I går fortalte danske medier samstemmende, at børn der er i børnehave de første tre år efter barselsorlovens udløb, tilsyneladende klarer sig bedre i skolen end børn, der passes hjemme. Faktisk klarer institutionsungerne sig 2,2 % bedre til folkeskolens afgangseksamen, blev der sagt.

Jeg forestiller mig, at regeringen har klappet i hænderne og spist avisen til dessert i går, for sådan en nyhed passer perfekt med Socialdemokraternes ønsker om tvungen børnehave til alle børn, og til regeringens udspil om heldagsskoler og institutioner som forskoler.

Som journalist kan jeg også se appellen i historien. Den har en klar nyhedskrog, er nem at finde case og ekspertkilder på og så er den prut færdig, og man kan skynde sig i kantinen.

En usaglig formidling

Men som hjemmegående mor og part i sagen blev jeg simpelthen så træt i går. Træt af den evindelige klapjagt på os, der gerne selv vil passe vores børn, og træt af mine gamle kolleger i mediebranchen, der mageligt og bekvemt lod al kritisk sans ligge i penalhuset.

Lad os se på et par punkter, de med fordel kunne have grebet fat i:

1. Undersøgelsen er baseret på 125.000 børn fra perioden 1987-1992. Altså et 25 år gammelt datamateriale. Institutionernes betingelser har siden ændret sig, og et udepasningsliv fra slutfirserne kan på ingen måde sammenlignes med et vuggestueliv i dag.

Desuden er livet som hjemmegående ikke længere noget, man vælger, fordi man ikke kan finde et arbejde, eller fordi det er normen. Det er et velovervejet, velfunderet og aktivt valg, man tager for at give sit barn den allerbedste start på livet. Undersøgelsen kan derfor ikke bruges til at forudse, hvordan nutidens børn vil klare sig.

2. Undersøgelsen handlede slet ikke om, hvorvidt børnene var i børnehave eller blev hjemmepasset. Forskerne kiggede udelukkende på tal fra Danmarks statistik om, hvorvidt barnets mor var hjemmegående, deltidsarbejdende eller fuldtidsarbejdende efter barselsorloven.

Undersøgelsen fortæller altså intet om, hvorvidt børnene af de fuldtidsarbejdende mødre blev passet i en vuggestue, dagpleje, hos naboen eller af en kærlig bedsteforælder. Eller om børnene af de hjemmegående måske fik lov at passe sig selv. Man skulle ellers tro, det er kvaliteten af voksenkontakten, som har den største betydning.

Der er derfor ikke belæg for at sige, at børnehavebørn per definition klarer sig bedst, eller at det skulle være institutionerne i sig selv, der er årsag til karakterforskellen.

3. De 2,2 % blev udråbt som en signifikant forskel. Men er den nu også det?

Med en gennemsnitskarakter på eksempelvis 7, vil forskellen betyde en karakter på 7,15.

I mine øjne en meget lille forskel, der kan forklares med mange andre faktorer, end hvorvidt barnets mor har været fuldtidsarbejdende eller hjemmegående.

Forskellen på drenge og pigers resultater til folkeskolens afgangseksamen er til sammenligning meget større – omkring 10 %. 

4. Det er i det hele taget misvisende at lade resultater fra folkeskolens afgangseksamen ligge til grund for overskrifter som “institutionsbørn klarer sig bedst”. For hvad vil det sige at klare sig godt?

Mange fagpersoner, heriblandt børnepsykologerne Ulla Dyrløv og John Halse, børnepsykiater Gideon Zlotnik og et hav af udenlandske forskere påpeger, at den stress og adskillelse som det lille barn udsættes for, når det er i institution dagen lang, kan føre til permanente skader i barnets hjerne og udvikling.

Et emne, der ofte sættes fokus på i Norge og Sverige (som sjovt nok også tilbyder bedre muligheder for hjemmegående forældre).

Institutioner kan svække indlæringen

Dagen før danske journalister med sensationsskum i munden fortalte, at institutionsbørn klarer sig bedst, bragte norsk TV2 således en dybdegående historie om, at det kan være skadeligt for små børn at gå i institution.

Den tyske professor i adfærdspsykologi, Liselotte Ahnert, har nemlig dokumenteret, at et barn udsættes for et markant forhøjet kortisolniveau – altså stress, når det starter i institution ved et-års-alderen, og at stressen varer ved i månedsvis.

Den norske overlæge og kortisolekspert, Per Medbø Thorsby, fortæller at et langvarigt højt stressniveau kan svække hukommelsen og indlæringsevnen og reducere immunforsvaret.

Hjemmeliv er lige med nærvær

Men, søde Johannes Langkilde, det er naturligvis lettere at sende en journalist på hjemmebesøg hos en barslende mor, krydre det med nogle tal og konkludere at børnehavebørn er klogere, end at formidle ovenstående. Håber kantinen var god.

Og nu sidder jeg her til morgen, på vej ind i endnu en lykkelig dag som hjemmegående mor. Klokken er 09.56, vi har bagt den daglige portion boller. Smøret blev vejet møjsommeligt af, dejen æltet af små barnefingre. Og nu hygger vi os side om side med mel på blusen og lydbøger i højtalerne, mens den 2-årige klipper piberensere over, og den 4-årige øver sig i at at skrive sit eget navn.

Jeg er ikke så bekymret for mine børns skolegang, og jeg er faktisk også ret sikker på, de vil klare sig fint gennem livet.

Hvad tænker du om debatten? Del med os herunder.