April: Mie Leonhardt Husum Rinken

Læsernes spørgsmål til Mie

Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Mies svar på jeres spørgsmål.

Købte i jeres hus på Lolland imens i begge arbejdede fuldtid, eller hvordan gjorde i?

– Tak for dit spørgsmål og fordi du læser med ️ Jeg er meget enig med dig i, at rådighedsbeløbet, bankerne sætter nu om stunder, er helt vildt højt. Vi købte huset på Lolland med pengene fra vores andelslejlighed, da min mand arbejdede fuld tid, og jeg var på barselsdagpenge. Og det var en del af idéen med Lolland, nemlig at købe en bolig som var så billig, at vi ikke behøvede at diskutere det med en bank, og at vi ikke skulle sidde med en gæld mange år frem.

– Jeg kender flere hjemmepassende forældre, som har foretaget huskøb, imens den ene er på barselsdagpenge eller dagpenge og den anden i beskæftigelse, så har de selv lagt et budget for, hvad de kan sidde for, efter lånet er gået igennem, som du selv nævner.

– Jeg vil dog virkelig indtrængende råde jer til at være opmærksomme på den recession, vi står overfor, I er virkelig nødt til læse alt med småt og regne på det. Sådan at I ikke lige pludselig sidder med et uoverskueligt lån.

– Jeg vil faktisk råde jer til, som tingene står samfundsøkonomisk, at finde noget billigt at leje og så måske spare op? I yderområderne er der en del pæne huse, som har stået til salg længe, måske kan ejeren til jeres drømmehus overtales til at fremleje et par år? Det er et forsøg værd.

 

Hvad føler du hjemmepasning har givet jer som familie, som et liv med to fuldtidsjob og børn i institution ikke kan indfri?

– Jeg er virkelig glad for, at du spørger. Frihed. Jeg tror måske det er svært at forstå, hvis man ikke står i det. Selv dem af vores nære forstår det ikke altid. Mange ser det som et kæmpe ansvar, som vi har taget på os, med en økonomisk hæmsko. Men det at have det fulde ansvar er en frihed og en kæmpe gave. Det at vi ikke skal “stå skoleret” overfor, hvad normen finder rigtigt. At tage forældreskabet hjem og vide at vi er dem, som ved bedst i vores børn liv, vi behøver ikke at spørge “en voksen”.

Er der et aktivt hjemmepassermiljø på Lolland? Og har I en fast legegruppe eller lignende i ses med? Og hvor ofte ses i med andre børn?

– Tak for dit relevante spørgsmål, ja det er dér. Vi er dog spredt, jeg startede i tidernes morgen en Facebook gruppe op som dækker Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, og vi er ret mange efterhånden. Jeg har kendskab til faste ting alle ugens dage på nær mandag. Tirsdag er der legetøjsbiblioteket i Nykøbing, onsdag legestuen Lolland, torsdag privat legestue, fredag legetøjsbiblioteket og en fast aftale i Legejunglen.

– Der bliver indimellem arrangeret “fællesture” til for eksempel zoo, vi har nogle stykker hernede.

– Man kan altid skrive i gruppen og få et råd eller en legeaftale. Mange mødes privat på kryds og tværs.

– Mine børn er 6 og 4 år, så de hører helt klart blandt nogle af de største, derfor ser vi også i højere grad de lidt større børn, som vi ved også fortsat skal være hjemme, sådan at de danner fællesskab og har jævnaldrende at spejle sig i.

– Regnar holder fri for sportsaktiviteter, men før Covid-19 gik Elisabeth både til gymnastik og dans med de samme børn, siden hun var 2 år. Så der har hun også et fællesskab.

– Altså vores unger bliver fyldt op, hvis vi har aktiviteter hver dag fra morgen til sen eftermiddag, fuldstændig overstimulerede. Så er dér sportsaktiviteter om eftermiddagen, forsøger jeg at skrue lidt ned om formiddagen.

 

Så inspirerende! Hvordan oplever du samfundets normer på Lolland? Havde du et kendskab til området inden I flyttede dertil?

– Mange tak, ikke mindst for dine spørgsmål. Lolland er kompleks, Lolland er et gammelt bondesamfund, det er dog samtidig en kommune, som har fungeret som social skraldespand for andre kommuner i gennem årtier, med det mener jeg, at det er alment kendt, at rigere kommuner har sendt uønskede borgere til Lolland.

– Så kommunen er præget af, at der er en stor gruppe, som er udfordret socialt, økonomisk og psykisk.

– Samtidig ser jeg nogle af de mest hardcore og genstridige selvstændige skyde op. Jeg ser en masse unge mennesker, som er mønsterbrydere ligesom jeg selv, og det varmer mit hjerte og indgyder håb. Det giver mig lyst til at kæmpe og hjælpe, sådan at der kommer endnu flere af dem med næste generation. Der er også mange, som vælger de skønne landlige omgivelser til at nyde deres otium. Kort sagt oplever jeg en utrolig stor diversitet.

– Nej, vi havde faktisk ikke rigtig noget kendskab til Lolland, vi tjekkede statistikken og fandt faktisk ud af, at der var langt mere kriminalitet i vores gamle område i Valby end der, hvor vi flyttede til.

– Men det gjorde en enorm forskel, at vi netop ikke havde noget netværk til at hjælpe eller afskrække os til at skifte mening. Det har gjort, at vi fik den selvstændighed, vi ønskede.

Du kan se det fulde interview med Mie her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.