Det siges, at bag enhver succesfuld mand står der en stærk kvinde. Og i denne måned kan du møde en af slagsen. Hun er mor til to, bor i Houston og er gift med hele Danmarks astronaut Andreas Mogensen.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående – marts 2017 går til:

Cecilie Beyer

Cecilie er 37 år, uddannet cand.comm. (Master i engelsk og kommunikation) fra Roskilde Universitet og kommer oprindelig fra København. I september 2016 flyttede hun og familien til Houston, USA, efter at have boet syv år i Køln, Tyskland.

Cecilie og Andreas har kendt hinanden i 16 år og har to børn – Emily på 3 år og Frederik på 3 måneder.

For ca. fire år siden sagde Cecilie sit job op for at bo seks måneder med Andreas i Houston. Emily blev født syv måneder senere og er blevet hjemmepasset i tre år. Emily er nu hjemme to hverdage om ugen og går ellers i preschool.

Hvorfor valgte du at blive hjemmegående?

– Mit forløb er lidt anderledes, og valget om at være hjemmegående tager allerede afsæt mange år før, jeg får børn. I 2008 sagde jeg mit job op i København for at flytte sammen med Andreas i sydtyskland, hvor han startede nyt job. Der går dog ikke engang et år, før han skifter job, og vi flytter til England.

– Efter et lille år i England bliver han optaget som astronaut, og vi flytter igen til Tyskland. Jeg har ikke rigtig haft mulighed for at skabe noget for mig selv med så kort tid de forskellige steder og med det nye job som astronaut, kan jeg godt begynde at se, at hans karriere tager højeste prioritet.

– Begyndelsen er svær og at flytte tre gange inden for to år er meget hårdt. Det, at jeg har valgt at flytte med rundt, betyder også, at min egen karriere bliver sat på hold. Derfor, selvom jeg havde arbejde i Køln, er valget om at være hjemmegående ikke svær. Med Andreas’ krævende arbejde og konstante rejseri var det for mig det mest naturlige og også det eneste rigtige at gøre, da Emily kom til verden. På denne måde kan Emily og jeg rejse med rundt i verden, og vi kan så vidt muligt opretholde vores familiesamvær.

Hvor lang tid regner du med at være hjemmegående?

– For Emily var det godt at komme i ’preschool’ (børnehave), da hun blev tre – dog kun tre dage om ugen, så vi stadig har tid sammen. Her bliver hun bl.a. flydende i engelsk, som hun skal bruge, når hun engang begynder i skole. Frederik skal også være hjemme, indtil det passer til hans personlighed at komme ud, men jeg regner da med, at det bliver i mindst to år. Så længe Andreas rejser og arbejder, som han gør, og vi har små børn, bliver jeg hjemme. Vi skal nok kun bo i Houston i nogle få år, og så flytter vi højst sandsynlig tilbage til Tyskland igen.

Mødte du forståelse for dit valg om at blive hjemmegående i dine omgivelser?

– Jeg boede i Tyskland, da jeg blev hjemmegående, og der er det mere normalt, at kvinder går hjemme i længere tid – i op til tre år. Her har du krav på at få din eller lignende stilling tilbage. Dog er det kun i det første år, du får løn ligesom i Danmark. Man får også støtte fra staten for at passe sit barn hjemme, så derfor er samfundet og mentaliteten omkring det at gå hjemme lidt anderledes bygget op end i Danmark. Udover dette er min omgangskreds for det meste andre expats, og her er størstedelen også andre kvinder, som flytter med deres partnere.  Derfor har valget om at være hjemmegående været meget naturligt for mig, i den situation jeg er i. 

– Jeg ved ikke, om det havde været det samme, hvis vi havde boet i Danmark, hvor det ikke er lige så almindeligt at gå hjemme. Jeg følte faktisk lidt i starten, at mit valg kunne blive set lidt ned på med danske øjne, men det kunne lige så vel bare være inde i mit eget hoved, for jeg har aldrig oplevet noget negativt omkring mit valg.

Hvad var din største bekymring omkring at blive hjemmegående, før du tog valget?

– Valget om at følge Andreas og bekymringerne om at skulle give afkald på meget af mit eget kom mange år før vi fik børn, så derfor, da vi fik Emily, gjorde omstændighederne, at det var helt naturligt at skulle passe hende hjemme. Men jeg vil indrømme, at det var ret svært at skulle acceptere, at ’bare’ være den, der følger med og måske står lidt i baggrunden.

Har tilværelsen som hjemmegående levet op til dine forventninger?

– JA og mere til! Jeg forventede måske ikke så meget, men det har været den bedste beslutning, jeg har taget. Jeg synes, at det er et privilegie at kunne opleve og være sammen med sine børn i deres tidlige alder, hvor der sker så meget – den tid får man aldrig igen.

Hvad har været den største gevinst og det største afsavn for dig ved at være hjemmegående?

– Jeg synes, især efter det første år, hvor mange børn jo normalt kommer i institution, at det var dejligt at bruge meget tid sammen med Emily og se hende udvikle sig. Vi har også haft den frihed at kunne rejse verden rundt med Andreas, fordi han skulle træne så mange forskellige steder – vi har oplevet en masse. Det er jo en fantastisk gave at kunne give sine børn, og det er bl.a. dejligt ikke at have de morgener, hvor alle skal ud ad døren på samme tid eller de sene eftermiddage med trætte børn i supermarkedet. Jeg troede faktisk ikke, at jeg ville blive så glad for at være hjemmegående, som jeg har været!

– Selvom jeg ofte mødes med andre forældre, så savner jeg da også det professionelle liv. At bruge hjernen lidt og at have kolleger og dage uden for hjemmet. Lige som med meget andet arbejde, så har jeg jo også både gode og dårlige dage. På de dårlige dage kan jeg desværre ikke bare lægge det hele fra mig og tage hjem eller mødes med veninder til et glas vin.  Jeg har været meget alene med børnene, og det har da til tider været hårdt.

Hvordan kan en dag se ud hos jer?

– De dage, hvor Emily er i skole, laver jeg normalt alt det praktiske (vasker, bager osv.), og får det af vejen og bruger lidt mere tid sammen med Frederik. Han er kun tre måneder, så han er endnu ikke så krævende. Vi skal dog nok snart begynde til babysvømning, som jeg også gik til med Emily – det var noget, jeg nød at lave med hende.

– Da Emily var mindre, var vi altid på udflugt og tog rundt og oplevede en masse, men det er jo desværre lidt mere besværlig med to og især her i Houston, hvor man skal køre til alt. Men når Emily har fri, tager vi ud om morgenen – enten på legeplads, i zoo eller på museum eller mødes med andre hjemmegående, så børnene kan lege. Hun går til gymnastik og svømning på de to fridage, så kl. 15 skal vi enten det ene eller det andet.

– Frederik følger bare med på nuværende tidspunkt, og vi er normalt hjemme sen eftermiddag, hvor jeg laver mad, enten med eller uden hjælp fra Emily.

Er du selv blevet hjemmepasset som barn?

– Ja, men jeg kan desværre ikke huske noget, da jeg var lidt for lille.

Du har både været hjemmegående i Tyskland og i USA – Hvad er normerne for, hvor lang tid børn passes hjemme efter barsel?

– I Tyskland er det som sagt i op til tre år. Her i USA er det helt normalt, at kvinden går hjemme og ikke har arbejde, men der er selvfølgelig også ekstremerne, hvor kvinden er tilbage på arbejde to uger efter fødslen – almindeligt er det otte til tolv uger efter fødsel. Jeg har aldrig følt, at min egen situation har været anderledes, de steder vi har boet, men jeg omgås selvfølgelig også for det meste med ligestillede.

I Danmark har vi mange legestuer, som benyttes af hjemmegående forældre – bruger de også legestuer i Tyskland og i USA?

– Jeg var meget overrasket over udbuddet af Kindercafe’er (børnecafeer) i Køln. Der var i hvert fald seks, jeg kendte til, i en forholdsvis lille by. Her havde de aktiviteter og hold, som man kunne gå på. Det var perfekt at kunne gå ned på en af disse på dage, hvor man ikke orkede så meget. Der var masser af legetøj, andre børn og kaffe til de trætte mødre😉. Her i Houston har jeg ikke fundet nogle legestuer eller børnecafeer endnu.

Hvilke udfordringer synes du, der kan være ved at passe to børn hjemme i forskellige aldersgrupper?

– Indtil videre har det ikke været så svært med to børn hjemme. Frederik er stadig lille og følger med i barnevognen, så vi laver normalt det, der passer til, hvad Emily synes om.

Hvordan får du små pauser til dig selv i hverdagen? Og hvad laver du i de frirum?

– Jeg har tre dage om ugen, hvor det kun er Frederik, der er hjemme. Når han sover, kan jeg gå en lang tur eller lave mad, som jeg er rigtig glad for. Emily er også rigtig god til at lege selv, så efter morgenmaden har jeg normalt lige tid til at nyde min kaffe og læse avisen.

De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.

– For meget kaffe! Jeg er heller ikke så god til at få ordnet praktiske ting med det samme – det kan sagtens tage mig tre dage at foretage et telefonopkald!

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

– Jeg tror faktisk ikke, at det ser meget anderledes ud end nu. Jeg ved ikke, hvor vi bor i verden om fem år, men jeg regner med, at Andreas stadig rejser og arbejder en masse, så jeg er nok stadig hjemme for at få det hele til at hænge sammen.

Hvilken tre ting ville du tage med, hvis du skulle en tur i rummet

– Jeg ville savne mine børn alt for meget til at kunne tage af sted🙂

Så fik I læsere igen ordet, og her kan I læse Cecilie’s svar på jeres spørgsmål.

Hvordan er det at bo så langt væk fra familien? Benytter I jer af pasning om aftenen, hvis I skal ud?

– Vi har jo altid boet væk fra Danmark, men i det mindste var Køln kun en times flyvetur væk. Nu er det en anden sag… det er det eneste, jeg er ked af ved at bo i Houston; at det er meget langt væk fra familien. Man har jo ikke det samme netværk, når man ikke lige bor tæt på evt. bedsteforældre, der lige kan passe, så Emily tog vi bare altid med ud. To børn er noget lidt andet, men Frederik er stadig lige lille nok til at få passet, og han vil heller ikke tage flaske, så det gør det ikke nemmere. Jeg kender mange mødre, der har anbefalet deres babysitter, så om nogle måneder kan vi forhåbentlig komme ud!

Hvilke sprog taler Emily?

– Vi har altid talt dansk hjemme og engelsk med vores omgangskreds, så Emily har hørt engelsk, fra hun var helt lille. Hendes danske er perfekt, og det engelske er kommet hurtigt både fra skolen og nye bekendtskaber.

– Jeg håber, at Frederik får et lige så godt dansk, som Emily har, men mon ikke, når han er hjemme hos mig de første år? Det kan jo sagtens være, de glemmer det lidt, når de bliver større og skal begynde i skole.

Hvordan har Emily taget flytningen til USA?

– Vi har alle været vant til at rejse meget rundt, og i de første tre år af Emily’s liv var vi altid på farten (næsten lidt for meget). Derfor har hun altid været nem at have med, og denne flytning har ikke påvirket hende, synes jeg. Selvfølgelig skulle hun begynde i pre school og lære et nyt sprog, men hun har taget det rigtig fint. Andreas og jeg er også glade for at være her, og vi er jo også vant til at flytte – jeg tror snart, jeg kunne skrive en bog om at flytte og skabe et nyt liv😉

Hvad arbejdede du med, da du arbejdede i Køln, inden du blev hjemmegående?

– Jeg var faktisk meget heldig at finde en fantastisk stilling i Køln. Det var en lille international organisation, hvor jeg arbejdede som executive assistant til chefen (administrativ stilling). Han var englænder, så jeg behøvede ikke at være flydende i tysk, og vi havde samarbejdspartnere i mange forskellige lande. Jeg kom meget ud at rejse og havde kontakt til hele verden.

– Det var et spændende sted at være. Jeg har stadig kontakt til min gamle chef og besøgte ham tit med Emily, da vi stadig boede i Køln. Jeg synes, det er vigtigt at holde sine kontakter ved lige, for man ved jo aldrig, hvor man ender.