Anne Vangs debatfantasier

Ordførerne har talt: Ingen kender til den debat om børnemishandling, som københavner-politiker og socialdemokrat Anne Vang ellers beskrev overfor britiske BBC i efteråret. Samfo har spurgt samtlige Folketingets ordførere på børneområdet, og svarene kan du læse nedenfor. Først lidt baggrund.

Det skabte ingen furore i Danmark, da børne- og ungeborgmester Anne Vang, deltog i et BBC-program om det danske børnepasningssystem, hvor hun udtalte følgende: “Vores debat er, om det er en form for børnemishandling, ikke at sende dem i børnehave”.

 

Overraskende udtalelse

Nu er børnemishandling ellers et stærkt ord, og den BBC-journalist, der interviewede borgmesteren, var da også ved at få kaffen galt i halsen. Jeg deltog selv i programmet og havde besøg af samme journalist. Da han efterfølgende sendte mig link til udsendelsen, bemærkede han således, at “borgmesteren sagde noget ganske overraskende” i interviewet.

“Overraskende” er vist den diplomatiske version, og BBC valgte sågar – udover den fulde radioudsendelse – at ligge lydklippet separat på nettet, så man kan høre de 14 sekunder helt isoleret.

Herhjemme er journalisterne enten lavet af sten, eller også er de bare vant til den slags “overraskelser” fra københavnske politikere. I Berlingske trængte Hjemmeungers egen redaktør dog heldigvis igennem efter endnu en socialdemokratisk absurditet, nemlig ordfører Ikram Sarwars forslag om tvungen børnehave til alle børn.

Her spurgte hun: “Hvad bliver straffen for den forbrydelse, det i Socialdemokraternes øjne er selv at ville passe de børn, man føder? Taler vi fængsel, fratagelse af børnepenge, tvangsfjernelse eller blot en håndfuld dagbøder?”

Men lige lidt hjalp det. Ingen kunne hidse sig op over det lille hik fra borgmesteren. Det er åbenbart ubetydeligt at mistænkeliggøre børns egne forældre, endda uden nogen form for uddybning eller kvalificering af udtalelserne. Pudsigt nok, for politikere er blevet bedt om undskyldninger for ting, der er mindre kontroversielle end det.

 

Ordførernes svar

Hvorom alting er, så besluttede Samfo sig for at finde ud af, hvor denne børnemishandlingsdebat, som Anne Vang henviste til, foregår. Vi spurgte børneordførerne på Christiansborg, for de burde om nogen kende til den. Det gjorde de bare ikke:

Troels Ravn, S: “Jeg har ikke viden om, at der skulle foregå en politisk debat af den karakter – i mine ører lyder det som noget vrøvl”

Peter Juel Jensen, V: Samfo modtog intet svar fra Peter Juel Jensen.

Alex Ahrendtsen, DF: “Det var dog en besynderlig holdning, Anne Vang lægger for dagen (…) Jeg er ikke stødt på det før, heller ikke i Folketinget.”

Pernille Vigsø Bagge, SF: Samfo modtog intet svar fra Pernille Vigsø Bagge.

Mai Henriksen, K: “Heldigvis har jeg aldrig hørt dette før, og jeg må sige at jeg er lodret uenig med Anne.”

Rosa Lund, EL: “Jeg har intet kendskab til en debat om mishandling”

Merete Riisager, LA: “Jeg har aldrig hørt det nævnt udover præcis i denne sammenhæng”

Lotte Rod, R: Fra Lotte Rod kom et autosvar, der fortalte, at politikeren får så mange mails, at hun ikke kan nå at besvare dem, og så blev der henvist til hendes sekretær. Samfo har ikke kontaktet sekretæren.

 

Hvor foregår debatten henne?

Det var jo overordnet set gode nyheder. Nu er der så bare tilbage at spørge Anne Vang selv: Er udtalelsen opfundet til lejligheden og altså uden hold i virkeligheden?

Hvis ikke, hvor foregår så debatten, og hvordan kan vi få lov at deltage i den?

Hvis folkevalgte politikere påstår, at det er børnemishandling at passe sine egne børn, så burde vi som borgere da i det mindste via en demokratisk debat kunne få lov at forsvare os selv mod disse skamløse beskyldninger. Hvor er vi ellers henne?

Samfo har medlemmer med børn i såvel hjemmepasning som udepasning, både privat og offentlig. Vi er forskellige allesammen, men fælles for os er, at vi kan blive enige om, at familien er suverænt bedst til at træffe beslutninger om, hvor vores børn skal passes. Det er tilsyneladende svært for de københavnske socialdemokrater at forstå, men børnemishandling, dét er det ikke.