De fleste børn i førskolealderen i Danmark tilbringer hverdagene i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Men en voksende gruppe børn sendes ikke i institution, men passes i stedet af deres mor eller far. Hjemmepassere må svare på mange spørgsmål om deres valg. Denne artikel præsenterer de oftest stillede spørgsmål og typiske svar. Listen med spørgsmål og svar giver et interessant indblik for alle, der interesserer sig for børneliv.

Hjemmepassere er i undertal. Det viser de tørre tal fra Danmarks statistik. For selvom der ses en stigning i antallet af personer, der får tilskud til pasning af eget barn, så går langt de fleste 1-5-årige børn i Danmark stadigvæk i institution eller dagpleje. Med andre ord gør man ikke som flertallet, når man som forælder vælger at hjemmepasse sine børn. Derfor mødes hjemmepassere ofte af nysgerrige, undrende og – til tider – kritiske spørgsmål fra omgivelserne. Spørgsmål kræver svar, og der er god grund til at tage til genmæle. For med forklarende og uddybende svar kan hjemmepassere være med til at udvide den gængse opfattelse af, hvad der skaber det gode børneliv. Mange hjemmepassere oplever desuden både anerkendelse og opbakning fra omgivelserne, når de besvarer spørgsmålene og åbent fortæller om deres valg.

Forklaringer frem for fordomme

Debatter om forholdene i daginstitutionerne, om stressede forældre, udkørte børn og om fortravlede familier er efterhånden ikke en sjældenhed i medierne. Det er til gengæld fortællinger om hjemmepasserlivet, selvom emnet så småt er begyndt at få mediernes interesse. De få fortællinger kan være én af grundene til, at der findes fordomme om hjemmepassertilværelsen. Med nærværende ”spørgsmål og svar”-liste får alle interesserede mulighed for at få indblik i, hvilke bevæggrunde hjemmepassere kan have for deres valg, samt hvordan hverdagen som hjemmepasser opleves. Samtidig kan det være interessant for hjemmepassere at se andre hjemmepasseres forklaringer på deres valg.

Spørgsmål og svar om livet som fuldtidsforælder

Både spørgsmål og svar i listen bygger på input fra en række hjemmepassere, der på de sociale medier er blevet spurgt om, hvilke spørgsmål de oftest får om hjemmepassertilværelsen, samt hvilke svar de giver. Nogle spørgsmål besvares derfor med udgangspunkt i børn på 1-3 år, mens andre svar handler om hjemmepasning af børn på 3-5 år. Spørgsmål og svar præsenteres i en redigeret udgave.

Har du lyst til at supplere med andre spørgsmål og konstruktive svar, så skriv dem endelig i kommentarfeltet nederst på siden.

Hvorfor går dit barn ikke i institution?

• Forskningen viser, at børn op til 2-3 år ikke har behov for at komme i institution. Derimod har de brug for at etablere en tryg tilknytning til deres primære omsorgspersoner, oftest forældrene. Derfor passer jeg mit barn selv.
• Jeg mener, at jeg kan give mit barn noget andet end det, han/hun kan få i institutionen: En roligere hverdag med større mulighed for at tilpasse dagen til barnets behov. Det tror jeg, giver mit barn en robusthed og en hvilen-i-sig-selv, som ruster ham/hende til at møde verden med selvtillid og gå-på-mod.
• Mit barn har tidligere gået i børnehave, og på det tidspunkt var det et godt valg for os. Så fravalget er ikke en kritik at institutionerne. Nu har vi en anden familierytme, og derfor passer jeg nu mit barn selv.
• Jeg har fravalgt de mulige pasningstilbud, fordi de ikke levede op til mine krav. Normeringerne er for lave, og jeg har hørt for mange eksempler på stressede pædagoger, der fortæller, at de ikke har tid til at yde den omsorg for det enkelte barn, som det har brug for. Derfor har jeg valgt en anden hverdag for mit barn. Dermed siger jeg ikke, at samme valg er det rette for alle familier.

Er det ikke bedre, hvis dit barn er sammen med andre børn?

• Selvom vi hjemmepasser, er vi ikke hjemme hele tiden. Vi tager på både små og store ture. Derfor møder vi mange mennesker i løbet af en uge. For eksempel hilser vi på og taler med de mennesker, vi møder, når vi handler ind, når vi er på offentlige legepladser, når vi er i naturen, og når vi gør brug af tilbud som fx biblioteker, legestuer og svømmehaller. På den måde stifter mit barn ikke kun bekendtskab med jævnaldrende, men med et bredere udsnit af befolkningen: unge, gamle, rige, fattige og så videre. Det synes jeg er lige så vigtigt som samværet med jævnaldrende.
• Børn er sociale af natur, så hvis vi skaber trygge rammer, vil barnet i sit eget tempo opsøge andres selskab – no need to force it.
• Ifølge forskning på området er det vigtigste for børn op til 2-3 år, at de oplever en tryg tilknytning til deres primære omsorgspersoner, altså (oftest) deres forældre. Etableres en tryg tilknytning de første år er barnet bedre rustet til at møde resten af verden sidenhen. Ifølge forskningen er det altså ikke barnets behov at komme i vuggestue og blive ”socialiseret” i så ung en alder.

Bliver det ikke et chok for dit barn at starte i skole uden først at have gået i børnehave?

• Det vil altid være en omvæltning for et barn at skifte fra en hverdag med sin primære omsorgsperson til en institutionshverdag. I institutionen er der andre rammer og regler, der skal følges, samt mindre mulighed for at tilpasse hverdagen det enkelte barns behov. Den omvæltning sker for de fleste børn, når de ved etårsalderen starter i vuggestue. Jeg mener, at en seksårig er bedre rustet til at håndtere den omvæltning og adskillelse fra de primære omsorgspersoner, end en etårig er. Så ja – måske giver det lidt udfordringer ved skolestarten, men nok ikke flere end de udfordringer de fleste oplever ved vuggestuestart.

Hvordan aktiverer du dit barn, så han/hun ikke keder sig?

• De første år af barnets levetid er det vigtigste for barnet at få opfyldt sine primære behov. Det vil sige mad og drikke, søvn og så masser af omsorg, nærvær og en tryg tilknytning.
• Mit barn deltager så vidt muligt i alle de ting, vi skal have klaret i løbet af dagen. Det er fx husligt arbejde så som at lægge vasketøj sammen, at købe ind og lave mad, dække bord, aflevere bilen til service og så videre. Nogle dage tager vi ud af huset til fx biblioteket eller i skoven. Vi besøger også legestuer og er sammen med andre hjemmepasserfamilier, hvor mit barn kan lege med jævnaldrende. Og så er mit barn også god til at lege selv.
• Som jeg ser det, har mit barn nogenlunde de samme muligheder som i institutionen – men blot i selskab med mennesker, der elsker ham/hende og med en bedre normering end i institutionen.
• Mit barn har tidligere gået i institution, og her oplevede jeg, at han/hun blev overstimuleret. Så vi nyder at kunne tage dagen i vores eget tempo.

Skal der ikke uddannet personale til at stimulere dit barn?

• Forskningen viser, at børn op til 2-3 år ikke har et stort behov for socialisering med andre end deres primære omsorgspersoner, hvilke typisk er forældrene. En tryg tilknytning til forældrene er afgørende, for at barnet sidenhen er godt klædt på til at møde resten af verden. Tryg tilknytning har altså intet at gøre med uddannet pædagogisk personale.
• Jeg er sikker på, at jeg er i stand til selv at fornemme mit barns behov. Netop fordi vi er sammen hver dag og har tid til hinanden. Pædagogerne i institutionerne har jo ikke samme mulighed for at fokusere på det enkelte barn i længere tid af gangen. Vi laver mange ting, hvor mit barn får stimuleret sine sanser og får mulighed for at øve og udvikle sig både motorisk og mentalt.

Bliver dit barn ikke meget uselvstændigt, når du altid er der?

• Forskningen på området viser, at en tryg tilknytning er en vigtig forudsætning for børns selvstændighed. De første 2-3 år af barnets liv har barnet derfor primært behov for samvær med sine forældre og for at opbygge en tryg tilknytning. Når børn er trygge, får de mod på at udforske verden. Jeg oplever, at mine børn netop er klar til at udforske verden, fordi de ved, at de altid kan vende tilbage til mig, hvis det bliver for overvældende.

Hvordan får du dagen til at gå?

• Jeg når sjældent at kede mig – mit barn holder mig beskæftiget svarende til mere end en fuldtidsstilling. Noget af dagen går med husligt arbejde, som vi klarer i fællesskab. Resten af dagen går med at lege, læse bøger, tumle, undersøge ting vi ser, spise, sove og måske tager vi på tur. Vi kan fx tage til stranden, på biblioteket, besøge andre hjemmepassere eller et spændende museum.

Hvordan kan du holde ud bare at gå derhjemme?

• Jeg har et andet perspektiv på det: Som jeg ser det, er det ikke noget, jeg skal ”holde ud”. For mig er det naturligt at dele hverdagen med mit barn. Faktisk er det det vigtigste for mig i de her år. Jeg føler derfor ikke, at jeg går glip af noget som hjemmepasser. Når mit barn er ældre, får jeg rigelig tid til at dyrke min arbejdskarriere igen.

Skal du ikke snart i gang igen, så du ikke går helt i stå?

• Sådan oplever jeg det slet ikke. Jeg er ikke gået i stå, jeg har bare valgt en anden vej for en stund. Jeg holder mig i gang med den opgave, som for mig er vigtigst lige nu: nemlig at give mit barn en god start i livet.

Hvornår har du tid for dig selv?

• I løbet af dagen har jeg ikke så meget tid for mig selv, og det trives jeg okay med. Før jeg fik børn havde jeg jo masser af tid til mig selv, og når de bliver større, får jeg det igen. Er der dage, hvor jeg har brug for lidt ekstra tid for mig selv, så gør jeg brug af vores netværk og får fx bedsteforældre til at passe et par timer.
• Og det kække svar: Spørger du også udearbejdende mødre, hvornår de har tid med deres børn?

Føler du dig ensom?

• Tak for din omsorg. Nej, jeg føler mig ikke ensom. Når jeg – og mit barn – har brug for selskab, tager vi i legestue eller laver legeaftaler med andre hjemmepasserfamilier. Mine venner kan jeg se om aftenen – det er jo ikke anderledes end for folk, der er på arbejde i dagtimerne.

Hvad får du ud af at gå hjemme?

• En rolig hverdag som familie og en rigtig god fornemmelse for mit barns trivsel og behov.
• Jeg oplever det som en frihed ikke at skulle skynde mig på job om morgenen. Det giver også en ro i familien, at vi ikke er to trætte forældre, der kommer sent hjem fra arbejde. Sammen med mit barn ordner jeg nogle af de huslige opgaver i løbet af dagen i vores eget tempo, og når vi har overskud til det. Så behøver vi ikke at vaske tøj og handle ind i weekenden. På den måde får vi mere tid til andre ting, når familien er samlet.
• Når jeg er sammen med mit barn hver dag, får jeg en god fornemmelse for hans/hendes tilstand. På den måde kan jeg bedre støtte og opmuntre mit barn i den udvikling, som han/hun står midt i.

Har du stadigvæk noget at snakke med din partner om?

• Ja. Som hjemmepasser oplever jeg hver dag en masse forskelligt sammen med mit barn – måske endda mere, end da jeg gik på arbejde. Vi ses også med andre hjemmepasserfamilier, så der får jeg også andre input. Desuden hører jeg podcast og læser bøger. Så jeg synes, jeg har rigeligt at byde ind med.

Hvordan får I råd til det?

• Det er først og fremmest en prioriteringssag. Vi bliver ikke rige på penge i de her år men på nærvær og omsorg. Vi har valgt mange ting fra til fordel for at kunne passe vores barn hjemme. Vi laver madplan, bor billigt, har ingen dyre rejser, køber genbrug, hvor vi kan og sælger de ting, vi ikke bruger. Det har været det rigtige valg for os, og vi ser det som en investering i vores barns fremtid.

Tak til alle bidragsydere der på de sociale medier har delt, hvilke spørgsmål I oftest får, og hvad I svarer.