Globetrotterfamilien_1
Maj: Pernille og Nikolaj Wessel Witte

Interview – Månedens hjemmepassere maj 2017

Er du en globetrotter af sind, eller er du tilhænger af ifarv? Så kender du måske allerede maj måneds vindere. Som par står de bag siderne globetrotterfamilien.dk og deres nyeste projekt rejseruter.dk.

For første gang gives prisen ´Månedens hjemmegående/Hjemmepasser´ til et par, der som de selv siger: ”Vi skiftes til at gå hjemme og arbejde (med og uden børn). Hos os er der ikke noget hver for sig, det er både og 🙂. Vi er med til det hele alle sammen på det niveau, man kan🙂”.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående/hjemmepasser – maj 2017 går til:

Pernille og Nikolaj Wessel Witte

Til dagligt bor parret i Århus og har sammen børnene Karla på 5,8 år og Konrad på 2,4 år. Pernille er uddannet Etnograf og Nikolaj Filosof.

I ca. tre år har deres liv set ud, som det gør nu. Her deles de om hjemmepasser titlen ved siden af deres arbejdsliv, hvor de hovedsageligt står for formidling af rejser. Nikolaj har holdt mange rejseforedrag, og sammen har de opbygget flere onlineportaler om rejser.

Vi har fået lov til at komme lidt tættere på Pernille og Nikolaj og spørge ind til deres liv som hjemmepassere.

Globetrotterfamilien_1

Hvorfor valgte I at hjemmepasse jeres børn? – og var det et nemt valg?

– Det kom faktisk ret meget snigende, at vi endte med at have børnene hjemme. Vi havde vores store pige i vuggestue, som faktisk var ganske god, men vi trivedes alle bedst med, at hun var afsted meget kort tid. Hun var der aldrig mere end 20 timer om ugen og for det meste meget mindre og i perioder slet ikke, når vi rejste.

– Vi tilvalgte også at bære vores barn (senere begge) i slynger og vikler, vi valgte at sove sammen med dem, at lade dem amme, så længe de selv ønskede det. At lade dem selv styre deres overgang fra amning til mad, og at stole på de selv vidste meget mere end mange tror børn ved.

– Vi blev mere og mere bevidste om, at vores liv var vigtigere, og vores trivsel var det, som vi ville vælge. Så der har aldrig været et valg på den måde, hvor vi har siddet sammen og snakket om det. Vi har bare hele tiden valgt mere og mere tid sammen, og så er vi endt her, hvor vi efter sådan standard udregning er en hjemmegående – eller halvanden eller nogle gange måske næsten to. Men det var ikke planen eller velovervejet eller bevidst – men vi har blot fulgt vores drøm, og det der virkede rigtigt uden at skele til, hvad ’man bør’ eller ’sådan gør man jo’.

– Vi har helt fra begyndelsen valgt vores egen vej – og den elsker vi meget.

 

Hvor lang tid regner I med at være hjemmegående/hjemmepassere?

– For os handler det ikke om at være hjemmegående, og vi ser os heller ikke som hjemmegående, bare som en familie, der elsker at være sammen og få det til at fungere. Personligt tror jeg også, det er lidt et opgør med begreber som ’kvalitetstid’, for vi vil bare have tid. Derfor er vores hjemmeliv og vores arbejdsliv ikke altid adskilt. Mange har én hjemmegående og én arbejdende forælder. Vi har en familie, der nogle gange er hjemme og nogle gange arbejder. Det er mægtig forvirrende og virker bestemt ikke altid lige efter en drejebog – men vi er sammen og har tid og kan dovne i sofaen med en bog inden morgenmad. Og dermed er det lige den drøm, vi åbenbart har, men aldrig har planlagt at have.

– Hvor lang tid vi vil fortsætte sådan her, har vi ingen svar på, for vi gør hver dag, hver uge og hver år det, som føles rigtigt. Hvis børnene pludseligt har store ønsker om noget andet, vil vi ikke afvise det, men det er ikke noget, vi planlægger lige i nær fremtid.

– Så mon ikke vi for evigt er sammen som en lille bande.

 

Mødte I forståelse for jeres valg om at blive hjemmegående/hjemmepassere i jeres omgivelser?

– Ja, det er virkelig svært igen for personligt (Nikolaj) ser jeg mig ikke som hjemmegående, men som globetrotter, filosof, far og selvstændig. Hjemmegående for mig lyder som om, man bare går rundt derhjemme, men bare fordi man ikke har et fast arbejde og gerne vil være sammen med sine børn og sin partner, laver man jo en masse spændende ting. Ja faktisk, laver jeg tusind gange flere spændende ting, end jeg tror, de fleste gør på et arbejde.

– Så når vi tager i shelter og holder bål med andre skønne mennesker, der også har valgt livet og tiden, så virker det virkeligt, som det helt rigtige.

– Jeg har altid tænkt ’hvad vil jeg tænke over på mit dødsleje’ og det er helt sikkert en dag i skoven med mine børn og min kæreste vil flyve gennem mit hoved, men endnu en dag på kontoret, tror jeg, ikke vil fylde.

– Derfor har vi ikke særligt defineret os som hjemmegående, og måske derfor ikke mødt så mange reaktioner.

– Måske er det også, fordi vi altid har valgt utraditionelle veje. Vi rejste sammen et helt år, få måneder efter vi havde mødt hinanden, vi gik begge på barsel og rejste med børnene der, vi sover sammen med dem, vi lader dem gøre alt muligt og i alt søger vi et opgør med forståelsen af, at man skal gøre ting på en bestemt måde. For os er det vigtigt at gøre det, som føles rigtigt for os, at træffe valg og gå efter drømmen. 

 

GBSSkursusheader

 

Har tilværelsen som hjemmepassere levet op til jeres forventninger?

– Nej og ja. Jeg anede ikke, hvad man skulle forvente, men for det meste er det bare fantastisk. Det er klart det rigtige, og det er kun økonomien, der er en udfordring.

– Nogle gange kan man mindre end forventet. Specielt jeg (Nikolaj) har store forventninger til at være på ture, oplevelser og rejser hele tiden, og dertil glemmer jeg nogle gange, at børn (og kærester) har brug for hjemmedage med afslapning.

– Det har vi dog arbejdet på, lige siden vi mødtes for 15 år siden, så det er ikke en ny udfordring med børnene eller som hjemmegående – og det vil vi nok arbejde på hele livet. Børn og hjemmelivet gør det både nemmere og sværere.

 

Hvad har været den største gevinst for jer ved at være hjemmepassere?

– Børnene synes, det er sjovt at være hjemme (deres svar). Det bedste er kaos, kærlighed, samvær, tid, oplevelser, livet og at se børnene udvikle sig og vokse. Jeg (Nikolaj) har arbejdet i en børnehave og tænkte altid, at det var mærkeligt, at jeg som pædagoghjælper var mere sammen med flere af børnene end deres forældre (fraregnet sovetid). Det vil jeg ikke byde mig selv eller mine børn.

– Jeg har jo ikke fået børn for at sende dem væk – det virker for mig helt unaturligt.

– Vi gik igennem mange faser og mange tanker over, hvordan vi skulle leve som rejsende og globetrottere. Jeg husker meget, da jeg (Nikolaj) rejste som ung. Der sagde folk, at det kunne jeg også sagtens, bare vent til du får dig en kæreste. Jeg fik en kæreste; Pernille og vi rejste væk et år og har rejst meget siden. Så sagde folk, bare vent til I får børn. Vi fik Karla og tog hende direkte med på tre måneders rejse som otte måneder gammel, og inden hun var to fløj hun med på bondegårdsferie i Usbekistan. Så fik vi Konrad og gentog barselsrejsen. Nu siger folk, bare vent til de kommer i skolealderen, så kan I ikke rejse mere….men bare vent og se, selvfølgelig kan vi det. Livet handler om valg og prioriteter.

Globetrotterfamilien_5

Hvad har I gjort, for at det økonomisk kan hænge sammen?

– Der er klart udfordringer og nogle store savn. Vi har netop som familie knoklet på at dele vores hus op, så vi kan leje overetagen ud. Så har vi mindre plads, men også en meget mindre husleje.

– Sammen har vi også valgt at leje lejligheden ud gennem Airbnb, som kræver arbejde, men det er arbejde, vi kan gøre sammen – vi kan gøre rent og vedligeholde sammen.

– Vi planlægger også at leje resten af huset ud og bo i perioder i vores kolonihave. Det giver økonomisk råderum til det, vi gerne vil, men vi vil savne vores dejlige hus.

– Vi prøver også at få købt økologisk, men økonomien gør det til tider svært – men alt er jo en prioritet.

– Vores store passion er rejser, og her arbejder vi på at rejse økonomisk fornuftigt. Det vil sige lang tid frem for mange små rejser. Lige nu arbejder vi på at komme ud på vores livs store rejse (dem har vi allerede haft et par stykker af). Vi vil rejse jorden rundt i fem år i en campervan. Det bliver et eventyr.

 

Hvilke principper er de vigtigste for jer vedr. børneopdragelse?

– Det har meget været Ifavn, men er mere og mere blevet egen følelse med, hvad der virker og føles rigtigt. Vi læser bøger om unschooling lige for tiden og tager fra den ene og den anden uden at vælge en retningslinje (eller guru🙂).

 

Hvad kan/har rejselivet give jeres børn og hele familien?

– Et andet syn på verden, en undskyldning for at være sammen, oplevelser og et liv som er vores helt unikke liv.

– At opleve hvordan Karla kan fortælle stolt om hendes oplevelser. Om hvordan hun har set elefanter, eller brændt tæerne på templernes gulv.

– Det vigtigste er dog nok friheden. Friheden til at gøre lige hvad man vil, når man vil, og som man vil. Ingen regler, ingen forventninger og intet strammende samfund.

– Det vigtigste, det giver børnene, er netop at være sammen 24/7 med os og hinanden. Derudover så er de ved at være store nok til virkelig at værdsætte de eventyr og oplevelser vi får undervejs.

– På rejser er det selve essensen ved livet, man finder. Det er skåret ind til benet uden fyld og rod. Det er at være lige der, hvor man vil, når man vil.

– Når vi nu nærmere os skolealderen og mere og mere viden sidder fast, er det meget vigtigt for os voksne at vise børnene verden, så de forstår dens forskelligartethed, og dermed undgår at opdele mennesker i stereotypiske kasser og kategorier. At forstå mere af verden end den så tit præsenteres i den danske offentlighed og ikke mindst danske medier. At vi kan vise vores børn, at verden er uendelig meget mere kompleks, end den som fortælles om i den typiske skole, det normale system og hverdagen for mange i Danmark.

– Jeg husker stadig et billede af en flok børn, som Karla sad og kiggede på, da hun pludseligt udbrød ’Ham der, han er helt anderledes’. Jeg var lige ved at svare ’ja han har sort hud’, men spurgte hende i stedet, hvad hun tænkte på. ’Han har ingen hår’…. Der kunne jeg se, hvad det gør at have oplevet mennesker af alle farver, størrelser, former og beklædning. Hun kan sagtens se, at en har mørk hud, men også en som ingen hår har, eller en som har sjov hat, eller tørklæde, eller turban eller …. Men hvis vi kan få vores børn til at se mennesker, som enkelt menneske først og ikke en kategori først, så regner jeg den del for en god succes.

 

 

Karla er ved at nå skolealderen. Hvad er planen for hende?

– De skal hjemmeundervises, både da vi føler, det er det rigtige, og da vi vil rejse med dem. Vi har været gennem en proces, hvor vi, som de fleste forventede, at vores børn skulle i skole, til ikke lige at kunne få det til at gå op, til viden om at unchooling (særligt synes vi worldschooling) bare giver en langt mere kreativ, fri, spændende og lærende uddannelse.

– Vi står begge for undervisningen sammen med mange andre. Unschooling er også at trække på ressourcer, som findes i netværket og i hele verden. At snakke om kameler og se dem i bøger er jo lidt noget andet end at ride på en – hvad mon man husker bedst? Hvordan mon man lære engelsk bedst i et klasselokale eller i England?

– Det hele virker så simpelt, når jeg lige har bagt ni boller, og vi sidder netop nu Karla, Konrad og jeg. Hvor mange kan vi hver få? Vi snakker og deler ud. Og så fik vi lige snakket tretabel, division og meget andet – og det på en ganske almindelig formiddag uden matematikundervisning i klassisk forstand. Jeg er så vild med, hvordan Karla selv søger og elsker viden om så mange ting – når hun selv har medbestemmelse.

 

Har I gang i nogle nye projekter – Og hvilke?

– Ja, lige nu har vi sat vores øverste etage i stand til udlejning. Vi læser om nordiske guder. Karla og jeg (Nikolaj) er ved at lære elektronik med et sæt, vi har købt. Vi har bygget en hjemmeside, hvor folk kan finde rejseruter til alle steder i verden. Vi arbejder på at skaffe en campervan, så vi kan køre jorden rundt. Vi er ved at opbygge et unschooling-netværk i Østjylland – puha ja, vi har mange fantastiske projekter.

Globetrotterfamilien_4

De 3 sjove:

Nævn en af dine/jeres dårlige vaner.

– Nikolaj påbegynder for mange nye projekter. Pernille ser for mange amerikanske serier. Karlas dårlige vane er at tage for meget på sin tallerken. Karlas gode vane er (ifølge hende selv) at hjælpe folk. Konrads dårlige vane er, at han skyder alle. Konrads gode vane er at kunne charmere alle. Alle står for sent op (ifølge Nikolaj).

 

Hvordan ser jeres liv ud om 5 år? Og Jeres favorit måde at rejse med børn på?

– Langsomt 😊 Vi elsker at have tid til bare at hænge ud. Derfor er det vores drøm at rejse i fem år – så det er ligegyldigt, om der forsvinder en måned eller to, hvor man bare gik ture i skoven eller kiggede udover en sø.

– Vi kan godt lide at rejse med rygsæk på det lidt uplanlagte og eventyrlige måde. Men vi kan også godt lide at hygge – vi er virkelig en hygge-familie – så derfor elskede vi, da vi kørte rundt i Canada med en autocamper. Og derfor vil vi gøre mere af det…meget mere 😊.

 

Nævn et ”guldkorn” som en af jeres børn har sagt i løbet af den sidste uge.

– Ikke et guldkorn som sådan. Men i morges sad jeg med begge børn på skødet, mens de spiste morgenmad, da de begge kyssede mig på hver kind og sagde ’jeg elsker dig’ (den store) ’æger dig’ (den lille).

– ”Vanish – godt til hvidt tøj” hmm Karlas pludselige udbrud. Måske det er nok Youtube til den unge dame 😊

– ”Mig nutte, mig kanin” Konrad, der er helt tosset vild med nuttede dyr (alle dyreunger).

Her kan du læse, hvilke spørgsmål Pernille og Nikolaj fik af følgerne på hjemmeunger.dk

4 kommentarer

  • Katja JenSen

    Er det ikke også jer der har haft den der ifavnske dagpleje som I så meget pludseligt lukkede efter en sygemelding?

    • Katja Jensen

      Jeg ved ikke så meget om selve sagen kun at de ret pludseligt meldte sig syge og derefter lukkede dagplejen efter at tilskuddet blev sænket. Lidt ærgerligt at den del ikke er med, men hvorfor mon?

  • Jannie

    Kære Pernille og Nikolaj
    Hvor er det fantastisk at læse om jeres tanker og jeres liv. Det er meget i tråd med de drømme, vi har for vores familie. Både i forhold til unschooling og rejseliv. Vi er dog stadig i tanke-fasen og har ikke gjort alvor af vores planer endnu. Men det er så rart og inspirerende at vide, at der er andre, der har de samme værdier og tør at stå ved dem. Jeg har et par spørgsmål, som det kunne være rigtig rart at få uddybet – fordi der er nogle aspekter, som jeg stadig er lidt i tvivl om selv:
    1: Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til unschooling/worldschooling og jeres børns venskaber? Jeg er slet ikke i tvivl om, at børn bliver udmærket socialiseret selv om de ikke går i skole. Men jeg forestiller mig, at det bliver sværere for dem at få og vedligeholde venskaber, når man unschooler og evt. også rejser meget?
    2: Hvordan lærer I jeres børn, at det er ok at være anderledes? Italesætter I det for dem? Og hvad vil I svare dem, hvis de en dag spørger: ”Hvorfor skal jeg ikke gå i skole?” (når nu fx naboens børn skal).
    3: Hvad er de største udfordringer når man rejser med helt små børn? Og hvordan har I valgt at løse dem?
    På forhånd tak:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.