Hverdagsluksus som hjemmegående
Hverdagen

Hverdagsluksus

Hverdagsluksus som hjemmegående

Sikke et luksusliv, vi har!

Sådan siger min mand og jeg næsten hver morgen til hinanden.

Vi lever i en tid, hvor alt hvad vi ser, læser og hører, handler om materialistisk overflod. Chaneltasker, Lola Ramona-sko og Creme De La Mer. Dyre samtalekøkkener, GPS-ure og ferier til Thailand.

Men den virkelige luksus er alt det, man ikke kan købe sig til.

Det er luksus at:

– Kunne lade sine børn gå i seng, når de er trætte og stå op, når de er udhvilede – i stedet for at lade vækkeuret diktere søvnrytmen.

– Vågne langsomt i nattøj i stuen, mens solen står op og duften af nybagt brød spreder sig fra køkkenet.

– Kunne tage på kælkebakken tirsdag formiddag i højt solskin, mens andre er på arbejde og i institution.

– Putte sig med uldtæppet på sofaen 20 minutter midt på dagen – mens åndedrættet sænker sig.

– Bruge en hel eftermiddag på at bygge et fort af vinpropper, æggebakker og piberensere.

– Nyde skumringstimen med en kop te i hånden, et barn på skødet og en lang Peter Plys-bog – mens andre stresser sig hjem fra arbejde og institution.

– Have tid til at lave nærende, velduftende mad fra bunden. Med hjælp fra de ivrige barnehænder, der så gerne vil være med.

 

En barndom i ro

Man hører ofte forældre til institutionsbørn tale om alt det gode, deres barn får ud af at gå i vuggestue eller børnehave. Social stimulation, for eksempel, og masser af kreativ leg.

Men et institutionsliv er også kendetegnet ved, at der er meget, man skal. Man skal op og afsted på et bestemt klokkeslet. Man skal spise, når pædagogerne siger, det er spisetid. Man skal ud, når de siger, man skal ud. Og der er ikke ret mange steder, man kan gemme sig og være alene med sine tanker.

Et barndom i hjemmet, er en barndom uden forstyrrelser og stress. Det er en barndom, hvor der er tid til bare at være – uden at være på. Hvor man kan følge fantasiens indfald – uden at tage hensyn til, om det passer ind i skemaet.

Hvor man starte dagen kl 07 med at bygge LEGO – og fortsætte legen hele dagen, kun afbrudt af spisepauser.

Hvor man får mere ‘ja’ end ‘nej’.

Hvor ‘at skynde sig’ er et (næsten) ukendt begreb.

Hvor man kan være sikker på, at mor (eller far) altid er der – klar til at støtte, opmuntre og hjælpe med det, man nu har sat sig for.

Hjemmelivet er uden sammenligning den største luksus, vi nogensinde har undt os selv. Der er intet, vi ville kunne købe for penge, som har mere værdi end vores hverdag.

Hvad er luksus for dig? Del med os nedenunder

Hej - jeg hedder Jane, og det er mig, der er damen bag hjemmeunger.dk. Det er min passion at inspirere mødre til at følge deres intuition og mavefornemmelse. Jeg er uddannet journalist, gift med Jan, hjemmegående mor til Max på fire, Anna på to og en lillebror fra januar 2014. Og så er jeg forfatter til bogen 'En blid start - for dig og dit barn', der udkom på Nyt Nordisk Forlag i juni 2013.

4 kommentarer

  • Soes

    Ahh Jane, det lyder bare så dejligt – jeg kan næsten få dårlig samvittighed over, at vi har det så godt – er det ikke skørt? Tænk at jeg kan gå hjemme og gøre alt det du netop beskriver – burde jeg ikke skamme mig? Sådan kan jeg komme til at tænke. Men det er jo et valg – og til gengæld fravalg af nogle andre ting.

  • Annesofie Smit

    Ja, nogen mennesker giver mig dårlig samvittighed med deres kommentarer (engang imellem), fordi det antydes, at går man ikke på arbejde og tjener penge, så gør man ikke sin del. Mine forældre har knoklet hele livet og nogen gange giver det dårlig samvittighed at tænke på, men jeg savnede min mor mens hun var på arbejde som skolelærer og var noget for ‘hendes børn’ (skolebørnene) og jeg har et stort behov for at være der for mine børn og jeg mener jo også at de har et behov for mig… 🙂 Jeg brænder sådan for det her med at gå hjemme og det giver mening for mig og føles så rigtigt. Jeg elsker også at kunne blive hjemme og stå op i et roligt tempo og lad dagen gå stille og roligt i gang og ikke at skulle af sted ud af døren som i sangen ‘godmorgen rock.’ Jeg elsker at kunne variere dagene som jeg vil. Nogen meget aktive og af sted på udflugt andre bare hjemme og bage, støvsuge hvor børnene er med i deres tempo. Og nej, jeg forstår faktisk ikke hvordan folk kan holde til det ræs som det i mine øjne er at skulle af sted hver morgen…

  • Tina

    Får helt gåsehud Jane for ja det er bare luksus det du skriver…og noget jeg meget hellere vil have end et nyt samtalekøkken…o.s.v ( har et oldgammel køkken og hvor skabslåger snart ikke kan lukkes griner ) men hvorfor skifte det det fungere fint nok….

    nu er vi så desværre dikteret noget af klokken ved at skolebussen kommer og henter børnene 7.15 men i weekenderne er det luksus og ingen jage med at at få tøj på eller lignende…alt foregår i vores tempo….

  • Denise

    Jeg synes også vi lever et luksusliv! Det er så skønt med den frihed og ro i hverdagen vi har. Jeg føler mig vildt priviligeret over at vi har mulighed for at jeg kan gå hjemme med vores datter. Din sidste sætning, Jane, er bare fuldstændig beskrivende for hvor stor værdi vores valg har for os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.