Månedens hjemmepasser

Månedens hjemmepasser er en portræt-serie, hvor hjemmeunger.dk sætter fokus på hjemmelivet og nuancerer rollen som den hjemmepassende forældre. Vi kigger tilbage på, hvordan det var at tage valget om at passe sit barn hjemme og omfavner hverdagens liv og udfordringer med hjemmepasning.

Vi vil væk fra kun at være den stereotype hjemmegående husmor med børn og vise, hvor forskelligt hjemmelivet kan leves. Vi vil inspirere kommende og nuværende hjemmepassere og vise verdenen, at der er en anden måde at leve på uden en institutionsplads til sine børn fra kl. 8-16.

Månedens hjemmepasser udspringer af den store interesse for “Prisen – Månedens hjemmegående”, som hjemmeunger.dk kørte i 2016/2017. Endnu engang vil forskellige seje hjemmepassende forældre fortælle om deres liv og give læserne et indblik i netop deres måde at leve livet på.

Kom og læs med – lad os sammen hylde de hjemmepassende forældre.