Download en gratis guide med 99 ideer til sjove aktiviteter til dig & dit barn - og tilmeld dig samtidig Hjemmeungers nyhedsbrev!

Lav Jeres egen modellervoks

by

hjemmelavet modellervoks

Vil du prøve at lave din egen modellervoks? De farvede klumper er supersjove at arbejde med – for både store og små. Allerede når barnet fylder et år, vil det være en stor sanseoplevelse at forme den bløde voks.

Større børn kan bruge modellervoks til at øve sig med forskellige redskaber: Knive, sushipinde, kageruller, udstiksforme, hvidløgspressere, sakse og gafler.

Modellervoks kan naturligvis købes færdiglavet, men det er virkelig nemt og hurtigt at lave selv: Det tager 15 minutter at fremstille en portion, og den hjemmelavede voks er meget lækrere og blødere at arbejde med, end den man kan købe i butikkerne – og så er den tilmed ikke giftig.

Jeg foretrækker at bruge Sif Orellanas opskrift fra bogen Krudtuger & Kanelsnegle:

Du skal bruge:

5 dl mel

2 dl fint salt

2 spsk citronsyre (købes i et brev til ca. 5 kroner i supermarkedet, står ved bageartiklerne – bruges også til syltning)

5 dl vand

1 tsk olie, fx. solsikkeolie.

Frugtfarve – fx rød, blå og grøn

 

Hæld alle ingredienser (undtagen frugtfarve) i en gryde, og bring det i kog, mens du konstant rører rundt.Efter 2-3 minutter begynder det at samle sig til voks. Tag gryden af blusset, og vip voksen ud på et bord.

Lad det køle af et par minutter.

Del så voksen ind i portioner, tilsæt frugtfarve og ælt grundigt, til farven er jævnt fordelt. Har du engangshandsker i huset, så tag dem på, mens du ælter – så slipper du for at skrubbe frugtfarve af hænderne bagefter.

Modellervoksen kan holde sig 2-3 måneder i en bøtte med tætsluttende låg – holder sig bedst, hvis den opbevares køligt.

 

God fornøjelse!

43 Comments on Lav Jeres egen modellervoks

  1. *Randi*
    3. oktober 2012 at 12:09 (4 år ago)

    Hej Jane
    Fedt selv at kunne lave modellervoks! Jeg skal bare lige forstå, skal det hele koges sammen? Eller er det nok med det kogte vand? Frugtfarven æltes i “dejen” eller… Bare i forhold til hvor meget man evt skal lave…
    Mvh Randi

    Svar
  2. Jane Thoning Callesen
    3. oktober 2012 at 13:19 (4 år ago)

    Det skal ikke koges sammen – bare bland det varme vand med alle de øvrige ingredienser, inkl. frugtfarve, og ælt sammen (lidt ligesom når man blander frugtfarve og marcipan). God fornøjelse!

    Svar
  3. Tina
    3. oktober 2012 at 20:56 (4 år ago)

    vi laver også selv vores modelervoks …dog ikke lige på denne måde…men en vi engang fik fra børnehaven…

    Svar
  4. Liv
    15. januar 2013 at 21:14 (3 år ago)

    Hvor gamle var jeres børn, da I startede med det?

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      15. januar 2013 at 21:32 (3 år ago)

      Din datter er omkring halvandet ikke? Tror hun vil synes det er supersjovt, måske bare i 15 minutter, men helt sikkert en stor sanseoplevelse for hende at sidde med.

      Svar
  5. Liv
    15. januar 2013 at 22:42 (3 år ago)

    Jo, hun er 15 mdr. Jeg vil prøve det af. Tak! :)

    Svar
  6. Eva Rink
    27. januar 2013 at 19:59 (3 år ago)

    smart :) glæder mig til at Emma bliver stor nok :) hun er pt 10 mdr :)

    Svar
  7. Carina Pernov Hjorth
    31. januar 2013 at 21:05 (3 år ago)

    Jeg har købt ind til det igår og vil prøve det for første gang imorgen :-) Det er spændende.. Min søn er 1 1/2.. Han plejer nu ik at være vild med at sidde stille med ting, – men jegtænker alligevel at det kan blive en sjov oplevelse for ham at mærke moddellervoks mellem fingrende :-) Især nu hvor den er hjemmelavet føler jeg mig tryg ved at prøve det

    Svar
  8. Julie
    9. februar 2014 at 08:29 (2 år ago)

    Lavede modellervoks efter din opskrift i går. 2 timers hygge blev det til for min søn på 6 og datter på 3. Vi skal helt sikkert lege med det igen i dag :)

    Svar
    • Jane
      10. februar 2014 at 22:29 (2 år ago)

      Fantastisk Julie – det er også en lækker opskrift. Dejligt at høre, I kunne bruge opskriften.

      Svar
  9. Line
    26. april 2014 at 07:02 (2 år ago)

    Kan man lave modellervoks uden mel, hvis man har et barn der ikke tåler gluten??

    Svar
    • Sandra
      7. april 2015 at 21:51 (1 år ago)

      Man kan købe glutenfri havregryn… Måske kan man blende det helt fint til en slags havremel… Har ikke prøvet det, men måske et forsøg værd :-)

      Svar
  10. Sara
    13. maj 2014 at 20:26 (2 år ago)

    frugtfarven er den bare fra supermarkedet?

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      15. maj 2014 at 11:12 (2 år ago)

      Ja det er den helt almindelige fra supermarkedet – den man også bruger, når man bager.

      Svar
  11. Mona
    12. oktober 2014 at 10:21 (2 år ago)

    Hejsa
    Har lige et spørgsmål, har du opdateret opskriften? kan se det oprindelige indlæg er fra 2013, hvor du skriver at alt bortset fra frugt farve skal koges sammen.
    Men i 2012 svare du på en kommentar hvir du skriver det kun er vandet der skal koges. Så jeg er lidt forvirret. Håber du kan hjælpe mig.

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      14. oktober 2014 at 11:19 (2 år ago)

      Hejsa, ja det kan jeg godt forstå, du bliver lidt forvirret over. Jeg plejer at blande de tørre ingredienser med kogende vand fra elkedlen, og så røre-røre-røre, til det ligner modellervoks. Det skal altså ikke stå og ’simrekoge’ i en gryde – men blot røres sammen med kogende vand, og derefter tilsætter man frugtfarve, når man ælter det i hånden. Kh Jane

      Svar
  12. Henriette
    15. oktober 2014 at 14:08 (2 år ago)

    Hejsa. SkAL der citronsyre i eller kan det undværes? :-)

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      1. december 2014 at 11:52 (2 år ago)

      Det skal i :-) Men det er meget billigt og nemt at købe – det koster ca 5 kroner for et brev, og står på hylden med bageartikler i supermarkedet.

      Svar
      • Helle
        18. april 2016 at 18:57 (2 måneder ago)

        Jeg glemte at putte citronsyre i mit modellervoks idag og det fungerer fint uden.

        Svar
  13. Heidi Skov
    31. oktober 2014 at 10:57 (2 år ago)

    Hej Jane

    Hvis man nu vil have sort eller hvid modeller, har du så en ide til hvad man skal putte i?

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      1. december 2014 at 11:51 (2 år ago)

      Det har jeg faktisk ikke lige en ide til – men prøv at spørg de kloge damer i Panduro Hobby. Måske kan man bruge pastafarve?

      Svar
      • karina
        15. december 2014 at 19:33 (2 år ago)

        Hejsa. Jeg har lige set sort frugtfarve i Føtex i dag,.. kh karina

        Svar
  14. Zaraa
    17. februar 2015 at 18:01 (1 år ago)

    Jeg har lige forsøgt mig med pastafarver da det var hvad jeg lige havde herhjemme og det kan sagtens lade sig gøre. Jeg lavede så en trippelser portion, så den blev altså ikke håndrørt men æltet i kenwooden <3 sønnen på 2 elsker de mange flotte farver.

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      16. juli 2015 at 14:43 (12 måneder ago)

      Fedt! Godt tip med at bruge kenwood’en.

      Svar
  15. Tina
    21. februar 2015 at 10:53 (1 år ago)

    Tænkte på om det der citronsyre om MSN kan bruge det msn afkalker opvaskemaskine med

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      16. juli 2015 at 14:42 (12 måneder ago)

      Det ved jeg faktisk ikke? Du kan jo give det et forsøg :-) Jeg bruger altid det, man kan købe i brevform, og som man bager med :-)

      Svar
      • cecilie
        25. juli 2015 at 08:10 (11 måneder ago)

        Så vidt jeg ved er det det samme:

        jeg var i matas forleden for at spørge til citronsyre – da jeg skulle lave hyldeblomstsaft. – hvis man kunne bruge den de har i poser hvor man får 1/2- 1 kg for 6o kr ville det være billiger end 5 g for 5 kr…
        Beskeden var at det var ikke noget de måtte anbefale til fødevare, fordi det ikke bliver fremstillet i maskiner beregnet til fødevare…. men før i tiden stod der at man kunne bruge citronsyren både til at afkalke og lave hyldeblomstsaft…. så ja det er det samme…

        Svar
  16. Jesper
    22. marts 2015 at 11:34 (1 år ago)

    Kan det bages til det bliver hårdt? Jeg har tænkt mig at lave nogen store friser i kunstler, men prisen på den her opskrift kan man jo ikke komme udenom?

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      16. juli 2015 at 14:40 (12 måneder ago)

      Det ved jeg faktisk ikke? Men prøv det da af, og kom gerne med en tilbagemelding :-)

      Svar
  17. Carol Bay
    30. april 2015 at 18:16 (1 år ago)

    Hej Jane
    Tak for inspiration til modeller voksen :-)
    Mit spørgsmål er hvordan får man de kraftige farver i modeller voksen??
    Jeg har brugt supermarkeds alm. frugt farver, men min modeller blev til lyse-pastels farvede voks :-(. Jeg komme mere farve i men det hjalp ikke. Hvad skal man gøre??

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      16. juli 2015 at 14:40 (12 måneder ago)

      Jeg bruger altid alm. frugtfarve, og det fungerer fint, synes jeg? Prøv at opjustere mængden. Ellers kan pastafarve fra Panduro måske bruges?

      Svar
  18. Christina
    12. juli 2015 at 15:30 (12 måneder ago)

    Hej Jane
    Tak for inspirationen. jeg har lavet modellervoksen et par gange nu og det holder jo dejligt længe i køleskabet:-)
    Jeg synes dog, det er nemmere at dele modellervoksen i tre gryder, mens det stadig er meget løs i konstistensen og så blande frugtfarven i. Det er lettere at blande ensartet med en grydeske og man slipper for svineriet og de farvede hænder;-)
    Mvh. Christina

    Svar
    • Jane Thoning Callesen
      16. juli 2015 at 14:33 (12 måneder ago)

      Det er et virkelig godt tip – tak!

      Svar
  19. Henriette
    25. september 2015 at 20:33 (9 måneder ago)

    Hej Jane.
    Super fint og nem opskrift. Glæder mig til at komme i gang, dog har jeg lige et spørgsmål til citronsyren. Jeg bor i Frankrig og kan ikke finde citronsyre overhovedet, og tænker at man kan bruge almindelig saft fra citroner eller citronsaft som kan købes på flaske. Har du nogen erfaring med dette? På forhånd tusind tak for dit svar

    Svar
    • Line
      24. oktober 2015 at 10:59 (8 måneder ago)

      Når man laver hyldeblomst saft kan man også bruge vinsyre, så tror det har samme effekt som citronsyre… Måske du kan finde det? Ved ikke med saft fra citron, tænker at dejen ikke kan holde sig så længe hvis det kommer i…

      Svar
  20. Lise Knudsen
    18. oktober 2015 at 19:42 (8 måneder ago)

    Hej Jane. Hvor stor en mængde bliver der ud af din opskrift? Jeg skal lave modellervoks med 16 små mikrospejdere (6-8 år) og er i tvivl om, hvor meget jeg bør lave? mvh lise

    Svar
  21. Trine
    29. oktober 2015 at 10:58 (8 måneder ago)

    Hej Jane
    Kan modellervoksen “tørre” så man kan bruge det til f.eks. hjemmelavet julepynt til bedsteforældre eller har du et andet trick hertil?
    På forhånd tak.
    //Trine

    Svar
  22. -----
    30. marts 2016 at 16:42 (3 måneder ago)

    Hvad fanden er det for en lorte opskrift !!!!!

    Svar
    • Nina
      24. juni 2016 at 22:05 (2 dage ago)

      Hvad er det for en kommentar.
      Prøvede opskriften idag, og vi er meget tilfredse.

      Svar
  23. Sandra Munch
    18. maj 2016 at 13:11 (1 måned ago)

    Hej.
    Jeg har været i praktik i panduro i 4 mdr. Nu. Og de siger at man kan blande en lille klat acryl maling i sin hvide/lyse voks. Og ælte sammen også kan man farve det i forsk. Farver. Men det er i det købte moddelervoks jeg ved ikke med det hjemmelavede. Men man kunne jo prøve. 😉

    Svar
  24. Julia
    14. juni 2016 at 06:56 (2 uger ago)

    Hvor er det dejligt! Jeg har brugt mange penge på Play-Doh. I Specialkøbmanden på Frederiksberg kan man få mange flotte frugtfarver.
    En mor skriver at hun har en anden opskrift?
    Jeg vil prøve dette idag ihvertfald.

    Svar
  25. Julia
    15. juni 2016 at 14:35 (2 uger ago)

    Hvad gør jeg hvis dejen er lidt for sticky? Den klæber til fingrene😁

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *