Februar: Calina Leonhardt

Interview – Månedens hjemmegående februar 2017

Over 7000 personer på facebook og 8000 personer på Instagram har valgt at følge denne måneds hjemmemor. Hun kalder sig selv for en moderne hippie og gør mange ting lidt anderledes end de fleste. På hendes blog NeoHippie kan du finde inspirerende og fængende tekster, der går i dybden med, hvad det kan indebære at være en neohippie.

Hjemmeungers pris som månedens hjemmegående – februar 2017 går til:

Calina Leonhardt

Calina er 27 år, uddannet sygeplejerske i 2016 og har hjemmepasset sin datter Aston, siden hun blev født for 2,5 år siden. Calina bor i København sammen med hendes mand Benjamin, der er studerende og læser til webudvikler. Inden længe vil husstanden få en ny beboer, da Calina er højgravid og venter en lille søn.

Vi har fået lov til at komme lidt tættere på Calina og spørge ind til hendes liv som fuldtidsmor.

 


Hvorfor valgte du at blive hjemmegående?

– Jeg anser ikke mig selv for at være “hjemmegående”. Jeg anser mig selv for at være fuldtidsmor og for ikke at have min datter i et pasningstilbud – vi er meget sjældent hjemme faktisk, men har en masse aktiviteter hele tiden.

– Jeg valgte pasningstilbud fra, da det føltes naturstridigt at skulle “indkøre” hende. Jeg kunne mærke, at det ikke var i hendes interesse, og vi genovervejede derfor vores prioriteringer og ændrede vores situation, så vi selv kunne tage os af hende og derfor ikke havde behov for systemisk pasning. Det var lidt en udfordring at skulle få det til at gå op rent praktisk med vores studier – og senere økonomisk, da jeg har fravalgt arbejdet som sygeplejerske for selv at tage mig af hende. Men da det er vores førsteprioritet, fandt vi ud af det til sidst ved at gå på kompromis på andre områder i stedet. Fx i forhold til karakterer og fremmøde på studiet og ved at skære alle unødige udgifter væk i budgettet, så vi kan klare os for meget meget lidt.

 

Hvor lang tid regner du med at være hjemmegående?

– Vi planlægger ikke, at nogen af vores børn skal i pasningstilbud eller institutioner af nogen art, da vi ikke er tilhængere af den struktur og institutionalisering, der er så udbredt i vores kultur. Vi ønsker at give vores børn en opvækst med frihed og nærvær, hvilket vi personligt ikke kan forene med institutioner. Så det kan blive i rigtig mange år, da vi planlægger flere børn. Hvor mange år ved jeg ikke præcist – det er så mange år ud i fremtiden, at det ikke giver mening at planlægge på nuværende tidspunkt.

 

Mødte du forståelse for dit valg om at blive hjemmegående i dine omgivelser?

– Fra de fleste ja. Vi kender mange mennesker med lignende værdier og andre har valgt blot ikke at kommentere på det, da det er vores personlige valg, som de ikke blander sig i – ligesom vi ikke blander os i andres beslutninger.

– Jeg har dog også stødt på enkelte mennesker, som enten ikke har kunne forstå hvorfor eller som har et andet syn på vores samfund – og som har været meget trodsige og angribende omkring vores valg. Det generer mig ikke, da jeg hviler meget i vores beslutning. Jeg ønsker dog ikke den negativitet i min hverdag, så hvis vi gentagne gange oplever, at de samme personer ikke respekterer vores valg, vil vi nok overveje, hvilken betydning det skal have for vores fremtidige forhold til dem.

 

Hvad var din største bekymring omkring at blive hjemmegående, før du tog valget?

– Jeg var først bekymret for, om Benjamin ville være enig i mine overvejelser, da det ville blive nødt til at være et fælles valg, der ville kræve en del af os begge. Han havde ikke været til stede under “indkøringen”, og havde derfor ikke de samme oplevelser omkring det, som jeg havde. Jeg ringede ham op med det samme, da jeg kom ud af institutionen og havde taget beslutningen, og han stolede heldigvis på mig og min intuition og støttede op om beslutningen med det samme. Vi snakkede selvfølgelig senere videre om alt det praktiske, men hans støtte og tillid til mig som mor fra start var virkelig befriende i forhold til alle senere bekymringer, fx mht. økonomien. 

 

 

Har tilværelsen som hjemmegående levet op til dine forventninger?

– Det har været helt fantastisk – meget bedre end jeg kunne have forestillet mig. Jeg kan mærke, at det er den helt rigtige beslutning for hele familien. Vi har fået skabt os en stor omgangskreds af andre fuldtidsforældre, så vi har en hel “stamme” af andre forældre og børn at ses med i hverdagen. Derudover har vi selvfølgelig stadig vores familie og andre venner, som vi så har fleksibilitet til at se, når de får fri fra arbejde.

 

Hvad har været den største gevinst og det største afsavn for dig ved at være hjemmegående?

– Vi har en helt enorm frihed. Vi kan tilpasse dagene efter vores behov og har ingen skemaer eller rutiner. Som følge af det har vi aldrig stressede dage, ulvetime eller lignende. Vi er bare lykkelige.

– Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle have oplevet afsavn faktisk. Det eneste jeg umiddelbart kan komme på, er at jeg plejede at være glad for at høre musik i hovedtelefoner “på farten”, før jeg fik børn. Nu er jeg aldrig på farten alene, så det gør jeg ikke længere. Det var ellers hyggeligt!

 

Hvad har I gjort, for at det økonomisk har kunne hænge sammen?

– Vi har ingen opsparing, rige forældre eller lignende desværre. Vi klarer os bare for ekstremt lidt. Jeg har været i en deleordning i Københavns Kommune, hvor jeg passede Aston sammen med min veninde og hendes datter også, så vi alle fire sås sammen. Da denne løsning er billigere for kommunen, får man et tilskud for det, men ordningen er slut nu.

– Vi har skåret alle udgifter væk udover mad og husleje (vi bor meget småt) og lever på et minimum. Vi køber intet nyt, men arver og låner det meste – og køber til nød genbrug.

– Vi lever vegansk, hvilket er rigtig billigt, men 100% økologisk, hvilket selvfølgelig er lidt dyrere. Til gengæld er vi gode til at lave madplaner, undgå madspild osv., så pengene rækker så langt som overhovedet muligt, og vi stadig har råd til sund kvalitetsmad, da dette også er en meget høj prioritet for os.

– Derudover lever vi meget naturligt og minimalistisk generelt, så vi behøver ikke nye ting, nyt tøj, produkter og lignende. Når min mand er færdiguddannet, og vi får bare én almindelig fuldtidsindkomst, bliver det derfor virkelig nemt, da vi planlægger fortsat at holde vores forbrug på et minimum grundet værdier ift. bæredygtighed og antiforbrugerkultur.

– Jeg er til gengæld blevet overrasket over, hvor meget man rent faktisk sparer på ikke at have børn i institution og ikke begge at være på arbejdsmarkedet. Benjamin får mit fradrag, så han får derfor mere udbetalt. Institutionspladser er dyre og en sygeplejerskeløn er lille, så med flere børn i institution, ekstra udstyr til institutionen og derudover ikke behøve at være medlem af fagforening, a-kasse eller have transportomkostninger, er den reelle økonomiske difference på om jeg arbejder eller selv passer vores børn faktisk utrolig lille. Og helt klart pengene værd i forhold til alt det vi i stedet får for de penge – herunder nærvær, stressfrie dage, tid sammen og overskud til hinanden.

 

Hvordan kunne en dag se ud hos jer?

– Vi har ingen rutiner, så det er svært at lave et “eksempel”. Benjamin står gerne op og tager i skole meget tidligt, men Aston og jeg sover altid, til vi vågner af os selv – det varierer alt efter, hvornår vi er faldet i søvn, og vi står derfor op alt mellem kl. 7 om morgenen og kl. 11 om formiddagen.

– Hvis vi ikke har en aftale med det samme, når vi vågner, laver vi morgenmad og spiser sammen. Aston vil som regel gerne inddrages, så hun sidder ofte på køkkenbordet og hjælper til.

– Vi har ofte aftaler enten om formiddagen, om eftermiddagen eller begge dele – men vi kører en low stress hverdag, så vores aftaler er altid fleksible, så vi ikke skal skynde os ud af døren. Hvis vi ikke har en aftale, går jeg tit i gang med praktiske opgaver, fx vasketøj, opvask eller lignende. Jeg vil gerne have, at Benjamin og Aston får tid sammen, når han er hjemme, så vi bruger aldrig aftenerne på at rydde op, vaske op eller lignende. Derfor ligner huset, særligt køkkenet, ofte en svinesti, når vi vågner. Men Aston elsker at være med til praktiske opgaver og hjælper som regel til. Så sætter vi musik på og rydder op, og hvis hun bliver træt af det, begynder hun at lege for sig selv.

– Næsten dagligt har vi aktiviteter ud af huset. Det kan enten være at ses med enkelte eller grupper fra vores omgangskreds af andre fuldtidsforældre og børn, at tage i skoven, til stranden eller lignende. Vi bruger ikke rigtig legepladser og legestuer, men opsøger naturen eller ses med folk hjemme hos dem eller hjemme hos os selv. Derudover er Aston med alle steder – hvis jeg holder foredrag eller møde i forbindelse med bloggen, er hun med og sidder på skødet eller går og leger ved siden af mig. Hvis jeg skal mødes med veninder, til lægen, købe ind eller lignende er hun også altid med. Sådan har det altid været, så hun er vant til lidt af hvert.


Er du selv blevet hjemmepasset som barn? Og hvad husker du fra tiden?

– Bestemt ikke desværre. Jeg kom i en stor integreret institution, da jeg var 6 måneder gammel – med sutteflaske og det hele. Min mor har altid arbejdet indenfor sundhedsvæsenet, så jeg har altid været den første til at blive afleveret – men til gengæld også altid den første til at blive hentet, da hun fik tidligt fri. Jeg kan huske altid at blive vækket meget tidligt, sidde bag på cyklen og blive afleveret, mens det stadig var mørkt. Og jeg husker, at jeg elskede, når hun hentede mig igen og elskede at være sammen med hende. Det bedste jeg vidste, var at være syg eller have lus, for så fik jeg lov at være hjemme og hygge med hende hele dagen.

– Jeg havde det dog helt fint med både min vuggestue, børnehave og skole. Jeg havde aldrig overvejet, at det kunne være anderledes og havde masser af venner.

 

Er du selv vokset op i en moderne hippie-kultur?

– Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg tror, at jeg er vokset op ret traditionelt for 90’erne. Vores hjem var nok lidt mere farverigt, kreativt og rodet end de flestes, men rammerne var ret traditionelle. Jeg er vokset op i en sammenbragt familie – med min mor, storesøster, stedfar og stedbror, som jeg alle stadig er tæt med i dag. Vi har altid lavet mange kreative ting sammen som familie – både ude og hjemme og har stort set aldrig set tv eller spillet computer, gameboy og den slags. Men vi har aldrig lært om eller haft fokus på naturlighed og bæredygtighed, jeg er aldrig blevet ammet, jeg har altid sovet i egen seng osv. Så jeg er ikke selv vokset op på den måde, som jeg lever i dag.

 

Hvordan har du udviklet dig som ”hjemmepasser”?

– Jeg stræber altid efter at blive bedre og klogere og stiller spørgsmålstegn ved måden jeg selv og andre gør tingene på, så jeg udvikler mig hele tiden. Vi startede med at bruge iPad og tv til Aston fx, men jo mere jeg researchede, læste og stillede spørgsmålstegn ved vores egne vaner, jo mere imod det blev jeg. Nu har vi en fuldstændig skærmfri hverdag. Vi ejer ikke et fjernsyn, vores iPad ligger langt væk i en skuffe og vores telefoner ligger oppe på en hylde, når Aston er vågen. Jeg bruger udelukkende min telefon til akut praktiske formål, når hun er vågen – fx hvis vi skal aftale mødested/tidspunkt med nogle osv. Men vi tror også på Walk-The-Talk-princippet, så når hun sover, har vi også et minimalt skærmforbrug.

– Jeg er også gået fra at have ret meget legetøj til Aston til stort set intet at have, da jeg begyndte at læse om fordelene ved minimalisme og “simple parenting” i forhold til børns stressniveau og evne til fordybelse.

– Derudover har jeg læst flere spændende bøger omkring en naturlig børneopvækst, og hver gang jeg researcher og lærer nyt, gør jeg, hvad jeg kan for at aflære mine tidligere vaner og blive bedre i min tilgang til Aston – fx mht. konflikter.

 

Har du gang i nogle nye projekter (udover baby nr. 2)? Og hvilke?

– Alt for mange! Min blog vokser hele tiden, og jeg får flere og flere tilbud og henvendelser, som jeg ikke har lyst til at sige nej til, da de alle har et super formål mht. at sprede de værdier, som betyder så meget for mig. Helt præcist hvilke, vil jeg gerne vente med at afsløre, til det nærmer sig.

 

Hvordan skaber du tid i hverdagen til at arbejde på bloggen, holde foredrag m.v.?

– Jeg arbejder udelukkende på bloggen, når Aston sover. Derfor kan der også gå lange perioder, hvor jeg ikke får skrevet nye indlæg, da jeg også gerne vil have tid med Benjamin. Der er det fx nemmere at vedligeholde min Instagram-profil, da det kun tager få minutter at poste et billede, men jeg kan bruge ugevis på et nyt blogindlæg, grundet alt den research, jeg laver.

– Med hensyn til alle andre aktiviteter, tager jeg bare Aston med. Jeg tror på, at Aston har bedst af at være en del af min aktive hverdag og på den måde se og lære, hvad voksne laver i praksis. Derfor inddrager jeg hende i alting i min hverdag. Den eneste grund til, at jeg ikke inddrager hende i fx skrivning af blogindlæg, er at det kræver for meget koncentration for mig, til at jeg ville kunne være nærværende for hende samtidig og at jeg ikke ønsker, at hun skal tilbringe tid foran computeren. Vores hverdag er derfor et mix af “voksenaktiviteter”, som hun kan lære af og imitere og legeaftaler med andre både voksne og børn i forskellige aldre, hvor hun har mulighed for at lege så frit og kreativt, som hun har lyst til. Jeg rykker bare aftalerne rundt, så vi kan nå det hele.

– At være fuldtidsmor er dog min førsteprioritet – langt over bloggen og tilhørende aktiviteter, så jeg påtager mig ikke noget, som jeg ikke kan gøre sammen med Aston eller som generelt vil tage for meget af min tid. Det bliver nødt til at være fleksibelt.

 

Har du et forbillede? Enten inden for Neohippie-livsstilen eller evt. indenfor hjemmepasser/børneopdragelses-området?

– Mht. en naturlig børneopvækst er jeg meget inspireret af Jean Liedloff’s bog “The Continuum Concept”. Den har fokus på, hvordan vores kultur generelt er kommet rigtig langt væk fra vores evolutionære behov og hvilke konsekvenser, det har i vores samfund. Hendes tilgang tager udgangspunkt i børn, men tankegangen er meget rammende for alle aspekter i min livsstil og egen livsfilosofi.

 

Hvis man gerne vil ændre livsstil og leve mere som dig(Neohippi) – hvad vil du foreslå, at man starter med at ændre?

– Jeg er tilhænger af at leve efter sine værdier, da jeg tror på, at man bliver mere tilfreds og at verden ville være et bedre sted, hvis folk rent faktisk handlede på det, de går ind for – fremfor blot at snakke om det. Derfor vil mit råd være, at man overvejer for sig selv, hvilke værdier og prioriteter man rent faktisk har – fx i forhold til børn, familie, jorden, samfundet osv. Og så begynder at undersøge, hvordan man kan ændre sin hverdag, så man kan leve i tråd med dette.

– Jeg får tit henvendelser omkring dette på bloggen, og jeg synes, at det er virkelig trist, så få mennesker, der rent faktisk lever i tråd med de ting, de tror på. Langt det meste kan lade sig gøre, hvis man prioriterer det. Det kræver bare, at man er villig til at gå på kompromis med andre ting, som har lavere prioritet.

 

De 3 sjove:

Nævn en af dine dårlige vaner.

– Jeg roder og er elendig til at få gjort rent. Det interesserer mig slet ikke. Vores hjem er derfor altid mere rodet og snavset end andres.

 

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

– Jeg har sandsynligvis fået endnu et barn, så vi er oppe på 3 børn. Vi bor langt ude på landet med en masse natur – muligvis i Danmark. Benjamin er færdiguddannet og forhåbentlig selvstændig, så vi har en masse fritid og fleksibilitet i hverdagen alle sammen. Jeg passer stadig selv alle børnene.

 

Hvad er dit nytårsforsæt?

– Jeg gør det ikke rigtig i nytårsforsæt. Jeg stræber altid efter at gøre det bedre, så jeg har altid et eller andet, jeg arbejder på at blive bedre til – jeg vil fx gerne leve endnu mere bæredygtigt, lære at spille flere instrumenter, læse flere bøger og blive bedre til at rydde op og gøre rent – særligt i takt med at vi får flere børn.

Her kan du læse, hvilke spørgsmål Calina fik af følgerne på hjemmeunger.dk

6 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.