Smags-sansen kender vi alle godt. Det er den lidt ‘berømte’ sans, som vi alle nemt kan forholde os til. Det er den sans, som vi bruger i stor stil hver dag – og som vi muligvis er mest bevidste omkring. Vi ved, når noget smager os godt eller dårligt. Vi taler gerne sammen omkring mad, og vi deler gerne vores oplevelser med andre om, hvad vi synes smager godt eller dårligt.

Individuelle favoritter

Det interessante er, at vi alle har forskellige smagsfavoritter: Hvad for nogle mennesker er en himmelsk smag, rynker andre derimod på næsen af.

De fleste af os har nok også oplevet at miste smags- og duftesansen for en kort stund, f.eks i forbindelse med en forkølelse eller virus. I sådanne tilfælde er der kun fornemmelsen for madens konsistens tilbage, og så kan madglæden godt dale en smule.

Men hvordan vi er kommet frem til vores individuelle vurderinger af mad og smag, er nok ikke noget, vi tænker meget over. For de fleste mennesker er det bare, som det er: Noget kan man godt lide, andet kan man ikke lide…..

Vores smagsfavoritter har grobund i mange års ‘træning’, og denne træning starter helt fra den spæde barndom. Det hele handler om, hvilken erfaring vi har gjort os med vores smags-sans helt fra barndomsben og frem. Det handler også om, hvad vi som børn er blevet tilbudt at spise, og hvilke muligheder vi har haft til at gøre nye erfaringer.

Den første favoritsmag

Spædbarnets smagssans er ‘designet’ – til at kunne lide den sødlige smag fra spæd. Modermælken smager nemlig sødligt og helt specielt. Det er en stor fordel, for det er essentielt vigtigt, at spædbarnet spiser godt lige fra starten af, således at det får den bedst tænkelige start på livet.

Man kan godt sige, at det er naturens hjælp til regulering af, at barnet har instinkt til overlevelse. Et spædbarn vil derfor som udgangspunkt kunne lide modermælken, fordi det helt naturligt falder i spædbarnets smag.

Varier smag og konsistens

Gennem barnets første leveår vil det stifte bekendtskab med nye ukendte smage, og i den periode er det vigtigt, at barnet får så bredt kendskab som muligt til mange forskellige smagsoplevelser. Barnet lagrer sine smagsindtryk i hjernen og får med tiden brugbar viden omkring, hvad der smager godt eller dårligt.

Barnet får efterhånden erfaring med mad, men det kræver, at barnet får varierende madoplevelser. Både med forskellige smagsoplevelser men også forskellige smagskonsistenser som kan være: grynet, vådt, melet, knasende, sprødt, koldt, varmt, hårdt, blødt…

Giv nye smagsoplevelser

Prøv gerne nye madoplevelser så ofte, det er muligt. Sørg for jævnligt at introducere nye smage for barnet. Muligvis vil dit barn de første par gange ligne en ‘sur citron’ i ansigtet, når det smager nyt mad. Men det betyder ikke nødvendigvis (som nogen tror), at det ikke smager godt for barnet.

Det lidt sure og næserynkende udtryk kan blot være et tegn på, at barnet registrerer noget nyt og ukendt, som det skal forholde sig til. Barnet oplever maden for første gang, og vil helt naturligt reagere på det.

Måske bliver maden også spyttet ud i starten, men efterhånden som barnet bliver bekendt med madens smag og konsistens, vil barnet efterhånden lære at spise mad.

Men sørg dog for ikke at presse barnet til at spise noget. Lad i stedet barnets naturlige interesse og nysgerrighed være det styrende element i oplevelserne med maden.

Husk undervejs at dit barn også fornemmer din indstilling til maden. Så pas på med at være forudindtaget overfor maden, som barnet skal spise. Forsøg at være neutral og giv barnet lov til selv at skabe oplevelsen af mad og smag.

Giv lov til at røre ved mad

Det er også vigtigt, at barnet får lov at røre maden. Barnet bruger sin smagssans sammen med både synssansen og følesansen. Barnet får på denne måde – når det bruger flere sanser samtidig –  skabt en helhedsoplevelse med maden.

Som forældre har vi tit travlt med, at barnet skal spise ‘pænt’. Men faktisk er det en ok ting, at barnet får lov at udforske maden i forbindelse med et måltid. Faktisk vil de fleste børn forsøge sig med at spise pålæg først – eller stable rugbrødssnittene – eller tage en bid af hver rugbrødssnitte i vilkårlig rækkefølge.

I deres nysgerrighed og søgen er der ikke nogen grænse for, hvad barnet kan finde på (det er i hvert fald erfaringen her i vores hjem).

Selvfølgelig skal der være et vist mådehold i mad-legen ved bordet, men pointen er, at barnet har godt af at udforske sin mad, både på smag, duft og konsistens.

I køkkenet

Gå endelig i køkkenet sammen med dit barn. Lad så ofte som muligt barnet tage del i madlavningen og bagning – alt efter alder naturligvis. Et mindre barn klarer ofte kun kortvarigt at være med i køkkenet, mens et større barn kan tage væsentlig større del i madlavningen.

En super god ide vil være at lade barnet få smagsprøver undervejs i madlavningen. Det er interessant og vigtigt at smage på nogle af de fødevarer, som I er i gang med at forberede. Det er en vigtig del af mad-legen, og giver barnet en god helhedsoplevelse af madlavning ift. smag og konsistens.

Vær opmærksom på, at smags-sansen hænger meget tæt sammen med dufte-sansen. Det er derfor vigtigt at lære barnet også at bruge sin dufte-sans i forbindelse med mad. Hvordan dufter maden? Og smager maden som den dufter?

Styrk dit barns smagssans i hverdagen og giv dit barn mulighed for at danne sine egne smagsfavoritter. Lad gerne dit barn deltage i køkkenet i alle de aspekter, som hverdagens køkken rummer.

Prøv at lade barnet:

–      Smage syrlige frugter ofte, f.eks kiwi, appelsin, grape osv.

–      Teste yougurt både med og uden frugter i.

–      Drikke forskelligt, og husk i den forbindelse også kærnemælken.

–      Røre, undersøge og smage grøntsagerne til salaten individuelt.

–      Deltage i bagningen. Et mindre barn kan både hjælpe til med at røre kagedej eller ælte dej til brød og boller. En super tjans for alle børn (også de mindre) er at få lov til at pensle brødet eller bollerne.

–      Blande saftevand, f.eks. først til stærk saftevand og derefter tynd saftevand. Der skal selvsagt prøvesmages undervejs…

–      Hælde ris, pasta eller lignende i gryden. Det er sjovt for barnet at se, at den hårde ris eller pasta koges og derved bliver blød og spiselig.

–      Skrælle en clementin eller banan. Det er en rigtig god træning for finmotorikken.

–      Smøre leverpostej på rugbrød selv. Det kan de faktisk godt selv – ret tidligt (med lidt hjælp). Det er god beskæftigelse, og det giver et boost på selvtillidskontoen at få lov selv.

–      Hjælpe til at med at tømme indkøbsposen. Det er spændende og lærerigt at se varerne, lægge dem rigtigt på plads, enten i køleskab eller skuffe.