opskrift omelet
Mad

Opskrift: Sommerfrisk morgenomelet

opskrift omelet

Genkendelig mad i friske farver er en sikker vinder herhjemme, så når vi ind imellem blander “alt-i-én”, sørger vi for, at de lækre sager ikke steges eller ovnbages til ukendelighed.

Denne “pandekageomelet”, som lillemanden på 4 kalder det, kan varieres i det uendelige og bruges morgen, middag og aften.

Her som supplement til det store morgenbord til 2 store og 2 (sultne) små med laks, friskklippet persille og lidt peberfrugt:

 

Opskrift på omelet

Pisk 5 æg godt med lidt mælk, vand eller fløde – det kan et barn gøre

Stryg heri lidt salt og peber fra kværnen

Klip persille i

Klip en passende mængde laks i (skiveskåret laksepålæg eller serrano skinke eller andet, I kan lide)

Klip eller skær lidt rød peberfrugt i

– alt dette kan de fleste børn også være med til.

Hæld det hele på en pande opvarmet med smør eller kokosolie og bag et par minutter ved svag varme.

Del Jeres omelet i 2 eller flere stykker og vend og bag et par min på den anden side stadig på svag varme, så smag og farver bevares.

Efter cirka 10 min. har du et komplet måltid med masser af mættende protein, gode fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Eller et godt supplement til lidt brød eller flere grøntsager.

Velbekomme!

Helle Thaysen er mor til to børn og selvstændig med virksomheden Sund Indefra, der favner kost- og sundhedscoaching, pilates, massage, kurser og meget mere for krop og sjæl. Oplev Helles univers på www.sundindefra.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.