Fridafødegård
April: Frida Fødegård

Læsernes spørgsmål til Frida

Så fik I læsere igen ordet, og her kan I læse Fridas svar på jeres spørgsmål.

Frida Fødegård

Kommer der flere udsendelser om jeres familie?

– Der er ikke nogen planer om det. Men der er som sådan heller ikke noget i vejen for, at der bliver lavet en opfølgning.

 

Hvad er jeres tilgang til ”børneopdragelse”?

– Man skal sørge for, at børnene er mætte i forhold til deres behov og så samtidig ikke være bange for at stille krav til dem.

– Vi oplever, at børns ”adfærds problemer” i høj grad handler om, at deres selvværd ikke har det så godt. Føler de sig kompetente, og føler at de har en relevant rolle i familien, så oplever vi, at konflikter i det store hele undgås. Man må altså sørge for, at børnene har mulighed for at udfolde deres talener, bliver anerkendt for det og frem for alt har en relevant rolle i familien. At være placeret i institution er ikke en relevant rolle men en stadfæstning af, at barnet er i vejen og frem for alt må holdes væk, imens forældrene sørger for familiens overlevelse. Der er ikke nogen større straf for et barn, som fra naturens side bærer et stort ønske om at være en hjælp til familiens overlevelse, at blive placeret på sidelinjen på den måde.

– Selv om barnet er i institution, må man altså finde en rolle til barnet i familien, som viser barnet, at de har en relevans. Hygge og ros efter aftensmaden gør det ikke, der skal være opgaver, som barnet løser, så det føler, det har en eksistensberettigelse og bidrager til det, som betyder allermest – familiens opretholdelse. Dermed også indirekte sagt, at det er en god idé at have nogle faste pligter, som naturligvis må tilpasses barnets alder og formåen. Man kan med fordel afholde morgenmøde, hvor alle aftaler, hvad der skal gøres i dag, og hvilke mål man arbejder hen imod, så barnet inkluderes i beslutningerne og føler sig taget seriøst (idet børn er slemme til at bekymre sig, må man dog være påpasselig med, hvad de inkluderes i og afmåle sit sprog).

– Udover at lykkedes med stimuli må forældre tilsvarende stille krav og vise børnene, at de ved, hvad der er op og ned. Er forældrene vage og vægelsindede, viser det børnene, at de ikke kan regne med dem og deres autoritet nedbrydes stille og roligt – det kan blive så galt, at børnene begynder at vise afsky overfor forældrene, fordi de ikke kan leve op til den lederrolle, som et barn er fuldstændig afhængig af at kunne læne sig opad. Man må undgå at gå ind i magtkampe, som man ved, der er en risiko for at tabe og ikke komme med tomme trusler. Der kan passende opfindes en aftalt konsekvens ved ”ulydighed”, så barnet lærer at respektere forældrenes rolle som vejleder og så konsekvensen kan tage pladsen for hævede stemmer  og ukonstruktiv skældud. Børns brug af medier og dermed fri adgang til information af forskellige lødighed udenom forældrene, hjælper heller ikke – luk deres gadgets ned og tag kontrollen 🙂

 


Hvad er jeres tanker om det at gøre tingene anderledes end de fleste?

– Der er ikke to mennesker, som lever fuldstændig ens, så i princippet er alle ”anderledes”. Spørgsmålet er bare, hvor udpræget det tager sig ud. Vi har ikke et mål om at være i opposition eller være på en bestemt måde, men vi har et udpræget mål om at være os selv. Og om at agere på en måde så det vi føler, vi er inderst inde får lov at komme ud. Det er en svær balancegang og står i modsætning til at udleve sig selv spontant og impulsivt. Man skal give sit indre god tid og gode rammer til at komme ud og vise, hvad det egentlig består af og så prøve stille og roligt at give det plads til at vokse på en balanceret måde.

 

Risikerer man ikke mobning ved at være anderledes?

– Der er altid nogle, som gerne vil mobbe, men deres yndlingsofre er folk, der udtrykker usikkerhed ligesom dem selv. Derfor betyder det meget, hvor afbalanceret man udtrykker sig. Der kan forældre gøre meget ved ikke at pådutte deres børn noget, som gør dem utrygge. Samtidig kan forældrene aktivt fravælge miljøer, hvor der ikke er plads til diversitet og sørge for at opbygge positive omgangskredse.

– Det lyder måske voldsomt, men det er naturligvis indenfor forældres magt, og måske endda pligt, at udvælge og skabe egnede, opbyggelige miljøer til deres børn, også selvom det måtte kræve flytning, jobskifte og andre former for personlige fravalg.

 

Tror I mit barn bliver ”sært” af at gå hjemme?

– Sært er måske lidt voldsomt, men hvor godt det kommer til at gå afhænger i høj grad af om ovenstående ihukommes, og om det er barnets eget ønske at være hjemme. Forældrerollen som lærer og (vej)leder er meget vigtig, og hvis forældrenes indflydelse erstattes af en mediebrugerflade, så har forældrene ikke nogen mulighed for at leve op til deres ansvar. Så må det gå galt…hjemmepasning er fantastisk, men ansvaret er meget stort, og indsatsen skal være ligeså.

– De grundlæggende pointer med at opbygge børns selvværd gennem meningsfulde roller og at optræde som en troværdig leder overfor sit barn kan altid bruges. De gælder uanset, hvem man er, og hvor man bor…

Se det fulde interview med Frida her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.