Emilie Krogh
Beslutningen

Fanget mellem hjerte og fornuft

Emilie Krogh

Er du en af de mange, der føler dig fanget mellem hjerte og fornuft i valget mellem at vende tilbage på arbejdet efter endt barsel eller sige op og blive hjemmegående? Så er du ikke alene!

Når jeg hører kvinder tale om deres overvejelser i den forbindelse, så ved jeg at deres indre allerede har besluttet sig. Det, der omtales som værende ”hjertet” repræsenterer nemlig det, som jeg i mit arbejde kalder for Kernen. Du fødes med en Kerne, der indeholder værdier, latente kvaliteter og kærlighed.

 

Sande elle tillærte værdier

Idet, du overhovedet begynder at overveje seriøst, om ”det mon ville være godt at blive hjemmegående med dine børn”, så er det din Kerne, der giver dig et meget kraftigt ”vink med en vognstang” om, at det ville være det helt rigtige for dig.

Nu sidder du måske og tænker ”Ja, ja, men hvad nu med karrieren, økonomien og andres fordomme omkring, hvis jeg gør det…. Det må jeg jo hellere lige overveje, vende og dreje, tænke op og ned ad stolper om jeg/vi mon kan klare”.

Og ja, det kan du da sagtens gøre. Begynd du bare at tænke.

Det, din Kerne fortæller dig, vil dine tanker dog aldrig kunne rokke på!

Din Kerne og dermed dit hjerte, er nemlig din indre Livsguide, der slet ikke lader sig påvirke af omverdenens forventninger, budgettet eller karrierestatus.

Din Kerne repræsenterer nemlig dine sande indre værdier. De værdier, som du skal leve i overensstemmelse med for at opleve meningsfuldhed, dyb glæde og personlig succes. Den status, der er kædet sammen med tre årlige udlandsrejser, to biler i carporten, lønstigningen etc. repræsenterer alle dine tillærte værdier!

 

Prioriter med hård hånd

Mht. budgettet, så kan man klare sig for rigtig lidt, hvis man vil give afkald på ”alt det overflødige”. Rigtig lidt! Og jeg taler af personlig erfaring. Da jeg blev hjemmegående,  droppede jeg/vi  frisør, ansigtsbehandlinger, rejser, tøjkøb, indkøb i alt andet end Rema1000, Netto og IKEA, såkaldte ”nødvendige renoveringsprojekter” af huset, cafebesøg, restaurantbesøg etc.etc.

Vi lappede vores bil med Gaffa-tape i stedet for at sende den på værksted. Vi tog på cykeltur til den lokale sø og hyggede os i haven i ferierne osv. Det handler om at prioritere. Altså med hård hånd!

Og guess what: Jeg var/er lykkelig uden alt det dér, som vi går og bilder os ind er nødvendigt.

Men jo, de tillærte værdier er ofte en meget hård konkurrent i forhold til de sande indre værdier. De tillærte værdier -går vi nemlig og bilder os ind- skal gøres plads til for, at vi kan have det godt og måske tror vi endda, at vores lykke kan afhænge af dem.

 

Se kritisk på spillereglerne

Dertil kommer, at vores kultur langt hen ad vejen bygger på tillærte værdier, fordi vi i ”samfundsspillets manual” ”kan læse”, at vi for at kunne udvikle os og holde hjulene i gang skal være aktive på jobmarkedet og i øvrigt have styr på vores hus, have, rejser, udseende osv.  Når jeg skal sætte det helt på spidsen, så kalder jeg vores uskrevne ”samfundsregler” for ”noget vi har fundet på” for, at samfunds-brætspillet ikke går i stå!!!

Jeg tror dog, at det er overordentligt relevant, at vi snart kigger ”spillereglerne” godt efter. Er de ikke efterhånden noget forældede? Helt ærligt, kan vi stadig bilde os ind, at børn ”har bedst af” at være væk fra deres mor 8 timer dagligt allerede fra 8-12 måneders alderen, hvor barslen stopper?

Tror vi stadig på, at vi ved at udstråle ”succes” gennem lækkert design, topchecket hus og dyre udlandsrejser bliver mere lykkelige?

Faktisk kan du ved at vælge efter ”dit hjerte” være med til at gøre opmærksom på, at vi ikke mere stoler blindt på ”spillets regler” og derved måske hjælpe næste generation til at valget mellem hjerte og fornuft er ikke-eksisterende, fordi det hjertet fortæller dig er det fornuftige at gøre både for dig som mor med alt din ømhed og kærlighed for dit barn, for barnet som individ og for samfundet som helhed, der vil få mange flere livsduelige og ”hele mennesker” til at ”holde gang i spillet”!

Emilie Krogh er tidligere hjemmegående, nu life coach, eksistentiel vejleder og sygeplejerske. Læs mere om hende på www.emiliekrogh.com og www.icare4u.dk.

4 kommentarer

  • Gitte Dochedahl

    Hvor er det dejligt du tar det emne op. Jeg gik hjemme hos mine børn da de var små og hvor har det været en stor glæde at kunne få lov til. Det er den bedste tid i mit liv.

  • Tina

    det er bare så super rigtigt det du skriver jeg har gået hjemme i 13 år nu og jeg nyder stadig hver sekund…men ligefrem undgå tøjkøb synes jeg ikke man kan…..smiler…og blinker med det ene øje…..

  • Line

    Hej
    Vi overvejer kraftigt at jeg skal gå hjemme i en periode. Mit spørgsmål er om man kan klare sig for 8000kr/mdr. Dette beløb skal dække mad, tøj og frisør. Vi har to børn og en hund. Hilsen Line

  • mette

    Hej Pia (og jer andre der læser med)

    I min google søgning, og jagten på afklaring om hvorvidt jeg skal være hjemmepasser eller ej, stødte jeg på denne side.
    Jeg blev både glad og lettet over at læse, at der er andre der sidder med de samme overvejelser og problemstillinger som jeg. Jeg håber derfor at der sidder nogen derude der kan give input / råd / erfaringer til / vedr. mine bekymringer….

    Mine største bekymringer er;

    1) Hvorvidt jeg vil kunne få job igen (er der nogen i mit fag der vil ansætte en som har været væk fra arbejdsmarkedet i 3 år?!)

    2) Økonomien (vi kan få det til at løbe rundt, men vi skal leve markant anderledes og det tror jeg især min mand er nervøs for, da vi indtil nu har levet et økonomisk ubekymret liv). Desuden forstår min mand ikke 100 % mit behov for at hjemmepasse vores barn….

    3) Jeg har altid været glad for at arbejde – at løse opgaver og problemstillinger sammen med mine kollegaer. Det giver mig selvtillid, anderkendelse, udvikling og jeg har altid præsteret godt. Det er også derfor det er så stor en splittelse hos mig. Jeg kan godt savne det jeg får ved at arbejde – MEN jeg får det MEGET dårligt af tanken om at vores lille datter skal passes (og præges) af andre 7-8 timer hver dag. At andre har flere vågne timer sammen med min datter end jeg og min mand har. At hun ikke skal være mest sammen med dem som elsker hende mest.
    Det bedste ville være en deltidsstilling på 15-20 timer om ugen, men det er ikke muligt i mit fag. Og generelt findes der ikke mange deltidsjob i den mindre by vi bor i. Jeg tror derfor desværre ikke den mulighed er så realistisk – jeg skal i hvert fald være meget heldig hvis det lykkedes.

    Kommer jeg til at kende mig? Nogle dage på barsel keder jeg mig og synes det er ensformigt det hele. Min mødregruppe kom heller aldrig rigtig igang – og der er få tilbud til små børn i den kommune jeg bor i. Pt. har vi en aktivitet om ugen.
    Jeg er også i tvivl om hvorvidt, der er andre hjemmepasser i kommunen med børn i den alder min datter er i. Vil vi kunne få faste aftale med andre???

    Jeg ved at det kun er min mand og jeg der kan beslutter hvorvidt det er en mulighed eller ej for vores familie.

    Men har du / I nogle råd til hvordan sådan en beslutning kan tages? Den ene dag heller jeg mere til det ene – den anden dag noget andet.

    Min datter er 8,5 måned. Jeg har taget 3,5 måneds orlov uden løn fra mit arbejde i forlængelse af min barsel. Det betyder at jeg skal starte på job om 7,5 måneder. Men det fylder allerede så meget og kører rundt i mit (og min mands) hoved.

    På forhånd 1000 tak,

    Mvh Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.