Janni Iben Stevn Hansen, hjemmegående mor til tre børn, BA i dansk og filosofi og medforfatter til bogen Er der nogen hjemme? – en antologi om hjemmepasning, holder foredrag i København den 13. marts.
Foredraget handler – ligesom bogen – om at vælge at passe sine børn derhjemme i et land, hvor hovedparten af de 0-6-årige er i institution på fuld tid.
Det, som jeg virkelig godt kan lide ved bogen er, at den giver et realistisk, rørende og hudløst ærligt indblik i, hvorfor stadigt flere danske kvinder vælger at passe deres små børn hjemme, og hvordan de får hverdagen til at hænge sammen.
Janni Iben Stevn Hansen er en knivskarp formidler, der virkelig brænder for emnet, og jeg er sikker på, det bliver et fantastisk spændende foredrag.
Småbørnsfamilieforeningen SAMFO er vært ved arrangementet, og du kan læse mere om foredraget (og købe billetter) på denne side.
Her på Hjemmeunger.dk har jeg fået lov at udlodde en præmie bestående af to billetter (til en samlet værdi af 100 kroner) – du deltager i konkurrencen ved at skrive en kommentar i feltet herunder.
Konkurrencen er slut. Random.org trak lod. Vinderen har fået direkte besked.
At passe sit barn hjemme skulle være lov og vuggestuer skulle forbydes. Har set det på den anden side (pædagog) at det gør helt ondt i hjertet. Lad dog de børn få deres forældre tilbage.
Uh de billetter ville jeg gerne vinde:) det burde være en menneskeret at få lov at være omkring de børn, man nu engang selv har sat til verden, på fuld tid!
Intet er mere vigtigt end at prioritere en tryg start for alle små nye mennesker. Jeg gik selv hjemme med mine 4 børn i 13 år. Det er den bedste investering og beslutning vi nogensinde har taget og jeg ville gøre det hele om igen….og igen
Stor respekt for jeres projekt. Jeg håber mange mange flere får øjnene op for hvor vigtigt jeres budskab er
Jeg har allerede købt billet, men jeg har et par veninder, som jeg meget gerne vil invitere med!
Det er ganske imponerende, at se og høre, hvordan det kan lade sig gøre at være hjem og have sine unger hjemme.
Det er den fantastisk gave I giver jeres børn 🙂
Er selv hjemmegående med vores 2 yngste, og hvilken luksus, hygge, ro og nærvær. Ville så meget nyde at høre det foredrag. Har allerede læst bogen, så foredraget ville da lige være et ekstra pift og krydderi til hverdagen.
Jeg vil også meget gerne med til foredraget. Jeg har passet mine børn hjemme indtil 2 års alderen, og netop sendt den yngste afsted i vuggestue. Jeg synes at det for de små børn er soleklart det bedste at blive hjemmepasset, men hvad med børnehavebørn, hvornår og hvordan introduceres “udelivet” bedst.