Hvordan træffer man beslutningen?
Jeg fik en mail forleden dag.
Fra en mor, der gerne ville vide, hvordan man tager den store beslutning om at blive hjemmegående.
Hun havde, med egne ord, tusind spørgsmål i sit hoved:
– Ville hun komme til at mangle voksenkontakt?
– Ville børnene overhovedet kunne trives med det?
– Hvordan ville økonomien se ud?
… og mange, mange andre overvejelser, der heller ikke lige var et soleklart svar på.
Ud med hovedet
Min oplevelse, efter at have været der selv og rådgivet mange andre kvinder i samme situation, er, at dette er en beslutning, man må træffe med hjertet og finde mod til at hoppe ud i.
Det er ikke en af den slags beslutninger, hvor man rationelt kan regne sig frem til det rigtige svar.
Og det er edder-fisme frustrerende for de af os, der er vokset op med at bruge hovedet og gøre det rigtige og det fornuftige.
Find andre voksne
Men lad os se på hendes tre vigtigste spørgsmål.
Voksenkontakten først. Kommer man til at savne sine kollegaer og det levende, faglige miljø? Det er klart, at hverdagen i hjemmet på ingen måde kan sammenlignes med hverdagen på en arbejdsplads. Og ja, nogle gange kan man absolut savne flere voksne omkring sig og muligheden for at sparre med andre om hverdagens små og store dilemmaer.
Men – et liv som hjemmegående er jo ikke lig med, at man burer sig inde for hjemmets fire vægge og aldrig ser andre voksne. De fleste hjemmegående finder – herinde, eller i nærmiljøet og de lokale legestuer – andre hjemmegående mødre at mødes med.
Stille og roligt bygger man et netværk op, som man kan sparre og udveksle erfaringer med. Eller blot mødes med på den lokale legeplads.
Kan børnene trives?
Og så var der børnene. Kan de trives? Mit umiddelbare svar er et rungende JA.
Jeg har læst, googlet og researchet – og interviewet et hav af psykologer (okay, tre da) til min bog En Blid Start (der udkom 26. juni 2013, og blandt andet handler om at passe sit barn hjemme) – og psykologerne svarer samstemmende, at et lille barn mest af alt har brug for tæt kontakt med sine primære omsorgspersoner.
Selvfølgelig skal man tænke på at skabe en varieret hverdag og af og til mødes med andre familier, der har børn. Men små børn har ikke så avancerede behov. Det er også stimulerende at være med til at handle og vande blomster.
Har vi råd?
Til slut økonomien. Kan den hænge sammen? Det er et af de punkter, hvor det er tilladt at bruge hovedet. Man må regne det igennem og finde ud af, om vingerne kan bære.
Kig fx. på denne artikel, hvor jeg lister nogle punkter op, man med fordel kan kigge på.
Mange kommuner giver tilskud til pasning af eget barn i hjemmet. Er du gift, kan din mand få dit fradrag. Og så skal man huske alle de poster, man sparer – institutionspladsen for eksempel.
Hop ud i det
Det er en enormt stor beslutning at blive hjemmegående. Jeg brugte over seks måneder på at træffe den, da jeg selv stod i situationen, så jeg forstår til fulde den frustration og tvivl, der præger alle jer i limbo-land.
Men jeg håber, at mange af jer, vil have mod til at hoppe ud i det.
Har man lysten til at være hjemmegående mor i en periode, er der nemlig stor sandsynlighed for, det også er den rigtige beslutning.
Held & lykke,
– Jane
J.T.C
Hej - jeg hedder Jane, og det er mig, der er damen bag hjemmeunger.dk. Det er min passion at inspirere mødre til at følge deres intuition og mavefornemmelse. Jeg er uddannet journalist, gift med Jan, hjemmegående mor til Max på fire, Anna på to og en lillebror fra januar 2014. Og så er jeg forfatter til bogen 'En blid start - for dig og dit barn', der udkom på Nyt Nordisk Forlag i juni 2013.
Du vil muligvis også synes om
Forskning og mavefornemmelser
Er hjemmepassere de (u)ansvarlige forældre?
5 kommentarer
Anni
Kære Jane
Tak for dine gode artikler og oplysningsarbejde ift. at være hjemme hos sine børn på fuld tid.
Jeg er i den lykkelige situation at jeg er blevet mor og hos os har der ikke været noget spørgsmål om hvorvidt jeg skulle være hjemme de første år. Vi tror på det er det bedste for vores datter og det er det afgørende argument. Hvad angår det økonomiske lever vi sparsomt og der er selvfølgelig ting vi må give afkald på. Det største spørgsmål for mig har også været ang. behovet for kontakt med andre voksne. Det er en ny udfordring at skulle skabe netværk og selv meget opsøge samvær med andre mødre (og evt. andre som heller ikke er på arbejde hele dagen) På det område var det at arbejde udenfor hjemmet helt sikkert enklere. Kh Anni
Tina
Så sandt du skriver Jane
Kristina Hobbs
Dejligt skriv, Jane. Skulle nogen være interesserede eller nysgerrige, så har jeg i dag postet en beskrivelse af min dag i dag som hjemmegående med 4 børn i alderen 1-10 år.
Kig ind:
http://pragmamor.com/2013/06/18/en-dag-her-hos-os-nu/
Kh Pragmamor
NH
Hej!
Hver eneste dag der går, fortryder jeg at jeg sender mine 3 børn af sted i institutioner – og nu er den største skolebarn! Jeg har en lang og krævende men også fantastisk uddannelse. Og nu er jeg igang med et ph.d.-projekt. Men jeg har intet behov for en karriere. I hvert fald ikke nu! Men hvad så i fremtiden? Min uddannelse giver mig mulighed for et fantastisk job, men hvis ikke jeg holder uddannelsen ved lige rent fagligt, må jeg opgive at bruge den. Så lukker jeg for drømmeuddannelsen og drømmejobbet – men selv om jeg pt. er på deltid, er det for hårdt. Det er for hårdt at være utilstrækkelig på jobbet og samtidig føle, man går glip af det liv, der i virkeligheden betyder noget for en. Hvordan tager man beslutningen om at blive hjemmegående?
Jane Thoning Callesen
Hej NH, velkommen herinde. Jeg nikker genkendende til alle dine tanker og følelser – droppede selv en ph.d for at blive hjemmegående. Beslutningen om at blive hjemmegående kan man kun træffe med hjertet. Som du selv siger: Det handler om at mærke efter hvilket ‘liv, der i virkeligheden betyder noget for en’. Jeg kommer lidt i tvivl om, hvor vigtig din karriere er for dig? For du skriver jo dels, at du ikke har behov for en karriere, men også at du er bange for at miste drømmejobbet. Til det vil jeg sige, at et valg om at rive et par år ud af kalenderen for at blive hjemmegående jo ikke er en ‘livstidsdom’. Du kan ALTID vende tilbage til karrieren – også på højt blus. Tænk bare på Madeleine Albright, der jo som bekendt var hjemmegående i årevis, før hun gjorde politisk karriere. Men måske vil du, som jeg, finde ud af, at dine faglige interesser ændrer sig efter et par år på hjemmefronten. Jeg kan, hånden på hjertet, sige at jeg er LYKKELIG for, jeg ikke sidder med en ph.d i medieledelse i dag og en redaktørstilling på et større dansk dagblad. Dengang troede jeg, at det var min drøm. I dag ved jeg, at min passion er at inspirere andre mødre til at turde følge deres intuition – og gå imod strømmen om nødvendigt. Så nu vil jeg bygge et arbejdsliv op omkring det, sideløbende med at jeg passer rigtig godt på mine egne børn. Jeg ændrer snart formatet på hjemmeunger.dk og vil i den forbindelse tilbyde personlig rådgivning og sparring til kvinder i din situation. Ellers vil jeg anbefale dig at snakke om din tvivl med din omgangskreds – det kan virkelig rykke noget, når man er klar til at sætte ord på og sige højt, at man drømmer om at blive hjemmegående. Masser af held og lykke med beslutningen. Kh Jane