Læsernes spørgsmål til Louise

Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Louise’s svar på jeres spørgsmål.

Har du mulighed for at uddybe, hvilke reaktioner jeres datter havde, da I startede hende op i børnehave?
– Ja, selvfølgelig. Da vi startede vores datter op i børnehaven gik det super fint til at starte med! Den første dag sagde hun farvel og løb direkte ind i børnehaven, uden at blinke eller se sig tilbage. Hun ville rigtig gerne lege med alt det nye legetøj! Men efter 14 dage havde hun leget med det hele, og så sagde hun egentligt temmelig klart, at hun ikke gad være der mere. Hun syntes, der var for mange børn. Hun ville ikke derover, når vi skulle køre hjemmefra om morgenen, og fik jeg alligevel lokket hende med ud i bilen, så ville hun med mig hjem igen, så snart vi var kommet ind af døren i børnehaven. Hvis hun ville med hjem igen – så tog vi hende med hjem igen og prøvede igen dagen efter. Vi er aldrig gået fra hende mod hendes vilje.

– For os har det aldrig været en nødvendighed i forhold til pasning, at hun skulle i børnehave, da jeg alligevel hjemmepassede hendes søskende. Det har udelukkende været tænkt som et tilbud til hende, hvis hun havde lyst – og det havde alle andre børn jo lyst til, tænkte jeg! En dag begyndte hun at græde allerede, da vi kørte ned af vejen til børnehaven, og der tænkte jeg “Nej, de kan sige, hvad de vil, men det her kan fandme ikke være det rigtige!”. Vi gik ikke ind i børnehaven den dag. Vi vendte blot om og kørte direkte hjem og meldte hende ud. Det var virkelig en enorm lettelse!

 

Hvilke lege laver I derhjemme, hvor alle dine børn kan være med?
– For at være helt ærlig? Jeg leger meget sjældent med mine børn. Jeg gider ikke sidde og lægge stemme til Twillight Sparkle fra My Little Pony, og jeg er elendig til rollespilslege som far, mor og børn. Jeg synes simpelthen, det er dødkedeligt, og det tror jeg lynhurtigt børnene mærker. Her tænker jeg, at det er vigtig at være autentisk!

– Mine børn er super gode til at lege selv, og især min ældste kan fordybe sig i flere timer helt alene med Duplo eller andet småtteri. De 3 ældste på 5, 3 og 2 år bruger rigtig meget tid hver dag på at lege sammen – enten alle 3 eller 2 af dem sammen. De fleste lege er alle de 3 store med i. Vores yngste på 4 mdr. er naturligvis ikke med i så meget endnu. Min kæreste står for de vilde lege, som børnene virkelig elsker højt. Han tonser med dem, kaster dem op i luften, leger fangeleg, gemmeleg og hopper på trampolin med dem. Alle 3 er vilde med far <3

– Nu skal det ikke lyde, som jeg ikke laver noget med børnene, jeg deltager bare kun selv aktivt i aktiviteten, hvis jeg har oprigtigt lyst til det. Hvis ikke jeg har lyst, så ser jeg bare på eller hjælper dem med det, de nu laver. Vi læser tit bøger sammen, jeg synger for dem, vi hører musik, danser, maler, tegner, kysser, krammer, putter og giver kildeture. Eller snakker. Der går rigtig meget tid på snak <3

Går I i en legegruppe, bruger I legestuer eller andre lokale tilbud?
– JA! Vi bruger legestuen i Silkeborg og er super glade for det! Tirsdag og torsdag er det for 1-3 årige (søskende er dog velkomne, så her kommer alle 4 børn med). Onsdag er det kun for de store børn 3-6 år uden forældre. Mine to ældste på 3 år og 5 år går her sammen fra kl. 9-12 hver onsdag. De andre hverdage i ugen har vi typisk legeaftaler med andre hjemmepassere. Legestuen er dog virkelig et skønt samlingssted for børnene og ikke mindste en uvurderlig mulighed for mig for at møde ligesindede og andre der, ligesom os, har valgt at leve med vores små børn tæt på os gennem de første år.

 

Du skriver, at du gerne vil arbejde som jordemoder igen. Tror du, det bliver svært at komme ind på arbejdsmarkedet igen, efter du har været hjemmegående?
– Tja, altså det er klart, at der hele tiden sker nye ting indenfor faget – men meget er også det samme. En fødsel er… ja, en fødsel. Og har været det i millioner af år <3 Jeg er klar over, at jeg skal have fulgt op på de nyeste retningslinjer, osv., inden jeg starter op igen, men ærligt talt er det slet ikke noget, jeg bekymrer mig om. Jeg kommer til at have været væk fra faget i 7-10 år i alt, forestiller jeg mig. Jovist, det er mange år at være væk. Men jo intet ud af alle de år jeg fortsat har tilbage på arbejdsmarkedet? De 7-10 år er lige nu. Som i nu. De kan ikke skubbes, flyttes eller fjernes. Mine børn er kun små NU. De bliver det aldrig igen. De år her fylder mig med noget, der er så værdifuldt, at intet job nogensinde vil kunne sidestilles hermed.

– Jeg tror ikke, at de her 7-10 år væk fra jordemoderfaget nødvendigvis kommer til skade mit CV og mine muligheder for at få job. Det kommer i hvert fald an på øjnene der ser 🙂 Jeg kommer til at være et helt andet menneske, når jeg vender retur til arbejdsmarkedet igen – ja faktisk en helt anden jordemoder 🙂 Den rejse skulle alle, der har lyst, virkelig have mulighed for at tage på!

Du kan se det fulde interview med Louise her