
Hjemmegående – et reflekteret valg
Sig ordene “hjemmegående husmor” og de fleste vil forestille sig en konet 1950’er kvinde med forklæde, strygebræt og malkekvæg.
Men der er langt fra fortidens kødgryde-mama til nutidens veluddannede, hjemmegående mødre.
Et reflekteret valg
Mens datidens husmødre var i hjemmet, fordi traditionen foreskrev det, har nutidens hjemmemødre taget et bevidst valg om at sætte deres karriere på pause for at være sammen med deres børn.
Det fortæller sociolog Jannie Kjær, der netop har færdiggjort sit speciale om hjemmegående mødre ved Aalborg Universitet.
– De hjemmegående mødre, der er med i min undersøgelse, er karakteriserede ved at være enormt reflekterede over deres valg. Der ligger rigtig mange overvejelser bag deres beslutning om at gå hjemme med deres børn. Det er et aktivt og ofte svært valg, som de tager for at kunne være mødre med stort M. Og det står jo i skarp kontrast til 1950’er-kvinderne, der gik hjemme som husmor, bare fordi det var normen dengang, fortæller hun.
Veluddannede kvinder
Det er ikke modstand mod arbejdsmarkedet, der får de moderne hjemmegående til at vinke farvel til chefen.
– Kvinderne er veluddannede, og flere af dem har haft en meget aktiv karriere, som de efter lange overvejelser har lagt på hylden for at skabe en bedre balance i deres familieliv, siger Jannie Kjær.
Derimod ønsker kvinderne at få mere tid sammen med deres børn og skabe en rolig hverdag med masser af nærhed, tryghed og fællesskab. De engagerer sig dybt i moderskabet, er opmærksomme på deres børns udvikling og indlæring og trives rigtig godt med deres valg.
Fanget mellem normerne
Men valget har en pris.
De samfundsmæssige normer hylder nemlig ikke den hjemmegående husmor anno 2012, og mange har ambivalente følelser, fordi de bliver fanget mellem deres eget, inderste ønske om at dedikere sig til familielivet, og presset for at leve op til samfundets forventning om at være selvstændige kvinder, der har karriere og familie på samme tid.
– Ifølge vores samfundsnormer er det er svært at være både en ideel mor og en ideel kvinde, siger Jannie Kjær.
Hvad tænker du, når du hører udtrykket “hjemmegående husmor”? Del nedenunder


32 kommentarer
Marie
Jeg bryder mig egentlig ikke om udtrykket ‘hjemmegående husmor’ – jeg synes det har en negativ klang. Hvilket jo egentlig er noget pjat. Men det er et meget værdiladet udtryk, som danner billeder på nethinden af ja, en husmor… jeg kan bedre lide udtryk som fuldtidsmor, hjemmepasser, hjemmearbejdende, som for mig er mere ‘moderne’. Men interessant diskussion – hvad kalder I andre jer selv???
Gitte
Husmor var noget min farmor var, og for mig haenger den titel sammen med 1950’erne… perfekt hus, velklaete og friserede boern, kaffe og kage paa bordet osv.
Jeg har svaert ved at finde en titel som jeg synes passer paa mig selv og som for mig, ingen negative associationer har. Jeg synes alle moedre er fuldtidsmoedre (man er jo stadig mor, selv om man er paa arbejde;-)), hjemmearbejdende er jeg ogsaa men det er pga. mit deltidsjob og ikke pga mit barn (ikke at hun ikke er haardt arbejde til tider…). Maaske jeg skulle overveje hjemmepasser…
Min kaereste kalder mig Kreativ Basecamp Manager, hvilket vel egentlig beskriver min hverdag meget godt.
Men ja, det er svaert at finde en maade at beskrive sig selv paa, uden at faa fordommene op i andre, naar man taler med dem.
Tina Albæk Hille
“Den hippe husmor”, skønt indlæg, hvor ville jeg gerne læse Jannie Kjærs speciale!
Ditte
Ha, Gitte – Kreative Basecamp manager, den vil jeg stjæle, hvis vi tager springet. Synes den er totalt sjov! 🙂
Mette P
Ja man bliver da lidt nysgerrig på Jannie Kjærs speciale:-)
Ordet hjemmegående kan jeg godt forlige mig med, men når husmor kommer på, så bliver det lidt anstrengt i sin form. Ordet “husmor” forbinder jeg med en kvinde som “holder hus” – altså et lidt gammeldags udtryk, som igen associerer mine tanker i retning af “husholderske”…og det føler jeg er min primæropgave! Så jeg kalder mig istedet “hjemmemor”, som jeg synes er en bedre betegnelse for det, som jeg laver! …. Et mere advanceret udtryk kunne da også være “HomeChildManager” – det lyder da af noget… eller hvad? Hihi:-)
Jane Thoning Callesen
Jeg vil spørge Jannie Kjær, om jeg må lave en artikel med flere pointer fra hendes speciale – og om jeg eventuelt må dele det med Jer herinde. Coming up soon!
Marianne
Personligt synes jeg det er sejt at være sparsommelig, at kende sit køkken, at kunne reparere vores tøj, eller ligefrem sy det selv (indrømmer, jeg har ikke selv overskud lige nu, måske når de bliver større), alt det som kendetegnede en god husmor i gamle dage. Jeg har lært at bage perfekte boller, smørkage som er bedre end bagerens (min mands udsagn, han er elektriker, så han kender til kage!), rugbrød med surdej, at lægge madplan, hvordan man skærer en kylling ud, hvordan man strikker, hvordan man laver sine egne rengøringsmidler (tilmed miljøvenlige) og mange andre ting jeg ikke kunne før jeg blev hjemmegående. Og jeg er faktisk ret stolt af mig selv og mine opnåede kompetancer. Jeg drømmer om at få et par høns, og at lære udskæringerne af gris og ko bedre at kende. På længere sigt: at holde et par grise, og en køkkenhave. Men det er bare sådan jeg er hjemmemor. I genbrugstøj og flade sko, og ofte også forklæde 🙂
Mette Pedersen
Marianne – det lyder altså virkeligt fantastisk alt det, som du har gang i – præcis sådan noget som selv at lave rengøringsmidler osv. Hvis du får tid og overskud, må du gerne dele nogle gode praktiske tip med os andre:-)
Jeg vil give Jane helt ret i, at dine unger er heldige med en mor, som har dit mod og energi til at føre tingene ud i livet. Og alt det som de ser dig gøre, vil de jo tage ved lære af….. dejlig at læse dit indlæg!
Uhhh – det er skønt at være hjemmemor, synes I ikke? Og man kan jo helt selv vælge, hvordan man vil være det…..det fedeste job i verden!
Jane Thoning Callesen
Du lyder bare så sej Marianne. Jeg tror faktisk, at med hele simple living/mindfulness-trenden er der kommet større fokus på at finde glæden i de nære dagligdagsaktiviteter. Som du siger – glæden ved at frembringe perfekte brød fra bunden og få alting til at gå op i en højere enhed.
Jeg tror det er guf for børn at vokse op med en mor, der har mod på høns, grise og køkkenhave. Sikke meget dine unger kan lære af dig. Det lyder som om I har et skønt liv! Så dejligt!
Jane Thoning Callesen
Lidt tankevækkende at det er nemt at finde gode betegnelser på engelsk, men rigtig svært på dansk… Jeg tænker tit, at hele stay-at-home-mor-livet i det hele taget må være lettere i USA, hvor der er en helt anden kultur omkring det. Gid det fremover vil blive både lettere og sjovere at være “hjemmemor” (som jeg kalder det) i DK.
Marie
Hvor er det bare godt og rigtigt skrevet, Marianne! Det er sejt at stå af forbrugsræset og finde ud af, hvor lidt man egentlig behøver. Jeg og min mand synes begge, at de sidste par måneder har været en fantastisk læreproces i forhold til, hvor forbrugsorienterede vi egentlig var. Jeg vil gå så langt som til at sige, at vores (få) penge faktisk har fået mere værdi, nu hvor vi kun køber det mest nødvendige. Man sætter ligesom mere pris på en trøje, der er valgt med omhu 🙂
merete
Jamen hjemmegående husmor, det er jo egentlig det vi er, ikke? Så hvorfor ikke prøve at bære det med lidt stolthed – haha.
Nej, har egentlig heller ikke brudt mig om lige den benævnelse, jeg har hellere brugt hjemmearbejdende, eller lidt for sjov – blæksprutte.
Tænkte engang på alle de stillinger jeg egentlig bestrider som hjemmemor, og det er bestemt ikke få. Kan ikke helt følge med Marianne – det er jo bare helt fantastisk – men man er jo økonoma, planlægger og administrator. Frisør, sygeplejerske, psykolog, lærer, bager, køkkenassistent, rengøringsdame, pædagog, igangsætter ja, jeg ved ikke hvad. Det er vel en slags multijob, hvor man altid har tilkaldevagt, døgnvagt og sjældent fri, Men vi kan lide det alligevel.
mutti
Super fede indlæg, sidder med et smil på læben når jeg læser dem 🙂 Kan nikke genkendende til det hele. Jeg har 4 børn i alderen 3-17 år, har gået hjemme i 1½ år uden indtægt og da mindste mand skulle i bhv (jeg tror børnene har godt af at lege og kigge på jævnaldrende børn, tage ved lære af alt det de andre kan og vise andre hvad man selv er god til) startede jeg på arbejde igen som spl med 3 vagter, 7 dage fri, 4 vagter 7 dage fri osv og altid aftenvagt og 7 fridage mellem vagterne, herligt…. Mine børn har aldrig været i fuldtidspasning, og det kommer de aldrig til, jeg vil som jer have lov til at nyde mine unger selv 🙂 . Og nu har jeg så arbejdet 7 mdr. og det er også fint at komme lidt hjemmefra selv, og mine børn som ikke går i skole endnu, har mange fridage hvor vi hygger, bager og leger. Men nu kan jeg mærke at jeg bliver ramt af den mavefornemmelse når jeg tager på arbejde at jeg savner at være fuldtidsmor, at være der hele tiden for børnene, min mand har mange lange rejsedage og langt til jobbet, så alle de “fridage” jeg har fra jobbet, er jeg den der står for alt. Og ofte har vi farmor til at passe når jeg så arbejder, børnene elsker hende, men det at tage afsted når vi har fået eftermiddagskaffe er svært syntes jeg. De store er kommet hjem fra skole/uddannelse og så tager mor afsted…. det er nok mig der har det sværest ved det. Jeg elsker at være “kreative basecamp manager” (et fantastisk udtryk) på fuld tid.
Så nu går jeg igen og overvejer om jeg skal hjem og være hjemmemor på fuldtid igen….der er jo intet job, der er skønnere 🙂
Rigtig go søndag til jer alle.
Helene
“Jeg synes alle moedre er fuldtidsmoedre (man er jo stadig mor, selv om man er paa arbejde;-)), hjemmearbejdende er jeg ogsaa men det er pga. mit deltidsjobJeg synes alle moedre er fuldtidsmoedre (man er jo stadig mor, selv om man er paa arbejde;-)), hjemmearbejdende er jeg ogsaa men det er pga. mit deltidsjob.” citat slut. Supergod formulering. Jeg synes at den bedste titel er “hjemmeunger” – ligesom hjemmesidens navn…fordi for mig handler det ikke om, at mor er hjemme og det er der jo heller ingen mødre der er altid – selv de der har fravalgt arbejdet helt i en periode har jo også brug for at komme ud og opleve noget andet med regelmæssige mellemrum og komme hjem med ny energi om ikke flere penge….For mig handler det hele om at mine børn skal have muligheden for at vokse op i et rigtigt hjem – og ikke bare komme hjem og få aftensmad og sove efter at have opholdt sig de fleste vågne timer i en institution. Jeg synes ikke nødvendigvis det er naturligt at en mor er hjemme hele tiden ( hvis man ser på mange af de andre pattedyr (mammalia) så er der rigtig mange der forlader “hulen” med de små unger for at skaffe føde eller de skaffer føden ved at have ungerne med sig, men hjemmegående findes ikke rigtig i dyreriget…sorry! I dyreverdenen er alle mødre arbejdende mødre! ). Men pointen er at ungerne ikke efterlades et “fremmed” sted og ungerne får lov at vokse op sammen og de bruger deres barndom på at lege sammen…nu er familie selvfølgelig sjældent et livslangt fænomen i dyreverdenen som det er for mennesket, så man kan jo ikke bare overføre det til homo sapiens, men jeg synes bare, at man ikke behøver nægte sig selv at arbejde fordi man bliver mor…jeg oplever, at det allervigtigste for børnene er, at de kan få lov at være hjemme og passes af max 3. nære personer i hverdagen: optimalt mor, far og så elastikken: i form af en ung pige, reservebedste eller hvad man nu er heldig at have. Alternativt kan mor og far tage børnene med på job via jobpasning – så løber der hele tiden en “rød tråd” gennem børnenes opvækst, der omhandler så meget tryghed og kontinuitet som muligt. I pasningen skal der være store billeder af forældrene, måske køre en film så de små børn hele tiden kan se forældrene..det kan give tryghed – at mor og far er ikke “væk”…og mor og far kan hele tiden lige kigge over og evt kan mor gi en ammetår…det handler bare om at “båndet” ikke skal kappes over som jeg synes det lidt bliver krævet i forhold til institutions”tvang”…men børnene skal være i centrum! Det er der de hører hjemme. Jeg foreslår ordet forælder til hjemmeunger….eller hjemmeforælder – for det indikerer at det at børnene skal vokse op i tryghed og kontinuitet er et fælles ansvar og at det er et koncept der har rykket sig meget fra “den gammeldags husmor” – som ikke altid var så lykkeligt..fordi det ikke altid var et valg og fordi der heller ikke altid var en vej ud…Det er der i ordet hjemmeforælder og hjemmeunger!
Helene
Jeg kunne bare godt tænke mig at samfundet i stedet for at kræve at børn og forældre skal leve seperate og adskilte liv….og det er næsten den eneste hjælp som samfundet vil give – og det opfatter jeg ikke som nogen hjælp…så skulle samfundet stille op med en hjælp der omhandler hvordan man kan forene forældre og børn – trods at vi skal “skaffe føde” også…ligesom det er i dyreverdenen, hvor mødre altid er arbejdende mødre men altid med deres børn – i dyreverdenen er en mor aldrig langt væk fra sine unger – selv om hun arbejder – dvs. skaffer føde som hun jo er nødt til hvis de skal overleve….Det er den grundlæggende mangle på basal forståelse jeg som veluddannet mor har lidt så meget under – at jeg vil gerne arbejde – fordi det føles godt at kunne forsørge sine børn, at investere i mit arbejdsliv og at vi ikke skal mangle noget fremadrettet fordi jeg også kan “skaffe føde”…MEN jeg ønsker ikke at blive “frigjort” fra mine unger!!…De skal være MED i den proces – og det kan de sagtens! Det med institutioner er en maskuliniseret måde at tænke på “frigørelse” – for for mange mødre føles det mere som en stressfaktor end “frit”…..så vi mangler at kunne få en hverdag hvor børn og arbejde er forenet – og som er præget af fællesskab, kontinuitet og samvær i stedet for adskillelse, afstand og “udlicitering” af forældreansvar til tilfældige offentligt ansatte….En mor kan både arbejde og være mor – det mener jeg er meget naturligt men det kræver at vi indretter sådan et samfund!
Anne
Helene, jeg er fuldstændig enig. Kunne ikke have skrevet det bedre. Men hvordan får vi så det samfund? Vi må jo nærmest engagere os politisk. Det sker jo absolut ikke af sig selv…
Tina
Jeg elsker nu betegnelsen hjemmegående husmor…..er stolt af at bære den titel
MamaMia
Jeg synes det er FEDT at være hjemmegående husmor. Det er noget jeg altid har ønsket mig, men noget jeg aldrig turde tro på kunne lykkes. Måske netop på grund omgivelsernes/samfundets forventninger til karriere. Man bliver lige som skubbet i en anden retning helt fra gymnasietiden…
Men måske skulle det hellere hedde hjemmeLØBENDE husmor 🙂 Jeg er i hvert fald lidt træt af skulle svare på spørgsmålet om “jeg bare går hjemme og hygger mig.” Jeg nyder at gå hjemme, sikkert lige så meget som andre nyder at bestride en chefstilling. Men jeg har altså travlt hver eneste dag og er meget træt når klokken siger sengetid.
Hjemmelavet skyllemiddel, hjemmegjort brød, marmelade, hjemmelavet legetøj, renpudsede vinduer, tjek på vaskedage og køleskabsbeholdning og ikke mindst fryseren. Og krea-sager, strikketøj, hjemmelavet julepynt og vigtigst af alt TID, TID og mere TID til sønnike. Det er da en meget god jobbeskrivelse, ikke? 🙂
Tina
jo det er det bestemt MamaMia….og ja hjemmeløbende husmor er ikke ´kun at slappe af…jeg er selv udkørt når vi når aftenstid
Jane Thoning Callesen
MamaMia: Det med hjemmeLØBENDE, det siger min søde svigermor også altid 🙂 Det er faktisk ret sigende…
M&M
Hejsa alle seje mødre
Dyb respekt for jer der har taget springet:) Jeg er dybt fortvivlet pt. Har næsten lige fået barn nr. 4 og er splittet mellem karriere og moderrollen. Hvis jeg tager springet som hjemmemor, er den første tanke pension og DP. Hvordan klare i at opspare jeres pension og beholder man sin dagpengeret? Jeg ved at eks. selvstændige kan bevare den i tre år efter opstart af virksomhed. Jeg tænker lidt i dagpenge, hvis man nu er så uheldig at blive skilt el. lign. Ved også at man ikke kan få det hele:) Har i råd til ferier?
Da jeg er lidt bange for at blive fattig som gammel, håber jeg nogle kan biddrage med et par forløsende ord, da jeg måske også forestiller mig det kunne være lidt svært at finde et job efter hjemmekarrieren.
Tina
Jeg er udenfor alting og står ikke i nogen fagforening…så jeg optjener ikke noget til pension ferie er der ikke noget der hedder det er der ikke penge til men årskort kommer man også på nogle dejlige ture.
piag
Da jeg gik hjemme var jeg også meldt ud af alt. dp retten forsvandt da jeg meldte mig ud, det samme gjorde pensionen, du kan jo bare fortsætte med at betale til fagforening, så har du dp ret den dag du vil tilbage til arbejdsmarkedet igen. Det er klart at karrieren står standby, og du starter næsten forfra på arbejdsmarkedet igen, når du skal tilbage. Men når børnene ikke har så meget brug for dig mere, er der en del år stadigvæk til at optjene til pensionen.
Det kan kun anbefales at tage chancen, du vil aldrig fortryde det.
Mette C. Pedersen
— Vedr. dagpengeret: Da jeg undersøgte tingene for ca. ½ år siden, fandt jeg frem til at min dagpengeret blev bibeholdt, så længe jeg også betaler til arbejdsløsheds-kassen.
Dog er der jo nogle “optjenings-regler” for dagpengeret, som skal opfyldes. Så vidt jeg husker, så går man 3 år tilbage i tiden, og skal der finde arbejdstimer svarende til 1 års beskæftigelse. Hvis man har været syg i mere end 8 uger i en periode eller hvis man har været på barselsorlov, så kan disse perioder forlænge den tid, som man tæller optjeningstimer i – men den kan kun forlænges i op til 5 år sammenlagt. Det vil sige, at man i disse tilfælde kan gå helt op til 5 år tilbage, for at finde optjeningstimer til dagpengeretten.
Omkring din dagpengeret, så vil jeg til enhver tid anbefale dig at kontakte a-kassen og gerne få dit svar via mail eller brev. Dine omstændigheder kan jo være anderledes, så derfor er det altid bedst at spørge til råds i a-kassen.
– – – og det er jo klart at pensionsopsparing osv, vil holde en naturlig pause, hvis man går hjemme. Løsningen på dette kunne være, at I sørge for selv at opspare pensionen, hvis det er vigtigt for dig.
– – – Omkring arbejdsmarkedet – så vil det også finde om nogle år. Det er dog nu, at dine børn er små, og du kan gøre indsatsen for dem. Tiden kommer ikke tilbage igen, så du kan gøre tingene om. Men omvendt så skal arbejdsmarkedet nok være der – også når dine børn bliver større. Så tænk ikke for meget over den faktor (kan nu godt forstå at du gør, for det gjorde jeg også under min beslutning). Og til den tid kræver det måske noget efteruddannelse, men det er da kun spændende at komme igang med.
Og så kan jeg anbefale dig at læse alle de spændende artikler her på hjemmesiden, der er mange guldkorn at hente – også om økonomi.
Ps. Vi kommer stadig på ferie, men det bliver ikke de vilde dyre rejser hos os…
Pandekagemor
Hej MogM.
Jeg har taget beslutningen om at gå hjemme for en måned siden. Fik samme info fra A-kassen som Mette Pedersen beskriver.
Ang. ferier så har vi indlagt penge til ferie i vores budget – det VIL vi have råd til. Det bliver ikke store prangende ferier, men ind imellem har vi mulighed for en forlænget weekend på et feriecenter i lavsæsonnen, vi har kontakter til billige hotelovernatninger (mens farmor og farfar har børnene), vi besøger familie i ferierne eller bytter hus med bekendte/familie. Om sommeren camperer vi i vores store super lækre bommuldstelt, glæder mig meget til at vi skal afprøve det i Frankrig næste sommer:) Så alt i alt synes jeg vi har masser af ferie – ikke mindst fordi at vi, når jeg går hjemme kan udnytte alle Mandens skæve fridage osv, men vi er langt mere krative og utraditionelle end jeg lige havde forestillet mig for et par år siden;)
Håber du finder vej gennem det:)!
M&M
Kære allesammen. Tak for jeres dejlige svar. Jeg grubler stadigvæk og er stadig frustreret over smafundets manglende anerkendelse af morrollen. Hvis mændene gik på barsel havde de helt sikkert krævet pension. Jeg ved ikke om det er det værd og om det kan betale sig ikke at tænke helt ego i forhold til min egen økonomi, da børnene måske alligevel vil vokse op og ikke fatte en skid af det hele. Hvorfor kom vi aldrig på ferie, hvorfor var der ikke råd til dit og dat? Min egen holdning er den samme som jeres, men samfundet vil også påvirke mine børn og mændene….jaaaa….de kæmper jo ikke ligefrem for fællesskabet vel? Nå, men det var lige lidt frustration fra min side, som jeg nok ikke er alene om at tænke:))))
Katja Løvgreen
Hej,
Hvor er det en stor og dejlig lettelse og super rørende at opdage dette site! Jeg har været hjemmegående de sidste 2,5 år – og her i København er der langt imellem de bevidste hjemmegående “house fraus”. Eller måske har jeg ikke kunne opstøve dem helt….
Når man taler om 50’ernes hjemmegående kvinder er der ofte tale om et samfunds ideal der også sagde mere om en ydre identitet end en indre værdi. Man var hjemmegående fordi alle de andre var det… Eller var der reelt et alternativ?
Jeg synes noget af det der er den største udfordring i dag ved at være hjemme med sine børn er at alle andre tøffer afsted til deres arbejde. De fleste er overbevidst om at man vælter sig i tid og energi – for “du har jo ikke et rigtigt arbejde!” Her sidder man så, mutters alene og knokler rundt for at stimulere sine børn optimalt og ligeledes forsøger at agere wunderwoman ved at bage, gøre rent og lave solid kost hver eneste dag. Jeg får tit at vide at det er fordi jeg er en “projekt mor”. formiddagen kan snilt går med fingremaling og tapetklister… og pludselig skal de store hentes fra skole – og der er knap tid til at tømme opvaskemaskinen eller ryde op efter morgenmaden:-))) Og måske er det også for voldsomt at tro man kan nå urtehave, strikke projekter og lære sin 5 årige at læse imens der skal laves boller i karry og vaskes 5 maskiner tøj. (Helst det hele på een gang;o) )
Jeg misunder de hjemmegående fra 50’erne, som havde naboen, der ligeledes var hjemmegående og som kunne se efter børnene imens jeg handlede, eller drak en kop kaffe med mig imens ungerne legede. Den hjælp og tilstædeværelse de havde i hinaden gjorde deres arbejde meget nemmere! Vores vilkår er så meget anderledes. Nogle gange spørge jeg mig selv hvorfor jeg befinder mig i det hjørne af verden hvor det er mest tabu og hårdest at være hjemmegående! Der er jo så mange steder i verden hvor det stadig er helt helt normalt – nærmes uundgåeligt. og var det ikke så pokkers hårdt og ensomt til tider, ville alle mine børn have være hjemme (2,5,7) og jeg havde hjemmeskolet dem og bagt en hel del flere grovboller! :0)
Dejligt at se at i er der ude – også her i lille DK. Respekt og ydmyg klap på skulderen til jer alle! Og rigtig go arbejdslyst;-)
Mette C. Pedersen
Hej Katja
Super skøn kommentar fra dig, og godt du fandt frem til dette forum. Du lyder helt sikkert til at være landet på rette hylde som hjemmegående. Bliver helt glad over at læse din indlæg. Og hvor er jeg enig i dine betragtninger – selvom det er skønt at være hjemmegående, så er det også rigtig hårdt arbejde på mange områder, og en af de svære ting er netop det faktum at man “står lidt alene” i hverdagene. Selvfølgelig er der legestue osv. men det ville da være skønt med et par andre hjemmegående madammer på vejen, som man lige kunne opsøge spontant (og ungerne ligeledes)….
Soes
Hej!
Hvor er det fedt at læse din kommentar! Du lyder ret sej! Og ja det er sjovt, at alle tror, at når man går hjemme, så har man da masser af tid… Jeg bor selv i København, jeg har en datter på snart 9 mdr., så der er noget aldersforskel på vores børn. Men jeg kunne sikkert godt gøre brug af dine mange års erfaring som hjemmegående, så jeg er ikke bleg for engang at mødes!
Jeg gør mig også tanker i forhold til, hvordan det bliver, når min datter er over et år, og alle dem, der fik barn samtidig som mig, er tilbage i job. Hvordan bliver det så?? Kan jeg finde nogle voksne at socialisere med i dagligdagen? Men jeg tror på, at der er nogen derude! Om ikke andet kan man jo søge efter dem her i forummet. Jeg håber at møde nogle i de forskellige legestuer i København.
God arbejdslyst:)
Stine Lund Svensson
Hej Hippe husmødre 🙂
Vi er tre studrende fra Frederiksberg Semnarium, der er i gang med at skrive en artikel om husmødre anno 2012 til skolebladet og vi kunne rigtig godt tænke os at komme i kontakt med nogen af jer. Vi vil meget gerne stille jer nogle spørgsmål over mail eller tlf, hvis i ønsker at deltage. Det er ikke så tidskrævende.
Vi håber på at høre fra jer på mail: stinesvensson1989@gmail.com
Hilsener fra Ivalu, Miriam og Stine
Pingback:
jobbe hjemmefra
Det finnes et ordtak som sier: «Skal du bli rik, må du tjene penger
når du sover.» Spør du meg, er dette helt sant.
For det er akkurat det jeg gjør. Teknologien er
kommet langt, og med teknologien kommer mulighetene til å utnytte den til din fordel.
Flere og flere bruker Internett, kjøper på nett og klikker på alt som
er av linker. Men de fleste vet ikke at det faktisk er mange forskjellige muligheter for å tjene penger
på Internett, og faktisk jobbe hjemmefra resten av livet.
Og du trenger ikke noen utdanning eller spesielle kunnskaper for
å oppnå dette, du må bare vite hvor du skal begynne.