På Lisbet Røge Jensens blog på JP, hvor hun i foråret 2012 omtalte hjemmeunger.dk, fortalte hun om den skam, hun af og til har følt over “bare” at gå hjemme med sine børn.
– Ja, jeg har skammet mig over at gå hjemme med mine børn. Jeg har dukket nakken og taget imod bemærkninger om, at min søn nok bliver asocial, fordi han ikke kom i vuggestue. Jeg har vendt blikket indad, når gode venner spurgte mig, om ikke jeg keder mig derhjemme, og jeg har forsøgt at ignorere familiens slet skjulte hentydninger til, hvor flot et hus og fin en bil vi kunne anskaffe os, hvis jeg nu fedtede afsted og fik brugt min uddannelse på noget fornuftigt i stedet for at lege husmor, skriver Lisbet på bloggen og fortæller dernæst, at hun ikke skammer sig længere, fordi hun nu intuitivt ved, at hendes valg var rigtigt – selvom hendes identitet blev udfordret.
Et anderledes valg
Som selvvalgt hjemmegående mor er det alt for nemt at komme til at føle sig mindre værd i omgivelsernes øjne.
Du bidrager ikke til samfundsøkonomien, bruger ikke din uddannelse, smider feministernes 70’er-kamp på gulvet ved at søge tilbage til de forhadte kødgryder og svigter dine børn ved ikke at sætte dem i institution. Sådan er parolen i hvert fald.
Når de samfundsmæssige normer er så stærke, er det klart, det er svært at træffe et anderledes valg.
Hvem er du nu?
Din identitet bliver udfordret, og det gør ondt og tager tid, før du finder dig til rette med din nye rolle. For hvis ikke du er hende, der løser arbejdspladsens svære opgaver, betaler din skat, bruger din faglighed og får alle boldene til at gå op, hvem er du så? Og hvordan skal du kunne måle din egen succes, hvis du ikke kan bruge arbejdspladsens metier?
Svaret er, at du skal turde kaste karrierelivets metier i skraldespanden og stole på, at du er værdifuld og værd at elske, bare fordi du er dig. Fordi du er til – for dig selv og for din familie.
Du tager et enormt ansvar i Jeres familie. Og du er meget andet end blot en mor – også selvom du ikke deltager på arbejdsmarkedet lige nu.
Indse din værdi
Prøv at sætte ord på, hvor meget værdifuldt du giver din familie hver dag. Rent praktisk ordner du vasketøj, laver mad, skubber gynger, læser højt, tørrer næser, synger, giver tøj på, løser konflikter, svarer på spørgsmål, smører madder, puster på knæ, tørrer numser, tegner, planlægger udflugter og tusind andre ting.
Men følelsesmæssigt giver du endnu mere: Du påtager dig (sammen med din partner) ansvaret for, at Jeres børn udvikler sig som hele, harmoniske mennesker. Du kan ikke uddelegere halvdelen af ansvaret for deres sociale kompetencer, koncentrationsevne, pottetræning eller færdigheder udi at lyne sin egen lynlås til børnehavens pædagoger. Du – og resten af Jeres nære familie – giver dem alt. Kærlighed, nærvær, opmærksomhed, værdisæt og et kompas at navigere efter i livet. Det er stort. Kæmpestort. Og det fortjener i den grad respekt.
På en arbejdsplads ville du blive kaldt til medarbejdersamtaler og evalueringer og blive rost for din indsats. Måske endda få lønforhøjelse. Som hjemmemor får du ikke anerkendelsen af andre – den skal komme fra dig selv. Så husk at rose dig selv for alt det gode, du gør. Det er du værd.
Husk dine talenter
Udover at være supermor på fuldtid har du tusind andre talenter. Måske har du glemt dem, men de er der stensikkert. Og hjemmelivet giver dig rig mulighed for at udfolde dem. Måske er du pissedygtig til at bage, sy, skrive, debattere, spille musik, dyrke idræt, ordne have eller lære sprog?
Nu hvor du har truffet en beslutning om at sætte din karriere på standby, har du mulighed for at dyrke dine andre talenter – alle de sider af dig, som let bliver glemt, når hverdagen er for hektisk. Anerkend dig selv for dine særlige talenter og glæd dig over, at du har bedre tid til at udfolde dem, end hvis du også skulle passe et arbejde.
Dit moderskab er en stor og værdifuld del af din nye identitet, men det er ikke hele dig. Du er stadig et helt individ – med alt hvad det indebærer. Og du har intet at skamme dig over. Tværtimod.
0 kommentarer