Har du taget valget om at gå fra selvforsørgelse til forsørgelse, er jeg overbevist om, at både du og din mand har været gennem utroligt mange krævende processer, både individuelt og sammen.

Efter min bedste overbevisning skal der mod til – i dagens Danmark – at tage denne beslutning, og I skal helt sikkert forsvare jeres beslutning mange gange.

Så derfor TILLYKKE med jeres modige beslutning om, at du skal arbejde hjemme uden løn.

Den, der arbejder ude, arbejder ikke hjemme.

Den, der arbejder hjemme, arbejder ulønnet til fordel for hele familien.

Jeg vil i denne artikel og i tre efterfølgende artikler her på hjemmeunger.dk skrive om de forhold, jeg mener, du og din mand skal være opmærksomme på, når I har taget den beslutning.

Denne artikel handler om noget, som mange ægtepar i Danmark ikke får talt om, nemlig ægtepagter, og hvorfor I skal lave en ægtepagt.

Uanset hvem det drejer sig om, er det vigtigt at tale om det og tage de beslutninger, der skal tages i tide, så I får et godt liv og en god livskvalitet nu og – hvis der skulle komme et tidspunkt, hvor I ikke længere skal være sammen – også på det tidspunkt.

Wake up-call # 1

I SKAL have en ægtepagt!

Hvad betyder ægtepagter:

En ægtepagt er et dokument, advokaten udfærdiger på baggrund af jeres ønsker. Ægtepagten beskriver, hvordan I økonomisk bliver skilt.

Det er en god ide at lave en aftale om, hvordan I skal skilles, når/hvis I bliver uvenner – mens I er venner!

Forhåbentlig bliver den aldrig aktuel – det er fuldstændig det samme som med en livsforsikring. Der indgår du et væddemål med forsikringsselskabet, om du dør eller ikke dør inden en bestemt alder.

Med ægtepagten indgår du et væddemål, om du bliver skilt eller ikke skilt!

Nogle af de områder, I skal tage stilling til, når I laver en ægtepagt, er beskrevet nedenfor:

Wake up-call # 2

Formuefællesskab eller særeje?

Langt de fleste ægteskaber har formuefællesskaber: At have formuefællesskab betyder at alt, hvad I bringer ind i ægteskabet, bliver fælleseje. De aktiver, som I hver især erhverver i løbet af ægteskabet, bliver også fælleseje.

Arver du f.eks. 500.000 kroner fra en rig onkel, bliver de penge en del af formuefællesskabet, medmindre din rige onkel har testamenteret arven til dig som særeje.

Du skal være opmærksom på, at selvom du arbejder hjemme i en længere periode, og det er din mand, der tjener pengene, bliver det jeres fælles formue – også hvis I skal skilles.

Når du arbejder hjemme, giver du din mand større mulighed for at arbejde mere og hårdere og dermed også tjene mere, hvilket ikke var muligt, hvis du også var i et karriere-job.

Derfor er I fælles om at tjene hans løn! Det er ikke kun ham, der tjener penge i jeres ægteskab.

Har I mulighed for at begynde en opsparing, er den selvfølgelig en del af jeres fællesformue.

Wake up-call # 3

Hvad med vores pensionsopsparing?

Hvis I ikke har lavet ægtepagt, er din mands pensionsopsparing alene hans. Det betyder, at selvom du ”bidrager” til hans pensionsopsparing, vil den i tilfælde af skilsmisse ikke blive delt mellem jer.

Har du allerede en pensionsopsparing, er det selvfølgelig de samme forhold, der gør sig gældende, men din pension bliver formentlig sat i bero (det skriver jeg om i en senere artikel).

Wake up-call # 4

Hvordan er du stillet i forhold til gæld ved skilsmissen?

Har I hus/ejerlejlighed og dermed kreditforenings- og banklån, har du underskrevet som meddebitor på lånet, og dermed hæfter du solidarisk for gælden sammen med din mand.

Hvad betyder det:

I hverdagen, hvor alt går godt, har det ingen betydning.

I tilfælde af skilsmisse kan det få følgende konsekvenser:

Eksempel 1:

Din mand ønsker at blive boende i huset, men kan ikke blive godkendt af kreditforeningen til at være eneejer af huset.

Selvom du flytter til en anden bolig og skal begynde et nyt liv, hæfter du stadig for halvdelen af gælden – også selvom din mand betaler terminen til tiden.

Betaler han ikke – og stadig bor i huset eller måske er flyttet – vil kreditforeningen/banken henvende sig til dig og bede dig om at betale terminen. Det kan være en stor udgift på et nyt budget.

Eksempel 2:

I beslutter jer for at sælge huset, og I får et underskud ved salget på f.eks. 650.000 kr. til kreditforening/bank.

Lånet bliver fra det ene øjeblik til det andet et forbrugslån til en rente på 12-15 %. Tidligere betalte I måske 1,5 %. Begrundelsen for denne forhøjelse er, at lånet ændrer sig fra et lån med sikkerhed i fast ejendom til et forbrugslån uden sikkerhed.

I vil stadig begge to være debitorer (skyldnere) på lånet, og så længe begge betaler som aftalt, er alt godt. Betaler den ene af jer ikke jeres del af ydelsen, er den anden ansvarlig for hele gælden.

Denne problemstilling kan være svær at gøre noget ved, da kreditforeninger/banker er ligeglade med jeres interne situation. De vil bare have deres penge.

Hvis I køber bolig, og I bliver godkendt til købet på følgende baggrund: Din mands indtægt vægter 70% og din indtægt 30% – er det vigtigt at få kreditforening/bank til at notere, at det er sådan, det forholder sig, så det ikke bliver glemt senere.

Det skal også noteres i ægtepagten.

Wake up-call # 5

Kan du komme i job igen?

Efter en længere periode som hjemmearbejdende kan det – som arbejdsmarkedet ser ud nu – være en udfordring at komme hurtigt i job. Derfor anbefaler jeg, at der i ægtepagten laves en aftale om, at i tilfælde af skilsmisse skal din mand betale til dig og børnene, indtil du har fået et job svarende til det, du havde, da du blev hjemmearbejdende.