Når børn sanser

Når vores unger leger, løber, hopper, roder og piller ved alting er det fordi, det er nødvendigt for dem at bruge deres krop og sanser.

Ved at lege og sanse lærer barnet sin krop at kende. Sanseindtrykkene fra kroppen og tyngdekraften er nødvendig for både den  motoriske og følelsesmæssige udvikling. At løbe, dreje sig, bukke sig, røre ved ting, skubbe, trække, rulle, kravle, klatre osv. giver barnet en masse sanseindtryk. Desto mere varieret legen er, desto mere bidrager den til barnets udvikling.

Hvis man passer sit barn hjemme, er man også den hovedansvarlige for barnets udvikling – både hvad angår sociale kompetencer, at blive selvhjulpen, at forstå sig selv og bruge sine sanser og sin krop. Det kan føles som et stort ansvar, og det kan derfor være rart med en grundlæggende viden om, hvad man som forældre kan gøre for at støtte op omkring sit barn.

 

Dit barns kompetencer

Sundhedsplejersken kommer som regel på besøg i barnets første leveår og tjekker, at alt det grundmotoriske fungerer – om barnet kan vende sig, rejse sig, sidde selv, spise selv og den slags. Men når den spæde start er forbi, så stopper disse besøg i takt med at mor og far også vender tilbage på arbejdsmarkedet, og barnets udvikling derfor overtages af institutioner – hvor børn oftest bliver tilbudt mange forskellige aktiviteter i takt med deres udvikling og alderstrin.

Men sådan er det jo ikke for et hjemmepasset barn! Her er det op til den hjemmegående forældre at styrke alle barnets kompetencer, og indenfor denne store videnskab kan det være lidt svært at vide, om man nu også gør det godt nok for sit barn. Men som udgangspunkt “styrer” barnet selv udviklingen fra naturens side. Og som forælder til et hjemmepasset barn har man et dybt kendskab til sit barn, og man vil derfor naturligt gribe ind og hjælpe, hvis barnet viser tegn på mangler.

 

Kend de 7 sanser

1 – Synssansen
Kaldes også den visuelle sans. Omfatter evnen til at modtage lys igennem øjet og sætte billeder på, hvordan verden ser ud. Synssansen starter udviklingen i fosterstadiet, men er en af de sanser, der er svagest udviklet ved fødslen. Vi bruger synssansen til at skelne andres ansigtsudtryk,skabe kontakt og bekræfte denne. Vi bruger den sammen med balancesansen samt muskel-ledsansen til at orientere os og koordinere kroppen.

2 – Høresansen
Kaldes også den auditive sans, som er vores evne til at opfatte lyd fra omverdenen. Høresansen er en af de første sanser, som udvikles, og allerede i graviditetens sjette måned har fostret en fuldt udviklet høresans. Efter fødslen skal barnet i gang med at lære og forstå, hvad alle lydene betyder.

3- Lugtesansen
Lugtesansen er menneskets opfangelse af lugte i luften. I hver næsehalvdel fylder lugtecellerne ca. 2,5 cm², i alt er der ca. 20 millioner lugteceller. Denne sans er aktiv fra barnets fødsel – og barnet vil kunne registrere og genkende duften af sine forældre.

4- Smagssansen
Smagssansen er helt simpelt vores evne til at smage. Lidt teknisk formuleret, så er det en kombinationen af smagsstoffers registrering via smagsløg, der sidder på tungen, og som sender impulser til smagscenteret i hjernen. Det er en svær sans at definere, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af smagsløgene, men også ved en kombination af synsindtryk, madens konsistens, madens temperatur og vores humør.

5- Følesansen
Følesansen er den første og største sans. Den kaldes også berøringssansen eller den taktile sans. Ordet taktil betyder noget, der vedrører berøring eller det at føle. Følesansen er meget aktiv allerede fra barnets fødsel – fra første øjeblik at barnet bliver lagt på moders mave, kan det mærke varmen og puls/hjerteslag fra moderen.

6 – Balance/bevægelsessansen
Denne sans bliver også omtalt som Vestibulærsansen. Den registrerer bevægelser, hovedets stilling ift. tyngdekraften og tempo. Lidt teknisk formuleret ligger denne sans i de to labyrintorganer, som ligger i forbindelse med det indre øre i begge sider af hovedet. Sansen kaldes derfor også labyrintsansen pga. det indre øres snirklede opbygning. Da denne sans er så tæt forbundet med det indre øre, så kan et barn med gentagne øreproblemer (også kaldet “øre-barn”) selvsagt blive påvirket i deres motoriske udvikling.

7- Muskel/ledsansen
Bliver også omtalt som den proprioceptive sans. Denne sans kan beskrives som kroppens bevidsthed om sig selv. Det er denne sans, som giver bevidsthed om positionen af kroppen. Den er afhængig af impulser fra receptorer i muskler, sener samt led og bindevæv. Ledsansen er den bevidste opfattelse af stillingen i et led og af bevægelsens retning og hastighed uden synets hjælp. Sammen med føle-, balance/bevægelses-sansen er denne sans grundlaget for, at vi mennesker kan holde os oprejste imod tyngden. Disse 3 sanser er med andre ord hjørnestenene i den motoriske udvikling.

 

Sanseintegration

Alle sanserne skal læres, genkendes, bruges og samarbejde. Når man ser nærmere på børns sanser og bevægelse, samt hvordan hver enkelt barn får integreret og brugt sine sanser, så indser man, hvor kompleks og interessant hele denne indlæring er. Mange af disse udviklingstrin foregår nemt og uden problemer for de fleste – dog er alle børn forskellige i deres måde at integrere og bruger deres sanser på.

Nogle børn er sarte/sensitive/stille og andre modsat. Vores sanser og brugen af disse er utrolig vigtige for vores indlæring generelt og særligt i skolen. Vores sanser, bevægelse og brug af kroppen er nøje sammenhængende med evnen til at kunne f.eks. modtage besked og ny indlæring.

Samfundet er tilbøjelig til at undervurdere legens betydning. Da de fleste børn leger godt nok uden forældrenes hjælp, og da det ikke er nemt at se, hvordan leg udvikler hjernen, betragter de fleste mennesker leg som simpel underholdning eller “fjollen rundt”. Men førskolebarnets leg er lige så vigtig for dennes udvikling som skolearbejdet siden hen. Den traditionelle skole med tavle, borde og stole kan derfor selvsagt for nogle børn være udfordrende, fordi barnet fra naturens side er skabt til at bruge og lære via sanserne. Heldigvis har der gennem flere år efterhånden været fokus på børns forskelligheder ift. indlæring og på differentieret undervisning.

 

Simple øvelser hjælper

Det er interessant at vide, at børn (og i princippet også voksne) aldrig bliver for store til at udvikle sanserne. Derfor kan et barn med mindre udviklede sanser hjælpes på vej til at styrke dem. Dette kan gøres ved hjælp af nogle øvelser og eventuelle værktøjer. Dog er det især gennem barndommen, at den bedste forudsætning for udvikling er til stede, så det er bare om at komme i gang.

Nogle børn kan fra naturens side godt have problemer med deres sanseintegration – det ses f.eks. ofte hos for tidligt fødte børn, som kan være lidt “sarte” i deres sanser. Disse børn kræver som oftest professionel hjælp fra f.eks. specialuddannede ergo-og fysioterapeuter, så træningen kan blive optimal.

Men fælles for alle er, at der stort set ikke findes en “perfekt” sanseintegration hos nogle mennesker – der vil typisk altid være nogle sanser, som kan forbedres. Med andre ord så er vi mennesker “sammensat” på forskellig vis – og som ordsproget så fint lyder: Ingen børn er ens!

Som forældre er det vigtigt, at vi går på opdagelse med vores børn – at vi stimulerer dem og på bedste vis hjælper dem til at udvikle deres sanser og motorik. Alt efter, hvordan vores egen udviklingen i barndommen har været, og hvilke sanser vi selv er stærke eller svage i, så er der lagt op til en spændende udvikling for den enkelte forældre.

På hjemmeunger.dk vil vi i den næste tid inspirere dig til, hvad du kan foretage dig med dit barn. Nogle aktiviteter laver I med sikkerhed allerede, men det kan være rart med lidt inspiration. Du vil muligvis opleve, at legen kommer op på et højere niveau for dig som forælder, når du bliver bevidst omkring brugen og vigtigheden af sanserne i legen.

God fornøjelse!