle ovenstående. Håber kantinen var god.
Og nu sidder jeg her til morgen, på vej ind i endnu en lykkelig dag som hjemmegående mor. Klokken er 09.56, vi har bagt den daglige portion boller. Smøret blev vejet møjsommeligt af, dejen æltet af små barnefingre. Og nu hygger vi os side om side med mel på blusen og lydbøger i højtalerne, mens den 2-årige klipper piberensere over, og den 4-årige øver sig i at at skrive sit eget navn.
Jeg er ikke så bekymret for mine børns skolegang, og jeg er faktisk også ret sikker på, de vil klare sig fint gennem livet.
Hvad tænker du om debatten? Del med os herunder.
J.T.C
Hej - jeg hedder Jane, og det er mig, der er damen bag hjemmeunger.dk. Det er min passion at inspirere mødre til at følge deres intuition og mavefornemmelse. Jeg er uddannet journalist, gift med Jan, hjemmegående mor til Max på fire, Anna på to og en lillebror fra januar 2014. Og så er jeg forfatter til bogen 'En blid start - for dig og dit barn', der udkom på Nyt Nordisk Forlag i juni 2013.
42 kommentarer
piag
Du har fuldstændig ret Jane, Jeg så også udsendelsen i nyhederne igår. Jeg sad og krummede tæer over det dårlige journalistiske forarbejde der var lavet, der manglede så meget i den undersøgelse, i at den kunne være valid……… forskel i karakter i overbygningen på de danske folkeskoler handler overhovedet ikke om, om børnene har gået hjemme eller ej. Der er helt andre faktorer der spiller ind. Nu har jeg to børn der har afsluttet 9 klasser i folkeskolen, og de har ikke afsluttet med de samme karakter, men fået de samme forudsætninger med hjemmefra. Der er også meget stor forskel på folkeskolerne, og lærerenes kompetancer, antal elever i klasserne og meget mere.
Så en tynd kop the blev det den udsendelse i tv igår, skam jer journalister bag dette.
Pia
Jane Thoning Callesen
Pia, jeg er helt enig med dig. Dårligt journalistisk arbejde af TV2 Nyhederne. Blev selv ringet op af en journalist derfra. Hun ville helt klart bare have en case til hendes historie – hun var slet ikke interesseret i at høre alt det kritiske, jeg sagde til hende om undersøgelsens validitet.
Camilla
Du har så evig ret! Tak for det indlæg. Og med til historien hører vel også, at vi er nogle, som ikke kun bekymrer os om vores børns gennemsnit og akademiske evner, men også deres sociale kompetencer, kreative evner, respekt for naturen, dyrene, livet i sin helhed. Det er trist, hvis vi ender med at tro på, at det at klare sig godt i skolen er det eneste mål med livet og ensbetydende med succes. ØV!
Gitte
Sådan!
Velformuleret og med en skarp velfortjent kant.
Louise Dyrehave Helms
Nu vil jeg som den barslende mor ( sagt med glimt i øjet) 😉
Sige at der var mange ting de spurgte mig om som blev klippet fra.
Bla. at jeg ikke tog mig så meget af den undersøgelse, da jeg selv har været institutions barn og aldrig fået høje karakter i folkeskolen. Plus at jeg syntes det var en for gammel undersøgelse at tage udagangspunkt i.
Men er glad for jeg stillede op og glad for at jeg har taget valget som hjemmemor.
Har fået rigtig meget positiv respons fra venner og nogen jeg ikke kender om det er et godt valg
jeg har taget!
Rigtig godt skrevet Jane, håber de høre efter og at alle vi hjemmemødre kan få vores budskab igennem!
Jeg skal nok støtte op 😉
Jane Thoning Callesen
Louise, jeg synes du klarede det rigtig godt. Virkelig! Det kan godt være en ubehagelig fornemmelse, når journalister sådan sakser rundt i ens udsagn. Jeg talte selv med en journalist fra Kristeligt Dagblad i næsten 25 minutter, og det blev så kogt ned til tre sætninger… Hvoraf den ene er strammet temmelig meget, synes jeg.
Louise Dyrehave Helms
Det ved jeg godt du syntes.
😉
De fik bare kun det med som de selv syntes var relevant!
Ikke den egentlige grund til at jeg passer selv og ikke at de får noget socialt.
Louise Dyrehave Helms
Ja jeg mener at de får noget socialt selvfølgelig.
Marie Bonal
Fantastisk skarpt modsvar! Hvor er jeg taknemmelig for, at du tager kampen for os alle – tusind tak!
Mette C. Pedersen
Søde Jane – flot artikel og godt arbejde med den artikel. Også et tak herfra, fordi du tager kampen op. Du er jo blevet lidt af en frontfigur efterhånden (og en god én:-)…Og jeg synes at du klarer det super fint…. jeg er stort set enig i alle kommentarerne og er egentligt ret forarget over, at sådan en tynd “suppe” kan blive blæst op i nyhederne, som om det skulle være en faktuel sandhed…Tænk at bruge en gang gammel statistisk til at lave sådan en undersøgelse, med sådan en useriøs konklusion…. det virker næsten desperado:-)….. jeg sad i går med nogle fordybende tanker, og så slog det mig lige pludselig… jeg synes tit og ofte at vores nabolande er længere fremme i deres forskning og udvikling – f.eks. har jeg på et tidspunkt læst om succesfuld lægebehandlinger i Tyskland, som ikke kan modtages i DK. Og som vi ser, så er man i Norge seriøs og laver konkrete fysiologiske undersøgelse til at understøtte en teori omkring småbørns stress og trivsel – osv. Man er noget mere åben i mange andre lande, knap så “selvfede”, og tager det hele lidt mere håndgribeligt og prøver ting af.
Hvor klog bliver man egentlig af at vokse op i DK i det ensrettede samfund – Vi lærer en masse “teori”, som terpes igennem og fyres af. Som kan måles, og ud fra det kan man så karakteriseres hvorvidt man er klog eller mindre klog..uden af skelne til hvad der også gemmer sig bag det enkelte menneske…
Men lærer man overhovedet at tænke ægte “ud af boksen” eller lede i de kroge, som andre overser….. jeg giver Camilla ret i, at der er så mange andre vigtige samfundsmæssige aspekter, man kan bidrage til, selvom man måske ikke lige score de højeste karakterer…. Og hvem skal egentlig have lov til at vurdere, hvori den største værdi egentlig ligger – om det er menneske-egenskaber eller eksamenskarakter, som er vigtigst for samfundet….. verden ville jo heller ikke være den samme uden de “indadvendte” og/eller afvigende kunstnere, som f.eks. forfattere, billedkunstnere eller filosoffer…. Hvis man forsøger at ensrette alle i samme retning, så bliver vores samfund ganske fattigt….Vi har alle vores forcer og svagheder, og det kunne man jo vælge at kalde for at “være menneske”. Det skal da være okay, at være f.eks. introvert eller ekstrovert, at være bedre til at noget og dermed være “dårligere” til noget andet – sådan er der jo balance i alting…. Jeg håber virkelig ikke at politikerne får succes med deres forehavende….jeg savner den sunde tolerance i den danske samfund, den hvor der er plads til alle… den har manglet i mange år – især i de politiske kredse…. åh altså det her blev lidt langt….håber at I fik “meningen med galskaben” i min lange smøre… sorry:-)
Jane Thoning Callesen
Mette, tak for dine refleksioner. Jeg forstår dig, og tænker faktisk at den rolige ballast som hjemmeunger får med sig vil være dem til stor gavn, når de bliver voksne. Netop fordi de allerede fra små har den indre ro og kreativiteten med sig.
Winnie Sepstrup
HELT enig , Jane. Jeg er vuggestuepædagog og vi gør vores YDERSTE for at give de dejlige små unger masser af glæde og kærlighed. Men vi kan ALDRIG erstatte mor og far. Og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker: “han burde være hjemme hos sin mor” . Alt for mange alt for små børn har alt for lange dage i institution og alt for lidt ferie!!!!!!!
Jeg har været hjemme hos mine 5 så meget som det overhovedet har kunnet lade sig gøre. Det betyder, at vi materielt er laaaangt bagefter vores jævnaldrende, men vi fortryder IKKE et sekund!!!!
Jane Thoning Callesen
Kære Winnie, tak fordi du gav dit besyv med. Det er faktisk enormt bestyrkende at læse din kommentar. Lyder i øvrigt skønt med fem børn!
Winnie Sepstrup
Det er fantastisk. Og jeg nyder også at være vuggestuepædagog. Det er en daglig glæde at være så tæt på de små. Vi gør virkelig en forskel. Og det mest fantastiske er, når jeg faktisk lykkes med, at hjælpe forældre til at SE deres barn. Det sker heldigvis tit 🙂 Men det kan ikke fjerne følelsen af at være den næstbedste løsning. Vi gør det sgu godt. De børn,vi har i vores varetægt, oplever masser af kærlighed ( og ja, det mener jeg , selvom mange betvivler, at det er muligt – vi kommer sgu til at elske de små lækre:) ) De oplever humor, varme, et stimulerende miljø. Men det fjerner ikke min intuitive følelse af, at de burde være hjemme hos mor og far – ihvert fald det meste af dagen. De fleste af vores børn er i vuggestue 8-9 timer. Det er ALT for længe. Og ofte kommer de før, de er raske, så de er sårbare og uden overskud.
Men der er også børn, der har absolut bedst af at være i vuggestue…Man skal altså ikke romantisere det her. Der findes masser af forældre, for hvem, netop vuggestuen, udgør netop den aflastning og støtte, som gør, at de kan udfylde forældrerollen nogenlunde. Det er OGSÅ virkeligheden i dagens Danmark. Vi er ikke alle overskudsforældre, der har et valg. Det skal vi også huske. Og det skal vi have respekt for. Det er så let for os “flødeskumsdanskere” at have en holdning på andres vegne. Det vil jeg godt advare imod!. Jeg har meget stor respekt for den 20-årige “hovsa-mor” , som faktisk formår at give sit barn et godt liv med god støtte fra os “pædagokker”……
Tina
Skidegodt indlæg. Tak for god indsigt. Er selv “flødeskumsdansker”. Har sagt mit arb op her da barsel var slut. Sønnike er i dp 3,5-4 dg Per uge (ca 20 -25 timer) og vi nyder fleksibiliteten i bare at kunne tage en hj-dag når vi har lyst. Mangler ligesindede – hj gående i mit område (Sønderborg).
Rikke Viborg
Det er fantastisk skrevet og gud hvor får man lyst til at tvinge resten af danmark til lige at huske at der er to sider af samme historie. Det burde komme ud til alle.
Jeg vil heller aldrig fortryde mit valg og ønsker at man altid ville kunne være der 100% for ens børn istedet for at de skal blive så uvordne som de er i dag. Se bare på de unge i prag eller små børn der bander og siger til en fremmede på gaden du er fed, grim eller andet. Og ingen respekt har for noget eller nogen hvilket jeg mener, står helt for egen regning, skyldes at forældre er “tvunget” af samfundet til at arbejde meget og børn derfor er overladte til sig selv og deres dosis af kærlighed kommer fra en pædagog der skal se efter 20 andre børn…..måske skåret lidt firkantet ud her, men tror det viser hvor jeg vil hen med det…
Winnie Sepstrup
Her tror jeg så, du skyder helt forbi Rikke. Den er for nem. Det handler ikke om institution eller ikke, men om opdragelse. Om, som forælder, at kunne sætte grænser for sig selv og ikke lade sig invadere af sit barn. Om at have for øje at reagere relevant på barnets adfærd, så det får et realistisk billede af, hvad der er “god tone” ude i samfundet. I GUDER, hvor er der mange forældre ,der forsømmer dette og glemmer, at deres børn faktisk engang skal blive gode samfundsborgere til gavn for fællesskabet!. Og tillader barnet at SVINE mor og far til uden at reagere på det….. Og tro mig – jeg har haft min gang i institutionsverdenen OG i “spelt-mor-verdenen” i over 20 år. Og jeg må tilstå, at de værste tilfælde af totalt grænseløs opdragelse har jeg oplevet i den sidste verden. Er ked af at sige det og ødelægge illusionen. Men grænseløshed findes ALLE steder. Og den er ikke mindre skadelig, fordi mor går hjemme – måske tværtimod????? Man bliver ikke automatisk en god opdrager, fordi man passer sine børn selv……
Jane Thoning Callesen
Tak for Jeres kommentarer allesammen, jeg er virkelig glad for Jeres støtte!
Rikke Viborg
Jeg mener heller ikke at det er institutionensbskyld, de gør hvad de kan de stakkels mennesker der arbejder der. De vil børnene det bedste men kan kun give dem 50 % af det bedste. (Overdrevet og ja det bare et tal) men man kan godt forstå at forældrene i en stresset periode “giver op” når de skal arbejde 10 timer hver dag, ofte weekender og skal vride hjernen for at finde ud af hvordan man får afleveret og hentet sine børn inden for institutionens åbningstider og skal have økonomien til at løbe rundt, så nej det er ikke så nem. Jeg mener bare der er rigtig mange ting i vores samfund i dag der ikke hænger sammen og faktisk modsiger sig selv. Og så vil jeg gerne leve i den illusion om at mit barn bliver “bedre” (alt er relativt og alt efter hvilket synspunkt man ser med), opdraget netop fordi jeg er hjemme har overskud til at give den kærlighed der er brugfor. Og man har overskud til at tage de konflikter der kommer. Ja måske en illusion men uden den giver man jo op på forhånd. ( religion er efter nogens mening også en illusion om ikke andet så tror de fleste på en eller anden form for religion for uden den er der intet håb for fremtiden, et sidespring og dog……)
L Binau
Jeg er bestemt ikke enig i at institutionerne er bedst. Alene igennem det sidst år har jeg set mere end nok til at fastholde min mening om at det er tid til at være bekymret for børn i offentlige institutioner. Selvfølgelig findes der både pædagoger og institutioner som gør det godt, men der skal mere til. Jeg har set hvordan man har skåret ned på ressourcerne, så personalet ikke længere kan klare opgaverne. Jeg har et barnebarn som har et mindre handicap, der kræver ekstra bleskift. Den institution han har gået i indtil for to uger siden, kunne ikke klare den lille opgave det burde være. De undlod at skifte ham når det var nødvendigt og de undlod at tage ham med på ture når de andre børn skulle til fødselsdage eller lign. De begrundede det med handicappet. I en hel uge kom han hjem uden at have spist sin mad. Personalet gad ikke bruge den tid eller den pædagogik der skulle til for at få ham til at spise. Det meste af det år han gik i institutionen ringede de til moderen så godt som hver eftermiddag kl ca 14 for at hun skulle hente barnet grundet manglende personale eller andre undskyldninger og ofte kunne moderen hente ham hvor han havde fået stafylokokker eller var blevet syg på anden måde. Barnet var tilskrevet fuldtidspasning. Kort sagt de modarbejde hvad de kunne for at undgå at have ham i institutionen, selvom der havde været holdt utallige møder med både kommune og sygehus, hvor resultatet hele tiden viste at ressourcerne lå i institutionen og at det var der problemer skulle løses. Institutionen brugte barnet som et offer for at få tilført flere ressourcer. Da de ikke kunne få tilført flere ressourcer begyndet de et indberetningsangreb med undskyldninger om at det var synd for barnet at skulle hives ud så mange gange for at blive skiftet. Det resulterede i at sygehuset begyndte at presse på for at få barnet opereret med en stomi til følge, hvilket skulle give færre bleskift “til gode” for både institution og barn. Det skal her tilføjes at barnet var i tydelig bedring da han ikke kom i institutionen i julen og at de efterflg. ødelagde på 5 timer hvad der er brugt måneder på at rette op.
De lod barnet ligge i træk og med lidt tøj når han skulle sove, mens det var koldt ude og når det var ekstremt varmt gav de børnene regntøj på, hvis de en sjældent gang kom ud. Hygiejnen er under al kritik. Flere børn blev tørret med samme klud og til jul opbevarede man æbleskiver som skulle serveres til forældrene, ude på badeværelset. I første omgang troede jeg, det kun var mit barnebarn det var gået ud over grundet hans handicap, men jeg har talt med flere som enten har eller har haft børn i samme institution og ved nu at der er mange forældre som kæmper med problemer i den institution. En` fortalte om hvordan et barn var faldet mens det havde leget og bagefter var lagt ud at sove for efterflg at vise at barnet havde brækket kravebenet.
For mit eget barnebarns vedkommende er han nu udmeldt og har fået det betydelig bedre, både socialt og på anden måde. Da han gik i institutionen nævnte han aldrig de andre børns navne og han var ofte ked af at skulle afsted. Hverken forældrene eller jeg kan henføre noget som helst af barnets udvikling til institutionen. Det han har lært har han lært hjemme.
Man kan så håbe at “ovenstående institution” er et enkelt stående eksempel, men tror det desværre ikke. Mit andet barnebarn faldt et par meter ned fra et stativ for få dage siden i skolen hvorefter han mistede bevidstheden. Det var klasse kammerater der kom til undsætning. Den lærer børnene ville hente havde ikke lige tid, “hun kunne kun en ting af gange og lige nu var hun i gang med at lave bevægelse”. Da barnet på 9 år kom hjem flere timer senere med hovedpine, havde hjemmet intet hørt fra skolen. Jeg syntes der er god grund til bekymring og god grund til nye overvejelser om hvad vi vil med vores børn i dette samfund.
Asti
Kære skribent.
Jeg synes du har ret til at udfordre den undersøgelse. Jeg er slet ikke i tvivl om at institutionsbørn ikke er bedre en børn der passes hjemme.
Men kan vi da ikke bare blive enige om at der er rigtig mange måder at være forældre på. Og at det ikke gør nogen til dårlige forældre at de vælger at lade deres børn gå i institution? Ligeså vel som jeg mener at alle der kan og vil forsvare at deres børn passes hjemme, lige så vel ønsker jeg at jeg med god samvittighed og uden blive stemplet som dårlig mor, kan aflevere to glade børn i institution og få to ligeså glade børn hjem igen.
Winnie Sepstrup
Rikke, vi er altså ikke “stakkels mennesker” – os der arbejder i institioner. Vi har selv valgt det og det er en gave hver dag at få lov til at være så tæt på de dejlige små mennesker…..
Torben Riis Jensen
Jeg ved ikke, om jeg som mand og far har lov til at give mit besyv med her, men mon ikke det går?:-) Som udenlandsdansker de seneste 10 år har det været enormt trist for mig at se, hvordan børnefamilieværdier og forståelsen af behovet for forældre-nærvær med deres babyer og børn har været på markant nedtur i medier, i partipolitik og i reel praksis blandt børnefamilier. Nu har jeg så haft fornøjelsen af igen at bo i Danmark de seneste otte måneder med min hjemmegående, amerikanske hustru og vores 13 måneder gamle søn. Det er enormt trist, at der er så få røster i den danske debat, der råber vagt i gevær og bemærker det åbenlyse, som det meste af resten af verdenen ikke er i tvivl om: det er enormt vigtigt for ethvert barns reelle trivsel at være så meget tid som muligt sammen med både mor og far. Det er åbenlyst for langt de fleste mennesker i de mange lande, jeg har besøgt og boet i de seneste år. Men i lille Danmark har vi åbenbart fundet de vise sten…..
Jeg glæder mig over, at der er en hjemmeside som denne, hvorfra en røst kan høres, der går imod den overvældende mængde vås, der er med til at underminere børnefamilier og få kvinder (og mænd) med lyst til at være hjemmegående med deres børn til partout at gå ud på arbejdsmarkedet. Dejligt! Keep up the good work! 🙂 Jeg har linket til denne fine artikel fra min Facebook-side.
Torben
Sunnuva
Jeg er også udlandsdansker, bosiddende i London og hjemmegående med baby. Helt enig med dine kommentarer om de fundne vise sten i Danmark! Jeg har ikke fået mit barn, så hun kan afleveres på institution hver dag. Og jeg spilder ikke min uddannelse ved at gå hjemme. Jeg kan altid vende tilbage til jura og psykologi. Disse første år i min datters liv er de vigtigste for hendes psyke, og nu har HUN mere brug for mig end erhvervslivet har!
Rikke Viborg
WINNIE. Med stakkels mennesker mener jeg ikke noget negativt. Men det er med jeres arbejde som det er med sosu arbejde at man har med mennesker at gøre og vil gerne gøre det så godt som muligt men forholdene gør at det kan være frustrerende. Jeg ser altså ikke ned på nogen på nogen måde hvis det er det du føler…
Charlotte Borbye Astrup
TAK til dig, Jane, for dit indlæg vedr. nyhedsudsendelsen, som jeg ikke har set. Vi har valgt at leve uden TV forbindelse :). Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er godt for børn at være hjemme hos deres mor eller far, når forældrene trives som hjemmegående. Der ér så mange fordele ved det liv, både for os forældre OG for vore børn. TAK for en spændende side, som jeg lige har opdaget og er ved at finde rundt i 🙂 Godnat for nu.
Annette Enevoldsen
Godt brølt! Kan i ikke lade være med at tænke, at forskellen på 2,2 % er en tilfældighed. Hvad ville der mon ske, hvis man sammenholdte karaktergennemsnittet for børn med brune øjne med karaktergennemsnittet for børn med blå øjne? Der vil formentlig også være en forskel. Men vi kan vidst hurtigt blive enige om, at det næppe skylldes øjenfarven. Men jeg kan godt forstå, undersøgelsen er populær blandt landets børnefamilier eftersom 98% af alle børn i børnehavealder er i institution. Jeg er bare glad for, at det endelig bliver debateret, at der faktisk er et alternativ til institutionslivet for vores børn.
Sunnuva
Da jeg læste psykologi (univ.of London), var kriteriet i forskning at alt under 5% en total tilfældighed. Derfor vil de 2.2% i dette forskning blive vurderet til tilfældighed og intet bevisende i den psykologiske verden. Slut prut!
Mette Kristensen
Meget useriøst indlæg. “Institutioner kan svække indlæringen”. Jo men hvad kan institutioner så ikke alt bidrage med? Indslaget var en katastrofe, men jeg mener omvendt jer, at den mor burde have fået diverse fakta om relationsdannelse osv. smidt i hovedet. “Min datters sproglige udvikling gik lidt i stå, nu er det bedre”. I forhold til hvad? I forhold til hvis hun var fortsat i børnehaven? Hvem ved hvordan det var blevet? Hvad gør mange børn som får en lillesøster eller lillebror der pludselig får opmærksomheden? Jo de bliver stille i en periode, og ofte får de så opmærksomhed….. Måske var datteren stille af den grund, eller måske hun var inde i en anden fase hvor andet udvikling var i fokus. Klart at alle her en enige med dig, men synes ikke at det er et seriøst indlæg der baseres sig på fakta.
Louise Dyrehave Helms
Eftersom jeg er der burde have smidt diverse fakta om relationsdannelser osv. i hovedet, vil jeg have lov til at sige et par ord!
For det første: Du skal ikke være belærende om et indslag, der er sakset sammen udfra hvad der passer journalisterne bedst!
Vi kan vist hurtigt blive enige om at jeg kender min datter bedst og VED hvad der er bedst for hende.
Min datter har gået i børnehave i et ½ år og har stået totalt stille i hendes sprogudvikling.
Hver gang hun har haft ferie, har hun udviklet sit sprog, det er gået i stå hvergang hun er startet op i børnehaven igen! Hvorfor? Fordi hun var p…. utryg ved at være der!!!
Hun lukkede sig fuldstændig inde i sig selv, hun var ikke trivelig i børnehaven.
Havde mareridt hver eneste nat, ondt i maven hver morgen når hun skulle afsted i børnehave.
Lukkede sig fuldstændig inde, hver gang hun kom ind i børnehaven!
Det ikke sundt og jeg vil aldrig nogensinde kunne byde mine børn at være et sted de ikke kan lide, og hvor pædagogerne ikke gør en dyt for at hjælpe dem.
Det var tilfældet her, pædagogerne gjorde ikke en dyt!
Og ja hun er blevet storesøster, og ja hun skal dele opmærksomheden.
Men trods hun skulle dele opmærksomhed, ville hun hellere være hjemme end hun ville i børnehave!
Hun har elsket sin lillebror fra det øjeblik hun så ham første gang og det er ikke pga. hun har ændtret adfærd, det begyndte en måned efter hun var startet i børnehave, i september og hun blev storesøster 20 december!
I øvrigt vil jeg så fortælle dig at hendes talepædagog kan høre forskel på hendes sprog fra hun var i børnehave også til nu!
Efter et halvt år kunne pædagogerne stadig ikke forstå hende, fordi de ikke gad sætte sig ned og lytte!
For min datter var det ikke sundt at gå i børnehave, der var for mange alarm klokker der ringede der!
Og det er blevet meget bedre herhjemme hold nu k…, det er blevet bedre! Hun er glad igen, snakker på livet løs og blir bedre og bedre.
Hun har ikke mareridt mere.
Dog er det første hun siger hver morgen, jeg vil ikke i børnehave!
Det fint du er kritisk, men lad være med at udtale dig om sager du ikke ved noget om, og kun har set et 5 min. sakset indlæg i nyhederne.
Jeg vil slutte af med at sige jeg syntes det er fint, folk vælger at få passet deres børn ude!
Ikke alle børnehaver er dårlige!
Jeg vil bare ikke sables ned pga. mit valg! Og forsvare det valg jeg har taget at blive hjemmemor.
Dog ville jeg bare lige have lov til at ytre mig her!
Jeg forventer ikke der bliver mere diskussion af min datters udvikling og adfærd efter at være blevet storesøster.
På forhånd tak!
Louise
susse noregren
hej Louise, giver lige en fortælling med her, da jeg har stået i ligende situation min største datter startede i børnehave med fuld fart, glæde og lyst det var super at se. Hun kom fra en super vuggestue i det private, god normeret og optimale rammer. Min datter startede og alt var spændende og godt, jeg kunne dog se nogen ting som var bekymrende (omstrukturering, leder skift, mange børn og lidt voksne, rigtig mange sygemeldinger hos personalet ) en lang historie kort, min datter begynde at reagere med mistrives først hjemme, siden i børnehaven, hendes sprog gik baglænes, hendes selvtillid blev fuldstændig knækkede, hun var meget utryg. Børnehaven svar på dette var at de ikke have resurse til at agere anderledes(det skal siges at jeg ikke var den eneste forældre der reagerede, og andre børn er taget ud) og kort fortalt at min datter skulle rette ind, og affinde sig med forholdende. Jeg vil sige at et sådan børne liv er aldrig noget jeg har budt min datter, eller bedt hende om at skulle indordne sig efter, og jeg vil aldrig kunne affinde mig med dette. efter møder og inddragelse af sundhedsplejseske kunne jeg se at min datter ville være taberen i dette, og valgt at tage hende ud med øjeblikvirkning, hvilket jeg ikke skulle komme til at fortryde, der gik 1-2 uger og jeg havde igen en harmonisk og tryg datter. der har genfundet sit optimale sprog, og er tryg (historien har rigtig mange delelementer med en adfærd er langsomt udviklede sig meget negativt) Her til afslutning vil jeg gerne pointere at de danske børnehaver har nået bundet, og er ikke et pædagogiske tilbud/pædagogisk pasning, men er udelukket i de fleste tilfælde et ret opbevaring sted. uden en god og tryg relation til en eller flere voksen.
I vores lokal område er der nu to private børnehaver på vej, og en der lige er startede. det er forældre og andre der ønsker at gøre det bedre. for det er ikke ok, det der bliver budt vores kære børn idag.
Det skal sige at jeg selv er pædagog (dog indefor special området) jeg mener ikke jeg kan se meget faglighed i den børnehave min datter har gået i, derfor var din historie så rammende for mig. DESVÆRE
Vh susse
Jane
Tak for din kommentar Mette, alle synspunkter er velkomne i debatten. Jeg deler dog ikke din opfattelse af, at mit indlæg er useriøst. Min holdning er baseret på talrige, videnskabelige undersøgelser jeg har læst og studeret om konsekvenserne af tidlig udepasning. Jeg tror, at gode institutioner kan bidrage med meget godt for visse børn. Men virkeligheden er også skruet sådan sammen, at mange børn i dag lider under at være i en dårlig institution mange timer dagligt. Synes på ingen måde det er rimeligt, at du kritiserer moderen i indlægget fra TV2. Jeg synes, hun gjorde det supergodt – og øvrigt klipper journalister altid ting sammen, så det passer til pointen (er selv gammel journalist…) Alt godt herfra, Mvh Jane
Louise Dyrehave Helms
Tak 😉
Mette Kristensen
Du skriver: “Desuden er livet som hjemmegående ikke længere noget, man vælger, fordi man ikke kan finde et arbejde, eller fordi det er normen. Det er et velovervejet, velfunderet og aktivt valg, man tager for at give sit barn den allerbedste start på livet.”
Er det virkelig altid sandheden? Gælder det alle? Hvor mange gælder det? Gør nogle det af andre grunde?
“Undersøgelsen er baseret på 125.000 børn fra perioden 1987-1992. Altså et 25 år gammelt datamateriale.”
Nej, undersøgelsen tager udgangspunkt i børn der er FØDT mellem 87 og 92, altså er mange af dem langt senere kommet i skole og endnu senere gået ud af skolen. Bare et par eksempler på at du ikke er faktuel. Ellers en god hjemmeside på mange punkter.
Mette Kristensen
Louise
1. Det er klart at du er den der kender dit barn bedst, særligt eftersom hun går hjemme det har du da ret i. Men det der med at man pr. definition også ved hvad der er bedst for børn fordi man har åët et er en forældet antagelse. Ikke alle egner sig ytil at få børn, men selv folk der har ået deres børn tvangsfjernet vil hævde at de ved bedst. Bare lige for at å det på plads.
2. Journalisterne burde have lavet et længere indslag samt have præsenteret dig for forskning. Det mener jeg er deres pligt overfor alle der vælger at stille op til interview.
3. Er glad for at din datter er glad nu. Men igen, man ved at er der noget der styrker børns sprog så er det at være sammen med andre børn i et stimulerende læringsmiljø.
4. Overvejede selv at have mit barn gående hjemme, men efter at have læst om forskning m.m. er jeg overbevist om at hun skal i børnehave. Det vil gavne hende senere i livet tror jeg, blandt andet når hun skal starte i skole og har lært at indgå i store sociale sammenhænge. Det er så min mening og en overvejende del af forskningens bevisførelse.
Anne
Kære Mette.
Med al respekt for dine valg, og det mener jeg virkelig, så er der også danske eksperter, der punkterer forestillingen om, at børn bliver sprogligt bedst stimuleret af at gå i børnehave. Personligt finder jeg udsagnene i denne artikel ret bekymrende: http://www.information.dk/191159 De tyder på, at forholdene i de danske institutioner nu er så dårlige, at de fordele, der kunne være for børnene ved at gå i inst, er vendt til ulemper, der skader børnenes udvikling på en lang række områder, også det sproglige. Artiklen er fra 2009, men vi ved alle, at forholdene ikke er blevet bedre i inst siden da, desværre. Af ren interesse, vil jeg gerne spørge dig om, hvilke forskere det er, der anbefaler børnehave? Jeg har selv ledt efter begge synspunkter i forskningen, i det omfang den overhovedet eksisterer, for i DK er der forsket forbavsende lidt i institutionslivets betydning for børnene og deres udvikling. Men jeg vil meget gerne læse om det, hvis du har navne eller andre referencer?
Therese Nissen
Jeg mener at hver enkel mor (og far), bør tage beslutningen om deres barn skal passes ude eller hjemme, udfra hvad de mener er det rigtige for deres familie, for deres børn. Jeg er ikke tilhænger af at regeringen skal diktere hvordan mit barns opvækst skal være, jeg synes der er for meget fokus på faglige resultater og for lidt fokus tryghed og nærhed. I Christine Antorinis udspil “Fremtidens dagtilbud” bliver der beskrevet inklusion, det lyder flot og hvem kan ikke gå ind for, at der skal være plads til alle børn, og alle børn skal hjælpes med deres særlige behov, og at vi alle er ansvarlige, i fælleskab, for børnenes ve og vel?
Jeg vil med glæde støtte alt der kan styrke fællesskabet omkring vores børn. Men jeg føler ikke der er kompetent personale nok i daginstitutionerne til at rumme alle børn.
Jeg synes lige så stille at valget mellem en kompetent institutionspasning og kompetent hjemmepasning svinder ind, i takt med at der bliver sparet på børne-og unge området. Jeg begynder at føle mig tvunget til at passe mine børn hjemme, og det er vist ikke det Antorini mener, jeg bør.
Maria
Hej, jeg kan se dette ikke er helt nyt, og jeg har heller ikke set den nyhed. Men jeg kom lige til at læse med og er helt enig i det Jane skriver. Jeg har studeret psykologi på hf, c og b-niveau, og kan da sige lidt om, hvad vi lærte der om moderne spædbarnsforskning, som modsvar til dem der kritiserer hendes indlæg: At sende børnene væk til pasning er ikke nødvendigt for barnet, men en udmærket løsning nogle timer om dagen, hvor man ikke selv har mulighed for at passe det. Dog kun hvis forholdene er i orden. Desværre forholder det sig sådan, at mange daginstitutioner i Danmark er direkte skadelige for børn. Bl.a. kan deres fysiske udvikling blive langsommere, deres kognitive udvikling kan stagnere, deres sproglige udvikling bliver faktisk NETOP dårligere, eftersom de lærer dansk af andre børn, som ikke har lært det endnu, og så bliver det en slags børnedansk. Desuden er stress-niveauet for højt. Stress i barndommen kan have flere forskellige virkninger på voksenlivet, bl.a. har man fundet en sammenhæng mellem det og fibromyalgi. Jeg vil ikke kritisere dem, der sender deres børn i institution – jeg kender mange der gør det – men man skal bare tænke sig rigtig godt om, når man gør det. Eksempelvis skal der være 1 voksen til 4 børn, et tegn på en god institution er hvor alt tages ned i børnehøjde, også de voksne, børnene deles op i små grupper sammen med hver sin voksen, måske endda i hver sit rum, og så må institutionen ikke være så stor, at støjniveauet bliver for højt. Desuden skal der være rigelig med voksenkontakt. Gerne 20 minutter i timen, og ikke de sølle 5 minutter det ofte bliver i store, rodede institutioner med få voksne. Oveni det kan man tænke sig til, at det de kan få lært af dårlige manerer, der hvor de voksne ikke træder til, heller ikke er så smart. Eksempelvis at stjæle legetøj fra andre børn, og slippe godt fra det. Så de lærer de, at man bare kan gøre sådan. Deres selvværd skal jo også blive godt, og hvordan bliver det godt, hvis barnet eksempelvis bliver mobbet eller talt ned til af de andre børn, ikke får nok kontakt med de voksne, og ikke har tid nok hjemme, til at få anderkendende ord og kærlighed, til at opbygge deres selvværd i det daglige? Hvis man ser rent logisk på det, kan jeg ikke se hvordan institutioner på nogen måde kan være en fordel for børnene. Men som sagt skal man være meget kritisk når man finder den vuggestue eller børnehave, som barnet skal gå i. Der findes også nogle udmærkede nogle derude. Og hvis det er det forældrene (og børnene) har det godt med, er det fint. Jeg bryder mig bestemt ikke om hvis det skulle tvinges ned over hovedet på nogen, hverken det ene eller det andet!
Jane
Hej Maria, tusind tak for dit input. Det er nogle meget relevante synspunkter, du kommer med. Jeg tror, at en god institution kan bidrage med meget godt, og at det kan være den bedste løsning i mange familier. Men jeg er ret sikker på, at en engageret hjemme-forælder ofte vil være den bedste løsning for barnet.
Corinna
Jeg har ikke læst alle kommentarne, men vil alligevel give mit til debatten.
Jeg har været hjemmegående med alle mine 4 børn, de er mellem 4 og 9 år nu og har altid synes at det netop var institutionsbørn som var overfladiske og manglede dybte, tid undren og til “filosofiske” tanker. Udover det ville det være interessant at vide hvor mange instituionsbørn eller deres mødre har været i kontakt med psykologor og co. i forhold til hjemmegående børn og mødre?
Men der skal bestemt tages højde for om man bevidst vælger at blive hjemmegående og prioritere sine børn eller om det bare er sådan, enten normen eller arbejsløs eller lign.
Sally
Nu har jeg så arbejdet i to vuggestuer. Den ene god, den anden dårlig. I den dårlig var der bare en forfærdelig stemning, de voksne gad ikke rigtig. Der blev bare sat høj musik på og så kunne børnene tulle rundt som de ville. Af og til var der et kreativt projekt eller en tur, men slet ikke den mængde stimuli et barn har burg for.
I den gode vuggestue, var der heldigvis andre boller på suppen. Der var ture, der var små hyggeprojekter og en afslappet stemning af “hvad har vi lyst til at lave idag?” Men selv i denne vuggestue kunne de små stadig udbryde “Mor!” eller “Far!” midt på dagen og det har simpelthen påvirket mig. Hvis jeg skulle få fornøjelsen af at blive mor igen, så bliver det til et hjemmebarn!
Safa
Tror også det er rigtig godt for børnene at blive passet hjemme, men instituioner kan også være et godt og nødvendigt alternativ. Jeg ville da også ønske jeg kunne blive hjemme med min lille pige til huun var minimum 2-3, men skolen venter og det er svært at få råd. Så synes jeg ikke 18 timer(det er skønt hvordan man kan tilrette ligge timeantallet) om ugen i en god instuition gør noget.