Sig ordene “hjemmegående husmor” og de fleste vil forestille sig en konet 1950’er kvinde med forklæde, strygebræt og malkekvæg.
Men der er langt fra fortidens kødgryde-mama til nutidens veluddannede, hjemmegående mødre.
Et reflekteret valg
Mens datidens husmødre var i hjemmet, fordi traditionen foreskrev det, har nutidens hjemmemødre taget et bevidst valg om at sætte deres karriere på pause for at være sammen med deres børn.
Det fortæller sociolog Jannie Kjær, der netop har færdiggjort sit speciale om hjemmegående mødre ved Aalborg Universitet.
– De hjemmegående mødre, der er med i min undersøgelse, er karakteriserede ved at være enormt reflekterede over deres valg. Der ligger rigtig mange overvejelser bag deres beslutning om at gå hjemme med deres børn. Det er et aktivt og ofte svært valg, som de tager for at kunne være mødre med stort M. Og det står jo i skarp kontrast til 1950’er-kvinderne, der gik hjemme som husmor, bare fordi det var normen dengang, fortæller hun.
Veluddannede kvinder
Det er ikke modstand mod arbejdsmarkedet, der får de moderne hjemmegående til at vinke farvel til chefen.
– Kvinderne er veluddannede, og flere af dem har haft en meget aktiv karriere, som de efter lange overvejelser har lagt på hylden for at skabe en bedre balance i deres familieliv, siger Jannie Kjær.
Derimod ønsker kvinderne at få mere tid sammen med deres børn og skabe en rolig hverdag med masser af nærhed, tryghed og fællesskab. De engagerer sig dybt i moderskabet, er opmærksomme på deres børns udvikling og indlæring og trives rigtig godt med deres valg.
Fanget mellem normerne
Men valget har en pris.
De samfundsmæssige normer hylder nemlig ikke den hjemmegående husmor anno 2012, og mange har ambivalente følelser, fordi de bliver fanget mellem deres eget, inderste ønske om at dedikere sig til familielivet, og presset for at leve op til samfundets forventning om at være selvstændige kvinder, der har karriere og familie på samme tid.
– Ifølge vores samfundsnormer er det er svært at være både en ideel mor og en ideel kvinde, siger Jannie Kjær.
0 kommentarer