Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Calina’s svar på jeres spørgsmål.
Planlægger I at jeres børn skal i en almindelig skole eller vil I hjemmeskole/unschooling?
– De skal unschooles. Vi er ikke tilhængere af den institutionalisering og ensrettethed af børns opvækst og læring, som foregår i vores samfund, og vi synes i den grad, at skolerne er en meget stor del af dette – i vores optik – problem.
Hvorfor bruger I ikke legepladser, når I er ude med Aston?
– Jeg synes personligt, at legepladser er ensartede, kedelige og ikke giver mulighed for fri og kreativ leg. De indeholder alle stort set det samme – cement, plastik, en rutsjebane, en gynge, et legehus og en sandkasse. Nogle indeholder så lidt mere og nogle lidt mindre, men det er alle rammer for legen, skabt af voksne. Når vi i stedet leger i naturen – fx skoven og stranden, får Aston frihed til at løbe, lege, udforske og lære lige nøjagtig, som hun har lyst. Vi bruger stort set heller ikke legetøj til Aston af samme grund.
Hvor og hvad har du læst om søskende jalousi, eller forebyggelsen mere?☺
– Bogen The Continuum Concept bygger på den teori, at i kulturer, hvor børn har været 100% i arme indtil kravlealderen (dvs. ingen barnevogne, barnesenge, vugger, lift osv.), selv får lov gradvist at løsrive sig fra forældrene (dvs. ingen institutioner, ingen pasning før barnet selv ønsker det osv.), friammes og selv får lov at fravænne sig amning og generelt set bliver mødt i alle deres evolutionære behov, indtil de gradvist selv vælger at løsrive sig fra disse, ses søskendejalousi slet ikke. Det store barn er ikke jaloux på det nye barn, da det aldrig selv har manglet denne opmærksomhed, og helt selv har fravalgt det. Dertil kommer, at børn fra disse kulturer omgås andre babyer jævnligt, og derfor er forberedte på, hvad der venter med en ny baby, og endda kan og ønsker at hjælpe til fra en meget ung alder (2-3 år).
– Aston har levet ligesom børnene fra disse kulturer, og der har ikke været det mindste søskendejalousi at spore – tværtimod. Vi har derudover også valgt at inddrage hende i graviditeten og fødslen, fx har hun været med til fødslen, alle jordemoderbesøg, lægebesøg osv. Og hun får lov at holde, kysse, ae, snakke til og putte sin bror så meget hun (og han) vil, ligesom vi gør. Vi stopper hende kun, hvis hun gør noget farligt, eller noget han tydeligvis ikke vil have. Ellers bestemmer hun selv.
Du har brugt din cykel til at komme rundt i byen med Aston, men hvordan vil du transportere dig rundt med to børn?
– Jeg kommer til at gå eller bruge offentlig transport med Aston i hånden og Anakin i slynge – i hvert fald indtil han bliver omkring 1 år, og jeg vurderer, at han er klar til cykel. Derefter vil vi muligvis investere i en brugt ladcykel, hvor begge børn kan sidde i.
Som mand og følger af din blog er jeg meget interesseret i at vide, hvordan din mand bliver inddraget i børneopdragelsen, når nu du går hjemme og dermed har størstedelen af tiden med børnene. Har Aston tilsvarende tillid til hans ord?
– Jeg har selvfølgelig mest hands-on med dem, når jeg har flere timer med dem. Vi bruger dog næsten dagligt timer på sammen at reflektere over og diskutere deres opvækst, både de konkrete ting i dagligdagen som fx mht. læring og konfliktforebyggelse, og de større og generelle ting, som fx at vi ikke ønsker institutioner. Vi kender og forstår derfor hinandens argumenter og bliver altid enige omkring, hvordan vi skal håndtere forskellige situationer. Jeg fortæller ham hver dag, hvad vi har oplevet, lavet og mine tanker omkring dette. Vi er derfor begge meget inddraget i deres opvækst.
– Vi sørger derudover for, at Benjamin er meget på og laver mange ting med hende, når han er hjemme – også alene. Derfor har Aston ligeså meget tillid til hans ord som mine, ja. Da hun var yngre og stadig blev ammet, var der nogle områder, hvor jeg var “bedst” – fx trøst og putning. Det er dog så småt ved at udligne sig nu, hvor hun ikke ammes længere.
Når man fravælger barnevogn og kun bruger vikler og slynger, hvor gør I så af alle indkøb, når I handler ind?
– Når barnet sidder i slynge, har man armene fri, præcis som hvis man ikke havde barn med – og hvis slyngen sidder rigtigt, mærker man ikke vægten fra barnet (gælder kun slynger, ikke nødvendigvis seler, hvor vægten bedre kan mærkes). Jeg ville aldrig have brugt en vogn til at bære mine varer hjem i, før jeg fik børn, og behøver det derfor heller ikke nu. Jeg har varer enten i en taske eller i et stofnet, som jeg bærer i hænderne, over skulderen eller på ryggen. Alternativt bestiller jeg fra online-supermarkeder med levering, men dette er blot for at spare tiden.
Se det fulde interview med Calina her
