December: Ditte Brandt Madsen

Læsernes spørgsmål til Ditte

Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Ditte’s svar på jeres spørgsmål.

Kan du fortælle i flere detaljer om de øvelser du laver med Vitus?

Lige nu er det mange forskellige ting, men de kan deles ind i forskellige kategorier; fysiske øvelser for at opbygge hans styrke. Vi laver fx armbøjninger og mavebøjninger.  Sansemæssige øvelser for at ‘normalisere’ hans sanseindtryk. Vi dufter til forskellige ting, vi rører ved forskellige teksturer. Vi laver en masse øjenøvelser, hvor han fx skal holde hovedet helt stille, mens øjnene følger en genstand. Kognitive øvelser for at stimulere hans hjerne ift. læsning, forståelse og sprog. Det kan være billedkort for at give ham flere ord i hans ordforråd, eller det kan være korte historier, som læses til ham, hvorefter han skal svare på simple spørgsmål om indholdet i historierne.

 

Hvordan får du små pauser til dig selv i hverdagen? Og hvad laver du i pauserne?

– Der er ikke mange pauser🙂. De pauser jeg har – med god samvittighed – er, når Vitus og Sofia leger, og når min søde mand er hjemme og tager sig af børnene. Ellers er der også ‘mig-tid’ eller voksentid, når børnene sover – og det gør de ca. kl. 20.

– I mine pauser om dagen sidder jeg typisk og laver ingenting🙂. Jeg chatter/taler med dem i Danmark så meget som muligt. Dem savner jeg. Heldigvis har jeg mødt utrolig mange fantastiske nye veninder her også – så dem ser jeg, så meget jeg overhovedet kan komme afsted med. Det giver mig energi at se mine veninder – det er enormt vigtigt for, at jeg kan fungere.

 

Kender du til de ernæringsmæssige veje, man kan gå? I USA især har de virkelig mange specialister indenfor dette område. Og kender du til GAPS?

– Jeg har læst ufattelig meget om forskellige diæter, og jeg tror fuldt og fast på, at ren mad er enormt vigtigt. Vitus får kun helt ren mad dvs. helst lokal, økologisk, non GMO. Derudover er han fri for de ting, der typisk kan være svære at fordøje eller tolerere – gluten, mælk og sukker. Jeg har læst meget om tarmene og anti-inflammatorisk mad og forsøger hele tiden at inkorporere denne viden i min madlavning.

Se det fulde interview med Ditte her

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.