inspitation til pause med lydbog

Lydbøger er pausetid

Det er sidst på eftermiddagen. Du trænger rigtig meget til at få 30 minutter i fred og ro til at lægge vasketøj sammen (eller læse avis), men synes ikke, du vil parkere ungerne foran fjernsynet – igen.

De skal jo ikke sidde der og zombie’ den, når du nu går hjemme for at passe dem.

Løsning? Lydbøger! Smæk den dybeste, varmeste, rareste oplæsning af fx Karius & Baktus, Dyrene i Hakkebakkeskoven, Folk & Røvere i Kardemommeby eller andre klassikere i afspilleren.

Hiv LEGO-kassen eller papir og farveblyanter frem, imens der bliver “læst” højt, og der er garanti for tryllebundne unger og pause til dig.

Lydbøger giver en vidunderlig ro og styrker samtidig børns evne til at koncentrere sig og lytte. Win-win, når de senere skal i skole.

Dit lokale bibliotek bugner af CD’er med lydbånd. Men den hurtigste løsning er at downloade dem ganske lovligt fra nettet. Prøv også ereolen.dk, hvor du kan låne lydbøger ganske gratis gennem biblioteket.

Indlægget er skrevet af:

Jane Thoning Callesen

Jane Thoning Callesen

Jane Thoning Callesen er stifteren af Hjemmeunger.dk og drev siden fra 2012-2016. Jane havde en stor passion for at inspirere mødre til at følge deres intuition og mavefornemmelse og med det opstod Hjemmeunger. Hun er uddannet journalist, gift med Jan, og var dengang hjemmegående med 3 børn. Jane er også forfatter til bogen 'En blid start - for dig og dit barn', der udkom på Nyt Nordisk Forlag i juni 2013.

Måske vil du også synes om

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *