Har du prøvet at google noget med ‘forskning om hjemmepasning vs. vuggestuer?
Det har jeg.
Da jeg skulle træffe beslutningen om, hvorvidt vores ældste skulle i vuggestue eller ej, googlede jeg, til jeg var blåbær-blå i hovedet. Jeg ville så gerne gøre ‘det rigtige’: Tage det valg, der ville være bedst for vores søn og give ham de mest optimale kort på hånden. Det valg, der ville sikre ham den mest optimale udvikling og de allerbedste rammer.
Jeg søgte i videnskabelige databaser, på biblioteker, på blogs og i Internettets alderfjerneste afkroge. Hvad var bedst? Hjemmepasning eller institutioner? Men intet sted fandt jeg valid dokumentation for, at det ene er bedre end det andet. Svarene afhang altid af, hvor de kom fra.
Farvel forskning – goddag mavefornemmelse
Der var undersøgelser, der påpeger, at børn har brug for at være sammen med andre børn. Studier, der viste, at det stresser børn at tilbringe mange timer i institution. Argumenter om, at børn har godt af at blive selvstændige. Forsøg der viste, at det gør fysisk ondt på børn at være adskilte fra deres primære omsorgspersoner i det første leveår.
Forvirret? Det var jeg sørme også.
Jeg nåede til sidst et punkt, hvor jeg tænkte: Holy Crap! Jeg kan aldrig nogensinde nå en position, hvor fra jeg intellektuelt kan forudse, hvad det allerbedste vil være for vores børn og vores familie. Men hvis jeg slår hjernen fra og mærker efter inderst inde, kan det være, min intuition fortæller, hvad der er mest rigtigt for os – lige nu. Og tænk engang, det gjorde den.
Da jeg lagde hjernen på hylden og holdt op med at diskutere, argumentere, rationalisere, tænke, google og undersøge emnet – så kunne jeg mærke det, mit hjerte længe havde forsøgt at fortælle mig. At jeg gerne ville være sammen med mit barn på fuld tid. At det var den bedste sti for os – alene fordi det føltes rigtigt. Punktum. Herefter var valget let.
Udepasning og stress
Måske står du selv ved en skillevej?
Det kan være, du føler dig angst ved udsigten til måske at træffe et valg, der skiller sig ud fra den gængse, kulturelle norm i Danmark.
Og det er måske derfor, du febrilsk googler og googler – aften efter aften. Præcis som jeg selv gjorde…
Noget af det, der fik indflydelse på vores beslutning, var bogen “Fantastiske Forældre” af den britiske forsker Margot Sunderland. Heri beskriver hun, hvordan det påvirker et lille barn at opholde sig i daginstitution inden fem-års-alderen – og hun citerer bl.a. undersøgelser, der konkluderer at:
– Selv om forældre tror, deres barn har det fint i institution, fordi barnet umiddelbart ser glad og tilfreds ud, kan barnets stresshormonniveau (cortisolniveauet) være meget højt. Det er bekymrende, fordi et for højt cortisolniveau kan have særdeles negative konsekvenser for udviklingen af barnets hjerne.
– Institutionsbørn kan blive vanskeligere at styre senere i barndommen: Et barn, der passes ude mange timer fra en tidlig alder, kan udvise mere aggression og ulydighed senere, og det kan vanskeliggøre forholdet mellem forældre og barn.
– Der er forskning, som tyder på, at tidlig adskillelse fra sin mor i barndommen kan være forbundet med klinisk depression senere i livet. Alarmreaktionen i hjernen på et barn, der er stresset over adskillelse fra sin mor, er den samme som den, man finder hos voksne, der lider af depression.
– Når et barn lider under savnet af en forælder, aktiveres samme dele af hjernen, som når barnet føler fysisk smerte. Det er i bogstavelig forstand smertefuldt for barnet at savne sin mor eller far.
Av! Hvis bare halvdelen af dette er tilnærmelsesværdigt sandt, er jeg rigtig glad for det valg, vi tog.
Men altså – der findes jo også forskning, som påpeger, at ophold i en god dagsinstitution med god plads, ro, og mange omsorgsfulde pædagoger er godt for børn.
Kvaliteten af pasningen er afgørende
Psykolog Karen Vibeke Mortensen fra Aalborg Universitet forelæste i september om ’tilknytning’ på Danskernes Akademi på DR2.
Her kom hun ind på betydningen af nærhed og omsorg i de første leveår, og stillede spørgsmålet om, hvorvidt hjemmepasning er bedre for børn end institutioner.
Hun konkluderede, at spørgsmålet er særdeles svært at besvare, fordi forskningsresultaterne bærer præg af, at mange forskellige faktorer spiller ind på, hvordan børn udvikler sig i institutioner: Eksempelvis barnets personlighed, familiære baggrund og kvaliteten af pasningen.
Karen Vibeke Mortensen sagde i udsendelsen at:
– Ophold i institutioner af god kvalitet er godt for alle børn.
– Børn, der fra fødslen er særligt sensitive, for tidligt fødte eller på anden måde er ‘sarte’ har ikke godt af at blive udsat for en støjende vuggestue mange timer dagligt fra en tidlig alder.
– Ophold i institutioner med personalemangel, pladsmangel og støj er ikke godt for nogen børn. Sunde og robuste børn tager måske ikke så meget skade, men får heller intet godt ud af det. Sarte børn lider ekstra meget under under den dårlige kvalitet.
Bum – bum – bum.
Hvis du minder bare lidt om mig, vil alle disse oplysninger måske hjælpe dig på vej i beslutningsprocessen, men de vil ikke kunne afgøre valget for dig.
Det kan kun din intuition gøre. Din mavefornemmelse.
Intuitionen er din bedste ven
Det kan være, det er længe siden, du har vist din intuition tillid. Turdet stole på den. Handlet efter den.
Men når alt kommer til alt, er intuitionen din bedste ven. Den understreger alt det, du allerede ved. Og som du ikke behøver læne dig op af eksperter for at stole på. Intuitionen er din vejviser og den klareste pil, du nogensinde vil finde.
Jeg opfordrer dig til at følge den – uanset om den peger i retning af hjemmeliv, vuggestue eller dagpleje. For ingen kender dit barn og din familie bedre end dig.
0 kommentarer