Når du vælger at være hjemmearbejdende, vælger du også din pensionsopsparing fra.
Det siger sig selv, at når du ikke er på arbejdsmarkedet, bliver der heller ikke indbetalt til din pensionsordning.
I den livsfase, hvor du er nu, er det måske lidt ligegyldigt. Men du kan være sikker på, at når dine børn flytter hjemmefra, og du begynder at kunne se din pensionsalder nærme sig, bliver du taknemmelig for, at du på et tidspunkt tidligere i livet har taget en beslutning om, hvordan din pension skal være.
”IKKE indbetalinger” er også OK
Det er helt i orden, at du ikke indbetaler på din pensionsordning i de år, du er hjemmegående. Du skal bare vide, at det er det, du gør. ”Ikke indbetalinger” på pensionsordninger er tit en beslutning, der ikke bliver taget, fordi det kan være svært ved at tale med din mand om det.
Alle ”beslutninger”, der er taget på autopiloten, er dårlige beslutninger. Alle bevidste beslutninger er gode beslutninger, fordi der gennemgår du nogle ”mellemregninger”, inden du kommer til den konkrete beslutning.
Pengene fosser ind på din mands pensionsopsparing
I den periode, hvor du er hjemmearbejdende, bliver der løbende indbetalt på din mands pensionsordning, og hvis din mand har en høj løn, bliver der selvfølgelig også indbetalt mange penge på hans ordning.
3 tips til, hvad du kan gøre:
1. Lad som ingenting: Pengene fosser ind på hans pension, og din pensionsopsparing ”tørster”.
2. Få en ægtepagt: I ægtepagten skal der stå, hvordan din mands pensionsordninger skal deles i tilfælde af skilsmisse. Hvis I ikke har lavet en ægtepagt, er pensionsordningen din mands alene i tilfælde af skilsmisse.
3. Selv indbetale: Find pengene i jeres eget budget og sæt det beløb ind på din pensionsordning, som du hidtil har fået fra din arbejdsgiver.
Hvis du vil være sikker på at gøre det korrekt, kan du undersøge følgende hos dit pensionsselskab:
• Hvor meget vil du have opsparet, hvis du har været på arbejdsmarkedet uden at gå på orlov?
• Hvor stor er forskellen mellem det beløb, du kunne opnå ved at være uafbrudt på arbejdsmarkedet, og hvis du går på orlov i en periode?
• Hvor meget mere skal du indbetale pr. år for at opnå det samme resultat?
Eksempel på beregning ud fra følgende forudsætninger:
Nuværende pensionsopsparing 0
Løn 400.000.
Pensionsindbetaling 12 % af 400.000 = 48.000 årligt
Rente 4 %
Inflation 2 %
Kvinde på 35 år, der fortsætter med at arbejde, til hun bliver 60 år. Hun indbetaler 12 % om året til sin pensionsopsparing, og hun vil – når hun går fra som 60-årig – have et pensionsdepot på 1.537.000 kroner.
Situation 1
Kvinde, alder 35 år
Ønsket pensionsalder 60 år
Pensionsindbetaling 12 % af 400.000 = 48.000 årligt
Hun når et pensionsdepot ved 60 år 1.537.000
Samme kvinde ønsker nu at gå på orlov i et år:
Situation 2
Kvinde, alder 36 år
Ønsket pensionsalder 60 år
Pensionsindbetaling 13 % af 400.000 = 52.000 årligt
Hun når et pensionsdepot ved 60 år 1.581.000
Hun skal – for at opnå et tilsvarende pensionsdepot som 60-årig – øge pensionsindbetalingen med 1 % resten af arbejdslivet.
Tommelfingerregel
Orlov i 1 år: Hun skal øge sin pensionsindbetaling med 1 % resten af arbejdslivet.
Orlov i 2 år: Hun skal øge sin pensionsindbetaling med 2 % resten af arbejdslivet.
Husk: Der er ikke taget højde for renters rente.
Kilde: Uvildig pensionsrådgiver Kim Trebbien.
Artiklen er skrevet af Lone Eriksen. Hun er personlig økonomisk rådgiver – og ejer af virksomheden PrimaLiva – se mere på www.primaliva.dk.
Lone arbejder både med den fysiske økonomi, den mentale økonomi og den spirituelle økonomi – og har mange års bank- og kreditforeningserfaring og har i de sidste 15 år også arbejdet med NLP.
Lones motto: Det er ikke din økonomi, der bestemmer, hvordan du har det. Det er dig, der bestemmer, hvordan din økonomi har det. At få fred med sin økonomi er et valg – dit valg.
0 kommentarer