”Skøn og dejlig kvinde, der har sine to børn hjemme. Medansvarlig for legestuen i Hvalsø (Foreningen for Hjemmepassede børn, Lejre kommune), hvor der er en masse skønne arrangementer i løbet af ugen”. Således lød en del af indstillingen for denne måneds vinder.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående – september 2017 går til:

Eva Viemose Rasmussen

Eva er 33 år og bor til dagligt i Hvalsø på Sjælland. Eva er oprindeligt fra Fyn og har boet i København i 8 år, inden de flyttede til Hvalsø for et år siden. Før hun blev hjemmegående, har hun arbejdet som tjener i 8 år, men er nu ved at uddanne sig til socialrådgiver.

Eva er gift med Morten, som er jurist og arbejder i udlændige- og integrationsministeriets departement. Sammen har de Naja på 4 år og Luna på knap 1 år, som altid har været passet hjemme.

Hjemmeunger har i denne måned fået lov til at komme lidt tættere på Eva og spørge ind til hendes liv som hjemmepasser.

Hvorfor har du valgt at blive hjemmegående og passe dine børn hjemme?

– Det føltes ikke som et valg. Jeg kunne ikke gøre andet, da jeg havde fået min første datter. Nu er jeg nogens mor og ikke kun mig selv. Det er for mig det mest naturlige i verden, at det er mig, der passer mine børn og forsøger alt, hvad jeg kan, at give dem den bedste start i livet. Jeg elsker at have muligheden for at nyde tiden med dem, især nu imens de er små.

Hvor lang tid regner du med at være hjemmegående?

– Jeg håber, at det kan lade sig gøre, at Naja bliver passet hjemme, indtil hun starter skole om 2 år, og så skal Luna muligvis i børnehave på deltid, hvis jeg skal færdiggøre mit studie/starte job til den tid, men jeg tager et år ad gangen og ser, hvad der sker, og hvad børnene og jeg selv har behov for. Det hele skal fungere og give mening for os.

– Jeg synes, mine børns udvikling er mit/vores ansvar, og jeg udvikler mig selv i vores samvær. Mine børn lærer mig at være til stede i nuet og i ærlige følelser. Jeg tror også på at tage ansvaret selv og investere i vores børns tryghed er en gevinst for samfundet.

Mødte du forståelse for dit valg om at blive hjemmegående?

– De fleste i min familie og omgangskreds synes, det er meget naturligt at passe selv, hvis man har muligheden for det. Jeg møder af og til mennesker, der synes, det er underligt, at jeg gider og kan holde ud ikke at blive udfordret fagligt. Men jeg synes jo, det er det vigtigste i verden at være sammen med min familie og nyder, at jeg har muligheden lige nu, og jeg udvikler mig og bliver udfordret på en masse andre måder hver dag.

Har tilværelsen som hjemmegående levet op til dine forventninger?

– Jeg har egentlig ikke haft nogle forventninger. Det er bare sådan, det er! Jeg er blevet mor, og så længe mine børn er små og har brug for mig hver dag, er det det mest naturlige for mig, og jeg elsker det!

Hvad har været den største gevinst og det største afsavn for dig ved at være hjemmegående?

– Gevinsten er at have mulighed for at følge med i og se mine børn udvikle sig til at blive harmoniske og trygge små mennesker. Det er også virkelig rart, at vi selv kan bestemme, hvad vi vil lave og hvad tid og ikke behøver skynde os ud af døren om morgenen. Og at vi får en masse oplevelser sammen hver dag.

– Det er også en gevinst for mig, at det at være i et fællesskab med andre mødre omkring vores liv som familier, er ikke kun godt for børnenes sociale liv men også for os. Vi lærer af hinandens stærke og svage sider, ligesom vores børn gør det. Vi kan bruge hinanden nu og senere i arbejdslivet som sparringspartnere og som gode venner med samme værdier.

– Afsavnet for mig er, at jeg ikke har tid til alene at gå regelmæssigt til tandlæge og den slags, så indtil nu har jeg haft pigerne med til det meste.

Hvad har I gjort, for at det økonomisk har kunne hænge sammen?

– Vi er ikke vant til at have flere penge end højst en SU og en løn, så tilskuddet til pasning af eget barn er ikke en stor forskel. Dog er vi nødt til at spare, hvor vi kan, for at få det til at hænge sammen. Vi køber næsten ingen nye ting, kun brugt eller arver.  Vi rejser ikke, vi har ikke tv, vi går sjældent ud og spiser/i bio ol.

Hvordan kan en dag se ud hos jer?

– Jeg trives bedst med, at vi laver noget ude af huset hver dag og har en mere eller mindre fast struktur på hverdagen.

• Vi står som regel op mellem 6.30-7, hvor vi spiser morgenmad og hygger i sofaen med kaffe og tegnefilm. (Ja det er tradition hver morgen – ca. en halv time, hvis vi har tid).
• Så gør vi os klar, børster tænder, smører madpakker og er ude af døren ved 9tiden.
• Vi er for det meste ude af huset hver dag, på længere eller kortere udflugter.
• Om eftermiddagen, når vi er hjemme igen, har vi sjældent faste planer. Vi leger i haven, tegner/maler, hører musik, danser, bager, laver mad og gør rent.

Er du selv blevet hjemmepasset som barn?

– Jeg er blevet passet af min mormor indtil børnehave, og da jeg var i børnehave, var jeg der kun få timer om dagen, fordi min far mødte sent på arbejde, og min mor havde tidligt fri.

– Jeg husker det som en følelse af ro og tryghed at blive passet af min mormor. Min mormor og morfar boede på landet med mange dyr, heste, høns, får og geder. Vi brugte meget tid ude med blandt andet at fodre dyr og inde med at tegne og sysle med forskelligt.

– Jeg føler, jeg, som hjemmepasset, fik et stærkt fundament, som gør, jeg i dag føler mig tryg i mig selv og med mine følelser. Også selvom jeg ikke vælger at leve som de fleste.

Hvordan var det at gå fra at hjemmepasse et barn til at hjemmepasse to børn?

– Det har været/er rigtigt hårdt at gå fra et til to børn. Jeg føler mig ofte utilstrækkelig i forhold til at opfylde begge deres behov. Det hjælper rigtig meget at ses med de andre i legestuen, og at jeg kan høre, jeg ikke er alene om at have det sådan. Det ville have været endnu hårdere, hvis jeg ikke havde haft netværket gennem foreningen, hvor Naja kan lege og få lidt ’fri’, når lillesøster tager al opmærksomheden, men også at de andre er søde og hjælper med at tage Luna lidt, hvis Naja har brug for mig. Det er guld værd.

– Det er heldigvis blevet lettere nu, hvor Luna snart er 1 år, og de kan bruge hinanden mere.

– Selvom det er hårdt, er der også så meget godt, de begge får ud af det og hinanden. Jeg ikke ville være foruden.

Du har både været hjemmepasser i byen(København) og i provinsen(Hvalsø) – Er der forskel på hjemmepasserlivet/kulturen?

– I København havde Naja og jeg en fantastisk legegruppe indtil børnehavealderen ca., både fordi de andre flyttede ud af byen og/eller startede i børnehave. Vi ses stadig en gang om måneden, dog bor alle nu forskellige steder på Sjælland.

– Derefter blev det sværere at finde nye faste legekammerater på samme alder, da de fleste var i faste grupper eller startet i børnehave. Så det var faktisk ikke så nemt at finde jævnaldrende til sidst. Samtidig var jeg gravid, og vi vidste, vi skulle flytte, så måske var jeg også lidt tilbageholdende med nye bekendtskaber af den grund. Det var helt tilfældigt, at det blev Hvalsø, vi flyttede til. Det var det eneste sted, der var en bolig til leje på boligportalen, vi havde råd til og i den størrelse, vi søgte.

– Til at starte med var Naja faktisk også skrevet op til børnehave. Jeg tænkte, det var bedst, nu når lillesøster kom, og også for at få legekammerater i en ny by. Men efter kort tid i Hvalsø opdagede jeg en legestue, der var under udvikling. Der var nogle søde hjemmegående mødre, endda med jævnaldrende børn til Naja, der var ved at starte en forening op for hjemmepassede børn i kommunen.

– Så vi droppede hurtigt børnehaven igen, efter få dages forsøg med ondt i maven, og begyndte at ses med de andre hjemmepassere fra området hver uge.

– Det var en selvfølge for mig at blive en del af foreningen fra starten, både for at være med til at udvikle mulighederne som hjemmegående i kommunen, men også for at skabe et netværk til mine børn og også til mig selv, som nye i området.

– Det er vildt så stor foreningen er blevet på det år, vi har været med, og jeg selv og mine børn har fået et kæmpe netværk og deriblandt gode venner, hvilket ellers kan tage tid, når man flytter til en ny by.

– Jeg har egentlig ikke oplevet nogle fordomme her i Hvalsø, tværtimod. Vi er mange tilflyttere med samme baggrund og ønsker for børns opvækst som mig selv. Vi er blevet taget godt imod af alle de, der oprindeligt er fra området. Bibliotekets ansatte lader os bruge biblioteket uden for åbningstiden, musikskolen har lavet forløb med rytmik i dagtimerne tilpasset os, kirken har både salmesang og rytmikhold, og der er mange flere eksempler på, hvordan vi, som hjemmepassere, får mange muligheder i vores lokalsamfund.

– Jeg tænker, vi nok er meget heldige, at det lige er her i Hvalsø, vi er endt.

Hvad kan man opleve, hvis man bliver en del af Foreningen for Hjemmepassede børn i Lejre kommune?

– I vores forening er der pt. faste aktiviteter hver mandag og fredag. Der er børn i alderen 0-5 år og forældre med forskellige baggrunde og motiver for at have valgt hjemmelivet til. Der er nok ca. 10-12 børn fra 0-2 år og ca. 12-14 børn fra 2-5 år der kommer fast.

– Vi har legestue om mandagen, hvor vi leger, snakker, drikker kaffe og hygger! Vi holder samling hver gang, hvor vi synger forskellige sange.

– Legestuen er på Hvalsø bibliotek, så vi bruger også tid på at læse og finde gode bøger til at låne med hjem, og derudover er der en legeplads lige ude foran, hvor vi ofte slutter af.

– Både tirsdag og onsdag tager mange af os på udflugter sammen, mest udenfor når vejret er til det. Vi tager f.eks. i Sagnlandet Lejre, i skoven, til stranden, besøger forskellige lokale gårde eller mødes privat hjemme hos hinanden. Der er også mange, der bare nyder at have hjemmedage alene.

– Om fredagen har vi bevægelsesleg i Hvalsø-hallen, hvor vi har adgang til forskellige gymnastikredskaber, og hvor vi laver balancebaner og andet sjovt, vi kan finde på.

Hvordan skaber du tid i hverdagen til både at studere og til at sidde i bestyrelsen for Foreningen for Hjemmepassede børn i Lejre kommune m.v. samtidig med, at du hjemmepasser?

– Jeg har ikke været aktiv med alle tre ting på én gang 😉 Det ville nok alligevel være for hårdt.

– Jeg har været studerende, imens jeg har passet Naja hjemme. Jeg havde en sød studiegruppe i forvejen, der var helt ok med, at Naja var med til gruppearbejde mm.. Men det var meget hårdt og stressende, især fordi Naja sov meget dårligt om dagen dengang, så jeg havde svært ved at lave ret meget i løbet dagen og skulle nå alt om aftenen/natten.

– Da jeg var i praktik i 1/2 år, flyttede min mor ind i vores lille 2 værelses lejlighed og passede Naja, når jeg var i praktik. De har et fantastisk forhold til hinanden stadig, så det var godt på mange måder. Ellers har jeg været på barsel og er lige nu på orlov for 2. gang.

– At sidde i bestyrelsen er en del af vores hverdag, så det føles ikke som noget ekstra. Det, der skal tages stilling til i bestyrelsen, handler om børnene, og når vi holder bestyrelsesmøder, gør vi det i dagtimerne sammen med børnene, så det eneste der tager tid udover det, er det administrative.

Til sidst – De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.

– Jeg spiser alt for meget usundt og kan jo efterhånden ikke holde pigerne fra det også. Så vi hygger lidt for ofte med is, kage og slik, selvom vi forsøger at holde det til en gang om ugen. Det tror jeg aldrig er lykkedes.

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

– Det ved jeg slet ikke, men jeg tænker, jeg arbejder deltid og begge piger går i skole.

Hvad har dine børn arvet efter dig?

– Min ældste datter er meget sensitiv og har brug for tid til at blive tryg, når der sker noget nyt, som jeg selv var som barn.

– Jeg tænker, at begge piger har arvet min gode humør, vi har let til grin og fjoller meget. Det er dejligt, især når temperamentet også kan være stort indimellem.

Så fik I læsere ordet, og her kan I læse Evas svar på jeres spørgsmål.

Hvad laver du i dine små pauser i løbet af dagen?

– Jeg synes ikke rigtig, der er pauser i løbet af dagen. Der er jo hele tiden mindst et barn, der er vågen og i gang😉. Så den tid der er, går med praktiske opgaver, oprydning, rengøring og madlavning.

– Det er først om aftenen, når pigerne sover, jeg egentlig har pauser.

– Førhen har jeg nydt at læse meget, også skønlitteratur men mest faglitteratur. Jeg har stor interesse i menneskets psykiske udvikling og psykologiske processer på et videnskabeligt plan, så jeg læser meget om det og nu især i forhold til børns udvikling. Jeg har ikke så meget tid i øjeblikket, men jeg læser, når jeg kan.

Hvordan fik du overtalt din mand til, at du skulle gå hjemme?

– Jeg behøvede ikke overtale ham. Vi er heldigvis meget enige om, at det er sådan her vores familie fungerer bedst. Min mand er også selv blevet passet hjemme, så for ham er det også det mest naturlige i verden.

– Jeg kan høre på forskellige i min omgangskreds, at jeg egentlig nok er ret heldig, at jeg har fuld opbakning fra alle mine nærmeste. Det er uvurderligt!

Hvilke lege laver i derhjemme, som de begge kan være med til?

– Vi laver mange hoppe/tumle-lege i sengen. Da Luna var helt lille, kunne Naja få hende til at grine, når hun hoppede rundt, og nu kan de tumle sammen og både have det sjovt og få masser kropskontakt og nærhed samtidig. Det tror jeg er godt for dem. Vi hører også meget musik og danser sammen. Hver dag