Juli: Lea Belling

Læsernes spørgsmål til Lea

Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Lea’s svar på jeres spørgsmål.

Hvordan tog den nærmeste familie det, da I fortalte, at I flyttede til Australien? Specielt bedsteforældrenes reaktion?

– De tog det faktisk rigtig pænt. Jeg tror godt, de vidste, at et udenlands eventyr var noget, der stod højt på vores liste, men de har flere gange nævnt, at det ville have været nemmere, hvis vi havde fundet et sted tættere på Danmark, eller i det mindste bare et sted man kunne rejse til på en flystrækning. Australien er LANGT væk, og det er en hård rejse. Alligevel har vi været hjemme 3 gange på de 4,5 år, vi har boet her, og begge hold bedsteforældre har også været hernede af flere omgange. De kan jo se, at vi trives, og det tror jeg hjælper på det afsavn, som jeg ved, de også føler.

 

Da I flyttede til Australien, hvor lang tid gik der ca. før alt det praktiske var på plads? Og havde i allerede fundet et hus og skole, inden i flyttede? 

– Jeg tror min mand underskrev kontrakten start september 2015, og 29. november 2015 landede vi i Sydney. Så det gik rigtig hurtigt. Vi havde en midlertidig lejlighed ved ankomst (3 uger), og så gik vi ellers i gang med at finde et sted at bo umiddelbart efter ankomst. Vi havde ikke som sådan en præference ift. område, men ville bare gerne være i et hyggeligt område tæt på Mortens arbejde. Boligmarkedet fungerer meget anderledes end i Danmark. Så vi kunne ikke rigtig søge hjemmefra. Man tager simpelthen bare ud og ser på lejligheder/huse, og så mere eller mindre takker ja eller nej på stedet. At vi endte, hvor vi endte (I Rozelle, 4 km fra centrum) var et rent tilfælde og rent held. Vi er SÅ glade for at bo lige netop her.

– Da først vi havde fundet lejebolig, kunne vi melde Laura ind i den lokale skole. Det fungerer på samme måde som i Danmark med, at man bor i et bestemt optagsområde. Derudover var der selvfølgelig en masse praktisk. Vi rejste herned med 7 kufferter. Så vi skulle ud og købe alt fra senge til bestik. Det blev til en del IKEA ture. Ud over det skulle vi også finde ud af, hvordan alt fungerede og få en hverdag op at køre– finde læge, lære området at kende ift. indkøb, apoteker, posthus mm. Det var sværere, end jeg havde troet, fordi vi intet vidste om noget. Jeg tror, det tog ca. 6 mdr., før vi følte, at vi havde etableret en base og fået en hverdag op at køre.

Er der mange fædre, der vælger at påtage sig hjemmepasser-titlen? Eller er det oftest mødrene, der passer hjemme?

– Det er mit indtryk, at det helt klart er mest mødrene, der påtager sig hjemmepasser-titlen. Vi har et par fædre, der er hjemmepassere, som også kommer i vores legegruppe, og vi kender en familie privat, hvor det er far, som er hjemme 3 dage, og så er pigen i vuggestue 2 dage. Men de udgør en lille procentdel af det samlede hjemmepasser miljø i Australien.

 

Hvis jeres mindste også skal starte i preeschool om 1,5 år, vil du så begynde at arbejde som jordemoder igen, mens I er i Australien?

– Det ved jeg helt ærligt ikke. Jeg savner nogle dage at arbejde som jordemoder, men jeg savner ikke at arbejde i weekenden, juleaften, på mine børns fødselsdage osv. Og hernede arbejder langt de fleste i 12 timers vagter, hvilket på ingen måde kan passe ind i vores liv, som det ser ud lige nu. Jeg forestiller mig i stedet måske noget konsultations arbejde eller noget fødsels og forældre forberedelse – det synes jeg kunne være fedt at få lov at fordybe mig i, og det ville helt klart også passe bedre ind i familie logistikken.

Kan man følge jer et sted? Instagram fx?

– Jeg er bange for, at jeg ikke er super spændende eller særlig aktiv på de sociale medier – men jeg har en privat Instagram, som man er velkommen til at kigge forbi, hvis man har lyst – @LeaMejseBelling.

Læs eller genlæs Lea’s interview her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.