Fradrag, besparelser og budget for hjemmegående
Økonomien

Har du råd til at gå hjemme?

Fradrag, besparelser og budget for hjemmegående

Er det ikke kun stenrige familier, som kan leve af een indkomst?

Nej faktisk ikke. Mange familier kan udleve drømmen om tid, ro og nærvær blot ved at skrue op og ned på et par pengeknapper.

Springet fra to indkomster til een betyder ikke nødvendigvis, at I kun har halvt så meget at gøre godt med. Der er nemlig både fradrag, besparelser – og i nogle tilfælde indtægter – at hente ved, at en af Jer bliver hjemme og hygger om ungerne.

Fradrag

Hvis I er gift, kan personfradrag og rentefradrag overføres fra den hjemmegående ægtefælle til den, der arbejder ude. Det giver et sundt boost til økonomien, der virkelig kan mærkes. Kontakt Jeres lokale skattekontor og spørg, hvordan I skal gøre i Jeres tilfælde.

Besparelser

Når I regner budgettet igennem, så husk alle de udgiftsposter, der forsvinder eller bliver mindre, hvis en af Jer vinker på gensyn til chefen i en periode. Det gælder for eksempel (men ikke kun):

  • Transport til arbejde
  • Arbejdstøj- og sko
  • Kantinemad
  • Fagforeningskontingent
  • A-kasse
  • Institutionspladser
  • Ekstra tøj, udstyr og udgifter til børnene i forbindelse med pasning
  • Rengøringshjælp
  • Madbudget

Indtægter

Nogle kommuner giver tilskud til pasning af barn i eget hjem – på borger.dk kan du tjekke, om det gælder din kommune og ansøge om tilskuddet online.

Du kan også vælge at arbejde delvist fra hjemmet. Måske skal hele familien hygge sig med en fælles, oldschool avisrute hveranden søndag? Du kan også lave telefonsalg fra hjemmet, administrere en webshop eller måske aftale nogle faste freelanceopgaver med din gamle arbejdsgiver.

Hiv fat i banken

Ryst posen, vend familieværdierne på hovedet og tænk kreativt. Kan I bage alt Jeres brød selv? Har I brug for to biler? Kan ferierne gå til Vesterhavet i stedet for Mallorca? Vil I flytte til en billigere bolig? Kan I købe Jeres tøj i en genbrugsbutik?

For de allerfleste familier vil et farvel til den ene lønpose betyde økonomiske afsavn. Til gengæld bliver I stenrige på nærvær og kærlighed.

Det kan være svært selv at gennemskue, hvad en pause fra arbejdsmarkedet vil betyde for din økonomi på længere sigt. Uanset om du har været stay-at-home-mor længe eller stadig overvejer at trække stikket ud, kan det være en god ide at kontakte Jeres bankrådgiver og bede om en time til at gennemgå Jeres økonomi.

Hvad er dine bedste råd til kvinder, der overvejer, om de har råd til at kysse chefen farvel? Skriv en kommentar nedenfor

Hej - jeg hedder Jane, og det er mig, der er damen bag hjemmeunger.dk. Det er min passion at inspirere mødre til at følge deres intuition og mavefornemmelse. Jeg er uddannet journalist, gift med Jan, hjemmegående mor til Max på fire, Anna på to og en lillebror fra januar 2014. Og så er jeg forfatter til bogen 'En blid start - for dig og dit barn', der udkom på Nyt Nordisk Forlag i juni 2013.

106 kommentarer

  • Nana Hauge

    For os ville det have været fuldstændigt urealistisk – alle de ting du foreslår man kan spare på ja dem har v aldrig haft råd til. Og jeg har da aldrig set os som fattige, men vi er hhv. Præst og selvstændig erhversdrivende og det giver altså ikke de store indtægter. Vi bor tilmed meget småt (75 km) med to børn så det kan vi ligesom heller ikke spare på. Man har selvfølgelig altid et valg men vi kunne ikke have klaret den for en indtægt. Jeg er ofte ked af at jeg ikke kunne gå hjemme længere tid end et år pr barn men trøster mig med at jeg har det næstbedste med et fleksibelt arbejde så børnene aldrig har haft fulde dage i institution. Jeg misunder jer der har muligheden og en rig mand og jeg forstår simpelthen ikke hvordan i også har tid til at debattere og blogge og alt muligt. Måske har i børn der sover meget? KH Nana

    • Janni Iben

      Det er ikke et spørgsmål om at have en rig mand, men snarere om at have en vilje, der er stærk nok, for hvor der er en vilje, er der som bekendt en vej. Jeg har selv gået hjemme med mine børn i 4 år, og i 2 af de år har min mand været på dagpenge – og ja, vi har været fattige men glade. I mit netværk af tidligere og nuværende hjemmegående mødre kan jeg desuden ikke komme i tanke om én, der har en rig mand. Fælles for dem er snarere, at de sparer på ferier, fladskærme, smartphones, mærketøj, biler og andre forbrugsgoder. Med andre ord: Det er en fordom, at der bag en hjemmegående kvinde står en rig mand! Og selvfølgelig har man da tid til både at blogge og debattere – og alt muligt andet – også. Dine børn sover fx nok også om aftenen?

    • Malene

      En rig mand?
      Min mand har 15000 udbetalt og vi lever af hans løn og så den boligstøtte vi kan få samt børnechek som alle får. Vil bestemt ikke kalde os rige men vi får da mad (ikke røde bøffer) og ferie (sommerhus i DK)

      • Rebeccca

        Hej Malene.

        Hvordan kan I få det til at løbe rundt? Hvor meget bruger I på mad og husleje? Min kæreste og jeg går og drømmer om at blive forældre, men jeg er psykisk sårbar og meget i tvivl om, om jeg kan både arbejde og være mor med de sparsomme ressourcer jeg har. Derfor overvejer jeg om jeg kunne være hjemmegående… men jeg kan simpelthen ikke se hvordan det kan lade sig gøre. Hvor mange penge får ens mand hvis han får ens fradrag?

      • Villads Claes

        Det er samme situation herhjemme. Min kæreste er pædagog og får 17.000 om måneden. Jeg holder helt arbejdsfri fordi man ikke har 5 minutter til sig selv, når man er fuldtidshjemmegående. Vi har lavet det mest nøjsomme budget i hele verden, så vi har 2500 kr tilovers hver måned som gemmes til at købe hus – fordi jo før man gør det jo bedre (det er fastlåsende i fattigdom hvis man IKKE ejer)

    • Stina

      Jeg får endelig min drøm opfyldt:D jeg skal være hjemmegående, vi sætter os to voksne med et barn for 12500 kr udbetalt i måneden, vi vælger en lejlighed til under 5000, og madbudget på max 3000, og vi bor i byen så ikke behov for bil, klare os med jernhesten 🙂 jeg kommer ud af et kontanthjælpssystem som ikke kunne få mig igennem og var træt af at føle mig som en nasser på det offentlige, jeg har scoliose i svær grad, så vi har simpelthen valgt at jeg skal være hjemmegående og jeg glæder mig, de damer, man kan hvad man vil 😀 yay:D og både man og jeg er meget glade for det,, og groft sagt hihi så kan han være manden der kommer hjem med lønsedlen haha vi ved godt inderst inde hvem der er bossen i hjemmet shh : D

  • Jane Thoning Callesen

    Kære Nana, tusind tak for din kommentar som jeg er glad for, fordi den rejser et vigtigt spørgsmål: Nemlig om det er rimeligt, at det er så svært for så mange danskere at prioritere tiden med børnene højest, så længe de er små.

    Jeg er ked af, at du ikke har kunnet følge dit hjerte – men er sikker på, at dine børn har haft en fantastisk opvækst alligevel.

    Jeg har været hjemme med mine børn i snart 4 år, og det er først nu, jeg har så meget overskud i hverdagen, at der er tid til andre projekter sideløbende. Det tager tid at finde en rytme – lige nu arbejder jeg en halv time hver eftermiddag, mens den lille sover og den store leger for sig selv – samt en time hver aften, når de er lagt i seng.

    Håber du vil kigge med herinde fremover – du er meget velkommen.

    Kærligst
    Jane

  • Marie Lund Meisner

    Jeg må lige blande mig mht. økonomi 🙂 Herhjemme er vi bestemt heller ikke rige, men jeg blev godt nok overrasket over, hvor mange steder vi kunne spare! Vi bor i hus og har bil, og hvis vi sælger bilen, så kan vi faktisk godt leve for én indtægt, Det er klart, at der ikke er penge til dyre bøffer og udlandsrejser – vi køber os til en masse tid, kan man sige. Nu vil vi helst ikke undvære bilen, og jeg vil gerne bevare min tilknytning til arbejdsmarkedet, så planen er, at jeg skal finde en måde at tjene penge på hjemmefra. Og det skal nok lykkes, tror jeg på! Når det så er sagt, så mener jeg bestemt, at de danske institutionstilskud bør følge familien frem for institutionen. På den måde bliver der reel valgfrihed mellem hjemme- og institutionspasning! Mange hilsner Marie – der har en halv time til sig selv, mens den lille sover, og den store hører lyd-bog 🙂

  • Nana

    Vi bruger bestemt ikke penge på udlandsrejser og min pointe er at jeg faktisk ikke kan se hvor ville kunne spare ved at een gik hjemme udover vuggestueplads, men 3000 gør det altså ikke ud for en fuldtidsløn selvom man ikke tjener specielt godt som præst. Vores tilfælde er selvfølgelig også specielt (og dog?) fordi min mand er selvstændig og hans firma kun lige med nød og næppe har overlevet finanskrisen. Vi kunne måske spare noget ved at finde leje bolig MEN VI KAN ikke sælge huset…øv. Og ja jeg er helt enig i at institutionstilskud skal følge familien.

    Og igen – fint initiativ med sådan en hjemmeside!

  • merete christensen

    hej, har bare lyst til at sige til alle der gerne vil gå hjemme: det kan altså lade sig gøre! Hvis man vil. I hvert fald en periode. Vi er en storfamilie med 6 børn. Jeg har gået hjemme siden vi fik den første for 10 år siden, og min mand har arbejdet i forskellige jobs i middellønklassen. Nu er han selvstændig erhvervsdrivende under etablering – og det siger vel det hele. Løsningen for os er et meget nøjagtigt budget. Alt hvad vi ved om på forhånd er regnet ind. Vi har hus og bil, og vi har råd til det…. Min mand tjekker jævnligt: er forsikringerne billligere andre steder osv. Vi ser reklamer:) og køber det vi gerne vil have, når det kommer på tilbud. Det tager tid, men det har jeg også..
    VI siger ja tak, når familie, venner, naboer spørger om vi vil have brugt tøj, Vi lever måske også med at de ting vi har ikke nødvendigvis er sidste nye skrig – møbler fx., men vil bare sige: det er det værd. Merete

    • Heidi

      Jeg er enlig mor til to piger på 6 og 2 år. Jeg vil meget gerne være hjemmegående med den yngste. Så mit spørgsmål er – hvordan gør jeg det muligt, nu hvor det hedder sig, at det kan lade sig gøre for alle der gerne vil?

  • Marianne

    Mine bedste råd:
    – Bag alt brød selv. Og kiks. Bonus: børnene kan være med, det er billigere, det smager langt bedre, det afstresser at ælte dej, og hvis du ikke kunne bage, så lærer du også noget nyt.
    – Køb genbrugstøj. Bonus: du støtter gode formål, du støtter ikke firmaer som udnytter billig arbejdskraft, du får en federe stil, og børnetøjet er ofte i meget fin stand.
    – Lav mad selv. Bonus: Hvis du ikke kunne lave mad før, så bliver du så stolt når du selv kan.
    – Lav madplan og følg den (planlæg naturligvis de gode ting også, som f.eks. flæskesteg om lørdagen, hjemmelavet sushi etc.)
    – Handl ind EN gang om ugen, efter indkøbsseddel og gode tilbud
    – Lån ting. Spørg i familien/vennekredsen, om de har en fræser man må låne til haven, strikkepinde str. 4 til en bestemt opskrift (jeg kunne heller ikke strikke før, men det har jeg lært), eller en håndmikser de aldrig bruger (til at ælte dej f.eks.), eller en god film. Eller brug biblioteket.
    Det er de vigtigste ting vi gør. Min mand er elektriker, har været arbejdsløs to gange indenfor det sidste år, vi har en lejlighed købt i 2006 (I know, det allerdyreste tidspunkt) vi ikke kan sælge, som er lejet ud og bor til leje i lejlighed på 80 kvm. Det er langtfra rosenrødt, men jeg vil hellere det, end aflevere de to små ballademagere hver dag og så gå glip af så meget…

  • Nana

    Æj jeg bliver altså nødt til at gentage mig selv. Det er jo luksusting I taler om at udelade. BAge brød, arve tøj, lave madplan, lade være med at tage på den årlige tur til Thailand – bo billigt – alt det gør vi jo selvom vi begge har fuldstidsjobs (den ene selvstændig). Hvad er det så man mere skal spare på når alt det er sparet? Det er altså ikke muligt for alle. Og hvad med enlige mødre i øvrigt?

    Det er altså meget privilegeret at kunne gå hjemme og det at det er ærgeligt at det er sådan det kan vi blive enige om.

    • Tanja Holm

      Hej Nana.

      Det er en gammel tråd, men jeg får sådan lyst til at skrive til dig. Det lyder som om, at det er dig, der tjener flest penge hos jer? Din løn er nok i hvert fald fast og stabil. Så er det måske din mand, der skal gå hjemme? Du kan så få hans fradrag, samt fradrag til renteudgifter og dermed få flere penge udbetalt. Hvis I på et tidspunkt har at jer “for dyrt” i er hus, ja så er det svært pludselig at skifte prioriteter, hvis I ikke kan sælge huset.

      Mvh. Tanja

    • Signe

      Jeg har gået hjemme med børnene i nu 6 år. De går nu i skole og jeg er stadig hjemmegående. Vi er “nødt til” at have en bil, da vi bor i mindre by på landet i forhold til indkøbsbyer.

      Vores situation, mor og far og to drenge:
      Vi har valgt SFO fra
      Vi er ofte hjemme i sommerferien
      Vi får genbrugstøj
      Vi har kun de aller aller nødvendigste forsikringer, som er påbudt ved lov.
      Vores børn har ingen mobiler (de har tablets, som vi enten har fået fordi de er gamle eller børnene har selv betalt og sparet i årevis – 4 år faktisk)
      Vi har tradition i den brede familie for gaver til fødselsdage bliver enten fællesgaver eller små gaver til 100-150 kr pr familie. Jul ligeså.
      Vi bor i meget billigt hus – købt billigt, billigt lån.
      Vi ingen abonementer på noget som helst ud over een mobil til 100kr pr. Måned.

  • Anne

    Hej, jeg vil lige spørge jer erfarne hjemmemødre: Er der ikke en regel om, at man skal have et fribeløb efter alle udgifter er betalt på 7000 om md, når man har ejerbolig? Vi har ejerbolig, og da vi fik lavet en kreditvurdering i sin tid var det udgangspunktet. Hvad så, hvis vi ikke længere har det? Kan banken gøre “noget”? Jeg har regnet ud at vores fribeløb efter ALLE faste udgifter samt hele husholdningsbudgettet ville være 5000/md. Det skal så dække tøj, tandlæge, fornøjelser mv. Er vi nødt til at have lov af banken? På forhånd tak og tak for en fantastisk side!

    • Janni Iben

      Hej Anne
      Hvis I stadig kan betale jeres afdrag og regninger, kan de ikke sige noget til det. Vi fik selv lov at låne til at købe vores lejlighed, selvom vores månedlige rådighedsbeløb er langt mindre end de anbefaler, fordi de kunne se, vi var vant til at klare os for det.
      Mvh. Janni

  • Jane Thoning Callesen

    Kære Anne, jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål, men vil anbefale dig at stille det i “økonomi”-sektionen i vores forum – så kan jeg linke til dit spørgsmål på Facebook og forhåbentlig vil du få mange gode svar. Held og lykke med Jeres beslutning og stor tak for din ros til siden. Kh Jane

  • Jane Thoning Callesen

    Kære Nana, du har ret i, at det langt fra er alle familier, der har råd til at kunne leve for een indkomst. Og for enlige forældre er det selvfølgelig noget nær umuligt. Artiklen er ment som inspiration og nytænkning til de, der overvejer hjemmelivet – og som muligvis godt kan få råd ved at prioritere anderledes og strikke budgettet lidt kreativt sammen. Tak for dine indspark herinde! Kh Jane

  • Tina Albæk Hille

    Nana rammer med sine indlæg, det er ikke muligt for alle at vælge hjemmepasning til! Det burde være en åbenlys mulighed, i et “rigt” samfund som vores, men er desværre langtfra realiteterne.
    Jeg er hjemmemor på fuld tid, til tre skønne unger, en pige på 7 år, hun går i børnehaveklasse, og to drenge på 3 og 4 år.
    Jeg vil mene at det har været en længere forvandlingsproces, særligt jeg som mor, har været igennem;-). Jeg havde et spændende og fagligt udfordrende job som speciallærer, og rollen som hjemmegående husmor, var på ingen måde i mine tanker…..inden jeg blev mor. Vores datter kom i vuggestue som 1.5 årig, vores holdning var, at hun jo skulle ud iblandt andre børn! Det føltes så forkert at aflevere hende, jeg slog knuder på mig selv, det samme gjorde min mand, men det var jo det bedste!!!Jeg nåede kun at være på arbejdsmarkedet i 10 mdr, så var jeg igen på orlov, to brødre kom hurtigt efter hinanden.
    Jeg blev i min længere orlovsperiode opmærksom på, at der faktisk var mennesker som valgte anderledes, de valgte at passe deres børn selv. Legestuerne vi kom i åbnede nye døre og veje, og vi blev overbeviste, vi ville at vores guldklumper skulle passes hjemme;-). Efter svære overvejelser, meldte vi vores datter ud af børnehaven, da hun var 4 år, hvilket viste sig at være en fantastisk beslutning. Sikken ro og balance det gav, at følge det vi ønskede.
    Økonomisk havde jeg mit arbejde i baghånden, havde efter to fulde barsler, fået bevilliget endnu et år hjemme fra min arb.plads, som blev finansieret via ordningen “pasning af eget barn”. Herefter skulle jeg efter 4 år hjemme, være startet på mit job igen, orlovsmulighederne var udtømte, og udsigten til at leve af kun en indtægt, var på daværende tidspunkt håbløs.
    14 dage før jeg skulle være startet på mit job igen, fik jeg stress, det var jo dybest set ikke det jeg/vi ville. Herfra sprang vi ud i det, og valgte en gang for alle, at jeg skulle være hjemme, imens børnene er små, heldigvis hjalp den beslutning hurtigt på min stress, men det var en ubehagelig rystetur,
    Je støtter fuldt ud den sag SAMFO kæmper for, at pengene bør følge barnet. Et samfund som vores burde netop være åbne for forskellighed, og give den enkelte familie valgfrihed.

    Skønt initiativ Jane, er så glad for at kunne være med, og følge debatten

  • Pia M. Guldager

    Hej alle bruger af dette forum,

    Kanon side må jeg sige, Jeg vil fortælle lidt om hvordan vi gjorde da jeg tog 15 fri fra arbejdsmarkedet. Vi har 4 børn i alderen 3-17 år. Mens de to store var små har jeg altid arbejdet deltid for at have mest muligt tid til børnene, da jeg kom tilbage til den lægepraksis jeg var ansat i efter barsel nr 4, havde jeg brug for at komme ned i tid, men det ville min arbejdsgiver ikke være med til. Så jeg tog på arbejde 32 timer pr uge afl de to små henholdsvis i bhv og dagpleje, men slog hver dag knuder på mig selv når jeg afl børnene, da jeg vidste hvor meget jeg gik glip af. Så vi tog beslutningen herhjemme, at jeg skulle gå hjemme, jeg sagde mit arbejde op, vi solgte bil nr 2, kiggede vores budget grundigt igennem, sagde mit fagforenings kontingent op, meldte mig ud af alt der kostede penge vedr. arbejdsmarkedet, min mand har og havde mange rejsedage så han er ikke meget hjemme i hverdagene til at hjælpe til og trække på når det brænder på. Hende på 4 blev i bhv hver formiddag og ham på 1½ år tog vi ud af dagplejen og han har gået hjemme hos mig indtil det var bhv tid. Det har været den meste tid i vores liv, der var ro på hele tiden. Jeg bagte alt vores brød, købte kun tøj der var nedsat. Havde jo tid til at kigge tilbud på fødevarer også, og der er mange penge at sparer. Lavede madplan. Og vi bor i eget hus. Da den “lille” skulle i bhv, vi syntes at han skulle ud blandt jævnaldrende drenge, vi har nemlig ingen legestue her, han og jeg kunne komme i. Fik jeg et job igen som sygeplejerske på 21 timer pr uge, fast aftenvagt med 4 vagter 7 dage 3 vagter og 7 dage fri osv.Jeg syntes i starten at det var fantastisk at kunne få arbejde og privatliv til at gå op på den måde at børnene kun er i bhv og sfo fra 9-13 hver dag, men jeg kan nu mærke efter 6 mdr at jeg savner at være fuldtidsmor og hjemmegående, så det er ikke umuligt at jeg trækker stikket ud igen.Børnene savner mig når jeg er på vagt, og det syntes jeg er svært. Men jeg er også bange for at jeg helt træder ud af arbejdsmarkedet, i mit fag kommer man bagud efter bare 2 år væk fra faget, men jeg syntes også at det er vigtigt at børnene er sammen med andre jævnaldrende i hverdagen. Hvad tænker I om jeres fremtid vedr arbejdsmarkedet ?
    Hilsen Pia

  • Mette P

    Pia: Omkring arbejdsmarkedet kontra at være hjemmegående, så er jeg ikke så nervøs for min tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg tænker, at arbejdsmarkedet er der og altid vil være der. Mine børn er kun små denne ene gang – og det er vigtigere for mig at give dem alt det bedste med i rygsækken, som jeg formår. –
    Det betyder meget for mig at vide efterfølgende, at jeg prioriterede dem og gjorde det som jeg mente bedst. –

    Mens børnene er små, er jeg det vigtige holdepunkt for dem. Omvendt vil børnene hele mit liv være det faste holdepunkt. Det er mit liv med mine børn, som jeg med sikkerhed vil tænke tilbage på som gammel – ikke så meget mine jobs. –

    For mig er det ikke et svært valg, men jeg har heller aldrig søgt eller haft behov for karriere på arbejdsmarkedet. Hvilken indstilling man har til karriere, betyder jo også noget, når man tager så afgørende et valg.

    Jeg tror på, at man skal være tro mod sig selv i valget om, hvorvidt man vil være hjemmegående, have deltidsarbejde eller vil køre stor karriere.

    Min opfattelse er, at der er så mange mange år at arbejde og gøre karriere i, men børnene er kun små i ganske kort tid. Det er om at gribe det lille tidsrum og få det bedste ud af det…

  • Christina

    Hej, ønsket om at blive hjemmegående og undgå al den stress er der da, men jeg kan ikke undgå at tænke på, at man i tiden som hjemmegående går glip af opsparet pension. Og let´s face it: jo længere, man er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme tilbage. De ældre er ikke ønsket. Så jeg forestiller mig, at går man først hjemme, bliver det måske for evigt….hvem ved?! Men hvad så med pension? Hvad skal man så leve af til den tid?
    Christina.

    • Jane Thoning Callesen

      Hej Christina, allerførst vil jeg sige, at en beslutning om at blive hjemmegående bestemt ikke er en ‘livstidsdom’. For nogle ender det måske med at blive en livsstil over mange år, men vi er også mange, der gør det i en periode, mens børnene er helt små, og som vender tilbage til arbejdsmarkedet, når ungerne er større. Sådan er det for mig. Mht pension har vi besluttet at sætte ekstra ind på min private opsparing for at imødegå problemet – og så giver jeg mig selv lov til at tro, at det nok skal ende godt, altsammen. Lidt ligesom Mette beskriver. Kærligst, Jane

    • Lotte

      Mht. pension skal man virkelig tænke sig om. Jeg blev mor da jeg var 31 og havde næsten syv fantastiske år med mine børn da de var små. Jeg ville gøre det hele om igen men økonomisk har det betydet, at jeg i dag står med en meget lille pension.
      Mit råd er derfor: Når du sammen med din mand beslutter at du skal blive hjemmegående skal en del af aftalen være at lave en ægtepagt, så I deler den pension din mand opsparer imellemtiden.
      På den måde bliver den pension I hver især optjener fælles og skulle det ske at I bliver skilt (hvilket det desværre stadig er rigtig mange der gør) betyder det, at I deler pensionen.

      • Sanne

        Ville ønske jeg havde fået og fulgt det råd for år tilbage. Finansierede primært selv 2 x barsel, samt nedsat tid i 3 år efter den yngste, både hvad angår pension, men langt henad vejen også resten. Sidste år, besluttede min mand så at han ikke ville være gift mere, så nu står jeg m håret i postkassen, hvad angår økonomi

        • Jane Thoning Callesen

          Det lyder rigtig hårdt Sanne. Håber der er en advokat, der kan hjælpe dig? Det ville da være rimeligt, om din mand ville dele sin pension etc. med dig.

          • Louise Helene Jørgensen

            En advokat kan desværre ikke gøre det store i sådan en sag længere, idet lovgivningen er ændret på pensionsområdet, således at der skal rigtig meget til, at man skal dele pension.

  • Mette C. Pedersen

    Jeg forstår godt din overvejelse, og tankerne har dog også været hos mig.
    Dog har vi gjort op med os selv, at dette pengemæssige aspekt ikke må få indflydelse på beslutningen. Jeg vælger at tro på, at der også vil være brug for mig og plads på arbejdsmarkedet senere, når mine børn er større.
    For de fleste gælder nok, at valget om at gå hjemme også medfører en ændret økonomi. Man har simpelthen mindre at leve for, og det er den prioritet, som de fleste står over for. Det er et spørgsmål om generelt at indrette livet, så man er mindre afhængig af penge – også som ældre. Jeg oplever, at mine egne forældre kan leve for 1 førtidspension tilsammen, så mon ikke også, at min mand og jeg selv kan leve for 2 pensioner, når den tid kommer. Det bliver et spørgsmål om at prioritere i udgifter, og sørge for at have en lille opsparing.
    Og samtidig synes jeg også, at vi stadig har mange år foran os, hvor vi kan spare sammen til den tid, som kommer senere i livet. Jeg vil gerne have tiden med børnene nu og give dem alt – og hvem kan garantere mig, at jeg kommer til at opleve pensionsalderen… Men jeg ved, at mine børn er små nu og det tæller overordnet mere for mig.
    Det er et spørgsmål om valg, og om at tro på det bedste. Tiden vil vise, om jeg valgte rigtigt, og sådan er det jo for os alle.

  • piag

    Hvad har I andre gjort for at sikre jer og børnene, hvis det værst tænkelige skulle ske, at den primæreforsøger mister livet ? Har I en forsikring eller ? Og man selv står uden indtægt.

    • Jane Thoning Callesen

      Godt spørgsmål: Jeg har beholdt min A-kasse, således at jeg til hver en tid kan melde mig ledig og søge om dagpenge, mens jeg leder efter job. Min mand og jeg har endvidere talt om, hvordan jeg kan omstrukturere økonomien (sælge bil, finde anden bolig mv), såfremt det værst tænkelige skulle ske.

  • Mai

    Hej Jane

    Allerførst vil jeg gerne sige tusind tak for en rigtigt god hjemmeside, som jeg har ledt længe efter. Jeg har et spg. til dig, når du skriver at du har beholdt din A-kasse, så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan det kan være en sikring for dig, mens du ikke er på arbejdsmarkedet, hvis hovedforsørgeren skulle afgå ved døden. For når man ikke er på arbejdsmarkedet eller har afsluttet et uddannelse, så er man jo ikke dagpengeberettiget så du vil da ikke kunne få dagpenge, men det kan være, at du har så meget hjemmearbejde at det svarer til så mange timer at du alligevel vil kunne få dagpenge eller hvordan….

    • Jane

      Hej Mai, velkommen herinde og tusind tak for dine pæne ord om hjemmeunger.dk. Jeg er glad for, du føler, den ‘taler’ til dig. Jeg har afsluttet min uddannelse som journalist og også arbejdet en smule efterfølgende, så er dagpenge-berettiget. Det er en rar tryghed at have, synes jeg. Kh Jane

  • Mette C. Pedersen

    Hej Mai
    Vil gerne lige give et bidrag:
    Hvis der skulle ske sådan en begivenhed i hjemmet, så den hjemmegående hustru står helt uden forsørgelse, vil der være tale om en “social begivenhed”.
    Det betyder i så fald, at den hjemmegående – i fald af at hun ikke er dagpengeberettiget og kan modtage dagpenge – istedet vil kunne få hjælp fra sin kommune, da hun i sådan en situation er ramt af en “social begivenhed” i forhold til lovgivningen. Det betyder så, at den hjemmegående vil i så fald kunne modtage kontanthjælp. Min mor har nemlig valgt at være hjemmegående uden indtægt pga. min fars sygdom, så jeg har tidligere undersøgt denne problemstilling om, hvordan hun vil stå stillet, hvis min far dør inden min mor bliver berettiget til egen pension. Jeg mener umiddelbart at den “sociale begivenhed” også er gældende såfremt man er samlevende på samme bopæl, men her er jeg ikke 100% sikker.
    Men det er altid en rigtig god ide, at oprette et testamente, sådan at man sikre hinanden bedst muligt. Hvis man ikke er gift, så skal man sørge for at f.eks. lave en begunstigelseserklæring i forsikringsselskabet, som fortæller hvem der skal modtage ens forsikringsbeløb, hvis man selv dør. Eller bliver det nemlig de almindelige arveregler, som spiller ind, og der arver en samlever ikke noget.
    Og selvom man er gift, så er det stadig en god ide, at lave testamente. Man kan nemlig godt disponerer anderledes end arvereglerne som udgangspunkt gør. Det vil sige, at man kan testamentere et større beløb til sin ægtefælle i tilfælde af død, således at en efterladte f.eks. har råd til at blive i huset, beholde bilen eller lignende.
    Jeg vil anbefale at få en advokat til at være behjælpelig med testamentet. Man kan godt selv udforme og sende testamentet, men det er i mine øjne en sikkerhed, at advokaten har været inde over, så man ikke overser noget vigtigt.
    Det er iøvrigt ikke så dyrt at lave testamentet – jeg tror vi taler ca. 3000 kr., men prisen kan nok godt variere lidt.

  • Soes

    Hej, jeg vil bare lige supplere med at sige, at man er ikke kontanthjælpsberettiget, hvis man har formue over 20.000 (mener jeg det er for personer, der er alene). Dvs. hvis man ejer noget (hus, bil, sommerhus) skal dette sælges først. Så det er de færreste, der umiddelbart er berettiget til kontanthjælp.

  • Mette C. Pedersen

    Jamen det er da helt korrekt, sådan husker jeg det også. Grænsen for formue /indestående i banken er (som jeg huske det) 30.000 kr. tilsammen for ægtefæller og 20.000 kr. for enlige. Men hvis man har værdier i form af bil eller hus, som kan sælges med fortjeneste og være med til at opretholde livsførelsen, så er man jo heldigvis også heldigt stillet.
    Jeg mener dog kun at man vil betragte bilen som en “formue”, hvis den kan give et vist overskud – dvs. hvis der er gæld i bilen, og et salg ikke generere et overskud, så behøves den ikke sælges. Og reglerne gælder vist også omkring et hus-salg.
    Jeg synes også, at der er visse typer af pensions-opsparing, som kan komme i spil:-) – men det er vist kun de særlige opsparinger, som ikke er bundne…. j a der er rigtig mange regler at opfylde før kontanthjælp er en mulighed. Er man det mindste økonomisk velstillet, så er der ingen hjælp at hente, men det synes jeg også er ok. Egen pligt til at klare sin selvforsørgelse først og fremmest er da vigtig – både for samfundet og det enkelte menneske.
    Der er ingen tvivl om, at man bør undersøge sin situation til bunds omkring de økonomiske aspekter og den risiko, som der kan være i et nødstilfælde, fordi det jo er meget individuelt for den enkelte. Men det gælder jo i virkeligheden uanset om man vælger hjemmelivet eller ej:-)

  • Lenette Nielsen

    Hej,
    Jeg har lige siddet og regnet på det, og som jeg kan se det, så vil vi kunne få 2000 mere ud af min mands løn om mdr. hvis han fik mit personfradrag og hele vores renteudgift.
    + vi vil kunne spare 1700 om mdr på SFO

    Så det ville egentlig godt kunne løbe rundt, det ville være meget skrabet, men det ville kunne løbe rundt.

    Men i øjeblikket er min mands arbejde ikke helt sikkert, og min bonus er 8 og nyder egentlig at gå i SFO med de andre børn (han har altid 2-3 dage om ugen hvor han ikke bruger SFO, men istedet kommer hjem eller tager hjem til kammerater)

    Når der engang kommer småbørn (mit kæmpe 2013 håb) har jeg helt klart en plan om at blive hjemmegående <3

    • Jane Thoning Callesen

      Hej Lenette, dejligt at høre, at budgettet ser positivt ud for Jer. Nogle gange finder man flere ‘skjulte’ penge, end man lige tror, når man kigger tallene igennem – og SFO er jo en stor besparelse. Husk også, at du også kan få nedsat kontingent til A-kasse og fagforening. Når I får et barn, kan I også undersøge muligheden for tilskud til pasning af barn i eget hjem – i Odense kommune kan man f.eks få omkring 5000 om måneden i tilskud til at passe sit barn hjemme. Held og lykke med babyplanerne og godt nytår! Jane

  • Lisa

    Jeg må sige, at jeg er helt enig med Nana, det du beskriver her er til største del luksusting.

    Kan I nøjes med én bil og ikke to? Vi har levet uden bil i lang tid.
    Kan I spare på rengøringshjælpen? What??
    Kan I nøjes med ferier til Vesterhavet istedet for Mallorca? Ikke lige hvad jeg ville prioritere at lægge mine få penge på, må jeg nok indrømme.

    Jeg er ked af, at denne side for det til at lyde som om det kun er muligt at være hjemme med sine børn, om man lever et overklassliv. For det passer ikke. Meget mindre end det du beskriver her kan også gøre det.

    Denne side kunne være et fantastisk inlæg i samfundsdebatten, især lige nu hvor der hver dag diskuteres heldagsskole (skal samfundet snart overtage vores børn helt?) og hvor der i media kún vises, hvor hårdt og synd det er for forældre der er blevet nød til at tage fri én dag på skift med naboerne på gaden, for at hjælpe at passe hinandens børn under lock-outen. Ja hold da op, det må være forfærligt at holde fri en dag for at være sammen med sine børn.
    Desværre finder jeg ikke noget andet perspektiv på hjemmeunger.dk, i hvert fald ikke noget der springer i øjene på førstesiden. Istedet kan man læse make-up tips, opskrifter på “syndige kager” og forslag om at tage ud og købe blade til sig selv mens ungene må lege for sig selve.

    Alle lever ikke et overklassliv hvor det største problemet er, at der ikke er dækning på mobilen i de norske fjelle. Men langt de fleste familier i Danmark ville kunne klare sig på én inkomst. Det er jeg overbevist om.

    (Undskyld stavefejl og dårligt sprogbrug, dansk er ikke mit første sprog).

    • Jane

      Kære Lisa, allerførst tusind tak for din kommentar, som jeg er taknemmelig for. Den sætter mange tanker igang. Jeg ønsker bestemt ikke, at hjemmeunger.dk skal fremstå som et overfladisk netsted for overklassens hjemmegående mødre, og det er egentlig heller ikke min egen opfattelse af siden. Har virkelig forsøgt at lave et kærligt, inspirerende netsted for alle forældre, der er eller overvejer at blive hjemmegående. Og gennem artiklerne forsøger jeg at komme ‘hele vejen’ rundt om tematikken, både det sure, søde, lette og svære. Vil meget gerne høre fra flere af Jer. Rammer Lisa hovedet på sømmen i sin kritik? I må gerne være helt ærlige. Jeg er lydhør. Kærligst Jane

  • Gunilla

    Jeg må indrømme, at jeg faktisk slet ikke har brugt Hjemmeunger.dk. Men jeg følger hjemmeunger på facebook. Jeg har fem børn i alderen 16-6 og har været hjemme i alle år. Den yngste er lige begyndt i mini-SFO for at lære sine klassekammerater at kende inden hun skal i skole. Ellers har mine børn været hjemepasset.
    Lidt om vort familieliv: min mand arbejder nu som lektor på universitetet, men har undervejs været både studerende og arbejdsløs. Vi solgte på et tidspunkt et hus med underskud, som vi går og betaler af på, bor billigt og småt til leje, har ingen bil, køber stort set genbrugstøj og arver. Dog får de ældste noget fra H&M indimellem. Vi spiser 100% økologisk.
    Guderne skal vide at vi ikke er rige på penge, men vi har et rigt liv og jeg kan slet ikke forestille mig at leve anderledes. Vores ældste datter skal på efterskole til næste år og guderne må vide, hvordan vi skal klare det. Det skal bare lykkes..
    Egentlig hænger det slet ikke sammen økonomisk for os og vi har en kæmpe kassekredit og betaler mange penge i renter.

  • Pandekagemor

    Jeg kan som sådan godt følge nogle af de eksempler du trækker frem Lisa; vores liv er også lagt fra to biler, charterferie og rengøringshjælp. Dog synes jeg ikke det er dækkende for hele hjemmesidens indhold at trække de eksempeler frem og jeg føler fint at jeg kan være med om der så skulle være et par “overklassemødre” til stede også:)

  • Rocketmami

    I de 15 år jeg har gået hjemme med vores børn har vi, gennem Legestuer, haft kontakt med rigtig mange familier som har valgt at leve på én indtægt. Og også med familier hvor forældrene arbejdede skiftende vagter, så der altid var en hjemme hos børnene. Ingen af de familier jeg kender hører til i overklassen. Det er mennesker med håndværker baggrund, mellemlange uddannelser og enkelte selvstændige. Fælles for os alle har været en meget stærk vilje og en overbevisning om, at de materielle goder vi og vores børn kom til at undvære blev opvejet af alt det gode hjemmelivet kunne bidrage med til hele familien. Når det er sagt, så er det jo desværre helt korrekt, at det ikke er en mulighed der er alle forundt.

  • Mette C. Pedersen

    Jeg kan på en måde godt følge Lisa pointe og kan også tilslutte mig pandekagemors kommentar. Måske støder det nogen, at en artikel kan handle om f.eks. det at købe en blad og forkæle sig selv… sådan vil der nok altid være artikler som taler til nogen, og ikke til andre.. Men sådan en artikel har – i min verden – også en berettigelse. Artiklerne må jo gerne inspirere både til emnet “børne-omsorg”, men også til emnet “personale-omsorg”, hvis I forstår hvad jeg mener.
    Og vi har jo langt fra alle det samme udgangspunkt – nogen lever på en lav indtægt og andre på en højere… så vi vil jo alle se meget forskelligt på, hvad der er vedkommende for netop os selv.
    Jeg synes, at det er dejligt, at Lisa kommer med sin kommentar. Og det giver jo stof til eftertanke, og det er i jo ikke spor dårligt… Der er jo nogle af artiklerne som er med et “let” indhold, men det gør bestemt ikke noget … jeg synes netop at kombinationen med at der både er nogle “lette” små input omkring f.eks. bladkøb, madlavning osv sammen med nogle mere dybdegående emner – netop gør hjemmeunger så dejlig bred og omfavnende.
    Men det er klart, at der også skal være nogle meget vedkommende artikel, som er helt nede på jorden og berører den virkelig prioritering, som en hjemmegående mor er nødt til at gøre. Ellers giver det altså også et forkert billede ud til de kvinder, som kigger forbi hjemmesiden for at gøre sine svære overvejelse. Det kan være rigtig godt at høre om et hjemmeliv f.eks. uden bil eller andre ting, som den almindelige danske mor regner for et “must”…. jeg er selv meget nysgerrig på hvordan andre indretter sig, og elsker at blive inspireret…
    Og så lige et sidespring: Der mangler noget mere udveksling og liv på debatsiden… hmm jeg synes efterhånden at meget debat er rykket til facebook, kan det passe? Nogle dage synes jeg der er mere gang i den der, end her på siden… Er ikke stor tilhænger af FB, og det er helst ikke i det forum, at jeg ønsker at diskutere de lette og tunge sider af livet som hjemmegående… det virker trods alt mere anonymt herinde på hjemmesiden, hvor det primært at de hjemmegående som deltager….og Jane som styrer roret:-) Tak til dig iøvrigt.

  • piag

    Jeg vælger ikke at kommenter på livet omkring hjemmegående, idet jeg ikke går hjemme pt. Men det falder mig for brystet, at når jeg laver et oplæg omkring et problem med min søn, kan jeg bagefter finde det opslået på facebook, det bryder jeg mig bestemt ikke om. Hvis det oplæg skulle slåes op på det forum, havde jeg valgt selv at gøre det, men det ønskede jeg ikke, idet jeg mener at det ikke hører til der. Mit privatliv som sådan bliver ikke “luftet” på facebook. Så fremover vil jeg ikke bruge dette site til at finde råd og vejledning ift. De udfordringer jeg som så mange andre har i familielivet.
    Pia

  • Jane

    Ved du hvad Pia, den pointe kan jeg simpelthen godt se. Det må du virkelig undskylde! Min tanke bag at linke til vores Facebook-gruppe var udelukkende at få så mange hjemmegående som muligt til at komme med værdifulde input. Jeg skulle naturligvis have kontaktet dig først – det var dumt af mig. Jeg har nu slettet Facebook-linket, og håber du vil tage imod min undskyldning. Jeg gjorde det i den bedste mening, men kan godt se, at jeg nok var lidt for hurtig der. Kærligst, Jane

  • Lisa

    Hej igen allesammen og tak for jeres svar. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er helt overbevist om at det kan lade sig gøre at være hjemme med sine børn, og kun leve på én løn. Det er ikke det jeg kritiserer. Min kritik af siden her går på:
    1. Sparetipsene. Feks er det jo svært at spare en bil væk, når man i forvejen ikke har nogen, eller på rengøringshjælpen, om det ikke er noget man bruger. Jeg mener bare, at der kan være folk der søger information om hvordan man kan få det til at hænge sammen med at gå hjemme, men som simpelhen bliver skræmt væk af rådene her. Og det er ærgeligt, fordi jeg tror at stort set alle (der har en partner i arbejde) kan ha’ råd til at være hjemme.
    2. Mit andre ønske til siden her, er at der blev mere “politik” – siden kunne godt være et inlæg i samfundsdebatten. Er det ok at politikerne beslutter at vores børn skal gå i skole 37 timer om ugen? Er det et samfund vi gerne vil leve i? Hvordan kan vi påvirke politiker og andre for at gøre det “ok” at være hjemme med børn? (Nu er det jo bare hvad JEG gerne vil læse og diskutere, det kan jo være at i allesammen har det anderledes!)
    3. Det her er i småtingsafdelingen, men der er en artikel hvor du skriver at man nemt kan komme til at tænke “mine børn skal ha det lige sjovt som dem i børnehaven” eller “jeg skal gøre det lige godt som pædagogerne”. Jeg mener, at der er blevet en overtro på pædagoger og børnehaver her i Danmark. Forældre er udmærket geret til at passe sine børn, forældre der er engagerede og gerne vil tage plads i sit barns liv er bedre end den bedste pædagog. Jeg såg at du også blev citeret i media vedr det der “børn i børnehave får bedre karaktærer end dem der bliver passet hjemme”, hvor du blev citeret ca med “der er meget der ikke er godt med de danske institutuioner, forældre klager over at deres børn får røde numser mm”, (undskyld for dårlig citering, kan ikke lige finde artikeln). Røde numser er selvfølgelig noget trist, men der er jo langt værre ting der sker i institutuioner. Børn der ikke bliver set. Børn der bæliver mobbet. Børn der går i vådt tøj hele dagen uden at nogen opdager det. Børn der kommer til skade fordi pædagogerne har for meget at se til. Nu ved jeg også at man kan blive fejlciteret, når man udtaler sig i media, men der er jo mere end røde numser!

    I øvrigt er jeg glad at der findes folk der har valgt at passe sine børn hjemme, og jeg ønsker sådan at det kunne tage plads i media. Er så evigt træt af dækningen om skolekonflikten i øjeblikket, hvor den eneste vinkel er, at det er “synd for forældrene” der ikke kan passe deres arbejde.

    Jeg vil også gerne skrive nogle sparetips jeg har tænkt på, men det må blive på et senere tidspunkt, nu må vi ud med lillebasse og hunden 🙂

  • Jane Thoning Callesen

    Hej igen Lisa, tusind tak for dine input. Jeg er virkelig glad og taknemmelig for, at du tager dig tid til at give feedback. Du har helt ret i, at der mangler en artikel med mere jævne og reelle sparetips. Måske har du eller en anden lyst til at skrive den? Men hensyn til at Hjemmeunger.dk også gerne må være en politisk ‘institution’, så ligger der faktisk allerede en del klummer herinde, som tager de mere politiske aspekter op, synes jeg. Se fx SAMFO’s skriverier, samt alle de indlæg, hvor jeg omtaler den aktuelle samfundsdebat og forskningen på området. Dog vil jeg pointere, at Hjemmeunger.dk gerne må føles som et fristed for alle, der ønsker at passe deres børn hjemme, uanset politisk overbevisning. Jeg synes faktisk det er fint, at SAMFO overordnet tager sig af den politiske debat, mens Hjemmeunger.dk er stedet, man går hen, hvis man gerne vil inspireres i dagligdagen og finde fællesskaber med andre (hvilket altsammen bliver lettere, når den nye forum-løsning er klar). Med hensyn til de artikler, jeg af og til citeres i, så vil jeg godt lige pointere, at jeg ofte taler 20-30 minutter med journalisten, og ender med at blive citeret i to-fire sætninger 🙂 Men jeg er nu glad for at få ‘taletid’ alligevel, for tænker, at det er supergodt, at vi i det hele taget bliver omtalt. Da jeg selv tog springet for 4 år siden, var de hjemmegående i Danmark så godt som usynlige. Nu er vi, trods alt, på en eller anden måde en del af den kollektive bevidsthed, tror jeg. Endnu engang tak for dine værdifulde input!

  • Ida Maria Christensen

    Jeg synes bestemt ikke at hjemmeunger.dk henvender sig til overklassen, men derimod til os der vil det her…for enhver pris. Det var da netop ovenstående økonomi-guide der fik mig til at tænke i alternative måder at få det til at løbe rundt på… og fik mig til at lægge et realistisk budget med én indkomst som udviste et smukt lille overskud på månedligt 1.200 kr 🙂 Vores samlede bruttoindkomst blev halveret da jeg blev hjemmegående – selvom jeg får tilskud, og vores husholdningsbudget hedder 2.000 kr. om måneden, men vi har det godt, får dejlig mad hver dag og det er mange år siden jeg har været SÅ glad for min hverdag 🙂 Så tak, Jane, fordi du har lavet et super site, som for mig var en øjenåbner på det rigtige tidspunkt. Men jeg kan godt se at Lisa har fat i noget helt rigtigt ang. sparetips – vi må da kunne bidrage med en masse hver især. Jeg vil da hvert fald rigtig gerne høre hvad I andre gør for at få det hele til at hænge sammen, og skal med glæde fremlægge mine lavbudgets-sparetips (tror også mine veninder uden børn er ved at være trætte af at høre om dem :)) Okay, nu er jeg måske også, som tidl. revisorassistent lige lovlig glad for budgetter og optimering, men det kan virkelig være en hjælp i beslutningsprocessen – og igen tænker jeg bare vi må da kunne få rigtig meget ud af hinandens erfaringer… jeg deler hvert fald gerne 🙂

  • Lisa

    Hej igen og tak for svar =) Jeg har kigget bedre igennem siden nu, og kan godt se at der var mere end jeg lige kunne se til at starte med! Det var bare mig der startede med at rende ind i artikler der ikke var så interessante lige for mig, men nu kan jeg godt se at der også var andet, tak! Jeg mente heller ikke at siden her skulle blive (parti)-politisk, men jeg synes det ville være dejligt jo mere vi kan påvirke samfundet og synes i debatten.

    Mht sparetips er jeg i hvert fald ved at skrive en liste med ting jeg har tænkt over, men alle har sikkert noget at bidrage med? Måske kunne vi samle alt sammen på et og samme sted, opdelt i kategorier; billige ferier, sparetips til maden osv osv.

  • Pandekagemor

    Lisa: det synes jeg er en super god ide med et samlet sted til sparetips der er opdelt i kategorier. Jeg fik eksempelvis ideen om at bage alt brød selv her på siden og det har været en super sjov og udfordrende “rejse” – altid dejligt med ny inspiration:)

  • Jane

    Lisa: Dejligt at høre fra dig, og er lettet over, at andenhåndsindtrykket af hjemmeunger.dk ikke er så slemt som førstehåndsindtrykket 🙂 Vil så nødig give indtryk af, at vi er en lille eksklusiv skare – siden skal gerne være et fristed for alle, der drømmer om at blive hjemmegående – eller allerede har taget springet. Det nye brugervenlige forum er lige på trapperne, jeg foreslår at vi laver en seperat kategori derinde med alle vores sparetips, så de er samlet på et sted. Derudover vil jeg arbejde på en artikel med konkrete spareråd snarligst. Tusind tak for jeres input, de er så værdifulde!

  • Mette Hiort-Lorenzen

    Hej
    Er der nogen som kan sige ca hvor meget det gav x-tra udbetalt for jeres mand at han fik jeres fradrag? Ved godt rentefradrag er vidt forskellige men bare et par bud:-)

  • Mette P

    Mette: Du kan se på dit personlige fradrag og regne med at din mand får ca. 1/3 af dette beløb udbetalt. Så hvis dit personlige fradrag f.eks. er 3000 kr. vil det muligvis give din mand minimum ca. 1000 kr. mere udbetalt netto pr måned. Du kan evt. også kontakte dit lokale skattecenter, de kan godt udregne det præcise beløb ud for dig. Man kan også godt selv forsøge sig via skat´s hjemmeside, her kan man godt rette i forskudsopgørelse (uden af godkende) og se hvad evt. ændringer gør ved skatten.

  • Hønemor

    Hej
    Jeg er en kvinde med tre børn på 9,6 og 1 år. Jeg er lærer, og det er min mand også. Jeg er startet på arbejde igen efter min sidste barsel for få måneder siden. Jeg synes, at det er forfærdeligt at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg føler hverken at jeg kan nå jobbet godt nok eller familien. Mange dage kan jeg først hente min yngste ved 15.30-16 tiden, hvilket jeg synes er rædselsfuldt! Jeg savner ham helt vildt og er mega ulykkelig over, ikke at kunne opleve ham så meget som jeg gerne vil! Vi kan samtidig ikke få oprydning, madlavning osv. til at hænge sammen. Der er bare ikke timer nok i døgnet!!! Jeg synes at vi er stressede. Jeg har lige haft en uges rest-barsel, hvilket gjorde, at jeg oplevede, hvordan det kunne være for os alle, hvis jeg gik hjemme!!! Det var fantastisk. Det var bare optimalt. Ingen skænderier, ingen stress og masser af tid til at lege med børnene, ture i skoven osv. Jeg vil bare så gerne gå hjemme!!!
    Men men men… Min mand synes, at det er helt umuligt økonomisk. Én lærerløn til en familie på fem, som bor i et hus til 2 mio., har en ny bil til 200.000… Det bliver nok helt umuligt. Bilen kan vi ikke sælge, for min mand har langt til arbejde, og vi vil tabe for mange penge på den, hvis vi sælger nu. Når det er sagt så skal det lige nævnes, at vi tidligere har haft de to store unger, mens vi begge studerede og boede i lejlighed. Der kunne vi sagtens få det hele til at hænge sammen, – vi lever meget sparsommeligt. Vi har rekord lavt forbrug af vand, varme og el i forhold til, hvad man skulle forvente. I den kommune vi bor, kan man få støtte til pasning af egne børn i hjemmet. Men jeg tror, at det kun er et enkelt år, de giver støtten, og man skal vist nok også betale skat af pengene!
    Jeg håber, at finde på en måde vi kan få det hele til at hænge sammen på, hvor jeg kan gå hjemme i nogle år. Det behøver ikke at være altid, men i minimum to år og gerne til den yngste skal i skole. Jeg orker bare ikke sådan en hverdag, som vi har nu!

    • jane

      Hej Hønemor, uha du kan lige tro, jeg kender dine tanker. Jeg forstår godt, at det umiddelbart er svært at overskue økonomisk, men jeg håber og krydser alle mine fingre for, I kan få det til at lykkes. Har I talt med jeres bankrådgiver om muligheden? Kærligst, Jane

    • Mette Pedersen

      Hej Hønemor
      Ih, hvor jeg også forstår dig.
      Prøv om I kan finde nogle gode midlertidige løsninger, hvor økonomien kan spille med. Det lyder godt nok også som en dyr økonomi med et hus til 2 mill, og ny bil. Så det kan jeg godt forstå, er en vild udfordring.
      Men gå i dyb tænkeboks om hvad der lade sig gøre. Hvis du er bevidst om, at det kun er for 1-2 år, så er der måske løsninger at finde.
      Jeg håber da virkelig at du kan få det til at lykkes, for det lyser jo langt væk i dit indlæg, at du virkelig brænder for at gå hjemme i en periode.
      Og det lyder også som om at det er vigtig for hele familien, for at I kan trives alle sammen.

    • Tina petersen

      Hej ” Hønemor”.
      jeg ved ikke om det er ok at skrive mine kommentarer i dette forum, hvis nej, så håber jeg det bliver slettet:) jeg er ved en tilfældighed kommet ind på hjemmeunder.dk og har fulgt med i kommentarer. Og har måske noget at bidrage med… Jeg har voksne børn oghavde kun kortvarrigt mulighed for at gå hjemme hos dem da de var små. Mit formål med at skrive er at jeg er i en opstarts fase som selvstændig og søger samarbejdspartnere , der ønsker at arbejde hjemmefra. Jeg markedsfører hudpleje og kosttilskud på nettet. Derfor ingen invistering og varelager. Vil lige tilføje at jeg er tidligere pædagog, der ønskede nye udfordringer 🙂 Hvis du eller andre i denne tråd gerne vil have yderligere information så kontakt mig venligst. telefon nr følger senere:):) KH Tina

  • Kathrine Jørgensen

    Hej (:

    Overvejer og holde min datter hjemme i 5 måneder evt 11 måneder, hvor jeg så står uden indkomst .

    Har så lige snakket med Told og skat , de siger så at jeg ikke kan give mit fradrag + rente udgifter til min mand hvis jeg bliver gift? dette forvirre mig meget da jeg også kan læse her at det skulle man meget gerne kunne?
    Hun sagde ligeledes at jeg ikke kan give det væk når jeg kan få tilskud til privat pasning af barn i hjemmet , er der nogen af jer der ved noget om dette ?

    Mvh Kathrine

    • Jane

      Hej Kathrine, hvis du får tilskud til pasning af eget barn, så regnes det som en skattepligtig indkomst – det vil sige, at så vil du jo skulle bruge dit fradrag selv. Hvis du IKKE får tilskud, burde du kunne overføre dit fradrag til din mand, når I er gift. Jeg anbefaler at du kontakter SKAT igen – og eventuelt beder om at tale om en anden medarbejder. Håber det kan lykkes for jer! God weekend og kh, Jane

  • Randi Jensen

    Hejsa 🙂
    Jeg har et spørgsmål
    Er der en stigende tendens til at dem som falder for dagpenge perioden og derefter ryger på kontanthjælp, vælger at blive hjemmegående? For så kan ens fradrag vel bruges af ægtefællen, og derfor ingen økonomisk bekymring.

    Det var lige en tanke fra mig, for så ville folks bekymringer jo være væk – hellere hjemmegående end på kontanthjælp 🙂

    Mvh Randi Jensen

  • Britta

    Hej piger – spændende læsning!
    Jeg sad lige og undersøgte satserne for “pasning af egne børn” i min kommune, og det ser jo fornuftigt ud. Det der bekymre mig mest er reglen om “Du må ikke have anden skattepligtig indkomst i den periode, du søger tilskud til pasning af egne børn”????
    Det betyder jo, at jeg ikke engang må tjene lidt derhjemme – ikke engang en avisrute, som nogen vidst foreslog herinde 😉
    Kan det virkelige være rigtigt, at jeg ikke må tjene noget som helst i perioden hvor jeg for 5.358 kr., for pasning af eget barn??

    Mvh Britta

  • piag

    Hej Britta, ja det er rigtigt du må ikke have anden indkomst hvis du får for at passe eget barn hjemme, vær glad for at du trodsalt for penge for at passe dit barn hjemme, vi er mange der bor i kommuner hvor der ikke gives tilskud til pasning af eget barn hjemme. Mvh.,Pia

  • julie

    Hej Alle

    Jeg er mor til 2 dejlige drenge på henholdsvis 3 år og 7,5 måned. Efter et tv indslag (sådan er det bare) på dr2 om betydningen for det lille barn mellem 0-3 år at blive afleveret i institution har min mand og mig besluttet os for at se om jeg kan gå hjemme. Vores problem er at han er under uddannelse så det er mig der pt står med den store indtægt. Han har lige fået læreplads hvilket har hævet hans indkomst fra udbetalt 6000 til 12000. Bor i kbh så kan få 7135 kr pr md. for at gå hjemme med eget barn, men de skal jo så beskattes. Tænker vi tilsammen ville have 17000 pr md. Det synes jeg lyder af meget lidt og vil være mindre end min nyværende løn, men det er vel en priotering man tager. Vi ville kunne spare på a-kasse, fagforening og instutition, men det er overhovedet ikke nok. Vi har før lavet madplan og set hvordan det har sparet os for 1500 kr pr md så det skal selvfølgelig også gøres igen. Bilen skal min mand bruge for at komme på arbejde og vores lån i den er også større end hvad vi kunne få for den så det ville heller ikke hjælpe meget. Mit spørgsmål er om i andre sparre ved at opsige ulykkeforsikringer og ligende. Evt. nogle gode råd til alternative sparremetoder? Lige nu har vi regninger for 14000 om måneden og synes et rådighedsbeløb på 3000 til 2 voksne og 2 børn er meget lidt.
    Håber meget på inspiration da det er et højt ønske at undgå stressende morgener og lade den lille blive hjemme

    • Jane Thoning Callesen

      Kære Julie – skynd dig at lave en profil i Klub Hjemmeliv. Der kan du downloade en 24-siders e-guide med masser af sparetips og ideer til, hvordan I kan strukturere jeres økonomi, så I får råd til at udleve drømmen. Det er gratis at være medlem af Klub Hjemmeliv den første måned, og du kan altid melde dig ud igen, hvis det ikke er noget for dig. Så jeg vil varmt anbefale dig at melde dig ind og tjekke spareguiden (og de andre temaer) ud. Håber det kommer til at lykkes for jer – jeg blev også meget rørt af ‘Sådan er det bare’-programmerne om hjemmepasning. KH Jane

  • Anette

    Sidder med tårende trillende ned af kinderne. Startede på job i går efter 2,5 års barsel. Kan slet ikke rumme den store omvæltning. Er i 7 sind. Har slet ikke fået det job jeg ønskede. Men som alle siger, du skal bare være glad for at have noget. Min største drøm er at læse til pædagog. Men tør jeg. Har vi råd. Med tre drenge på 4,2 og 1 år, bil osv. Kæresten mener ikke vi har råd. Jeg er uddannet sosu assisten. Og hag fået job på et plejehjem.

    Skal jeg ta springet?

  • Sally

    Anette, kig på budgettet. Hvor kan i evt. spare? Du skriver at du lige har været hjemme i 2,5 år. Hvordan hang det sammen? Kan i evt. spise billigere, tage cyklen og sælge bilen?
    Håber virkelig i finder en udvej, har selv haft et job jeg ikke brød mig om og det sled forfærdeligt på hele familien. Hvis der er noget jeg har lært af det, er det at det er ekstremt vigtigt for børnene at have glade forældre der kommer og henter dem. Hvis jobbet vælter humøret, synes jeg virkelig at du skal tage springet!
    Fat mod 🙂

  • Stine Johansen

    Hej Jane, jeg er netop faldet over din side her… Har kigget lidt omkring. Jeg har en lille frustration siddende: Hvor er fædrene henne i dette?? I vores tilfælde er det helt klart min mand, der ville trives bedst ved hjemmelivet. Jeg er nok en af de mange kvinder som føler sig lidt klemt til tider, for jeg må desværre erkende, at jeg IKKE ville trives ved at gå hjemme. Det ville ikke være en gevinst for nogen af os i forhold til den måde jeg er skruet sammen på. Og det betyder ikke at jeg ikke elsker mine børn over alt på jorden som alle andre. Håber du vil tænke lidt på at inddrage og tænke fædrene mere ind i projekt “hjem” og også huske, at det ikke er alle der vil trives ved hjemmelivet selvom man er en kærlig og god mor.
    Bedste hilsner fra Stine

  • Camilla

    Hej med jer

    Jeg tænker meget over om vi kunne få råd til, at jeg gik hjemme i en periode. Jeg har enormt dårlig samvittighed over at mine børn er i institution så mange timer hver dag 🙁 I den forbindelse tænker jeg over følgende ting:
    1) Mine børn er nu 4 og 6 år og den ældste starter i skole lige om lidt. Vil det derfor være “for sent” at gå hjemme nu? Jeg tænker på om børnene får nok ud af det? Den ældste vil jo alligevel skulle være i skole fra 8-14 og føler han sig så ikke snydt, når lillesøster får lov til at blive hjemme?
    2) Er der nogen, der kan sige noget om, hvor meget det cirka kommer til at betyde at overføre mit fradrag til min mand?
    3) hvad gør man i forhold til pensionsopsparing i de år man går hjemme? Det er vel en af de ting man bliver nødt til at skære fra?

    Jeg føler mig godt nok meget splittet, men ville elske at kunne gå i ro og mag ned og aflevere min søn i skolen om morgenen og derefter tilbringe timerne med min datter til vi i ro og mag kunne hente den store fra skole igen kl. 14.00.
    Håber der er nogen, der kan hjælpe med at svare mig 🙂

    På forhånd tak!

    /Camilla

    • Lotte

      Hej Camilla
      Jeg har nøjagtig de samme tanker som dig. Mine børn er snart 5 år og 6 år og den ældste er startet i skole. Vi er nået frem til at den yngste skal bevare en deltidsplads i børnehaven (der sker så mange gode ting det sidste år inden skole som hun ikke skal snydes for) og hvis økonomien kan bære det skal den store også bevare sin SFo plads. Den skal ikke bruges hver dag, men for at hun ikke skal føle sig snydt. Det er dog ikke sikkert at økonomien kan bære det og så tager vi hende ud. Forestiller mig at der med fri kl. 14 er overskud til legeaftaler, ture med mig og lillesøster eller hyggestund om eftermiddagen med læsning, spil eller lignende. Hun har i forvejen ikke det store legeaftale-behov i hverdagene. Den lille på 5 skal have min. én ugl. fridag, kortere dage og mulighed for at blive hentet tidligt med kammerat. I hverdagene er det bare for sent at have venner med hjem kl. 16. Jeg får udbetalt ca. 20.000 kr/md og det er da lige noget at undvære. Tror dog på at det skal lykkes da det er noget vi rigtig gerne vil både min mand og jeg. Mht. fradrag kan du se på din lønseddel hvad du har af fradrag – jeg har ca. 5.500 kr/md (vi har et hus som vi skylder penge på og derved har fradrag for). Det giver min mand ca. 3000 kr mere i løn at få mit fradrag. Derudover dropper vi alle opsparinger (børn, voksne, ferie etc), skærer ned på gavebudget, dropper fagforening og a-kasse og måske også bilen. Den håber vi dog at kunne beholde da den giver frihed ift. at besøge venner, familie, køre ud i det blå, på campingferie etc. Vi tænker at lave et-eller-andet dokument så jeg får andel i min mands pension. Vi får ikke mulighed for at betale til min pension. Min mand tjener for meget til at vi kan få tilskud til institution, men det kan man jo også

    • Karina

      Allerførst tak for en super side, Jane:)
      Hold fast hvor er det dejligt at få indblik i så manges tanker om hjemmelivet.
      Vi har selv to skønne unger – en søn på 6, der er startet skole og en datter på 2 3/4…
      Jeg har været hjemme med begge børn i den “almindelige” 1 års barsel og ellers arbejdet som lærer. Det har egentlig været ok med de fleksible arbejdstider i nogle år. Min kæreste har afleveret lidt op ad morgenen og jeg har kunnet hente tidligt og have nogle gode eftermiddagstimer hjemme de fleste dage. Arbejdet har så kaldt om aftenen, men ok med det. Efter dog at have afleveret en dreng i børnehave, hvor han slet ikke trivedes i godt 1/2 år og efter at være kommet tilbage på arbejdsmarkedet efter barsel to og nu med skolereformen, så er det bare ALT for hektisk!!!
      Vores søn trives nu i skole og SFO, så det er skønt:) vores datter er glad for vuggestuen, men jeg synes, de er afsted alt, alt for mange timer hver dag. Overvejer VIRKELIG hjemmelavet en periode men har som mange andre med ejerbolig mange økonomiske overvejelser… En anden tanke er også, om “det er for sent” nu hvor den ene er i skole og den anden på vej i børnehave? Er bestemt ikke for institutionalisering, men tænker at den lille også har brug for nogle relationer udover sin hjemmegående mor:) tror også vores familie ville have godt af at “få ro på”. Ville elske at kunne aflevere i skole i ro og mag og hente tidligt – og så skader en fridag i ny og næ ikke for en begynder-skoledreng, tænker jeg:)
      Er der nogle der har input ifht at styrke barnets sociale liv, hvis man er hjemme med en på 3 og måske frem til skolestart?
      Hvad gør I andre?
      Og nå jo, så lurer der allerede en dårlig samvittighed over evt at gå hjemme med den lille, når den store ikke fik det privilegie… Har i andre tanker om det også?
      – Karina

  • E.R.

    Guuuud, jeg er ikke alene….det er den følelse, der rammer mig lige nu…Jeg tilhører kategorien “veluddannet” og er omsider endt på en okay god løn. Jeg har ingen imit netværk, som har det på samme måde som jeg ift drømmen om at stå af ræset. Er pt på barsel med barn 3, så det giver en tænkepause. Ivoires tilfælde er det mig, der bidrager mest til økonomien, så det gør det lidt svært. Jeg har tænkt og tænkt og tænkt. Er nok lidt splittet mellem drømmen om at gå hjemme og drømmen om at have et spændende job på meget nedsat tid. Bor i eget, men billigt hus. To gamle biler. Synes at det er hæsligt at drøne ud af døren med unger og komme hjem totalt drænet. Forsøger pt at få betalt så meget gæld af som muligt, så jeg kan gå så meget som muligt ned i tid efter barsel. Har længe skåret væk i et forsøg på at komme ned i faste udgifter, men ender stadig på 11700,- (inkl alt, herunder mad og institutioner). Leder efter løsningen, som måske bliver at jeg arbejder 25 timer om ugen, hvis vi kan få det til at hænge sammen.
    Dejligt at høre, at jeg ikke er alene ift alt dette.
    Kh. E.R.

    • Jane Thoning Callesen

      Hej E.R., sikke en masse spændende tanker. Håber du får skruet det bedst tænkelige scenarie sammen, når din barsel er slut! Kh Jane

    • Tina petersen

      Hej E . R.
      Jeg er ny i dette forum og har idag voksne børn. Jeg er ved et tilfælde kommet i kontakt med hjemme under.dk og læser jeres kommentarer. Især rørte din historie mig. Derfor denne kommetar:
      Hvis du er interesseret i at se på en forretningsmulighed , hvor du kan arbejde hjemmefra , ” have en karriere på deltid”, så kontakt mig gerne for yderligere information:) telefon nr kommer senere:) Kh Tina

      • Camilla

        Jeg følger med stor interesse med her. Er pt på barsel med vores 3. Barn. Tænker meget over hvilke muligheder der evt er for ekstra indtjening hvis jeg opsagde mit job. Vil meget gerne høre alle gode råd. ” Tak 😀

  • Mette

    E.R. Du er bestemt ikke alene. Hvis du har lyst, så tilslut dig klub hjemmeliv og få lidt sparring der. Du er meget velkommen. Der er jo heldigvis mange gode måder at indrette sig på, og nedsat tid lyder da også godt, hvis det kan hænge sammen for jer på den måde.

  • Selia

    Kære Jane.

    Først vil jeg lige sige – super fin blog. Den giver stof til eftertanke.
    Jeg er ung mor, men som ung mor drømmer jeg også om at kunne gå hjemme og passe
    vores lille guldklump. Vi kunne nok få pengene til at række, men da jeg ikke er så gammel, og har et langt arbejdsliv bag mig, så hænger fordommene en overhovedet.
    Vores hverdag er fyldt med stress, skænderier, ny opdagede mavesår, og opkastninger i ny og næ, fordi presset er for stort for både min mand, og jeg.

    Har du et godt råd – kan man lære at sige fra over for fordommene, og se indad – lytte til ens mavefornemme, for hvad der er det rigtige for ens familie?

    Du ønskes en rigtig dejlig jul til dig, og din familie.

    Kærlige hilsner fra os.

  • Trine

    Hej
    Tak for en god side med gode råd. Jeg har to små guldklumper på 2 og 4 år – drømmer om bedre tid til dem og deres barndom. Jeg er dog i den situation at jeg netop har fået min drømmestilling, hvilket kræver konstant rotation de næste 4 år med deraf følgende pendleri på ca 1 time hver vej. Jeg kan nu bide tænderne sammen og gennemføre de 4 år og så forhåbentlig få en deltidsansættelse eller jeg kan stoppe karrieren her og nu. Jeg aner ikke hvad jeg skal vælge, men er godt klar over at jeg aldrig får disse år igen. Min eneste trøst er at ungerne ser rigtig meget til deres bedsteforældre og lader til at trives. Det er dejligt med sådan en side, hvor jeg kan få input og ideer for der er ingen i omgangskredsen der synes hjemmegående er noget at stile imod. MVH

  • Camilla

    Jeg vil prøve at regne på om jeg kan gå hjemme, måske det kan lykkes hvis min mand får mit fradrag. Vi er 2 voksne og 4 børn og bor i lejlighed på 64 kvm. Så her kan vi ikke spare, men måske på noget andet. Tak for gode råd

  • Tina mortensen

    Tak for en kanon side. Har selv lige taget det store skrit og blevet hjemmegående. Jeg var pædagog og sosu hjælper på et plejehjæm elskede mit job, men kunne bare mærke at det ikke var det rigtige. Jeg er gift sammen har vi 3 børn på 3,7 og 9 år..Den ælst har lige fået diagnosen tourette, autisme, adhd og sproglige- motoriske- indlæringsvanskelighedder. Vi regnede på det og for os kom det til at hænge sammen økonomisk og det er det bedste vi har gjort.
    Mvh tina

  • Camilla lindberg

    Jeg ville elske at gå hjemme med mine 4 børn,, men de steder hvor du foreslår at vi kan spare har vi aldrig haft… Vi bor 6 mennesker på 74 kvm. Så vi kan ikke flytte til noget billigere og mindre, bil har vi ikke, vi køber altid tøj og sko i genbrugen og får aldrig dyre bøffer mm. Så hvor kunne jeg spare?
    Det eneste jeg ville kunne få er tilskud til pasning af eget barn i 1 år. Derefter bortfalder tilskudet. Så kan min mand få mit fradrag på knap 5000,- og vi sparer 3500,- i vuggestueplads, men det er jo ikke nok til at betale alle de andre regninger. ?

    • Jane Thoning Callesen

      Hej Camilla, det er svært lige at svare på, hvor I eventuelt kan spare. For nogle familier kan det være næsten umuligt at få budgettet til at hænge sammen på een indkomst. Jeg vil anbefale jer at vende situationen og jeres drøm med jeres bankrådgiver eller en anden, der har et indgående kendskab til jeres budget. Jeg håber for jer, at I kan få det til at fungere. Måske kan du finde en måde at tjene penge på hjemmefra? Held og lykke! Kh Jane

  • Janne

    Hej jane
    Min mand har gået hjemme med vores yngste fra han var 10 mdr og til han blev 2,5 år( der startede han i dagpleje- det var ” nødvendigt” at melde sig ledig på dette tidspunkt for at kunne få dagpenge.)
    Super tid, hvor jeg bare kunne tage ubekymret afsted på job mens manden gik hjemme. Ingen syge. Og nej, ikke fede tider, og satte nok også lidt til men ikke meget, har ik bil fx eller dyre vaner….jeg har endda ikke fuld tid, det var meningen, men jeg havde( har) også brug for lidt tid med familien til mig selv ind imellem osv , så vi klarede os uden jeg behøvede gå op i tid. Heldigvis:)))
    Det virkede nu rigtigt, at starte i dagpleje, Johan nød sine måneder der inden børnehave. Få børn og hyggeligt.
    Men så… Kom børnehaven, og der gik lige en måned og så har vi stort set været syge lige siden, på skift( har to store drenge på 11 og 13) børnesår, børneområdet, lus, influenza, forkølelser konstant osv:(((( så syge var vi altså ikke da de store gik i børnehave, men nu er vi ramt.
    Det er også småstressende at aflevere Johan i en stor børnehave hvor det ofte opleves ret kaotisk , ikke altid en voksen at aflevere til og bare generelt ” for mange børn” og for få voksne på et sted.
    Meeeeen…… Johan er glad for sin børnehave, selvfølgelig vil han gerne have fridage, og hentes tidligt, men vi er bange for, at det alligevel bliver ensomt hjemme uden leg med sine venner.
    Vi tror ikke, at det vil kunne lade sig gøre at passe børn hjemme( dagplejefar) for det er ikke udbredt i den alder.
    Vil kunne godt lade manden gå hjemme og måske lade ham arbejde lidt i we, og det kunne hænge sammen, men vi er meget i tvivl om det er det bedste for Johan.( det tror jeg ikke)
    Måske skulle vi ha lavet en nummer 4, tæt på, så kunne de lege, men det er lidt for sent:))))
    Vi savner bare tiden med en voksen hjemme , ingen sygdom og ro på.
    Ved godt du/ i ikke kan give et svar, men måske et par kommentarer?

  • Line

    Kære Jane

    Tak for en rigtig fin hjemmeside, som giver tid til eftertanke og inspiration til handling.
    Jeg overvejer selv at hive stikket for en periode og gå hjemme med min yngste datter, som bliver 1 år om lidt, samtidig med, at min barsel ender. Men til trods for, at min ældste på 4 år går i børnehave og elsker det, får jeg helt ondt i maven ved tanken om at aflevere min yngste i vuggestue. Ikke fordi det er en dårlig institution, tværtimod, mest fordi jeg jeg har lyst til at have mere tid med hende og vores ældste, og fordi min mand rejser meget med hans job.

    Derfor er vores overvejelser pt, om jeg skulle gå hjemme med den mindste, men stadig fastholde vores ældste i børnehaven med korte dage som nu, under min barsel. Hendes relationer og glæde ved børnehavelivet,vil vi holde fast i.

    Hos mig er mine betænkligheder også meget de forskellige aspekter, du berører i dine artikler: hvad med min karriere? vil jeg kede mig? hvad med voksenrelationer? Kan jeg stimulere mit barn nok? Det er svært, men man skal nok bare mærkelig ordenligt efter 🙂

    Jeg vil følge med her på siden, tak for inspiration 🙂

    Med venlig hilsen
    Line

    • Jane Thoning Callesen

      Kære Line,

      Tusind tak for din besked, som gjorde mig superglad. Jeg bliver altid så rørt, når jeg hører om familier, der overvejer mulighederne for at bruge mere tid sammen med deres små børn. Er glad for du har kunnet bruge artiklerne her på Hjemmeunger.dk i din beslutningsproces. Jeg synes personligt, det lyder som en alletiders løsning at give jeres ældste barn korte dage og holde den yngste hjemme. Held og lykke med beslutningen!

      Kærligst, Jane

  • Trine

    Kære Jane,

    Jeg sover simpelthen ikke om natten pt. fordi jeg spekulerer over at blive hjemmegående.

    Jeg er mor til 3 børn i alderen 6, 3 og 1 år. Den mindste passer jeg stadig hjemme samtidig med at jeg skriver speciale som psykolog. Men det store spring bliver når jeg bliver færdiguddannet og – måske – skal til at have et job.

    Hele min indre “kerne” som du skriver, skriger virkelig på at gå hjemme. Jeg vil SÅ gerne være tilgængelig for mine børn på fuld tid og kan slet ikke klare tanken om at jeg skal ud og rådgive andre om håndteringen af deres børn (jeg bliver nok psykolog indenfor børneområdet) mens mine egne børns omsorg varetages af andre.

    Men mit helt store dilemma er at min man bare ønsker jeg skal have et job – helst 37/ugen – så jeg kan tjene nogle penge. Jeg har været studerende i alle de år vi har haft børn og har ikke mere su så vi har ikke haft særligt mange penge, men vi har da klaret os. Men min mand glæder sig til hus, bil, ferier osv. efter han nu har været alene om at tjene penge de sidste år, hvilket jeg også sagtens kan forstå. Han synes jeg er egoistisk, hvis jeg ikke vil ud og arbejde.

    Men jeg kan slet ikke klare tanken om at jeg skal være væk fra mine børn så mange timer hver dag. Hele det liv med to fuldtidsjobs og 3 børn der skal have det godt, hentes og bringes, mad der skal laves mens de er trætte, al for lidt tid til at snakke om det vigtige fordi alle er for trætte. Og pludselig er de store, vil hellere være sammen med deres venner end med deres forældre og så er muligheden for nærheden forpasset.

    Ydermere har jeg regnet lidt på det og som psykolog i det offentlige vil jeg få omkring 14.500 udbetalt som startløn ved fuldtidsbeskæftigelse. Hvis vi så samtidig skal betale ca. 5300 kr for tre institutionspladser, så bliver gevinsten jo ikke særlig stor.

    Mit dilemma er bare om jeg skal holde fast i mit ønske om at gå hjemme for en periode (jeg tænker måske 2 år – mere hvis muligt) og i så fald om jeg skal melde mig ud af a-kasse osv. med det samme. Jeg kan vel ikke få dagpenge i den første periode efter jeg er færdig hvis ikke jeg har pasning til alle mine børn – eller hvad?

    Jeg er simpelthen bare sådan i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre og tænker nærmes på det konstant for tiden. Så jeg håber måske du har et godt råd til hvordan jeg kan gribe det an?

    Mange hilsner
    Trine

    • Jane Thoning Callesen

      Åh søde Trine. Jeg føler virkelig med dig. Tak for din besked og for dit spørgsmål. Jeg synes jo, det lyser ud af dit indlæg, hvad det er, du gerne vil: Nemlig passe rigtig godt på dine børn, nu mens de er helt små, og vente med at give den gas på arbejdsmarkedet et par år endnu.

      Og du har helt ret i, at den økonomiske forskel ikke vil være så stor, når man regner alt med. Har du undersøgt om din kommune giver tilskud til pasning af eget barn? For så er det bestemt værd at regne med i budgettet.

      Det gør mig ondt, at din mand ikke umiddelbart deler dine værdier på dette område. Har du vist ham regnestykket, så han er helt klar over, hvor lille differencen faktisk vil være?

      Husk at fortælle ham om de ting, I også sparer, ved at du er hjemmegående – takeaway mad, rengøringshjælp mv, ligesom det alt andet lige vil gøre hans hverdag lettere, når du holder styr på hjemmefronten og han kan komme hjem til glade børn og et hus, hvor meget af det praktiske er blevet ordnet gennem dagen.

      Mht A-kassen, så har jeg selv valgt at bibeholde mit medlemsskab. Jeg har fået markant nedsat kontingent som hjemmegående og synes, det er en god sikkerhed at have – såfremt man altså er dagpengeberettiget, hvis man vælger at sende børnene afsted og melde sig ledig. Jeg vil anbefale dig at ringe til din egen A-kasse og spørge til, hvad reglerne er hos dem.

      Jeg sender dig og jer tusind varme og omsorgsfulde tanker. Lad mig endelig vide, hvad du ender med at gøre. KH Jane

      PS: Hvis din mand har lyst, kan jeg anbefale ham (og dig!) at læse Simen Tveitereids fine bog, der opridser nogle af de psykologiske konsekvenser det har for små børn at blive passet ude – den er velskrevet, sober og fremfor alt veldokumenteret. Kan lånes på biblo (dog kun på norsk – men det er letlæst alligevel). https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=simen+tveitereid&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-UMT_sVISlHdE3uGOUzJcQG7CuHcNtH60ZX5zBfs7rHc&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content

  • Trine

    Hej igen,

    Tusind tak for dit svar – jeg har læst det flere gange.

    Ja, det er en udfordring at min mand og jeg ikke er enige på det punkt. Han går meget op i at “alle andre” kan få det til at fungere med 2 jobs så det må vi også kunne. Men jeg synes omkostningerne er store. Og så sårer det mig at det lader til så mange slår det hen når jeg taler om det. Som om man kommer fra en anden planet hvis man har en lang uddannelse og så ønsker at være hjemmegående.

    Pt. er tanken at nu skal jeg færdiggøre min uddannelse og så kommer jeg jo på dagpenge. Jeg ved ikke hvordan det bliver men jeg håber jeg så måske kan passe den lille samtidig. Måske kan et kompromis så være at jeg får er deltidsjob når hun er stor nok til børnehave. Men ved slet ikke om jeg kan få lov at passe hende selv hvis jeg modtager dagpenge. Mon du ved det? Jeg kunne jo godt deltage i møder osv. Ved ikke hvor emsige de er med at få nyuddannede i gang. Allerhelst ville jeg melde mig helt ud og bare passe mine børn. Pokkers til noget at vores samfund er skruet sådan sammen. Jeg arbejder gerne til jeg er 90 hvis jeg kan men vil bare så gerne have mulighed for at være der for mine børn i disse år mens de er små!

    Jeg har ikke tænkt på at man kan være medlem af akassen som hjemmegående uden at stå til rådighed. Det må jeg undersøge. Endnu engang tusind tak for dig svar i hvert fald. Jeg sover stadig dårligt om natten over det, men det må jo løse sig.

    Mange hilsner

    Trine

  • Rebeccca

    Hej Jane og andre hjemmegående forældre.

    Min kæreste og jeg skal snart giftes og ønsker at få børn. Jeg har længe tvivlet på om jeg både kan arbejde og være mor, da jeg er psykisk sårbar. Som det ser ud nu, er jeg i et jobafklaringsforløb i kommunen og skal til at prøves af i forskellige praktikker. Min socialrådgiver spurgte mig sidste gang, om jeg havde overvejet at blive hjemmegående husmor. Og det er jo det jeg drømmer allermest om! For jeg kan ikke se, at jeg vil kunne holde til både at arbejde og være mor, hvis ikke jeg skal gå helt ned med flaget igen. Så derfor føler jeg mig så skræmt, at jeg ikke engang har lyst til at få børn. Jeg er bange for at blive den samme psykisk syge mor uden overskud som min egen mor var. Jeg vil kunne give nærvær, omsorg og tryghed til mine børn. Jeg vil være med i deres opvækst og ikke druknet i mine egne problemer. Jeg synes bare at det er svært at finde ud af hvordan det kan hænge sammen økonomisk. Vi bor til leje, har aldrig haft bil, dyre forsikringer, hushjælp, og alt det du skriver man kan spare væk. Jeg går i genbrugsbutikker, er ligeglad med mærkevaretøj og “flot facade”, finder ting i storskrald og vi køber ikke hele tiden nyt, men kan nøjes med det gamle vi har, jeg er ikke interesseret i nye I-phones osv. men jeg vil gerne leve økologisk… især når jeg får et barn!! Vil gerne kunne tage toget hen og besøge min familie i jylland i ny og næ, og besøge venner som ikke lige bor i cykelafstand. Synes at transport er utroligt dyrt, og de 8000 kr jeg får om måneden er brugt rub og stub hver måned… Når der fx. kommer uforudsete tandlægeregninger, julegaver, fødselsdagsgaver, og man i ny og næ ønsker at tage en tur på museum, i biograften, til koncert osv. Så jeg har svært ved at se hvordan det vil kunne løbe rundt hvis jeg ikke skulle have nogen indtægt længere.. Hvordan gør I???

    • Jane Thoning Callesen

      Hejsa, sikke mange overvejelser, du gør dig. Det er også en stor beslutning. Jeg vil råde dig til at tale med din bankrådgiver og bede om hjælp til at lægge to budgetter: Et, hvor du går hjemme med jeres barn, og et hvor I begge arbejder. Så kan I tage højde for det hele og på den måde vurdere, hvor stort jeres rådighedsbeløb vil være, hvis du vælger det ene frem for det andet. Nogle kommuner giver tilskud til pasning af eget barn i et år efter ens barselsorlov. Held og lykke med det! Mvh Jane

  • Christina

    Er meget tæt på at blive hjemme mor.:).. Mit spørgsmål er: kan man få boligstøtte selvom det er selv valgt at gå hjemme?

  • Viktoria

    Synes I også at det er surt at kommunerne tilbyder til hjemmepassende mødre et beløb som svarer til en SU?.. Altså, jeg kan i hvert fald ikke forstå hvorfor mener de at en arbejdsløs har krav på 10.000 kr, mens en mor med barn (eller flere) kun 5.200?? Er der nogen man kan gøre ved det?
    Jeg vil selvfølgelig også slutte mig til de andre der siger at man kan godt leve på en løn. Det er stramt, men man kan godt. Desuden bruger vi børnepengene på udlands rejser.

  • Anna

    Hej – vi har fået vores første barn, som nu er 11 mdr og jeg skal tilbage på job i september – har indset, at jeg gerne vil hjemmepasse, da jeg ikke kan klare tanken om ikke at være sammen med mit barn hver dag, når de er så små,m. Min mand er studerende og jeg er den med det faste job, vi bor i ok “billig” lejl ., men med lånet og boligudgift ligger alene udgifter til bolig på ca 13.000 (!) – jeg vil gerne være hjemme, men kan ikke se, hvordan vi ville kunne gøre det uden i det mindste en fast indkomst – p.t vil min mand passe i ca 1 år med hjælp fra bedstemor, men ønsker, at det var omvendt, så jeg kunne være sammen med vores barn, men denne her løsning er vel bedre end at sende i institution.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.