Hjemmeunger

Dadler, dadelkugler

Disse saftige gufkugler er det bedste våben mod eftermiddagstrætte børn og lækkersultne mødre. Semisunde, hurtige at fremtrylle, nemme at trille og bare skønne.

Basisopskrift

200 gram dadler
75 gram mandler
10 spsk havregryn
2,5 spsk ren kakaopulver
1-2 spsk jomfrukokosolie
lidt ren vanilje

Lad børnene komme alle ingredienserne i en kraftig foodprocessor og lad den køre til det bliver en fin, karamelagtig masse.

Tilsæt eventuelt et par dråber vand undervejs for at samle massen.

Skrab den ud på et stykke bagepapir, tril til en lang stang, skær til kugler og lad ungerne trille dem og rulle dem i havregryn, kokosmel, kakaopulver, hakkede nødder eller rå kakaonibs.

Perfekt med stearinlys og god musik på en kold eftermiddagsdag.

Kuglerne kan varieres i det uendelige – prøv at tilsætte appelsinsaft, paranødder, kanel, kardemomme, ingefær, havsalt, valnødder, tranebær, æbler, cornflakes, mere havregryn eller måske lidt kold kaffe.

Del dine bedste fif til gufkugler i kommentarfeltet nedenunder

2 reaktioner

  1. Åh ja, de er super gode – lavede dem flere gange omkring jul som alternativ til havregrynskugler:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *