Intuition
Beslutningen

Forskning og mavefornemmelser

Intuition

Har du prøvet at google noget med ‘forskning om hjemmepasning vs. vuggestuer?

Det har jeg.

Da jeg skulle træffe beslutningen om, hvorvidt vores ældste skulle i vuggestue eller ej, googlede jeg, til jeg var blåbær-blå i hovedet. Jeg ville så gerne gøre ‘det rigtige’: Tage det valg, der ville være bedst for vores søn og give ham de mest optimale kort på hånden. Det valg, der ville sikre ham den mest optimale udvikling og de allerbedste rammer.

Jeg søgte i videnskabelige databaser, på biblioteker, på blogs og i Internettets alderfjerneste afkroge. Hvad var bedst? Hjemmepasning eller institutioner? Men intet sted fandt jeg valid dokumentation for, at det ene er bedre end det andet. Svarene afhang altid af, hvor de kom fra.

 

Farvel forskning – goddag mavefornemmelse

Der var undersøgelser, der påpeger, at børn har brug for at være sammen med andre børn. Studier, der viste, at det stresser børn at tilbringe mange timer i institution. Argumenter om, at børn har godt af at blive selvstændige. Forsøg der viste, at det gør fysisk ondt på børn at være adskilte fra deres primære omsorgspersoner i det første leveår.

Forvirret? Det var jeg sørme også.

Jeg nåede til sidst et punkt, hvor jeg tænkte: Holy Crap! Jeg kan aldrig nogensinde nå en position, hvor fra jeg intellektuelt kan forudse, hvad det allerbedste vil være for vores børn og vores familie. Men hvis jeg slår hjernen fra og mærker efter inderst inde, kan det være, min intuition fortæller, hvad der er mest rigtigt for os – lige nu. Og tænk engang, det gjorde den.

Da jeg lagde hjernen på hylden og holdt op med at diskutere, argumentere, rationalisere, tænke, google og undersøge emnet – så kunne jeg mærke det, mit hjerte længe havde forsøgt at fortælle mig. At jeg gerne ville være sammen med mit barn på fuld tid. At det var den bedste sti for os – alene fordi det føltes rigtigt. Punktum. Herefter var valget let.

 

Udepasning og stress

Måske står du selv ved en skillevej?

Det kan være, du føler dig angst ved udsigten til måske at træffe et valg, der skiller sig ud fra den gængse, kulturelle norm i Danmark.

Og det er måske derfor, du febrilsk googler og googler – aften efter aften. Præcis som jeg selv gjorde…

Noget af det, der fik indflydelse på vores beslutning, var bogen “Fantastiske Forældre” af den britiske forsker Margot Sunderland. Heri beskriver hun, hvordan det påvirker et lille barn at opholde sig i daginstitution inden fem-års-alderen – og hun citerer bl.a. undersøgelser, der konkluderer at:

– Selv om forældre tror, deres barn har det fint i institution, fordi barnet umiddelbart ser glad og tilfreds ud, kan barnets stresshormonniveau (cortisolniveauet) være meget højt. Det er bekymrende, fordi et for højt cortisolniveau kan have særdeles negative konsekvenser for udviklingen af barnets hjerne.

– Institutionsbørn kan blive vanskeligere at styre senere i barndommen: Et barn, der passes ude mange timer fra en tidlig alder, kan udvise mere aggression og ulydighed senere, og det kan vanskeliggøre forholdet mellem forældre og barn.

– Der er forskning, som tyder på, at tidlig adskillelse fra sin mor i barndommen kan være forbundet med klinisk depression senere i livet. Alarmreaktionen i hjernen på et barn, der er stresset over adskillelse fra sin mor, er den samme som den, man finder hos voksne, der lider af depression. 

– Når et barn lider under savnet af en forælder, aktiveres samme dele af hjernen, som når barnet føler fysisk smerte. Det er i bogstavelig forstand smertefuldt for barnet at savne sin mor eller far. 

Av! Hvis bare halvdelen af dette er tilnærmelsesværdigt sandt, er jeg rigtig glad for det valg, vi tog.

Men altså – der findes jo også forskning, som påpeger, at ophold i en god dagsinstitution med god plads, ro, og mange omsorgsfulde pædagoger er godt for børn.

 

Kvaliteten af pasningen er afgørende

Psykolog Karen Vibeke Mortensen fra Aalborg Universitet forelæste i september om ’tilknytning’ på Danskernes Akademi på DR2.

Her kom hun ind på betydningen af nærhed og omsorg i de første leveår, og stillede spørgsmålet om, hvorvidt hjemmepasning er bedre for børn end institutioner.

Hun konkluderede, at spørgsmålet er særdeles svært at besvare, fordi forskningsresultaterne bærer præg af, at mange forskellige faktorer spiller ind på, hvordan børn udvikler sig i institutioner: Eksempelvis barnets personlighed, familiære baggrund og kvaliteten af pasningen.

Karen Vibeke Mortensen sagde i udsendelsen at:

– Ophold i institutioner af god kvalitet er godt for alle børn.

– Børn, der fra fødslen er særligt sensitive, for tidligt fødte eller på anden måde er ‘sarte’ har ikke godt af at blive udsat for en støjende vuggestue mange timer dagligt fra en tidlig alder. 

 – Ophold i institutioner med personalemangel, pladsmangel og støj er ikke godt for nogen børn. Sunde og robuste børn tager måske ikke så meget skade, men får heller intet godt ud af det. Sarte børn lider ekstra meget under under den dårlige kvalitet.

Bum – bum – bum.

Hvis du minder bare lidt om mig, vil alle disse oplysninger måske hjælpe dig på vej i beslutningsprocessen, men de vil ikke kunne afgøre valget for dig.

Det kan kun din intuition gøre. Din mavefornemmelse.

 

Intuitionen er din bedste ven

Det kan være, det er længe siden, du har vist din intuition tillid. Turdet stole på den. Handlet efter den.

Men når alt kommer til alt, er intuitionen din bedste ven. Den understreger alt det, du allerede ved. Og som du ikke behøver læne dig op af eksperter for at stole på. Intuitionen er din vejviser og den klareste pil, du nogensinde vil finde.

Jeg opfordrer dig til at følge den – uanset om den peger i retning af hjemmeliv, vuggestue eller dagpleje. For ingen kender dit barn og din familie bedre end dig.

Hvor peger din pil hen? Og hvor god er du til at mærke den? Del med os nedenunder

Hej - jeg hedder Jane, og det er mig, der er damen bag hjemmeunger.dk. Det er min passion at inspirere mødre til at følge deres intuition og mavefornemmelse. Jeg er uddannet journalist, gift med Jan, hjemmegående mor til Max på fire, Anna på to og en lillebror fra januar 2014. Og så er jeg forfatter til bogen 'En blid start - for dig og dit barn', der udkom på Nyt Nordisk Forlag i juni 2013.

39 kommentarer

  • Soes

    Hej Jane,
    denne artikel rammer jo mig, lige der hvor jeg er nu. Overvejer, grubler, tænker, søger information. Men ja, når jeg slår hjernen fra og hjertet til, så ved jeg jo godt, hvad jeg selv inderst inde tror på. Det som min tvivl går på, er det økonomiske aspekt i at miste indkomst og risikoen ved at sige sit job op i disse tider, men helt ærligt, så er jeg jo heller ikke i tvivl vel! Det er for os et spørgsmål om økonomiske prioriteringer, og vi ved, at det kan lade sig gøre – derfor gør vi det. Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er bedst for mit barn og vores familie. Jeg er spændt på, hvordan familie og venner reagerer, når vi melder ud.

    God artikel og givende hjemmeside du har!

    • Jane

      Kære Søs, jeg kan sørme godt forstå du er spændt på de reaktioner, I vil møde. Jeg synes virkelig, det er så dejligt, at du lytter til det, du mærker inderst inde – og reagerer på det. Og selvfølgelig er økonomien en vigtig del af overvejelserne!

  • Liv

    Kære Jane,
    Du rammer plet på de overvejelser, jeg gør mig for tiden.
    Jeg har indtil videre valgt at passe min datter hjemme indtil sommer, men lige for tiden går jeg og tvivler lidt på, om det nu er det rigtige valg.
    Jeg tror egentlig mest, at det handler om, at jeg bare er super træt og ikke føler, jeg helt kan tilbyde det samme som en veluddannet og -udhvilet pædagog. 😉
    Men i bund og grund handler det vel også om, at min datter er på vej ind i en helt ny fase (hun har lige rundet 1 år), og jeg lige skal omstille mig på, at hendes behov for leg og udfoldelse ændrer sig.
    Nå, men uanset tvivlen, så ved jeg bare med mig selv, at jeg ville have det dårligt med den daglige afsked og de lange adskillelser og alt det der eftermiddagsstress.
    Men det er vel kun sundt at tvivle lidt omkring sine valg en gang imellem…
    De blev vist bare nogle strøtanker, hmm… Men ville også bare sige tak for det gode indlæg. 🙂
    Kh. Liv

    • Jane

      Kære Liv, lige præcis de tanker havde jeg også, da jeg stod på springbrættet. Jeg havde begrænset netværk og energi, og tænkte faktisk at de dygtige pædagoger i Rudolf Steiner-institutionen ville kunne stimulere og tilbyde mere end mig. En klog kvinde sagde til mig, at vores børn nok skal få rigelig krea-stimulation, årstidsfester og bål senere i barndommen – men så længe, de er SÅ små, så er mors duft, nærhed og omsorg vigtigere end alt det, institutionerne kan tilbyde. Du kan og skal ikke matche pædagogerne – du gør noget helt andet, og det er præcis, hvad dit barn har brug for. Der sker rigtig meget med dem omkring et år. Måske kan I finde en rytme, hvor I er på udflugt/legestue/tur hele formiddagen, og hun så sover et par timer over middag? Og så kan I ordne vasketøj og forberede mad og sådan, når hun vågner fra luren? Det gjorde vi vist meget, da Max var samme alder. Held og lykke med din beslutning!

      • Liv

        Tak for de gode råd.
        De er hermed taget i brug – lige bortset for det med søvnen… 😉 Det er nok vores største udfordring herhjemme, men det bliver også bedre. 🙂

  • Mette C. Pedersen

    Ja der er en stor genkendelighed i denne artikel:-)….Inden jeg tog valget til at passe egne børn, læste jeg også alt find-bart på nettet – for og imod synspunkter – og grublede og tænkte, søgte igen, læste alle for og imod. For at finde svar på om det var det rigtige at gøre.
    Min forvirring var stor i denne søgen – på den ene side havde jeg lysten til at afprøve hjemmepasningen, og så var der på den anden side alle de mange argumenter som talte imod.
    Det var faktisk først da jeg fik fat i den berømte “mavefornnemmelse”… eller intuitionen… at jeg faktisk kunne se tingene mere klart….. og så var jeg pludselig ikke i tvivl mere. Min tro på hjemmepasnings-projektet var pludselig kæmpestor og sikker. Og derfra var det faktisk alt det praktiske som fyldte. De første 3-4 måneder svævede jeg nærmest rundt på en lyserød sky af glæde over min beslutning – sikkert fordi jeg følte den så rigtig og vigtig.
    Den intuition er en god hjælper at have – og hvis man handler ud fra denne, så handler man jo i stor stil ud fra sin egen “indre kerne”. Og det er da super vigtigt at gøre her i livet.
    Tak til Jane endnu engang – for en dejlig artikel og en skøn hjemmeside.

  • Annesofie Smit

    Rigtig dejlig artikel! Jeg har aldrig fortrudt at gå hjemme med mine børn, ikke at jeg synes det er nemt, men for mig er der ikke noget alternativ. Det var hvad mit hjerte sagde til mig! Men jeg har længe gået og ønsket inspiration og rollemodeller. Fordi selvom jeg ved det er det rigtige for mig, så er det alligevel så anderledes og langt væk fra, hvordan jeg selv er opvokset, at jeg har skulle ‘lære at gå hjemme.’ Der bor ikke lige fem andre hjemmemødre på min vej og heller ikke 10 andre hjemmepassede børn. Det element syntes jeg er hårdt. ALLE børn er i institution og ALLE voksne arbejder. Jeg savner et fællesskab. Desuden er det udfordrende for os, at de børn som min datter leger med, de alle går i børnehave, og så bliver det jo spændende og hun bliver den der er anderledes…Nå, men jeg bevægede mig vist lidt for langt væk fra emnet. Min pointe er egentlig at jeg er glad for at Jane hun har startet dette virtuelle fællesskab, men jeg savner det fysiske fællesskab!

  • Jane Thoning Callesen

    Kære Annesofie og Mette, tak for Jeres kommentarer som vækker meget genklang hos mig. Og tusind tak fordi I støtter op om dette virtuelle fællesskab for hjemmemødre – jeg er så glad for, at vi nu har et ‘sted’ at gå hen og være ‘sammen’. Jeg arbejder på en stor udbygning af hjemmeunger i det nye år, med mange flere muligheder for at man kan skrive sammen, blogge om sin hverdag, dele billeder og meget andet. Håber det kan trække endnu flere hjemmemødre til! Ha en skøn dag derude 🙂

  • Ida Maria

    Du rammer helt rigtigt i artiklen… så godt skrevet! Jeg har lige være hele turen igennem, og har i dag sagt min stilling som revisor op pr. 31/12 for derefter at passe mit barn på fuldtid 🙂 (Og hvor det bare føles rigtigt at kunne skrive sådan li nu!) Jeg er p.t. sygemeldt pga. stress, og den lange sygeperiode og hvad det gjorde ved min familie, fik mig til at tage mit liv op til kraftig revision.- Det har været et langt og hårdt forløb at tage beslutningen, men jeg VED det er det rigtig for os, (selvom jeg ikke har kunne google mig til det) og jeg ser med stolthed frem til at kunne kalde mig “Fuldtidsmor” i det nye år 🙂
    Jeg er helt ny herinde, men siden og artiklerne virker super gode, og jeg glæder mig itl at kommer her noget mere 🙂

    • Mette C. Pedersen

      Hej Ida Maria, velkommen til siden. Hvor er det godt, at du fik truffet valget, og at du kan føle lettelsen nu (som jeg tror at mange af os oplever, når vi endelig tør træffe beslutningen…. jeg havde det ihvertfald selv sådan, at jeg næsten kunne flyve af lettelse).
      Og super dejligt at du fandt frem til siden her.
      Stress er bestemt ikke noget at spøge med, så det er godt, at du får noget ro på nu…..

  • *Randi*

    Åh, hvor jeg elsker artikler, som rammer noget, jeg selv har gået og brugt en masse tid på at tænke over! -og vide jeg ikke er den eneste, som har tænkt frem og tilbage, for og imod, snakket med mig selv og mand om jeg nu også “er god nok” til at passe vores egen søn! -sån noget bawl-og alligevel dukker tanken op ind imellem; bliver han stimuleret nok, og hvad lægger der i det udtryk? osv… Så er der nogen her som har gode ideer til “stimulering” af barn på 14 mdr., så sig til! Vi hygger, leger går ture, går i legestue og inddrager ham i huslige pligter:)
    Til Søs, prøv at høre din kommune ad, om de ikke giver tilskud til pasning af eget barn? Det er der en del kommuner som efterhånden gør. Vi er nogle hjemmegående mødre og mødre med ønske om at gå hjemme, som har skrevet et brev til vores kommune (Varde kommune som ikke tilbød dette tilskud), og har fået et tilskud til pasning af eget barn! Dette giver lidt økonomisk rum, når nu der ingen indkomst er fra mig… Måske dette kan hjælpe i dit tilfælde?? Mvh Randi

    • Eliane Vivi Henriksen

      Hej Randi
      Ser først din kommentar – er lige kommet ind som ny på hjemmeunger.dk 🙂 men du nævner, at I skrev et brev til Varde kommune, og derefter fik tilskud. Vi bor på Bornholm, som heller ikke giver tilskud, og nu er vi en gruppe hjemmegående, som vil skrive et brev til kommunen. Var det muligt at se en kopi af det brev, som du/I havde sendt til Varde kommune?
      Når det virkede for jer, må det være et rigtigt godt brev 🙂
      Knus Eliane

      • Randi

        Hej Eliane! Stor stor undskyld fordi jeg ikke har fået svaret dig!! Virkelig pinligt. Havde slet ikke opdaget dit svar og spørgsmål… Beklager virkelig!! Hvis du sender mig din mailadresse, sender jeg gerne ” kommune”brevet til dig 🙂 mvh

        • Camilla bjørn

          Kære Randi,

          Dette er et sats, men jeg vil gerne have en kopi af dit kommune brev, da jeg er ved at samle københavnske forældre der også ønsker tilskud til hjemmepasning.

          Hvis du ser denne besked, vil du så skrive til coolgalmili@gmail.com

          Kæmpe tak!

  • Tina

    ja den er god den med pasning af egne børn hvis kommunen er med på det…den har jeg også brugt gad dog godt det var mere end 1 år man kunne få *S* eller man bare fik lidt for at gå hjemme og passe sit eget barn.

  • Anne

    Rigtig godt spørgsmål, du har taget op her, Jane, og på en fin måde. Dog undrer jeg mig lidt over, hvor du og andre har fundet de eksperter, der taler for institutioner fremfor hjemmepasning? Jeg har også googlet / researchet meget (dog nok ikke så meget som du beskriver, Jane) og desværre har jeg fundet et noget mere negativt billlede af, hvad det betyder at gå i institution, end hvad jeg troede. Mit indtryk er efterhånden, at den samlede danske ekspertstand er bekymret over den tidlige start i vuggestue, de mange timer børnene tilbringer der og de dårlige forhold, der er i mange vuggestuer. I hvert fald i de bredere medier, f.eks. på politiken.dk og information.dk kan man finde en hel række forskere, der advarer ret kraftigt. Se f.eks. denne: http://www.information.dk/191159 Bekymringen gælder i høj grad de dårlige forhold, der er en realitet i mange daginstitutioner i dag. Men der er også danske eksperter, der generelt fraråder at sende børn i pasning udenfor hjemmet, når de er under to år, f.eks. Gideon Zlotnik. Og andre, der også taler for så sen start i institution som overhovedet muligt, f.eks. John Aasted Halse, og at børn bør passes primært af deres forældre, til de er tre år, f.eks. Jens Juul. Det synes jeg bare lige jeg vil tilføje. Efter jeg har læst alt dette, er jeg ikke længere i tvivl om, at hjemmepasning er klart bedst for barnet, hvis der er tale om et hjem med normale ressourcer og lyst til at have børnene hjemme. Institution kan også være en acceptabel løsning, hvis det er en velfungerende institution med gode ressourcer og en god arbejdskultur. Og hvis barnet er robust og udadvendt nok til at få noget ud af kontakten. Men jeg tror, der er en meget vigtig pointe, som vi ikke debatterer nok i DK: At pasning i institution er det næstbedste for det lille barn, fordi det har allermest brug for sine forældres tid og kærlighed. Måske endnu mere, end vi tidligere har vidst. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl. Længere 🙂

  • Carina Pernov Hjorth

    Jeg er heller ik i tvivl om at det vil være bedst for mit barn på 1 1/2 år hvis jeg passede ham hjemme.. Mine betænkligheder går udelukkende på økonomien.. Hvordan får I det alle til at løbe rundt.. Er det ved støtte fra kommunen til at passe egne børn, eller klarer I Jer bare på en indtægt? Hvad er det for løsninger I, der har valgt at gå hjemme, vælger.?

    • Jane Thoning Callesen

      Carina, mange kommuner giver tilskud til pasning af barn i eget hjem. Det er oftest omkring 5000 kroner man kan få – udbetalt, altså. Hvis man lægger det sammen med de udgifter, man sparer ved at gå hjemme (vuggestue, transport til arbejde, fagforeningskontingent mv), så ser budgettet ofte bedre ud, end man måske skulle tro. Herhjemme klarer vi den lige nu udelukkende på min mands løn (suppleret med ekstra vagter), og det kan lade sig gøre fordi vi bor så billigt. Men jeg kan varmt anbefale dig at spørge de andre inde i vores forum, så får du helt sikkert mange flere svar. Kh Jane

  • Sunnuva

    Hej Jane,

    Min mand er lige vendt tilbage til arbejde efter 13 mdr babyorlov med mig, og jeg er nu alene hjemme med baby her i London.

    Valget om at blive hjemme med baby var ikke det sværeste at tage for os. Økonomisk er det meget, meget dyrt at få passet baby i vuggestue her i London (98 pund om dagen, plus bleer og mad i vuggestuen som min forhenværende arbejdsplads har en rabatordning med, og ellers 1450 pund i min lokale vuggestue. Der har vi dog været på venteliste siden jeg var 4 mdr gravid, og der er alligevel stadig ikke plads, nu 17 mdr senere!).
    Mere end det økonomiske, har jeg svært ved at efterlade mit barn hos fremmede, mens hun stadig ikke er i stand til verbalt at kommunikere med mig, hvis hun nu er ulykkelig eller der er ellers andet i vejen på vuggestuen. Mens det er mest en emotionel grund.

    Akademisk er jeg ikke i tvivl om, at jeg har gjort det rigtige. Margot Sunderland er helt sikkert en indflydelse, men derudover er jeg tilhænger af Bowlby og Ainsworth, og læste senest psykologi på Univ of London (af ren interesse, jeg er ellers jurist), hvor en af mine professorer var Jay Belsky, ansvarlig for en af de nyeste forskningsprojekter vedr pasning i hjemmet kontra på institution. Der er naturligvis også Oliver James, “How Not to Fuck Them Up”, som er absolut værd at læse. Der er nok forskning til at støtte mit valg, og så længe mit barn er socialiseret nok i de diverse legegrupper osv, ved jeg, at hun har bedst af at blive hjemme hos mig.

    Jeg må tilstå, at jeg har det meget nemmere her i London med mit valg, end jeg tror, at jeg vil have haft det hjemme i København. Det vil nok være mere forventet at jeg var taget tilbage på arbejde efter maks et år, i stedet for at “drive rundt derhjemme”. Min gode veninde, som også går hjemme med sin 1 årige datter her i London er læge, så jeg er absolut ikke alene med mit valg! Vi er begge enige, både emotionelt og intellektuelt, at det er bedst for vores børn at være hjemme. Da der er flere af os her i London, betyder det, at der er flere muligheder for at arrangere legegrupper, men også at der er mange “babyklasser” i området. Der er babysvømning, baby tegnesprog, baby rytme- og musikklasser, osv osv i løbet af ugen.
    Ja, det er absolut ikke gratis at gå hemme. Og det er heller ikke muligt for alle. Men det er meget mere accepteret et valg her, end det vil være mange steder i Danmark, tror jeg. Og da vi alle er nede på en indtægt, er det også ganske almindeligt at skrue ned for forbruget, og dele diverse babyudstyr. National Childbirth Trust organiserer lokale køb og salg af brugte babyudstyr, samtidig med at de organiserer kaffemorgener for hjemmegående forældre. Det er forventet, at vi er på et strammere budget, og det er helt ok.

    Helle Thorning dukkede fornyligt op og holdt en tale i London, hvori hun kritiserede veluddannede, britiske mødre for at “spilde” deres uddannelse ved at gå hjemme med deres børn. De fleste britiske mødre var absolut rasende over hendes kritik og indblanden, da det jo er i den grad et personligt, og for mange det rigtige valg at vælge ens børn frem for flere penge eller et job. Min gode veninde, også jurist og nu hjemmegående med hendes to små børn sagde blot, “Ja, dejligt….. her troede jeg, at jeg gik og passede de to vigtigste personer i mit liv og gjorde mit bedste til at opdrage dem til at blive de bedste mennesker de kan være, men åbenbart går jeg bare og spilder min tid……”.

    Jeg synes absolut, at det siger noget om den danske statsminister, at hun synes, at det er spild af tid at gå og passe ens egne børn. For de fleste af os er vores børn de mest sarte og samtidig vigtigste personer i vores liv. Hvis denne usympatiske indstilling er hendes holdning og politik, er det jo ikke nemt at være hjemmegående mor i dagens Danmark. Jeg synes også, at det er mangel på respekt at prøve at nedværdige de valg, som andre forældre har taget, blot fordi hun ikke selv føler, at hendes børn er hendes tid og opmærksomhed værd. Med den holdning, er der jo ikke politisk velvilje til at fremme evt ekstra tilskud til hjemmepassede børn og etablering af gratis legegrupper i løbet af ugen (til børn som ellers ikke går på vuggestuer og børnehave på fuldtid).

    Jeg tager hatten af for de mødre i Danmark, som stadig vælger at gå hjemme med deres børn. Det er helt sikkert det rette valg, og jeres børn vil takke jer for det i fremtiden! Held og lykke!
    KH Sunnuva

  • Naja Jeremiassen

    Hej Jane.
    Først og fremmest synes jeg det er en helt fantastisk hjemmeside du har stablet på benene her. Det giver så meget inspiration og eftertænksomhed at læse de forskellige indlæg og kommentarer. Jeg går selv og leger lidt med ideen om at blive hjemmegående husmor, jeg er i øjeblikket på barsel med nummer to og tanken om at sende hende i vuggestue til september giver mig knuder i maven. vores første barn er i vuggestue og trives addeles godt med det. Hun er en meget udadvendt pige og har formået at tryllebinde både pædagoger og børn, det skal dernæst også siges at hun ikke er den som lukker og slukker i vuggestuen tværdigmod. Men jeg ville rigtig gerne gå hjemme med nummer to. Jeg synes at du har formået at både få en til at stille spørgsmål til ens egne valg ang. børn og endvidere også svar på, om det er noget for en selv. Vil bare sige tusind tak for inspirationen og håber at det lykkes for mig at blive hjemmegående husmor for et stykke tid:-) og glæder mig til at stille en masse spørgsmål fremadrettet:-)
    Mvh Naja

  • Anne Nielsen

    Tænk, der findes sådan en side. Er hjemmegående for 1. gang i mit liv efter at have fået barn nr. 4. De 3 første har været i integreret institutuion fra de var 1,5 år og jeg har arbejdet på deltid. Ved den sidste her faldt det mig naturligt – og økonomisk muligt at passe ham hjemme til han var 2 år og 4 mdr. Så ´syntes jeg han skulle i vuggestue i samme institution så vi var sikre på en børnehaveplads der når han skulle rykke op. Men mange gange siden august har jeg afleveret en dreng, som gerne ville med hjem igen. Meeen ligeså snart jeg var ude af døren, var han glad for at være der og lege. Ja, ja tænkte jeg, og så her i sidste måned bestemte vi os rent faktisk for at nu skulle han have en pause fra institutionslivet, da færdig med vuggestuen den 28.februar og for at han ikke skulle rykke ind som nr. 24 barn i børnehavegruppen, kunne han jo være hjemme hos mig 2 mdr. til maj, hvor alle de 6 store var rykket til skolen. Det der så imidlertid er sket de sidste 14 dage, er at han nu stortrives i vuggestue gruppen, har dannet venskab med en lille dreng, og se dem lege og grine sammen er fantastisk, så nu føler jeg rent faktisk det er forkert at tage ham ud og er bange for at han, selv om det kun er for 2 mdr. han er ude, vil få for hårdt en start i en hel ny børnehavegruppe et andet sted i huset. Se, det kan jeg godt ligge søvnløs over, her synes jeg at jeg kunne mærke at det var det bedste valg, og så ændrer ens søn sig så mærkbart. Har andre erfaring med dette? forsat god dag herfra
    5 år

  • piag

    Hej Anne,
    Jeg oplevede det også da vi havde besluttet at jeg skulle gå hjemme med barn nr 4, han nåede at være i dagpleje i 8 mdr. Inden vi tog ham ud og hjem til et hjemmeliv med mig, men det var hans søster der havde brugt meget lang tid på at falde til i børnehaven, så det var planen at hun også skulle ud og hjem til mig, men vi kunne mærke på hende, at mens vi havde summet over beslutningen, havde hun fundet sin rytme i børnehaven og havde fundet nogle gode venner, så istedet for et fuldtids hjemmeliv hos mig var hun i børnehaven nogle få formiddage om ugen, det gav hende nogle dejlige oplevelser at være sammen med vennerne og samtidig have nogle dejlige fridage sammen med lillebror og mig. Hvad du beslutter dig for, er din mavefornenmmelde, der skal være afgørende. Kig på din søn, og trives han er det jo også sin sag at fratage ham de sociale relationer han har fået skabs sig. Når det kun drejer sig om 2 mdr.
    Nr 4 her er nu i børnehave og trives der, de fleste dage, jeg er begyndt at studerer igen, det giver nogle gange lange dage i børnehaven og andre dage fridage, hvor han så holder fri sammen med mig. Og det nyder vi begge, så bliver vi tanket op af hinanden. Storesøster går i 0.klasse nu og SFO de dage hvor jeg har lange skoledage og holder fri fra SFO når jeg har fridage, og det fungerer fint.
    Pøj pøj med beslutningen.
    Pia

  • Stine Klokker

    Hej.
    Hvor er det dog en fantastisk hjemmeside.
    Jeg overvejede længe, om jeg hellere skulle sende en mail, men nu tillader jeg mig at kommentere på en gammel debat.
    Det er nemlig netop dette emne, der rumsterer i mit hoved både dag og nat for tiden…

    Jeg er venter mit barn nummer 4 til april nåede lige at blive ledig inden graviditeten. Nu er jeg sygemeldt med bækkenløsning, så jeg har jo masser af tid til at tænke. -Ikke altid en fordel…
    Min store dreng på 7 år går i børnehaveklasse, hvilket han elsker, men det er ikke altid han gider SFO. Det virker som om, han bare trænger til at få ro efter en lang dag. Min datter på snart 5 år er særligt sensitiv og meget ked af børnehaven nogle dage. Andre dage går fint.

    Begge børn har desværre haft en lidt omtumlet børnehavetilværelse, da vores elskede lokale børnehave måtte lukke. Det resulterede i en flytning til en stor institution i tre afdelinger i nabobyen. Min søn og hans bedste ven fra før fandt hurtigt nye venner i førskolegruppen, som de flyttede til. Min datter fandt også hurtigt sammen med vennerne fra tidligere og fik flere nye venner. Men livet i en børnehave med 70-80 andre børn, kan være hårdt for en lille sensitiv pige, så der har været dage, hvor hun har været ulykkelig, når jeg skulle gå, og andre dage har jeg taget hende med mig på arbejde, fordi jeg simpelthen ikke magtede at aflevere hende. 🙁

    Nu har vi så købt et hus i en anden naboby, som vi er ved at renovere. Derfor valgte vi at flytte min søn allerede fra skolestarten, og min datter kom i byens lille lokale børnehave fra november. Opstarten i den nye børnehave var rigtig god, og hun fandt hurtigt nye venner fra byen, men der var og er stadigt flere svære dage, hvor hun ikke har lyst til at være der. Helt slemt er det blevet, efter det for et par uger siden blev offentligt at kommunen nu lukker denne afdeling. Det betyder nu endnu et skift for min stakkels datter, som jeg ikke tror vi magter. Min yngste datter går i dagpleje, og skulle efter planen starte i samme børnehave som sin søster til august men….

    Som i nok kan læse mellem linjerne, så vil jeg rigtig gerne tage alle børnene ud af institutionerne, og nyde den ro det giver. Da jeg var på barsel med nummer to, havde jeg også den store hjemme, og det var fantastisk. Derimod var min barsel med nummer 3 ret hektisk, da de store jo skulle hentes og bringes og alt skulle passe med søvnrytmer og spisemønstre. Selvfølgelig skal den store stadig i skole, men vi kan nøjes med at følge ham til bussen, hvis det da er nødvendigt.

    Min mand er meget bekymret for, om vores børn bliver “nogle sære enspændere uden venner” som han så fint formulerer det. Jeg er selv barn af en hjemmegående mor, så jeg er ikke så nervøs for det, og desuden har de jo også hinanden.

    Ups hvor blev det langt, og jeg kunne nemt skrive meget mere. Hvis i har læst med så langt, så mange tak. Og et endnu større tak, hvis nogen vil svare mig på om børnene bliver sære, enspændere osv. Og selvfølgelig gerne kommentere på min situation. 🙂

    • Jane

      Hej Stine, velkommen i Hjemmeunger-universet. Min umiddelbare tanke er – go for it! Du lyder helt parat til at tage springet ind i hjemmelivet, og jeg tror bestemt, det vil være værdifuldt for hele jeres familie. Selvfølgelig bliver hjemmebørn ikke ‘sære’ – tværtimod: De bliver om nogen sociale, fordi de får en aktiv og meget varieret hverdag, hvor de møder mange forskellige mennesker på deres vej – lige fra postbudet til damen i blomsterbutikken, legekammerater, andre voksne i legestuer mv. Det er i hvert fald min erfaring. Jeg har selv en sensitiv søn på 5, der har været hjemmepasset hele hans liv – indtil han startede i BH med stor succes her i august – dog stadig med korte dage. Det er en stor gave at give sit sensitive barn den ro og tryghed, som hjemmelivet giver. Held & lykke med beslutningen!

  • Jess "Never A Fat Dad Again" Gertsen

    Hej Stine
    Jeg har gået hjemme med Lucas siden indkøringen i en multi dagpleje ikke gik og han er nu 3 år og meget selvstændigt, kreativ, glad og det modsatte af en sær enspænder.
    Kh Jess

  • Mette Pedersen

    Hej Stine.
    Hvor dejligt at du vælger at skrive her på hjemmesiden.
    Jeg kan 100% sætter mig ind i din beslutningsproces, jeg har også været i den proces, og det er vi rigtig mange som har. Og jeg er meget enig i Janes svar. Det er en gave at kunne give sit barn en god potion nærvær i starten af deres liv….
    Det, som er det egentlig svære, synes jeg, er at ignorere alle de normer som ubevidst ligger som sandheder i samfundet. Det er jo efterhånden nærmest en sandhed hos alle forældre, og det er næsten helt indgroet i tankerne, at “børn skal jo helst i institution og socialiseres”. Sådan at de ikke skal blive “anderledes” end alle de andre. Men der er nogen, som stiller spørgsmål til det, heldigvis, og det er rigtig sundt for samfundet…. for spørgsmålet er om vi alle SKAL være ens, gøre de samme ting, tænke samme tanker, agerer ens… personligt synes jeg det er forskelligheder kombineret med rummelighed som gør et samfund spændende.

    Du beskriver utrolig mange af fordelene ved at vælge at være hjemme, og man kan helt klart læse mellem linjerne, at det er det, som du har allermest lyst til…

    Som jeg ser det, så skal du jo have nr. 4, og det er et stort arbejde med 4 børn (har selv 4:-). Og derudover beskriver du utrolig mange skift for din mellemste på 5, som har det svært med institution. Især hun vil da have glæde af at få lidt ro på, og nyde et intenst nærvær/samvær med MOR under barsel. Hun vil stolt kunne hjælpe til med den lille og føle sig vigtig og til gavn… (og det gælder jo alle dine børn).
    Dine børn har jo stor glæde af hinanden også, og får i princippet masser af god leg sammen, så jeg ser slet ingen grund til, at du skal tvinge dig og børnene gennem institutionsræset, hvis du føler, at der er noget andet, som også kan fungere for jeres familie.

    Eftersom du skal være hjemme i den næste lange tid på barsel, så er der jo et vidunderligt “vindue” til at kunne træffe beslutningen i, og ændre på familiens struktur.
    Jeg tænker, at du måske lige mangler det sidste mod til at kaste dig ud i projektet, men her skal du huske dig selv på, at børnene jo ikke bliver ved med at være små, så det er lige nu, at du har chancen til at afprøve hjemmelivet.
    Det med at børnene skulle blive sære, det tænker jeg er en gammel “forklarings-skrøne”, der retfærdiggør institutionsræset for rigtig mange.

    Og du kan jo altid efterfølgende som tiden går, tage din beslutning op til genovervejelse, om det fortsat er det rigtige for alle. Din mellemste datter bliver jo hurtigt ældre, og skal i skole osv. Og vil måske stadig have brug for at komme hjem fra skole, ligesom storebror.
    Jeg håber at dit nærområde byder på gode forhold i form af legestuer, legepladser eller gode foreninger. Det gør det altid lidt nemmere at træffe en beslutning om at være hjemmegående…
    Hvis du tager springet ud i det hjemmegående liv, så håber jeg virkelig at vi også ser dig inde i klub hjemmeliv. Så skal vi nok støtte op om dig alt det vi kan:-).. for der er både gode og dårlige dage/perioder.
    Held og lykke med hele beslutningsprocessen.

  • Stine Klokker

    Mange tak for jeres gode svar. Nu sidder jeg her hormonel og med tårer i øjnene… Dejligt at høre at jeg ikke er helt uansvarlig og egoistisk.
    Jeg kan tilføje at mine forældre støtter mig 200% da min mor selv gik hjemme med mig og mine 3 yngre brødre. Jeg ved at de vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe, hvis der skulle være brug for det. Min mand har et meget krævende direktørjob, så jeg kan sjældent regne med at han er hjemme før aftensmad. Selve det huslige og madlavningen tvivler jeg ikke på, om jeg kan klare, men der er bare en verden til forskel på børn, der har haft ro på dagen, og så børn der er hjemme kl 16 efter en hektisk dag. De kræver mere og deraf ulvetimen. -Tror jeg… “Sådan er det bare” på DR2 i aftes var virkelig også inspirerende…

  • Karina

    Jeg kan godt forså de overvejelser du/I går med.

    Der florerer efterhånden en del både artikler og tvudsendelser der undersøger og understøtter livet hvor forældre passer deres egne børn som hjemmegående.

    hoved essensen for mig er at institutioner under alle omstændigheder ikke er lavet for børnenes skyld. Derimod ser jeg at institutioner er opstået på et samfundsmæssigt behov og forældres behov for at aflevere deres børn mens de tjener penge.

    For mig er den gængse påstand om at institution er godt for børnene ikke andet end en påstand, og personligt tror jeg ikke på det.

    Hvem af os voksne ville ønske at blive sat et sted i halvdelen (eller nogen gange mere) af vores vågne tid, hvor vi ikke har mulighed for rigtig at trække os, hvor vi bliver tvunget til socialisering som vi måske ikke altid har hverken lyst eller overskud til. jeg ville ikke.

    Jeg mener at Finland var et af de lande hvor Pisa undersøgelsen, som vi jagter et godt resultat i, havde et rigtig godt resultat. Jeg tilskriver tendensen til en senere institualisering at være en væsentlig årsag til at folkeskolen i Finland har et godt grundlag at arbejde på, MEN det er kun min egen lille påstand uden nogen form for bevis 🙂

    Jeg selv synes også at beslutningen var svær, indtil jeg kom over at have fravalgt Dagplejen, og efter at have afsluttet det, er jeg blevet endnu mere sikker i min beslutning om at langsigtet, skal jeg gå hjemme med vores barn/børn.

    samtidig er jeg meget bevidst om hele tiden at være opmærksom på at mine børn s tegn på hvor meget de vil og ikke vil. Det er ikke altid jeg læser rigtigt, men jeg øver mig, og Min lille pige og ændringen i hendes adfærd fortæller både min mand og jeg at det er det rigtige vi gør. Og da vi begyndte at se resultatet blev vi lettet og glade for vores valg 🙂

    Held og lykke med beslutningsprocessen 🙂

  • Maria

    Hvor er det rigtigt skrevet. Føler mig virkelig truffet mht at Google vuggestueartikler på livet løs, selvom jeg udemærket godt ved hvad min mavefornemmelse allerede har fortalt mig. Jeg havde aldrig tænkt over dette før jeg fik barn, da jeg har fået at vide fra alle sider at når man er et år er man klar til vuggestue. Jeg synes det virker helt gak! Men pyh hvor synes jeg man er fanget i systemet, medmindre man tager det helt store skridt og bliver hjemmegående. Her kan økonomien ikke umiddelbart klare det, og jeg tror vi ender med at flytte udenlands mens børnene er helt små.

    • Jane Thoning Callesen

      Maria, jeg er helt enig i, at man let bliver fanget i systemet. Jeg er nysgerrig: Hvor i verden overvejer I at flytte hen? Kh Jane

      • Maria

        Hov, ser først din kommentar nu. Vi er åbne for både Europa og Asien, alt afhængigt hvor min mand kan få arbejde. Min mand er ikke dansker, og vi har før boet i udlandet, så det falder os naturligt at det er en mulighed.
        Ja, ærgrer mig over at jeg ikke satte mig mere ind i forlængelse af barsel, inden jeg fødte. Var alt for nybagt og hormonel 8 uger efter fødslen, til at tage stilling til at mit barn overhovedet skulle noget som helst andet, end være hos mig. Så selvom min krop skreg “så lang tid som muligt”, satte jeg min lid til normen med vuggestue efter 11 måneder, og trykkede på accepter knappen i blinde fordi der var en deadline. Æj altså, hvornår lærer jeg at lytte til mig selv fra starten, så jeg ikke skal lave krumspring i sidste øjeblik, for at komme ud af en uønsket situation, jeg selv har sat mig i? Din blog og bog er rigtig god inspiration, til at prøve at gøre det fra nu af! 🙂

  • lisa

    Hej

    Vil bare sige TAK for den gode artikel og har besluttet at mavefornemmelsen er rigtig, tak for det ;O)

    • Jane Thoning Callesen

      Hej Lisa, har først set din kommentar nu – det er fantastisk at høre! Tillykke med beslutningen!

  • NynNe

    Min mand og mig er ikke enige :/ pt har vi en løsning hvor min mor passer ham 3 dage om ugen, og jeg selv de 4. Min søn er 1 1/2 år nu. Jeg syntes at det fungere! Ham er glad og virkelig fremme i skoene, veludviklet både mentalt og fysisk. Han kommer i legestue osv. Ca 4 gange om ugen. Argumenter for at få ham afsted i institution er at han skal begynde at have venner, mit argument for at han ikke skal, er blandt mange, at han endnu ikke er gammel nok til rigtige venskaber og mere leger ved siden af andre børn stadig., og jeg tror på at det er voksen kontakt fyldt med nærvær og kærlighed som får ham til at udvikle sig bedst.. jeg er dermed ikke i tvivl om min mavefornemmelse, ‘men har brug for fakta til at overbevise min mand!! – kan i hjælpe mig med noget ??

  • Julie

    Vores store pige er 3 år og 2 mdr og har været hjemmepasset indtil for 3 mdr siden, hvor hun startede i en skøn men stor fribørnehave. Det tog godt en måned, før hun ikke var ked af at skulle derhen. Hun er der fra 9-13 hver dag. Nu er dilemmaet.. Hun sover stadig til middag, dog ikke i børnehaven, men når hun kommer hjem. Middagsluren blir derfor sen og hun er tvær og har kort lunte resten af dagen. Pottetræning er gået fuldstændig i vasken efter start i børnehave. Hun siger ikke længere til når hun skal på potten, ej heller når hun har noget i bleen. Lillesøster på 19 mdr (blir hjemmepasset) bruger potten flittigt og siger til. Ud over det, så savner lillesøster hende, når hun er i børnehave og får en træt og kortluntet søster hjem om eftermiddagen. De leger så fint sammen i weekenderne.
    Nu til August kommer der endnu en lillesøster og vi står nu med spørgsmålet om storesøster skal hjem igen og først starte når sammen med lillesøster. Jeg har svært ved, at se hvordan jeg skal få min glade pige igen og kunne inddrage hende i de aktiviteter vi skal til, med lillesøster og bebs, når hun er så træt og kortluntet. Indkøb blir fx aldrig lagt om eftermiddagen, det er rent ud sagt et helvede.
    Så er der udfordringen omkring lur.. Lillesøster vågner fra lur, når storesøster skal hentes (det passer fint nok) Men når bebs ankommer, så er der stor risiko for, at jeg nødt til, at vække hende fra lur når storesøster skal afleveres og hentes, hvilket jeg synes er rigtig synd.
    Vores aktiviteter ligger primært om formiddagen, som storesøster jo selvfølgelig går glip af og de er jo også tidsbegrænset, da storesøster skal hentes og hjem og ha sin lur.
    Manden og jeg har snakket om, at tage hende ud til sommerferien, men vi ved ikke om det nu også er det rigtige.
    Jeg har en veninde i nabobyen, som lige akkurat er begyndt at hjemmepasset hendes den sidste, som er 3 år. Så der er mulighed for, at lave nogle faste legeaftale flere gange om ugen.
    Kan du give et syn på sagen???
    Vh Julie og Claus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.