Mange har svært ved at forstå, hvad en hjemmegående mor laver hele dagen.
Enten tænker de, at man ikke laver noget. Bare holder fri, daser rundt, slapper af og dovner den.
Eller også tænker de, at man underholder sine børn non-stop, og undrer sig over, hvordan man kan holde det ud.
Med flere års erfaring som hjemmemor kan jeg afsløre, at intet af det er sandt. Nej, jeg laver ikke ‘ingenting’ og jeg bruger bestemt heller ikke hele dagen på at ‘stimulere’ vores børn.
At være sin egen chef
Et hjemmeliv er en fin balance mellem ro og momentan kaos, mellem stilhed og aktiviteter; en puls, der banker, skifter og tilpasser sig familiens behov.
Et af de første spørgsmål, jeg fik, da jeg tog beslutningen om at blive hjemmegående var: Kan du så godt få tiden til at gå?
Det var nu også et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv. Men få uger inde i hjemmelivet, kunne jeg konstatere, at det at få tiden til at gå, i hvert fald var den mindste udfordring.
Selv om jeg dengang kun havde en enkelt ‘hjemmeunge’, en søn på 15 måneder, fløj dagene afsted. Med måltider, udeleg, huslige sysler, besøg og udflugter.
Noget af det mest fantastiske ved at være hjemmemor er, at man er sin egen chef. Du beslutter selv, hvordan dagene skal udforme sig – og hvilken rutine, du vil følge.
Det giver stor frihed til at følge sin intuition, sin lyst og sit hjerte – og til at zoome ind på sine børns behov og give dem det, de har brug for.
…og nyde nuet
I løbet af dagen smører jeg madder, tænder stearinlys, tørrer næser, hjælper med toiletbesøg og flyverdragter og med at finde playmobil, der har gemt sig under sofaen.
Jeg lytter på børnenes historier, svarer på deres finurlige spørgsmål, krammer, synger, nusser, udreder konflikter, læser højt, tegner, klippe-klistrer og hjælper dem med at dykke ned i det, der interesserer dem netop nu.
Vi rører fars, skræller gulerødder, koger supper, bager vafler, tømmer opvaskemaskine og hænger vasketøj op.
Går i haven, kaster med visne blade, plukker frosne blomster, hopper i vandpytter, samler regnorme og finder mad til snegle.
Og når ungerne leger roligt selv, hvilket sker mange gange dagligt, så laver jeg noget, jeg godt kan lide: Skriver, bader, strikker, afprøver opskrifter, hører musik, læser, drikker te, trækker vejret i bund og nyder nuet.
Altsammen ganske almindelige børnefamilieaktiviteter. Den altafgørende forskel på et hjemmeliv og et arbejdsliv er den ro, frihed og fleksibilitet, man har.
Et liv med tid
Det, jeg laver i løbet af dagen er, at jeg lever mit liv. Simpelt, roligt og storslået på samme tid. Det er ikke et prangende liv, med store titler, eksotiske konferencer og akademiske kraftpræstationer. Ikke i denne fase, i hvert fald.
Det er et liv med tid.
Tid til at dufte børnenes hår, tælle deres fregner, ae deres bløde kinder og udforske hverdagens små mirakler sammen. Tid til at hilse på skraldemanden, lede efter naboens kat og læse alle kapitler af Dyrene i Hakkebakkeskoven. Til at slå kolbøtter i sengen, danse fjollet rundt til god musik og tænke over, hvor heldig jeg er at være den, der passer på vores børn, mens de vokser op. Vi har dem nemlig kun til låns.
Det er det, jeg laver.
Hvad svarer du, når folk spørger, hvad du får tiden til at gå med? Del med os nedenunder.
Hej Jane,
Tak for en god artikel!
Jeg skal lige høre, om det også var sådan, da dine børn var yngre?
Min datter er knap et år, og jeg synes stadig, det er svært at få tid til at hygge i køkkenet, “kontortid” osv.
Hun leger en gang imellem selv, men det er max 5-10 min., og hun gider ikke altid se på, når jeg har gøremål.
Så det meste af dagene går med at lege med hende, gå ture, tage i legestue…
Ude blandt andre børn er hun fint underholdt, så jeg tænker tit, at det ville være nemmere, hvis man havde en mere. Den er min kæreste ikke helt med på endnu… 🙂
Kh. Liv
Hej Liv, tusind tak for din kommentar. Artiklen beskriver vores hverdag sådan som den ser ud lige nu. Jeg synes personligt, at hjemmelivet er blevet sjovere og sjovere, desto ældre børnene er blevet. MEN der var en ret udfordrende periode, da lillesøster var nyfødt og storebror kun lige fyldt 2 år. Da var der stort set ingen plads til mor-tid i løbet af dagen, fordi de sov på skift og begge krævede meget, når de var vågne. Nu er storebror 4 og vældig selvkørende, og lillesøster sover stadig 2-3 timer til middag, så det giver god mulighed for en daglig pause for mig, hvor jeg bliver tanket op og ordner diverse. Når begge børn er vågne, leger de rigtig meget sammen, og der kan jeg ofte trække mig ‘ud på sidelinjen’ og lave voksen-ting. Begge børn elsker også at deltage i diverse gøremål, og det er klart blevet lettere at inkludere dem med alderen. Måske har du allerede prøvet det, men ellers vil jeg råde dig til at insistere på, at du også laver noget, der er sjovt for DIG. Hæld fx en pose biblioteksbøger OG et dameblad ud på gulvet, læg Jer på en dyne og forklar hende, at nu læser du bladet og så kan hun læse billedbøgerne selv. Eller tag hende med på kunstudstilling for voksne, eller noget andet, DU synes er sjovt. Eller giv hende en forbudt køkkenskuffe at rode i, mens du afprøver en god opskrift. Hun er selvfølgelig stadig så lille, men prøv alligevel at eksperimentere med at i ‘arbejder’ side om side, med hver Jeres ting. Hvis du strikker eller syer, kan du jo stikke hende et garnnøgle eller en kurv med stofprøver, mens du selv er i gang. Men det er lidt svært med de små størrelser, der er omkring 1 år. Det blir meget lettere og sjovere for dig om bare et halvt år, tror jeg. Mht til om I skal få en mere, så vil jeg sige, at jeg i dag ELSKER, at der kun er 2 år mellem vores børn. De leger virkelig meget sammen. Men det har virkelig været hårdt at få dem så tæt, synes jeg, så i virkeligheden er det måske mere optimalt med en længere aldersforskel 🙂
Hej igen,
Tak for svar!
Jeg tror måske også, jeg synes det er lidt svært med det der mor-tid, fordi min datter ofte kun sover 45 min. i løbet af dagen, går sent i seng og vågner mange gange om natten. (Ja, jeg ved godt, hun har godt af mere søvn, og vi gør også alt, hvad vi kan for at hjælpe hende til at sove bedre.)
Men det virker faktisk, som om det begynder at vende…
Forstå mig ret – jeg elsker at være sammen med min datter, men jeg glæder mig til, at hun kan lege lidt selv også. 🙂
Tak for dine tanker omkring alder. Jeg tror også, vi venter lidt med nr. to, til vi lige har fået sovet ud oven på nr. 1. 😉
Kh. Liv
Hej Jane, sikke en dejlig artikel! Jeg synes også, at det mindste problem er at få tiden til at gå! Jeg synes, at hjemmelivet er en blanding af hårdt arbejde, med alt hvad der hører med til livet med et barn (8 mdr.), og et hjem der skal passes og samtidig et luksusliv med mig selv som chef og tid til at hygge mig og nyde mit barn. Bare det at kunne komme udenfor hver dag og gå tur, eller når vejret er godt, selvom kl. er 11 om formiddagen, eller at kunne handle om formiddagen, når der er plads i butikkerne. Jeg elsker faktisk mandage, for der mærker jeg virkelig, hvor heldig jeg er, at jeg kan nyde livet med min datter, mens mange andre skal afsted på arbejde, aflevere børn, handle samtidig med de fleste andre, skynde sig hjem og lave mad osv. osv. Udover det at passe min datter selv og have hende i de “gode” timer og kunne give hende de oplevelser, som jeg synes hun skal have, så handler det altså også om, at jeg godt kan lide at være hjemme. Husarbejdet tager en del af min tid (hvor min datter sover/underholder sig selv), men jeg har også de fleste dage tid til at lave noget, som er for min egen skyld, som jeg synes er hyggeligt fx bage, eksperimentere i køkkenet, sidde med en kop kaffe og læse forskellige blogs, som jeg følger mv.. Jeg nyder også, at vi selv kan skrue op og ned for aktivitetsniveauet, alt efter hvad vi har brug for. Jeg tænker, at det er alle de gode ting ved at gå hjemme, og jeg har faktisk svært ved at forestille mig, hvordan vores liv skulle hænge sammen, hvis jeg gik på arbejde del- eller heltid. Der er selvfølgelig hårde dage, når jeg eller min datter er syg, når hun er ked af det meget af dage, eller ikke er til at få til at sove, når hun har brug for det, eller når jeg er træt af at vaske tøj, vaske op, gøre rent og rydde op i en uendelighed. Man må også sige, at det er en prioritering, for vi må nøjes med én indtægt, og det giver selvfølgelig nogle begrænsninger, men jeg synes altså, at jeg har et rigt liv, og senere kommer jeg på arbejdsmarkedet igen, og så kan vi bruge flere penge til rejser med videre. Jeg kunne skrive mere, men jeg tror, de vigtigste tanker er skrevet ned nu…
Kh Søs
Hej Jane
En rigtig god artikel, som beskriver hjemmelivet som det er for de fleste hjemmegående mødre. Her hos os er det også sådan at den voksne der arbejder mest udenfor hjemme, har færreste opgaver i hjemmet. Så da jeg var fuldtidshjemmegående havde jeg også alle pligterne i hjemmet samtidig med at jeg havde den yngste hjemme, så det gir sig selv at der er nok at tage sig til i løbet af dagen. Men netop som du skriver bestemmer man jo selv i hvilket tempo man laver tingene og børnene kan hjælpe til så godt de kan.
Det er en fantastisk tid som man bare skal nyde.
enig i det i skriver….så rigtigt skrevet
Skøn artikkel – elsker at du har fået nærværet og omsorgen skrevet ind så levende; det er virkelig mine lyspunkter og lykkeøjeblikke midt i alt det praktiske. Når vi ligger med lyset slukket og snakker om dagens bedste oplevelse så er det næsten altid de øjeblikke der for mig har betydet mest; øjenkontakten, krammene, oplevelsen af at kunne forstå og møde et andet menneske så konkret og nært – enestående.
Sikke en helt fantastisk artikel. Hjemmelivet er netop en vidunderlig blanding af hårdt arbejde, tid til ro og hygge, egen-tid og ikke mindst en masse uvurderlige øjeblikke med ungerne. Tænk at være så heldig at få alle de bedste øjeblikke med ungerne selv… Jeg tænker selv tit at jeg er super privilligeret at have denne mulighed for at være tæt med børnene mens de er så små.. og for os er det en super god løsning af flere årsager.. Men indrømmet så er der også hårde dage hvor den lille tvivl om valget kommer snigende, men heldigvis er der kun få af disse dage/perioder. Men det er jo faktisk også udmærket med lidt refleksion, og det er som regel de dage hvor min egen energi er lav og mit eget underskud titter lidt frem…. Så åbnes sluserne for alle de gamle fordomme og gamle “vanetænkningsmønstre”. Men sandheden er at jeg lige nu gør det som jeg allerhelst vil, og jeg trives med det. Et dejligt liv med god rytme, ikke et storslået liv med karriere og vilde rejser nej, men et liv som giver mening og en masse på plus-kontoen. Helt nede på jorden… Denne artikel rammer rigtig fint med sine ord. Dejlig læsning….
Dejlig positiv artikel. Det er lige sådan jeg også har det:-) Tiden kan man ikke få for penge.
Der er så meget stress der er forsvundet fra mit liv efter vi tog vores beslutning om at jeg skulle gå hjemme. Og jeg tror ikke kun at tiden er godt givet ud til ens unger, men også at man selv gennemgår en slags “forvandling” i den tid. Man lærer virkeligt meget om sig selv ved at være omkring sine børn. Det er en gave!
Når min tvivl kommer snigende ind i mine tanker, er det som regel, fordi jeg er i underskud. Jeg har efterhånden lært at så er det tid, til at få lidt tid til MIG…. Jeg skriver mig med stort fordi jeg tror at vi hjemmegående måske har tendens til at glemme os selv i alt det praktiske.
Jeg har ihvertfald:-) Men når “MIG” så er prioriteret, så er jeg fyldt op igen..og klar igen…
virkelig rammende artikel. Jeg er ikke hjemme mere, men har været det igennem 6 år med mine unger indtil for 1 år siden. Jeg sidder med en klump i halsen og en varm gensyns-glædes-fornemmelse i maven når jeg læser det 🙂 Et af de øjeblikke hvor jeg synes det føltes aller mest rigtig at være hjemme med mine børn synes jeg var når de vågnede fra middagsluren og kom helt uglede og varme tøffende ud til mig og vi bare sad og krammede og puttede – at kunne give dem tid til at vågne op og blive klar igen.
Jeg fik ofte spørgsmålet hvad jeg fik dagen til at gå med, og svarede nogenlunde som du skriver . “Vi er sammen og hver for sig – og har tid til det”. Jeg mindes med glæde den tid jeg har haft hjemme med mine børn og vil råde alle til at gøre det samme – eller i hvert tilfælde bevidst vælge det fra!
Tusind tak for alle Jeres kommentarer til denne artikel, det er virkelig dejligt at få så positiv respons og mærke, at den rører noget i Jer. Tak fordi I deler Jeres egne tanker og erfaringer. Det gør mig altså bare så glad! God weekend og kh, Jane